Interaktiv oplæsning og udvikling af ordforråd

I de senere år er der blevet forsket en del i ordforrådets betydning for børns læsning, og det fremgår, at der er en nøje sammenhæng mellem børns aktive ordforråd og deres læseresultater. Samtidig har forskningen tydeliggjort, at en ”normal” oplæsning ikke har nogen væsentlig effekt på børnenes ordforråd. Derfor arbejdes der i Verden fuld af ord med interaktiv oplæsning.

Interaktiv oplæsning er en oplæsningsmetode, hvor klassen arbejder med billedbøger og andre tekster, som læreren eller børnehaveklasselederen læser op flere gange. Der arbejdes målrettet med udvalgte ord fra teksten (fokusord), der benyttes dialogiske spørgeteknikker, og endelig arbejdes der med uddybende aktiviteter i relation til teksterne.

Den interaktive oplæsning bygger på nogle af de samme principper, som den dialogiske oplæsning; nemlig at børnene over tid, dvs. ved flere gennemlæsninger af bøgerne, bliver opmuntret til at blive historiens medfortællere, mens den voksne udvikler børnenes sproglige udtryk og roser dem i deres anstrengelser på at fortælle historien. Mens dialogisk oplæsning foregår i én-til-én-situationer eller i grupper på maksimalt fem børn, er interaktiv oplæsning en metode, som er baseret på oplæsning for og inddragelse af hele klassen. Netop derfor passer den interaktive oplæsningsmetode godt til de fleste børnehaveklassers hverdag, da der meget sjældent – eller aldrig – er mulighed for at læse for små grupper af børn.

At arbejde med interaktiv oplæsning kræver at oplæseren forbereder sig ved • at udvælge et passende antal fokus-ord og forberede forklaringerne på ordene • at gennemlæse teksten grundigt, så den kan læses ubesværet og levende • at udtænke, hvordan de dialogiske spørgeteknikker kan fremme børnenes forståelse af teksten • at planlægge uddybende aktiviteter i relation til teksterne • at planlægge den fysiske ramme for oplæsningen • at informere forældrene om deres rolle i arbejdet med den interaktive oplæsning.

Arbejdet med fokusordene

Arbejdet med fokusordene består i, at oplæseren under forberedelsen udvælger et antal ord, fx otte ord pr. tekst/bog, som vedkommende finder nødvendige, for at børnene kan forstå teksten bedre.

Det er vigtigt, at børnene får de udvalgte ord ”i deres mund” – altså siger ordet sammen med oplæseren. Det er ligeledes vigtigt, at oplæseren har forberedt en præcis forklaring på ordet, og det kan i den forbindelse være nyttigt at slå det op i en ordbog.

Efter at klassen har talt om ordet i bogens kontekst, fremvises, hvis det er muligt, konkrete genstande eller billeder af ordet i en anden version end bogens kontekst. På denne måde får børnene flere erfaringer med det samme ord. Det er også væsentligt, at oplæseren og børnene finder paralleller til børnenes erfaringer med ordet fra deres egen verden.

Der findes i ordforrådsforskningen mange forskellige bud på, hvor mange gange man skal høre et ord, før det bliver en del af ens aktive ordforråd. Sikkert er det, at motivationen spiller en stor rolle i denne forbindelse (tænk bare på de frække ord), og ligeså sikkert er det, at ordene skal gentages mange gange, før de kan bruges aktivt.

Det er vigtigt at variere sværhedsgraden af fokusordene på en måde, så der både vælges:

Lette ord, som en del af børnene allerede kender, men som ikke forventes kendt af alle. Basisord, som kendes af alle voksne, men som endnu ikke kendes af alle børn. Fremmedord.

Dialogiske spørgeteknikker

I dialogen om teksten er det vigtigt, at oplæseren husker at komme omkring så mange elever som muligt. Spørgsmålstyperne rettes til teksten – både på og mellem linjerne. Alt sammen for at fremme børnenes samlede forståelse af den oplæste tekst.

Eksemplerne nedenfor er lavet til Lene Faurbys Pigen der elskede ord. • Lad børnene fuldende en sætning. (Sille læser og læser – hun er en: ... læsehest) • Spørgsmål, som kræver, at børnene husker noget fra bogen. (Kan I huske, hvad der skete med Sille, da hun slog en saltomortale?) • Åbne spørgsmål: Udtalelser, som opmuntrer børnene til at fortælle med deres egne ord. (Nu er det din tur til at fortælle, hvad der sker på denne side) • Hv-spørgsmål: hvor, hvem, hvad, hvornår … (Hvem fik Sille til at holde op med at skrige? /

Hvad blev Sille som voksen?) • Stil spørgsmål, som kræver, at børnene relaterer til aspekter uden for bogen. (Hvad kan gøre dig harm? / Har du en dille med noget?) Uddybende aktiviteter i relation til teksterne

Afhængig af tekstens emne kan der tegnes og males, laves udstillinger og arrangeres ekskursioner. Det afgørende er, at børnene arbejder aktivt med emnerne i teksterne.

I Verden fuld af ord benyttes bl.a. elevhæftet til de uddybende aktiviteter. Heri aktiveres børnene i arbejdet med de forskellige forståelsesstrategier, ligesom de evaluerer alle de otte litteraturforløb. Til alle forløbene er der endvidere givet forslag til uddybende aktiviteter, og quizzerne, som afslutter forløbene, er med til at fremme børnenes forståelse for den læste tekst.

Den fysiske ramme for oplæsningen

Det er vigtigt, at oplæsningen foregår i en positiv atmosfære, hvor alle børn føler, at de rent fysisk kan se billederne, samtidig med at børnehaveklasselederen kan se dem, og at de bliver hørt i dialogen om bøgerne.

Denne positive ramme kan skabes på utallige måder og er i bund og grund meget afhængig af klasselokalets indretning. Præsentation af teksterne, stearinlys, puder og huler er kun nogle af idéerne til at fremme den rare atmosfære.

Forældresamarbejdet

Forældrene er i alle henseender meget vigtige samarbejdspartnere i skolens liv. Det gælder også i forbindelse med arbejdet omkring interaktiv oplæsning. Derfor findes der i vejledningen et brev til forældrene, hvori de kan læse, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn med dette arbejde. Se kopiside 1 bagest i vejledningen.