Forståelsesstrategier og modellering

Gode lyttere og læsere er bevidste om, hvordan de tænker, og hvordan de lærer. Derfor skal vi som lærere undervise eleverne direkte i, hvordan de kan lære at forstå og huske en tekst. Det kan man fx gøre ved hjælp af forståelsesstrategier og modellering.

Forståelsesstrategier

En læseforståelsesstrategi er en fremgangsmåde – en plan – som den lærende bruger for at tilegne sig en skrevet tekst.

Strategierne i Verden fuld af ord har vi valgt at kalde forståelsesstrategier, fordi de bruges i forbindelse med tekster, som læses højt. Strategierne skal betragtes som forarbejde til egentlige læseforståelsesstrategier, som eleverne vil møde senere i skoleforløbet.

I Verden fuld af ord skal eleverne lære at forstå udvalgte ord, så de kan udvikle deres ordforråd, og de skal lære at huske tekster. Derfor skal de arbejde med forskellige strategier, som støtter dem i det. Tanken er, at strategierne med tiden bliver en del af elevernes værktøjskasse, som de kan bruge, hver gang de møder en tekst.

I Verden fuld af ord – 1. klasse skal eleverne arbejde med følgende strategier: – Forforståelsesstrategi (samt VØL-strategi ved faktatekster). – Lyttestrategi. – Ordstrategi – på to måder. – Personstrategi – Huskestrategi (handlingsbro ved fiktion; tørresnor ved faktatekster).

Modellering

En af de bedste måder at lære på er, at læreren synliggør, hvordan man bruger strategien i praksis. Altså at modellere. Når læreren modellerer, tænker han eller hun højt og fortæller eleverne, hvilke overvejelser hun gør sig og hvorfor, mens hun arbejder med teksten. Når eleverne efterfølgende selv skal arbej de med strategierne, har de altså set og hørt, hvor dan man gør og tænker undervejs.

Ved de to første tekster er det læreren der modellerer, evt. med input fra eleverne, men allerede ved den tredje tekst skal de ind drages mere. Målet er, at læreren gradvist overdrager sine handlinger til eleverne, så de selv kan bruge dem. Når man bruger forståelsesstrategier og modellering i undervisningen arbejder både elever og lærer metakognitivt, dvs. at de er bevidste om, hvordan de forstår en tekst, og hvordan de tænker. Men for at det kan lykkes, er det helt centralt, at læreren bruger tid på at vise og italesætte, hvorfor strategierne er nyttige, og hvordan eleverne skal lære at bruge de enkelte strategier.

Arbejdsstruktur – Før, under og efter læsning

Eleverne kan have stor glæde af at være fortrolige med at læsning af en tekst indebærer et før, et under og et efter. En sådan tydelig og systematisk arbejdsstruktur er en god støtte for udvikling af en solid tekstforståelse. Derfor er Verden fuld af ord tilrettelagt, så arbejdet med teksterne er inddelt i tydelige faser, som gentages ved hver læsning af en tekst.

Da teksterne læses flere gange, vil der naturligvis være forskel på, hvad man gør i de forskellige arbejdsgange. Dette er beskrevet tydeligt i de metodiske afsnit. Se også skemaet på side 10.

Før læsning Her arbejder man med at aktivere elevernes forforståelse, inden de møder teksten. Det gøres bl.a. ved at tale om en teksts titel, forsiden og illustrationer og tale om, hvad teksten mon handler om. Ved faktatekster kan man tale om, hvad eleverne allerede ved om et emne, og hvad de ønsker at vide. Spørgsmålene til hver tekst er en vigtig del af før-læsningen. Det er her, den viden og erfaring, eleverne har i forvejen, bliver aktiveret og sat i spil til den tekst, de skal møde.

Før teksten læses op anden gang bruges førlæsnings-seancen til at repetere såvel handling som fokusord.

Under læsning Mens eleverne lytter til teksten, kobler de deres egne erfaringer og deres forventninger fra førlæsningen til det, de hører. I Verden fuld af ord præsenteres eleverne ved første oplæsning for billedplancher, der støtter den tekst, de lytter til. Billedplancherne er et vigtigt supplement til at styrke elevernes tekstforståelse. Den digitale version af billedplancherne, som ligger i æsken med plancherne, kan med fordel anvendes under oplæsningen, da de store illustrationer optimerer elevernes visuelle oplevelse.

Til de fiktive tekster er der udvalgt en forside plus fire billedplancher til brug ved handlingsbroen: én til begyndelsen, to til handlingen og én til slutningen.

Til hver faktatekst er der otte billedplancher. Den første billedplanche er forsiden med tekstens titel. Derefter følger en planche med indholdsfortegnelse, fem plancher omkring det faglige emne og til slut en planche med ordliste.

Den første oplæsning foregår helt uden afbrydelser.

Ved den næste oplæsning stopper læreren op undervejs og stiller spørgsmål til både ord og indhold i teksten, så eleverne lytter aktivt.

Efter læsning Her arbejder eleverne med forståelsesstrategierne for at tilegne sig teksten. Det sker bl.a. ved, at de efter den første oplæsning arbejder med konkrete ord og personkarakteristik og efter den anden oplæsning med at huske tekstens opbygning. Målet er, at eleverne kommer i dybden i teksten, og at deres ordforråd og tekstforståelse gradvist øges.

Evaluering Her samles trådene. Arbejdet med faktateksterne og fiktionsteksterne evalueres forskelligt Målet i de fiktive tekster er at styrke eleverne i selv at kunne blive tekstnære i deres afrunding af teksten. Det er her, de skal arbejde med de litterære spørgsmål: Det kan jeg lide, Det kan jeg ikke lide og Det undrer jeg mig over. Her er der ingen facitliste. Eleverne skal støttes i at komme med deres egne svar og vurderinger – men de skal udfordres på at kunne forklare og argumentere for deres synspunkt.

Målet i faktatekster er at styrke eleverne i at kunne tale om, hvad de hver især har lært om emnet. Dialogen tager udgangspunkt i spørgsmålene fra før-læsningsfasen, nemlig: Hvad ved jeg? og Hvad ønsker jeg at vide?

Det er vigtigt, at læreren under evalueringen sikrer, at hun eller han kommer rundt om alle eleverne. Det kan være en fordel at træne dem i at arbejde i makkerpar eller i bordgrupper, fordi det giver mere taletid til alle elever.

Til slut skal eleverne hver især markere, hvordan de synes, det har været at arbejde med teksten. Det markeres på én af de fire smileys der er hhv. meget glad, glad, trist eller sur. Lad eleverne sætte ring om den smiley, som de synes passer på dem hver især, når de har hørt den pågældende tekst.

Quiz Quizzen er lavet for at samle op på, om alle husker og forstår indholdet i teksten. Klassen quizzer med spørgsmålene, som oplæseren har kopieret fra kopiside 2-9 og klippet ud. Klassen deles i to hold, som på skift trækker et spørgsmål og giver det til oplæseren, som læser spørgsmålene højt. Hvis det barn, der får spørgsmålet, kan svare, får holdet to point. Hvis en fra holdet svarer, får holdet ét point. Quizzerne er samlet bagest i vejledningen.

Frøken Ignora bliver milliardær Enøje Toøje Treøje Vi læser FIKTION Snabels herbarium – for at opleve –Før læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang Forforståelsesstrategi Huskestrategi

Under læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang

Efter læsning 1. arbejdsgang

2. arbejdsgang

3. arbejdsgang Ordstrategi A+ personstrategi Ordstrategi A og B + huskestrategi (handlingsbro) + personstrategi Evaluering (litteratur samtale + quiz)

Lyttestrategi Lyttestrategi + huskestrategi (handlingsbro) Elefanten Universet Tycho Brahe

Før læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang

Under læsning 1. arbejdsgang 2. arbejdsgang

Efter læsning 1. arbejdsgang

2. arbejdsgang

3. arbejdsgang Ordstrategi A

Ordstrategi A og B + Huskestrategi (tørresnor)

Evaluering (VØL + quiz)

Vi læser FAKTA – for at lære –

Forforståelsesstrategi (VØL) Huskestrategi

Lyttestrategi Lyttestrategi + huskestrategi (tørresnor)