Forståelsesstrategierne i Verden fuld af ord

Forforståelsesstrategi

Formålet med strategien er at aktivere og inddrage elevernes baggrundsviden om en tekst. Før teksten læses op, skal læreren begynde med at bede eleverne gætte, hvad de tror teksten handler om, hvad de kan se på forsideplanchen, hvad titlen mon betyder osv.

Det er vigtigt, at læreren tydeligt signalerer, at den viden, eleverne allerede besidder, er væsentlig og har betydning for det videre arbejde med teksten. Uanset hvilken faglig ballast eleverne møder med i skolen, kan alle elever deltage i denne aktivitet på lige fod.

Gennem samtalen indstiller eleverne sig altså på at lytte til et bestemt emne. Undervejs vil de sammenligne den tekst, de lytter til, med deres egne forventninger. Når eleverne foretager denne sammenligning, forholder de sig aktivt til det, de hører.

VØL-strategi (faktatekster)

Målet med VØL-strategien er at præsentere eleverne for en enkel og overskuelig struktur, der styrker deres tekstforståelse, når de arbejder med faktatekster. Den er en hjælp til at gøre eleverne til aktive og bevidste læsere.

Faktatekster læser vi for at lære. For at lære noget og tilegne sig ny viden er det vigtigt, at eleverne aktiverer det, de allerede ved om et emne i forvejen. Og deres forhåndsviden om emnet er betydningsfuld.

Det er vigtigt at inddrage hele klassen både før og efter læsning, så alle får sat ord på, hvad de hhv. ved om emnet og har lært om emnet. Det styrker elevernes bevidsthed om deres egen læring og gør at de fra start er parate til at lære.

Det er vigtigt at understrege, at det er samtalen og elevernes deltagelse, der er afgørende. Det betyder, at læreren selv kan vurdere, hvor meget der skal være fokus på det skriftlige arbejde i forhold til VØL. Man kan med fordel vælge at arbejde med V og Ø- delen i fællesskab i klassen.

Hvad ved jeg?

Her skriver eller tegner eleverne det, de allerede ved om et emne, før de lytter til oplæsningen. Her taler eleverne og læreren om, hvad de i fællesskab kunne tænke sig at finde ud af.

Forslagene noteres på tavle, flipover eller lign. og i elevhæfterne. Her skriver og tegner eleverne om det, de har lært gennem forløbet med det pågældende emne.

Hvad ønsker jeg at vide? Hvad har jeg lært?

Lyttestrategi

Formålet med lyttestrategien er at lære eleverne at blive bevidste om, at de skal lytte aktivt og koncentreret til teksten og skabe indre billeder, mens læreren læser teksten op. Lyttestrategien er forbundet med forforståelsesstrategien: Når eleverne har aktiveret deres forforståelse og har formuleret deres gæt og forventninger til teksten, vil de være i stand til at lytte aktivt og bevidst til oplæsningen. De har simpelthen spidset ørerne og vil automatisk sammenligne deres egne forudsigelser med det, de hører under oplæsningen.

Målet er ligeledes, at eleverne bliver bevidste om, at de skal reagere, når der er noget i teksten, de ikke forstår. Læreren fortæller eleverne, at han eller hun vil læse teksten flere gange, og at billedplancherne hjælper dem til at kunne følge med i teksten. Læreren forklarer, at eleverne ikke må afbryde den første oplæsning. Her skal eleverne kun lytte og forsøge at forstå teksten. Men efter den første læsning skal de arbejde videre med teksten, og her vil eleverne kunne arbejde med de ord, de ikke forstår.

Lytteregler Det kan være en fordel, at læreren formulerer nogle regler for, hvordan man lytter til en oplæsning og evt. hænger reglerne op i klassen.

Her er nogle ideer:

Lytteregler

• Sæt dig godt til rette.

• Hvad tror du, teksten handler om?

• Kig på billederne, som bliver vist.

• Lyt godt efter.

• Spørg, hvis der er ord, du ikke forstår.

• Vær med til at svare på de spørgsmål, der bliver stillet, og vær en god medfortæller.

Ordstrategi

Arbejdet med ordstrategien har to centrale formål:

For det første at styrke elevernes tilegnelse af nye ord og begreber. Eleverne skal undervises direkte i at arbejde med at udvide deres ordforråd.

For det andet skal ordstrategien støtte eleverne i ”at låse” teksten op. Det er vigtigt, at eleverne mestrer den færdighed; det vil styrke dem i deres videre læseudvikling.

Et stort ordforråd har betydning for udvikling af en sikker læseforståelse. Derfor er det vigtigt at fokusere målrettet og systematisk på at styrke elevernes aktive ordforråd og begrebsdannelse. Hvis eleverne skal kunne bruge de nye ord aktivt, er det afgørende, at ordene bliver forklaret præcist, at de bliver illustreret – og at eleverne selv får mulighed for at bruge ordene i andre sammenhænge. I Verden fuld af ord – 1. klasse arbejdes der med ordstrategien på følgende to måder. – Ordstrategi A: Lærerens gennemgang af seks fokusord til hver tekst. – Ordstrategi B: Klassens samlede gennemgang af to selv-valgte ord til hver tekst.

Ordstrategi A Der er til hver tekst valgt seks fokusord. De valgte fokusord findes i elevernes hæfte, og de er alle tydeligt fremhævet i oplæsningsteksterne. Når ordene gennemgås med eleverne, som beskrevet nedenfor, er det vigtigt at tage udgangspunkt i ordet, som det står i teksten. Men det er også væsentligt, at eleverne forstår ordet ud over tekstens sammenhæng og kan bruge det, så bredt som muligt. Derfor optræder fokusordene i deres grundformer i elevhæftet.

I Verden fuld af ord – 1. klasse arbejder læreren og eleverne derfor som nedenfor med fokusordene. Eksemplerne i parentes er hentet fra Frøken Ignora bliver milliardær.

1. Sig ordet, som det står i teksten. (Der står i teksten, at palmerne svajer i vinden).

2. Bed eleverne sige ordet sammen med dig. (Sig ordet sammen med mig: at svaje).

3. Forklar ordet på en enkel måde. Slå det eventuelt op i et leksikon eller i en ordbog. (At svaje betyder at gynge eller svinge blødt fra side til side, fx når det blæser.) Find et synonym til ordet; find evt. også et antonym. (At svaje betyder næsten det samme som at svinge. Det modsatte af at svaje er at være helt i ro).

4. Ved navneord: Vis billedet/genstanden.

5. Giv eksempler på ordet, når det bruges i andre sammenhænge, og aktivér eleverne i at bruge ordet (Skolens flag svajer tit i vinden, når nogen har fødselsdag. Kan du finde andre ting, der svajer?)

6. Bed eleverne sige ordet sammen igen (Sig ordet sammen med mig igen: at svaje).

Ordstrategi A

Bed eleverne sige ordet sammen igen.

Sig ordet i en anden sammenhæng.

Sig ordet, som det står i teksten.

ORD

Vis en genstand eller et billede af ordet.

Bed eleverne sige ordet sammen.

Definer ordet. Brug gerne synonym og antonym.

Ordstrategi B Eleverne skal også selv lære at være bevidste om at lægge mærke til, når der er ord fra teksten, som de ikke forstår – og de skal lære at være nysgerrige efter at afklare, hvad ordet betyder. For at eleverne lærer, hvordan man kan arbej de med nye ord og gradvist kan tilegne sig strategien selv, skal klassen i fællesskab – efter hver gennemgang af fokusord – udvælge to ord, som de undrer sig over.

I elevhæftet arbejder læreren og eleverne på denne måde med hvert af de selvvalgte ord:

Klassens samlede gennemgang af to selv-valgte ord

Spørg: ”Er der andre ord, som I undrer jer over eller ikke forstår? Nu skal vi nemlig sammen vælge to ord, som vi skal arbejde med i elevhæftet. Hvem har forslag til ord, der var svære eller underlige?” Der arbejdes med ordene et ad gangen på denne måde:

1. Vælg et ord sammen med eleverne.

2. Sig ordet højt, og skriv det på linjen i midten. 3. Hvad betyder ordet? Skriv en definition af ordet i den grønne cirkel.

4. Find synonymer og antonymer (hvis det er muligt). Skriv ordene i den gule cirkel.

5. Skriv en sætning med ordet. Skriv sætningen i den røde cirkel.

6. Tegn ordet (hvis det kan tegnes) i den blå cirkel.

Ordstrategi B

Personstrategien

Personstrategien består af to opgaver: 1. En tegneopgave, hvor eleverne tegner hovedpersonen i det tomme felt i elevhæftet. 2. En skriveopgave, hvor eleverne finder oplysninger og karakteristika om hovedpersonen og skriver dem på linjerne ved tegningen.

Personstrategien er vigtig for at træne eleverne i at gå tæt på teksten og lære at „trække“ oplysninger ud af den om hovedpersonens udseende, karaktertræk (modig, samvittighedsfuld, jaloux etc.), alder, status etc.

I litteraturarbejde og litteratursamtaler er det væsentligt, at eleverne har en strategi til at gå tæt på teksten og kan argumentere for en karakteristik af hovedpersonen. Hvad viser os eksempelvis i teksten om Ignora, at hun tænker på andre? Eller hvor i teksten om Snabel kan vi se, at Snabels ven er en samvittighedsfuld og god kammerat?

Eleverne skal allerede inden teksten bliver læst op første gang introduceres til, at de skal „holde øje med“ eller „skygge“ hovedpersonen og lægge mærke til, hvad de får at vide om personen igennem fortællingen. Læreren skal ved den første introduktion modellere personstrategien på tavlen. Gradvist skal eleverne selv eller i makkerpar arbejde med personstrategien.

Samtalerne om personstrategien er vigtige i forhold til det videre arbejde med litteraturarbejdet og de litterære samtaler under evalueringen. Den er endvidere en værdifuld strategi til de litterære samtaler som vil finde sted, når arbejdet med Verden fuld af ord er afsluttet.

Huskestrategi – handlingsbroen

(fi ktion)

Handlingsbroen er et visuelt redskab, som bruges i forbindelse med arbejdet med fiktionstekster. Broen hjælper eleverne med at huske teksten, så de kan genfortælle den og dermed styrke deres mundtlighed.

Langt de fleste fiktive tekster har samme struktur – en begyndelse, en handling og en afslutning. Derfor er handlingsbroen inddelt i fire felter:

Begyndelsen: Introduktion til fortællingen. Hvem er med i fortællingen? Hvor foregår handlingen? Hvornår foregår handlingen?

Handling 1 og Handling 2: Her udfoldes fortællingen. Hvad sker der først? Hvad sker der bagefter?

Slutningen: Her samles og afrundes fortællingen. Hvad sker der til slut? Er det en lykkelig, ulykkelig, sjov eller overraskende slutning? Billedplancherne støtter forståelsen af teksten og styrker eleverne i ”at holde fast” i handlingsforløbet. Der er som nævnt forsiden plus fire billedplancher til hver af de fiktive tekster. Billedplancherne følger strukturen begyndelse – handling 1 og handling 2 – slutning. Første planche handler om tekstens begyndelse, anden og tredje planche om handlingen og fjerde planche om slutningen.

Handlingsbroen skal desuden være med til tydeligt at illustrere forskellen på de to hovedgenrer: fiktion og fakta. En fiktiv tekst kræver, at man læser hele teksten. Læseren eller lytteren er nødt til ”at gå hele vejen over handlingsbroen” for at få hele fortællingen med. Man læser altså fra side 1 til sidste side. I faktatekster er det anderledes; her kan læseren ved hjælp af indholdsfortegnelsen udvælge præcis de informationer og altså de sider, som han eller hun skal bruge.

Huskestrategi – tørresnoren

(fakta)

Tørresnoren er et visuelt redskab, som bruges i forbindelse med arbejdet med faktatekster.

Genremæssigt er tørresnoren med til at illustrere, at der er forskel på fiktion og fakta. En af forskellene er, at faktatekster har en anden struktur end skønlitterære tekster. Hvor fiktionstekster har en handling, der kræver, at vi læser teksten fra side et til sidste side, kan vi ved hjælp af indholdsfortegnelsen selv vælge de informationer ud, som vi skal bruge i faktateksten.

Man kan sige, at alle oplysningerne og forklaringerne hænger side om side på tørresnoren. Men det er læseren, der vælger, hvilket stykke ”tøj” eller oplysning, der er vigtig at læse. Det er ikke nødvendigt at tage alt ”tøjet” og oplysningerne fra tørresnoren. Med tørresnoren får eleverne altså en strategi til at søge viden i en faktatekst.

Billedplancherne på snoren styrker også eleverne i at huske teksten. For det første støtter illustrationerne teksten og hjælper eleverne i at holde fokus på oplæsningen, og for det andet er billedplancherne et godt redskab til at kvalificere elevernes genfortælling.

Der er som nævnt otte billedplancher til hver faktatekst: Den første planche med forside, titel, forfatter og illustration. Planche nummer 1 er indholdsfortegnelsen, planche nummer 2-6 matcher indholdet i teksten og plancherne i elevhæftet. Og planche nummer 7 indeholder en ordliste med teksternes fokusord.