Forståelsesstrategierne i Verden fuld af ord Forforståelsesstrategi Formålet med strategien er at aktivere og inddrage elevernes baggrundsviden om en tekst. Før teksten læses op, skal læreren begynde med at bede eleverne gætte, hvad de tror teksten handler om, hvad de kan se på forsideplanchen, hvad titlen mon betyder osv. Det er vigtigt, at læreren tydeligt signalerer, at den viden, eleverne allerede besidder, er væsent-
lig og har betydning for det videre arbejde med teksten. Uanset hvilken faglig ballast eleverne møder med i skolen, kan alle elever deltage i denne aktivitet på lige fod. Gennem samtalen indstiller eleverne sig altså på at lytte til et bestemt emne. Undervejs vil de sammenligne den tekst, de lytter til, med deres egne forventninger. Når eleverne foretager denne sammenligning, forholder de sig aktivt til det, de hører.
VØL-strategi (faktatekster) Målet med VØL-strategien er at præsentere eleverne for en enkel og overskuelig struktur, der styrker deres tekstforståelse, når de arbejder med faktatekster. Den er en hjælp til at gøre eleverne til aktive og bevidste læsere.
Det er vigtigt at inddrage hele klassen både før og efter læsning, så alle får sat ord på, hvad de hhv. ved om emnet og har lært om emnet. Det styrker elevernes bevidsthed om deres egen læring og gør at de fra start er parate til at lære.
Faktatekster læser vi for at lære. For at lære noget og tilegne sig ny viden er det vigtigt, at eleverne aktiverer det, de allerede ved om et emne i forvejen. Og deres forhåndsviden om emnet er betydningsfuld.
Det er vigtigt at understrege, at det er samtalen og elevernes deltagelse, der er afgørende. Det betyder, at læreren selv kan vurdere, hvor meget der skal være fokus på det skriftlige arbejde i forhold til VØL. Man kan med fordel vælge at arbejde med V og Ø- delen i fællesskab i klassen.
Hvad ved jeg?
Hvad ønsker jeg at vide?
Hvad har jeg lært?
Her skriver eller tegner eleverne
Her taler eleverne og læreren om,
Her skriver og tegner eleverne om
det, de allerede ved om et emne,
hvad de i fællesskab kunne tænke
det, de har lært gennem forløbet
før de lytter til oplæsningen.
sig at finde ud af.
med det pågældende emne.
Forslagene noteres på tavle, flipover eller lign. og i elevhæfterne.
10
01-96_9788723038708.indd 10
12/23/11 1:10 PM