Mål og undervisning

Læringsmål

Ved hvert af de fire hovedemner er der en indledning, som trækker nogle generelle, stofdidaktiske problemstillinger op – ikke mindst til de lærere, som ikke føler sig hjemme i aldersgruppen og stoffet. Der er altså mulighed for en faglig opdatering. Oplægget tager udgangspunkt i udvalgte målpar fra Fælles Mål og de uddybende valg, som vi forfattere har gjort ud fra stofdidaktiske overvejelser og praktisk viden.

Det kan derfor ses som vores forsøg på at tolke læseplanerne indholdsmæssigt og dermed orientere læreren i såvel vores erfaringer med stoffet som de fagdidaktiske forskningsresultater, som synes relevante at inddrage. Under hvert delforløb præciserer vi, hvilke læringsmål som indgår, fx som her fra kapitel 1 i elevbog 3a.

DelforløbFælles Mål

Tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge

Eleven har viden om naturlige tals opbygning i titalssystemet

MålingEleven kan anslå og måle længde, tid og vægt

Eleven har viden om standardiserede og ikke-standardiserede målenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber

Læringsmål

Eleven kan …

•omsætte enkle tal fra ældre additive talsystemer til et positionssystem

•identificere og skrive flercifrede tal

•operere med cifre som positioner i naturlige tal

•ordne større flercifrede tal

•afrunde til nærmeste 10, 100 og 1000

•beregne tid i minutter og sekunder

•aflæse og afsætte tid

•omsætte fra forskellige enheder, fx centimeter, meter, kilometer, gram og kilogram

•aflæse forskellige typer af vægtskalaer

Vi overlader til læreren at omsætte de valgte læringsmål til elevsprog, idet det kan variere meget, hvordan det skal siges/skrives.

Vi anbefaler, at man i en sådan synliggørelse inddrager eksempler på, hvilke problemstillinger eleverne kan håndtere, når de har været gennem forløbet. For eksempel: ”Når I er færdige, vil mange af jer kunne … ”. Man vil på hjemmesiden www.kontextplus.dk kunne downloade disse læringsmål i samlet udgave til brug i planlægningen af undervisningen.

Undervisningsaktiviteter

Beskrivelsen af de afledte undervisningsaktiviteter foregår i beskrivelsen af fase 2 og 3. Undervejs er der omhyggelige beskrivelser af hensigten med opgaverne, og der gives gode råd til, hvordan eleverne kan hjælpes og vejledes i arbejdet med at få opgaverne løst.

Tegn på læring

Tegn på læring beskrives som synlige handlinger, hvor eleven kommunikerer sin viden og viser sine færdigheder.

Eksempler på samspillet mellem mål og tegn på læring kunne være:

Læringsmål: Eleven kan ordne større flercifrede tal.

Tegn på læring: Eleven ordner større flercifrede tal.

Vi oversætter i KonteXt+ Tegn på læring til observationspunkter og opmærksomhedspunkter. Punkter eller trædesten som eleverne bør gennemføre for at have et tilstrækkeligt solidt forståelsesincitament for deres læring. Der er her en central forskel mellem den anbefalede rangordning af videns- og færdighedsniveauer fx som den tredeling – 3 nivauer af Tegn på læring – man introducerer fra Undervisningsministeriet og så en punktvis fremstilling af centrale observationspunkter. Dette ikke mindst fordi der nogle gange kan være flere eller færre punkter, og at afstandene mellem trædestenene ikke nødvendigvis er lineært voksende, ej heller har samme udtryksform fra elev til elev. Denne vurdering overlader vi helt til læreren i den kontekst, hun og eleverne er i.

Man kan evt. gå ind i elevenes egenvurdering af niveau af læring, hvilket giver mulighed for at eleven har sit eget ”talerør” og selv forholder sig til egen formåen og engagement.

Eksempler på udvalgte Tegn på læring/observationspunkter til ovenstående læringsmål kan være:

Tegn på læring

Eleven …

•skriver tal ud fra mundtlig instruktion

•genkender tal ud fra mundtlig instruktion

•veksler mellem enere, tiere, hundreder og tusinder

•gør tal større og mindre ud fra en forandring på en position

•placerer tal på en tallinje

•afrunder til 100 og 1000

•fortsætter en talrække

•skriver tal, der kommer før og efter