Tal og måling

Fælles Mål

Tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge

Eleven har viden om naturlige tals opbygning i titalssystemet

Om Tal og måling

MålingEleven kan anslå og måle længde, tid og vægt

Kapitlet Tal og måling omhandler to fokuspunkter:

● Udvidelse af talforståelsen.

Kapitlet Tal og måling omhandler to fokuspunkter:

● Udvidelse af talforståelsen.

Senere er der blevet opfundet forskellige talsystemer rundt omkring i verden. Vores ti fingre danner basis for mange af disse talsystemer, ligesom det danner basis for vores eget talsystem. Der har dog også eksisteret andre talsystemer med en anden basis, fx 60. Det har man stadig rester af i det moderne samfund. Der er fx 60 sekunder på et minut og 60 minutter på 1 time.

● Enheder for vægt, længde og tid samt omsætninger mellem dem.

Eleven har viden om standardiserede og ikke-standardiserede målenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber

● Enheder for vægt, længde og tid samt omsætninger mellem dem.

Udvidelse af talforståelsen

Kapitlet Tal og måling omhandler to fokuspunkter:

•Udvidelse af talforståelsen

Udvidelse af talforståelsen

•Enheder for vægt, længde og tid samt omsætninger mellem dem

Udvidelse af talforståelsen

Det er vores opfattelse, at eleverne bedre kan indse styrken i vores positionssystem ved at sammenligne med tidligere tiders talsystemer, fx egypternes og romernes. Stoffet skal selvfølgelig ikke opfattes som pensum, dvs. eleverne skal ikke „kunne“ disse tegn og deres betydning. Det skal snarere opfattes som en problemløsningssituation. Et historisk turistbesøg, hvor vi anbefaler, at man krydrer med historiske fortællinger i det omfang, det registreres som motiverende for eleverne.

Det er vores opfattelse, at eleverne bedre kan indse styrken i vores positionssystem ved at sammenligne med tidligere tiders talsystemer, fx egypternes og romernes. Stoffet skal selvfølgelig ikke opfattes som pensum, dvs. eleverne skal ikke „kunne“ disse tegn og deres betydning. Det skal snarere opfattes som en problemløsningssituation. Et historisk turistbesøg, hvor vi anbefaler, at man krydrer med historiske fortællinger i det omfang, det registreres som motiverende for eleverne.

Det er vores opfattelse, at eleverne bedre kan indse styrken i vores positionssystem ved at sammenligne med tidligere tiders talsystemer, fx egypternes og romernes. Stoffet skal selvfølgelig ikke opfattes som pensum, dvs. eleverne skal ikke „kunne“ disse tegn og deres betydning. Det skal snarere opfattes som en problemløsningssituation. Et historisk turistbesøg, hvor vi anbefaler, at man krydrer med historiske fortællinger i det omfang, det registreres som motiverende for eleverne.

Man kan fx tage udgangspunkt i den menneskelige evne at tælle noget. For mange år siden var det, man talte, fx får eller kvæg. Men man talte ikke, som man gør i dag, for man havde ingen tegn for tallene. Man sammenlignede mængder i stedet for. En fårehyrde ville placere en sten for hvert får, han tog med ud på marken, i en skål. Når han så skulle have fårene hjem, ville han fjerne en sten for hvert får, han inddrev, og hvis alle stenene var væk, når han havde drevet fårene hjem, ville han vide, at alle får var kommet med hjem. Hvis han havde sten tilbage, manglede der nogle får. Det ældste bevis for en sådan tælling strækker sig tilbage til 30 000 år f. Kr. Det er et stykke knogle, hvor der et ridset streger, som er bundtet i enheder af fem.

Man kan fx tage udgangspunkt i den menneskelige evne at tælle noget. For mange år siden var det, man talte, fx får eller kvæg. Men man talte ikke, som man gør i dag, for man havde ingen tegn for tallene. Man sammenlignede mængder i stedet for. En fårehyrde ville placere en sten for hvert får, han tog med ud på marken, i en skål. Når han så skulle have fårene hjem, ville han fjerne en sten for hvert får, han inddrev, og hvis alle stenene var væk, når han havde drevet fårene hjem, ville han vide, at alle får var kommet med hjem. Hvis han havde sten tilbage, manglede der nogle får. Det ældste bevis for en sådan tælling strækker sig tilbage til 30 000 år f. Kr. Det er et stykke knogle, hvor der et ridset streger, som er bundtet i enheder af fem.

Man kan fx tage udgangspunkt i den menneskelige evne at tælle noget. For mange år siden var det, man talte, fx får eller kvæg. Men man talte ikke, som man gør i dag, for man havde ingen tegn for tallene. Man sammenlignede i stedet for mængder. En fårehyrde ville placere en sten i en skål for hvert får, han tog med ud på marken. Når fårene skulle hjem, ville han fjerne en sten for hvert får, han inddrev. Manglede der at blive fjernet nogle sten, kunne han konstatere, at der også manglede nogle får. Det omtales ofte som en-til-en-korrespondance. Det ældste bevis for en sådan tælling strækker sig tilbage til 30 000 år f. Kr. Det er et stykke knogle, hvor der er ridset streger, som er bundtet i enheder af fem.

Senere er der blevet opfundet forskellige talsystemer rundt omkring i verden. Vores ti fingre danner basis for mange af disse talsystemer, ligesom det danner basis for vores eget talsystem. Der har dog også eksisteret andre talsystemer med en anden basis, fx 60. Det har man stadig rester af i det moderne samfund. Der er fx 60 sekunder på et minut og 60 minutter på 1 time.

Sammen med skabelsen af bysamfundene og overgangen til en landbrugskultur fik man for alvor brug for tal og talsystemer for at kunne lave regnskaber.

Senere er der blevet opfundet forskellige talsystemer rundt omkring i verden. Vores ti fingre danner basis for mange af disse talsystemer, ligesom det danner basis for vores eget talsystem. Der har dog også eksisteret andre talsystemer med en anden basis, fx 60. Det har man stadig rester af i det moderne samfund. Der er fx 60 sekunder på et minut og 60 minutter på 1 time. Sammen med skabelsen af bysamfundene og overgangen til en landbrugskultur fik man for alvor brug for tal og talsystemer for at kunne lave regnskaber.

Kileskrift

Et af de første talsystemer er udtænkt for ca. 5000 år siden af sumererne, som senere blev udbygget af Babylon. Den kaldes kileskrift, idet man brugte en tynd pind (kile) til at trykke tegnene ind i våde lertavler.

Kileskrift stem, idet man lægger de tegn sammen, som udgør tallet. Det betyder blandt andet, at det er ligegyldigt, i hvilken rækkefølge man skriver fx 3 enere, 4 tiere og 2 hundreder. Vi har dog valgt at skrive enere først. I elevbogen skal eleverne arbejde med tegnene for 1, 10, 100 og 1000. Der er dog også tegn for 10 000, 100 000 og 1 000 000. 10 000 er en bøjet finger, 100 000 er en haletudse og 1 000 000 er en mand, som vender armene mod himlen.

Sammen med skabelsen af bysamfundene og overgangen til en landbrugskultur fik man for alvor brug for tal og talsystemer for at kunne lave regnskaber. Et af de første talsystemer er udtænkt for ca. 5000 år siden af sumererne, som senere blev udbygget af Babylon. Den kaldes kileskrift, idet man brugte en tynd pind (kile) til at trykke tegnene ind i våde lertavler.

Et af de første talsystemer er udtænkt for ca. 5000 år siden af sumererne, som senere blev udbygget af Babylon. Den kaldes kileskrift, idet man brugte en tynd pind (kile) til at trykke tegnene ind i våde lertavler.

Egypten udviklede et talsystem for omkring 3500 år siden, de såkaldte hieroglyffer. Det er et såkaldt additivt talsystem, idet man lægger de tegn sammen, som udgør tallet. Det betyder blandt andet, at det er ligegyldigt, i hvilken rækkefølge man skriver fx 3 enere, 4 tiere og 2 hundreder. Vi har dog valgt at skrive enere først. I elevbogen skal eleverne arbejde med tegnene for 1, 10, 100 og 1000. Der er dog også tegn for 10 000, 100 000 og 1 000 000. 10 000 er en bøjet

Egypten udviklede et talsystem for omkring 3500 år siden, de såkaldte hieroglyffer. Det er et såkaldt additivt talsystem, idet man lægger de tegn sammen, som udgør tallet. Det betyder blandt andet, at det er ligegyldigt, i hvilken rækkefølge man skriver fx 3 enere, 4 tiere og 2 hundreder. Vi har dog valgt at skrive enere først. I elevbogen skal eleverne arbejde med tegnene for 1, 10, 100 og 1000. Der er dog også tegn for 10 000, 100 000 og 1 000 000. 10 000 er en bøjet finger, 100 000 er en haletudse og 1 000 000 er en mand, som vender armene mod himlen.