Anbefalinger til undervisningen

At arbejde med værksteder

Værkstederne anvendes som introduktion til de forskellige emner for, at eleverne kan få en indføring i disse på en meningsfuld måde gennem en social erfaringsdannelse. Dette sker i form af aktiviteter, der lægger op til hands on-opgaver, der indeholder undersøgende og eksperimenterende elementer. Ved at arbejde undersøgende og eksperimenterende tilgodeses flere vigtige aspekter ved læring, som ikke kan tilgodeses ved en undervisning, der traditionelt bygger på ”papir og blyant”. Praktisk matematik eller hands on-matematik kan give grundlag for en erfaringsdannelse om det, eleverne observerer og eksperimenterer.

Værkstederne giver eleverne mulighed for:

•At opleve, at matematik ikke kun er et teoretisk fag, men at faget også kan bestå af spil og lege, der kan relateres til deres hverdagserfaringer.

•At arbejde med matematikken på en anden måde end den traditionelle rutineprægede klasseundervisning.

•At udvikle individuelle og forskellige repræsentationer hos de enkelte elever for de matematiske begreber, der skal dannes.

•At kunne danne alternative repræsentationer og at kunne skifte mellem dem og dermed bestyrket forståelsesniveauet.

Værkstedernes indhold er valgt således, at eleverne får mulighed for at arbejde dynamisk med begreberne, der i tillæg giver dem muligheder for at samtale i og om matematik. Lærerens observationer kan i denne arbejdsproces give ham et anderledes indblik i de forståelser, opfattelser og holdninger, den enkelte elev har i relation til matematik.

Organisationen af værkstederne

Hvert værksted i KonteXt+ er berammet til ca. 45 minutter. Der kan arbejdes med værkstederne på forskellig vis:

•Man kan vælge at lade hele klassen arbejde i det samme værksted. Det vil betyde, at alle elever skal have den samme instruktion, den samme forklaring. Det kan være lettere i begyndelsen at overskue værkstedsarbejdet på denne måde. I nogle værksteder skal der anvendes konkrete materialer, så hvis man lader alle elever arbejde i det samme værksted på en gang, skal der være flere materialer til rådighed.

•Man kan vælge at sætte flere værksteder i gang på samme tid. Det skaber et utroligt fagligt liv, og eleverne er tit både optagede af det, de selv laver, samt af det, der foregår i de andre grupper. Det kan kræve mere forberedelse i begyndelsen, men mindre i længden for læreren. Da meget skal ”sættes i gang” på samme tid, kræver det en arbejdsfacon, hvor eleverne accepterer, at læreren ikke kan være ”alle vegne på samme tid” – man lærer således eleverne en form for hjælp til selvhjælp. Der er desuden værksteder, der kræver mere støtte fra læreren end andre. Man kan derfor med fordel vælge at arbejde i fx to værksteder, hvor det ene værksted er mere selvkørende, hvilket frigiver tid til støtte i det andet værksted.

Ved hvert værksted i elevbogen er der som tidligere nævnt i nederste højre hjørne et felt med en glad og sur smiley, samt en vægt og en fjer, hvor eleverne tager stilling om de kunne lide at arbejde i værkstedet, og om hvor svært det var. Elevernes krydser kan man tage udgangspunkt i, når man taler med klassen om, hvordan værkstedsarbejdet er forløbet. Hvis en elev konsekvent sætter kryds over det sure ansigt, kan det også indikere, at her er der noget at tale om. Man skal dog være opmærksom på, at elevernes motiver kan være meget forskellige. Det kan selvfølgelig betyde, at eleverne ikke bryder sig om matematik, hvilket der kan være mange årsager til. Men det kan også betyde, at tælleglasset med skruer i lugtede af rødbeder, og det var ulækkert!

Vær opmærksom på at de to første værksteder i hvert kapitel er beskrevet på video, hvilket både kan give læreren et hurtigt overblik, men også være en hjælp til eleverne. De kan her tydeligt få et billede af, hvad der skal ske fx ved, at man afspiller det i klassen, eller eleverne ser det selv.

Matematik og it

Vi har i KonteXt+ primært fokuseret på to centrale digitale værktøjer: regneark og dynamiske geometriprogrammer. I 3. klasse kører vi videre med brug af GeoGebra og regneark.

Programmet kan også downloades til andre platforme end pc, f.eks. iPad.

GeoGebra kan findes på www.geogebra.org. Her kan man vælge, om man vil hente programmet ned på sin pc, eller om man vil arbejde i programmet på hjemmesiden. Der vil være adgang til GeoGebra-filerne knyttet til KonteXt+ på www.kontextplus.dk.

Der skelnes mellem tre anvendelser af programmerne:

1) Demofiler, som kan anvendes i klassen fx gennem brug af IWB.

2) Øvefiler, som er supplerende opgaver til elevbogen og den digitale kopimappe.

3) Værkstedsfiler, som viser programmerne som digitalt værkstøj til bl.a. undersøgelser, konstruktioner, tabellægning osv.

I 3. klasse er der primært valgt en legende og undervisningstøttende tilgang til brugen af programmet, så eleven får ”snuset” til det. Der vil indgå brug af enkle og overskuelige funktioner. Vi vil gradvist øge elevens anvendelse af programmerne til at eksperimentere og konstruere med former og figurer på mellemtrinnet samt foretage beregninger via regneark.

Vi lægger op til en øget anvendelse af fx Ipads til kommunikation og opsamling af elevernes viden. Til dette arbejde findes der flere enkle programmer fx på skoletube.

Talbillede

Når man laver et talbillede, farver man felter, som tilsammen danner et billede. Tallene fortæller, hvor mange felter der skal farves.

Der skal altid være et mellemrum på mindst et ufarvet felt ved to tal. Mellemrummet kan også være større. Således kan der farves på følgende tre måder ved kombinationen 2 - 1 ved fem felter:

Herved giver det sig selv, hvilke felter der til sidst skal farves.

Når man går i gang med et talbillede, kan det være en fordel at begynde med de rækker, som man kan se, kun kan farves på én måde. Her har vi vist med eksempler, hvilke rækker det kan være.

Det kan være en god strategi at sætte en lille prik i de felter, man er sikker på ikke skal farves.

Efterhånden som man løser flere talbilleder, får man rutine i at anvende disse forskellige strategier, og derved kan man bedre gå systematisk frem. Eleverne arbejder med ræsonnementskompetence, når det skal konkluderes, hvilke felter der skal farves, og hvilke felter der ikke skal. Dette gælder naturligvis i endnu højere grad, hvis eleverne også arbejder med de lidt vanskeligere talbilleder på arbejdsark 1 og 2.

Hvis der er lyst til at arbejde videre med denne type af opgaver, kan man finde lignende på nettet, hvor talbillederne på dansk oftest findes under navnet ”japansk billedkryds” eller ”nonogram”. På engelsk kan man søge på ”nonograms” eller ”paint by numbers”.