Skrivevejen

Skrivevejen bygger på de seneste årtiers forskningsresultater omkring børns læse- og skriveudvikling. Resultater der blandt andet peger på at et samspil mellem to skriftsproglige indlæringsprocesser, skrivning og læsning er værdifuldt for skriftsprogsindlæringen, da de støtter og supplerer hinanden og derved danner det bedste fundament for at eleverne får det ønskede udbytte af undervisningen.

Andre forskningsresultater og undersøgelser peger på at kendskab til de forskellige skrivegenrer er en stor hjælp for eleverne når de skal læse og selv skrive tekster. Derfor er der i Skrivevejen fokus på genrekendskab, og elevernes kendskab til genrer er en vigtig del af arbejdet i Skrivevejen.

Elever der starter i 3. klasse er godt i gang med deres skriveudvikling, men der kan være store individuelle forskelle på hvor langt de er kommet i udviklingen. Derfor bør den daglige undervisning tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Læreren skal vide hvor langt eleven ca. er i skriveprocessen og skal have kendskab til hvordan skriveprocessen forløber for at kunne støtte eleven bedst muligt. Eleverne skal opmuntres til at skrive med de forudsætninger de har, og de skal have anerkendelse for det de skriver. Det er gennem skriveforsøg at eleven udvikler sine skrivekompetencer, og derfor er det nødvendigt at alle elever oplever at få anerkendt det de skriver, for det giver eleverne mod på og lyst til at gå i gang med diverse skriveopgaver. Og når eleverne har mod på at skrive, har læreren mulighed for at vejlede og hjælpe hver enkelt elev videre i skriveudviklingen.

For at lære at skrive skal man skrive meget og med forskellige skriveformål. Det betyder at læreren skal udnytte enhver mulighed for at få eleverne i gang med at skrive. I Skrivevejen er der et rigt og varieret udvalg af oplæg der sætter eleverne i gang med at skrive. Vejledning af eleverne før, under og efter skrivningen vægtes meget højt. Således opfordrer lærervejledningen til at hver skriveopgave indledes med en samtale for at eleverne bliver bevidste om hvad de kan skrive og får klargjort deres tanker så alle har de fornødne ideer. Nye skriveområder og læringsstrategier skal modelleres for eleverne før de selv skal forsøge sig. Elevernes skriveforsøg bør opmuntres og anerkendes så eleverne oplever at det de skriver er betydningsfuldt og bliver læst af andre eller læst op for andre. Læreren skal følge nøje med i den enkelte elevs skrivning og tale med eleven om hvad han eller hun skal arbejde med for at komme videre i sin udvikling.

I Skrivevejen er holdningen at eleverne kan skrive alt, men de kan ikke skrive alt korrekt. Eleverne skriver med de forudsætninger de har. Det er vigtigt at elevernes skrivning ikke hæmmes af for stramme krav om korrekt stavning. Men det er ikke ensbetydende med at der ikke skal arbejdes med elevernes retstavning. At elever i 1.-2. klasse skriver ordene som de siger dem, er naturligt, for det er en del af deres staveudvikling. Elever der starter i 3. klasse, skal ifølge målene kunne beherske den lydrette stavning og begynde at arbejde med at tilegne sig den alfabetiske stavning. For at hjælpe eleverne videre i deres staveudvikling hen imod en mere korrekt stavning skal der sættes fokus på de staveområder som eleverne skal til at lære. Det er staveområder som drilske vokaler, dobbeltkonsonanter og stumme bogstaver. Dette arbejde kan gøres sideløbende med den frie skrivning. Denne del af den skriftlige danskundervisning er ikke med i Skrivevejen, men der bør arbejdes med den, fx i Stavevejen 1. Stavevejen 1 supplerer Skrivevejen 3, og sammen dækker de to materialer hele den skriftlige del af dansk undervisningen.