Skrivekompetencer og skrivemål

Der er meget store variationer i færdigheder, evner og lyst til at skrive blandt elever i 3. klasse, og samtidig er der en mængde forskellige skriveområder som alle elever skal have lært. Den opgave og udfordring kan læreren med fordel gribe an ved at sætte skrivemål for klassen og for den enkelte elev på baggrund af de krav der er opstillet i Fælles Mål 2014.

For at sætte skrivemål for den enkelte elev er det nødvendigt at evaluere elevernes skrivning. Selvom den lærer der har arbejdet med eleverne gennem længere tid, har et godt kendskab til elevernes skrivefærdigheder, kan det være udbytterigt en gang imellem at lave en grundig evaluering af hvad den enkelte elev kan og har behov for at arbejde med.

En sådan evaluering kan foretages på ere måder.

Mange af opgaverne i Skrivevejen 3 er velegnede som udgangspunkt for en skriveevaluering. I løbet af Skrivevejen 3 lærer eleverne strategien Planlæg – Skriv – Ret som en hjælp til at skrive gode tekster. Strategien gentages i mange opgaver, og til hver opgave er der opstillet speci kke skrivekrav som eleven skal opfylde. Den sidste del af strategien er en evaluering af om eleven har opfyldt skrivekravene. Denne evaluering foretages normalt af eleven alene og/eller sammen med en makker eller læreren. Læreren kan foretage denne evaluering sammen med eleven og bruge den til at opstille skrivemål for eleven. Det er en nem og hurtig måde at lave en skriveevaluering med skrivemål på.

En eller et par gange i løbet af et skoleår kan man lave en mere grundig og bredere favnende evaluering af elevernes skrivefærdigheder på baggrund af en af de tekster som eleverne skriver i Skrivevejen. For at få et billede af hvad eleverne kan i forhold til de opstillede mål, kan man undersøge teksterne ud fra fokuspunkter som er relevante i 3. klasse.

Fokuspunkterne er udtryk for hvad eleverne skal kunne, men også udtryk for hvad eleverne skal i gang med at lære. Man kan altså ikke forvente at elever i 3. klasse kan honorere alle kravene i de 7 fokuspunkter som er opstillet herunder, men det er områder eleverne skal arbejde med på dette trin.

Fokuspunkterne er overskrifter der dækker over ere detaljer. Detaljer som læreren er nødt til at kende til og vurdere før der skal tales om elevens tekst.

Fokuspunkter Detaljer

1 Skriver med tydelig begyndelse, midte og slutning

Er der en god startsætning? Er der svar på spørgsmålene hvem, hvor, hvornår, hvad? Er der fortalt i rigtig rækkefølge? Er der brugt ord som viser rækkefølgen? Er der en passende slutning?

2 Skriver i et sprog der giver mening

Rummer hver sætning en mening? Er ordene i sætningerne anbragt i rigtig rækkefølge? Er der variation i sætningsopbygningen – rækkefølgen af led? Er der brugt ord der danner overgang?

3 Skriver med detaljer der gør teksten interessant at læse

Er der interessante oplysninger? Er der detaljer der beskriver eller uddyber personer, steder eller handling?

4 Sætter punktum

5 Skriver med stort bogstav i første ord af en sætning og i egennavne

6 Skriver med et passende ordforråd

Er der sat punktum? Er alle punktummer sat? Er der punktummer der er sat forkert?

Er der skrevet med stort bogstav i første ord i sætningerne? Er egennavnene skrevet med stort?

Skriver med ensformigt ordvalg? Bruger det/de samme ord for mange gange? Er der et varieret ordvalg? Er der brugt ”gode” ord og vendinger? Ord der skaber billeder hos læseren.

7

Staver lydrette og hyppige ord korrekt

Staver lydrette ord korrekt? Staver hyppige ord korrekt? Bruger lydret stavning på ikkelydrette ord? Er begyndt at bruge lydfølgeregler, fx dobbeltkonsonant, stumt d og drilske vokaler? Bruger navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt form?

Efter teksten er rettet, taler læreren med eleven om resultatet, og det er vigtigt altid først at sige noget om det der er godt ved teksten – hvad eleven er god til. Eleven skal have at vide hvorfor det er godt, så hun/han har forstået det og kan bruge det igen.

Hvis der er noget i elevens tekst som ikke er så godt, skal eleven have det at vide sammen med en forklaring på hvorfor det ikke er godt, og hvordan det kan gøres bedre. Sammen med eleven opstiller læreren nogle mål for det eleven skal til at lære og til at gøre bedre i sin skrivning. Læreren skal være omhyggelig med at fortælle hvad eleven særligt skal have sin opmærksomhed rettet mod når hun/han skriver, så kravene er helt klare for eleven.

Det er vigtigt at sætte klare skrivekrav for eleverne så de ved hvad der forventes af dem. Hvis man ikke ved hvilke krav der stilles til en, er det umuligt at opfylde dem. Derfor er det vigtigt at læreren tydeligt fortæller eleverne hvad de skal være opmærksomme på når de skriver. På

samme måde er det afgørende når der stilles skriveopgaver at eleverne har forstået opgaven og ved hvad den går ud på. Læreren skal altid sikre sig at opgaven er forstået af alle elever så de ved hvilke krav de skal opfylde.

Følgende er et konkret eksempel på hvordan en lærer har evalueret og sat skrivemål for en elev på baggrund af elevens besvarelse af opgaven: Skriv om en personlig oplevelse du har haft. Eleven har skrevet teksten i januar i 3. klasse.

Efter at have rettet teksten holdt læreren skrivekonference med eleven og sagde følgende:

Du har skrevet en rigtig god startsætning. Den kan jeg godt lide fordi den er overraskende og spændende. Den gør mig nysgerrig og giver mig lyst til at læse din fortælling. Du fortæller med en begyndelse, en midte og en slutning. Det er nt, for så er det nemt at følge med i din fortælling, for begivenhederne bliver fortalt i en god rækkefølge. I begyndelsen får vi at vide hvor, hvad og hvornår. Du bruger ord der viser rækkefølge: så, og så, men, da. Du bruger også et godt ord som slæbe. Det er et godt ord, for det danner et billede inde i mit hoved. Jeg kan se for mig at manden trækker af sted med kamelen. Du sætter punktum. Du er meget dygtig til at stave. Du har stavet meget svære ord rigtigt.

Men der er også noget du kan blive bedre til. Jeg synes nemlig at du mangler nogle detaljer i din fortælling, og derfor bliver din fortælling ikke helt så spændende som jeg havde troet da jeg læste begyndelsen af din tekst. Der er mange spørgsmål som jeg gerne ville have svar på – altså vide mere om. Fx: Hvordan kommer man op på en kamel? Hvordan føles det at ride på en kamel? Hvad syntes du om at ride på kamelen? Hvorfor gik manden rundt med kamelen? Hvordan så der ud der hvor manden gik? Jeg k ikke så mange billeder inde i hovedet. Og så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne have mere at vide om hvordan det så ud da din mor faldt af kamelen, hvordan hun så ud og hvad hun gjorde.

Forestil dig at du ser din fortælling som en lm. Du spoler hurtigt fremad gennem de kedelige dele af lmen, men du trykker på langsomknappen når du kommer til interessante dele, fx at din mor falder af kamelen. Så går lmen så langsomt at du i detaljer kan se hvordan din mor ser ud, hvordan hun lyder, hvad hun føler og hvad du føler. Skriv det du ser i lmen, og få på den måde ere detaljer med i din fortælling.

Du har kun skrevet med stort bogstav i det første ord i din tekst. Du har sat punktum, men du har glemt at det første ord i en sætning skal skrives med stort. Der er et egennavn i din tekst. Det skal du også skrive med stort. Kan du nde ordet? Ja, det er Tyrkiet.

Du har skrevet med ord der viser rækkefølge. Du har brugt ordene og, så, men, da. Det er nt, men der ndes ere ord end dem du har brugt, fx lidt efter, senere, bagefter, derefter, til sidst, om eftermiddagen osv.

Der er altså 3 områder du skal øve dig på de næste gange du skriver, og det er: Skriv med ere detaljer, brug ere forskellige ord der viser rækkefølge, og skriv med stort.

Jeg kan se at du har brug for at øve din håndskrift så du kan komme til at skrive sammenhængende når du skriver frit. Du skal træne det i dit håndskriftshæfte.