Planlæg - Skriv - Ret

Man kan se at læreren ud fra elevens tekst kan fortælle om meget eleven er god til, og samtidig kan læreren trække nogle punkter frem som eleven skal arbejde særligt med i de kommende tekster eleven skal skrive. Læreren har altså opstillet nogle detaljerede skrivemål som eleven skal arbejde med.

Skrivemålene skrives ned og sættes i elevens logbog.

Der er kun få skrivemål, og dermed bliver det overkommeligt for eleven at huske dem og øve sig på dem. Det bliver også overkommeligt for læreren at følge med i hvordan eleven udvikler sig i forhold til de opstillede mål. Senere kan læreren igen lave en evaluering og på den baggrund opstille nye skrivemål. Skrivemålene er et meget effektivt redskab i det daglige arbejde for både elev og lærer. Et redskab som gør det muligt hele tiden at følge elevens skriveudvikling og påvirke den i den ønskede retning.

Uanset hvad eleverne arbejder med i skolen, er det vigtigt at de lærer nogle gode arbejdsvaner. Uden gode arbejdsvaner er det vanskeligt at overskue og strukturere arbejdet, og resultatet vil sjældent blive særlig godt. Gode arbejdsvaner læres ikke på én gang, men gennem længerevarende forløb hvor det er en bevidst del af undervisningens mål at give eleverne gode arbejdsvaner.

Skrivevejen hjælper eleverne til at få gode arbejdsvaner når de skal skrive. Gode arbejdsvaner indebærer blandt andet at eleverne kan dele skrivearbejdet op i faser som de kan overskue. I Skrivevejen arbejder vi med en strategi der består af 3 faser: Planlæg – Skriv – Ret. Det er en strategi som eleverne med fordel kan benytte sig af i resten af skoleforløbet. Den form eleverne møder strategien i her i 3. klasse, vil gradvist blive udbygget efterhånden som eleverne magter mere og mere jo længere de kommer op i skoleforløbet.

Planlæg er den første del af strategien og den første del af skriveprocessen. Her overvejer eleverne emnet, samler stof, tænker over hvad der skal med i begyndelse, midte og slutning. Efterhånden som eleverne bliver ældre og man kan stille større krav til deres skrivning, kommer der ere elementer ind i planlægningsfasen. Planlægningen er primært en tankeproces, men for at fastholde og klargøre tankerne skal eleverne gøre nogle notater, fx ved at lave styrkenotater, lave lister med skriveideer, eller udfylde en af de skriveskabeloner som er i Skrivevejen. Mange elever er tilbøjelige til at springe planlægningsfasen over eller i bedste fald gøre den meget kort. De synes at det er spild af tid blot ”at sidde og kigge ud i luften” uden at skrive noget. Derfor er det vigtigt, når strategien introduceres og eleverne arbejder efter den de første gange, at holde dem fast i denne fase og forklare dem at den er vigtig. De første gange kan man hjælpe eleverne igennem fasen ved at lade klassen ”tænke højt” og tale om deres tanker og evt. notere på tavlen for på den måde at anskueliggøre hvad metoden går ud på.

Meget ofte er det nødvendigt og i hvert fald anbefalelsesværdigt at forberede eleverne på en ny opgave gennem en grundig samtale i klassen. En samtale hvor opgavens muligheder og krav bliver tydeliggjort for eleverne, hvor eleverne får ideer til hvad de kan og vil skrive, og en samtale der sikrer at alle har noget at skrive om når de selv skal i gang. En sådan samtale kan betragtes som den første del af planlægningsfasen hvor eleverne på et tidspunkt fortsætter på egen hånd.

I 3. klasse hvor mange elever endnu er usikre over for selv at planlægge og skrive en sammenhængende tekst, kan det være nødvendigt at hjælpe ved at give nogle få hjælpespørgsmål som eleverne kan planlægge ud fra. En sådan hjælp er benyttet ere steder i Skrivevejen 3.

Skriv er næste del hvor eleven skriver sin tekst på baggrund af de overvejelser og notater der er foretaget under planlægningen. Hvis eleven skriver på computer, vil meget af næste fases arbejde komme til at foregå mens eleven skriver. Næste fase er rettefasen, og da det er nemt at rette når man skriver på computer, vil eleven meget naturligt foretage mange rettelser mens der skrives. Ellers er skrivefasen karakteriseret ved at eleven skriver løs uden at tænke så meget over formelle problemer. Eleven skriver løs og får måske ideer undervejs som kan påvirke den plan eleven oprindelig har lagt. Sådanne indfald skal kunne komme med i teksten, for det er meget almindeligt at indholdet udvikler sig under skrivningen – at man skriver sig til klarhed. På 3. klassetrin er det nok de færreste elever der skriver så frit at ideerne bare opstår under skrivningen og kan indarbejdes i teksten, men det er noget som vil ske, og noget som ikke bør forhindres af for stramme planer. I rettefasen kan eleven altid ændre igen hvis de spontane ideer ikke viser sig at holde.

Ret er den sidste del hvor eleven er færdig med at skrive sin tekst og nu skal til at undersøge og tilpasse den så den bliver så god at eleven kan være glad og tilfreds med sit resultat. Det er vanskeligt at rette en tekst. Eleven har jo som regel gjort sig umage under skrivningen, og derfor synes hun/han også at resultatet er godt og vil have vanskeligt ved at nde noget der kan forbedres. Og hvis eleven har skrevet på computer, vil der være foretaget mange rettelser under selve skrivningen, og det gør det endnu vanskeligere for eleven at se det nødvendige i at der skal rettes yderligere. Men det skal der altid. Der er ingen som er så sikre i at skrive at der ikke er behov for rettelser for at forbedre teksten – det ved enhver lærer fra sig selv! De første gange – mange gange – eleverne skal igennem denne skriveproces, er det nødvendigt at give dem hjælp indtil eleven langt senere i skoleforløbet kan klare opgaven alene.

Til skriveopgaverne i Skrivevejen er der nogle hjælpespørgsmål som kan lede eleven gennem retteprocessen. Spørgsmålene er i de este tilfælde delt i to faser. Den første fase skal eleven udføre på egen hånd, men den anden skal foregå sammen med en makker eller sammen med læreren eller en blanding af makker og lærer. Hjælpespørgsmålene vil blive omtalt under de enkelte opgaver gennem Skrivevejen, men fælles for dem er at de er arbejdsmetoder som eleverne skal lære at bruge og med tiden anvende på egen hånd. En af arbejdsmetoderne er at stille spørgsmål til teksten. I den daglige undervisning oplever vi gang på gang at elevernes tekster er for korte, for lidt oplysende om det emne eleven skal skrive om og indeholder for få detaljer. Eleverne siger ofte at de ikke ”kan nde på mere at skrive”, og her er vi nødt til at hjælpe dem. For når eleverne skriver for lidt, skyldes det som

regel at eleverne glemmer at skrive oplysninger som de synes er indlysende fordi de selv kender oplysningerne. De glemmer at læseren ikke kender dem, for læseren har jo ikke den samme oplevelse eller viden om det emne som eleven skriver om. En god måde til at få ”de glemte oplysninger” frem er at stille spørgsmål til teksten – spørgsmål om forhold som læseren kunne være interesseret i at vide noget om. Det kan være spørgsmål som giver svar på: hvor, hvem, hvornår, hvad, hvorfor, hvordan osv. Læreren kan hjælpe eleven de første gange ved at læse elevens tekst sammen med eleven og tale om hvor det vil være interessant eller nødvendigt at få mere at vide. Læreren kan skrive spørgsmål direkte i elevens tekst – skriver eleverne på computer, er dette en nem måde at gøre eleven opmærksom på manglende oplysninger. Eleverne vil ere gange i løbet af arbejdet med Skrivevejen komme til at bruge denne metode til at gøre deres tekster mere interessante. I afsnittet Skriv gode tekster, side 19, vil eleverne således komme til at arbejde grundigt med denne metode.

Det er vigtigt at give eleverne gode arbejdsvaner – også i denne rettefase. Og en god arbejdsvane er i denne som alle andre sammenhænge at gøre arbejdet grundigt. Mange elever vil være tilbøjelige til at komme for hurtigt gennem rettefasen, og i de tilfælde må man som lærer hjælpe dem til at se hvad grundigt arbejde er. Og i denne forbindelse er det at læse sin egen eller makkerens tekst omhyggeligt og kontrollere for hvert af de spørgsmål der er i hjælpespørgsmålene og tale med makkeren om dem. Til sidst retter eleven ud fra den samtale der har været under rettefasen. Nogle gange skal der rettes meget, og undertiden skal hele sekvenser skrives om, og det vil for mange elever være svært at acceptere, og det kan være vanskeligt at overbevise dem om det nødvendige i denne arbejdsindsats. Men det er nødvendigt. Nødvendigt for at eleven kan opleve den glæde og tilfredshed med den færdige tekst som gør at eleven gerne vil have andre til at læse den. Og netop det at teksten bliver brugt, er vigtigt og ofte den motiverende faktor som giver eleven overskud og lyst til at gøre den ekstra indsats som skal til for at skrive en god tekst.