![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
4 minute read
3. Integrerede færdigheder
by Alinea
De tre kompetenceområder udgør en faglig sammenhæng og er indbyrdes afhængige, når man tilegner sig et nyt sprog.
Mundtlig kommunikation
Mundtlig kommunikation har fokus på, at eleverne skal kunne forstå og blive forstået, når de bruger sproget i forskellige situationer. I Momo 9 fortsætter vi arbejdet med at styrke elevernes samtalefærdigheder. Hvert kapitel indledes med et sprogligt input, der slår kapitlets tema an og lægger op til den første samtale. Arbejdet med samtaleopgaver omkring kapitlets tekster er bygget op som i de tidligere bøger. I de efterfølgende øvelser kan eleverne derfor bruge teksterne som afsæt til at føre egne, personlige samtaler. Vendinger og chunks danner et stillads omkring dette arbejde og hjælper eleverne til at blive produktive sprogbrugere. Samtidig åbner det muligheden for at differentiere, da stilladset kan bruges alt efter elevens behov. Det sker bl.a. i Cooperative Learning-strukturer, hvor faste vendinger (chunks) og gambits støtter eleverne, når de fører samtaler om kapitlernes emner. Gentagelser med variation hjælper eleverne til et mere flydende sprog.
Til samtalerne hører også arbejdet med udtale og intonation, som trænes i bogens dialoger og ved højtlæsning af tekster. Det er vigtigt – også i 9. klasse – at lade eleverne arbejde med at lytte, gentage og efterligne – og også gerne at overdrive. Eleverne kan med deres mobiltelefoner få adgang til lyden overalt via materialets hjemmeside. Eleverne kan derfor afspille lytteteksterne mange gange, så de med det tyske sprog i ørerne bliver bevidste om sproglyde, udtale og ikke mindst sprogmelodi.
Det kan også være sjovt at træne diverse ”Zungenbrecher” eller specielle tyske ord, som eleverne synes er svære eller sjove at udtale.
Arbejdet med samtalen får her i 9. klasse et nyt aspekt, idet samtalen på baggrund af et oplæg er en del af den mundtlige prøve. Derfor har vi i Momo 9 løbende indlagt opgaver, som vi kalder ”Gesprächsmuskeln trainieren”. Her kaster eleverne sig ud i en samtale med støtte fra kapitlets ”Fragenkatalog”, som består af nogle få for- trykte spørgsmål, som eleverne føjer nye spørgsmål til i arbejdet med kapitlet. På hjemmesiden momo.alinea.dk kan I som en del af den digitale ”Werkzeugkasten” finde tips og tricks til at træne samtalen.
Skriftlig kommunikation
Mundtlighed og skriftlighed går hånd i hånd. ”Arbejdet med skriftsproget understøtter arbejdet med det mundtlige sprog og omvendt. I flere sammenhænge er der overlapning mellem mundtligt og skriftligt sprog, ligesom der findes blandingsformer som fx SMS, chat og multimodale tekster.”1 Også bogens skriftlige øvelser er stilladserede, så eleverne med udgangspunkt i tekster og eksempelsætninger får hjælp til at kunne kommunikere skriftligt, så andre kan forstå, hvad de skriver. For at støtte alle elever i deres skriftlige arbejde følger der med de fleste skriftlige opgaver en ”Hilfsbox” med passende vendinger. I løbet af bogen trænes eleverne også i at skrive længere tekster, sommetider med krav om et minimums- antal af ord, så de også skriftligt forberedes til afgangsprøven.
Samspillet mellem skriftlighed og mundtlighed tilgodeses også i vekselvirkningen mellem Textbuch og Arbeitsheft. Mange af opgaverne er både mundtlige og skriftlige, fx når eleverne først skal notere deres egne svar på spørgsmål om selfievaner, før de interviewer et par andre, noterer deres svar og derefter deltager i en samtale om resultatet.
I Momo 9 har vi integreret skriftlige opgaver, hvor eleverne fiktivt skal interagere med tyske unge på fx blogs og sociale medier. På den måde trænes elevernes skriftlige kompetencer i en kontekst, der er meget virkelighedsnær. Små, korte ytringer hjulpet på vej af smileys eller andre tegn er også kommunikation, der lykkes.
Kultur og samfund
I fagformålet står der: ”Undervisningen arbejder med at bygge bro mellem mennesker og fællesskaber med respekt for mangfoldighed og forskellighed.”
Det betyder, at tyskundervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler interkulturel kompetence. Den interkulturelle kompetence er dynamisk, fordi vi som mennesker hele tiden indgår i nye kulturelle fællesskaber, som konstant og gensidigt påvirker vores kulturer. Det er derfor vigtigt, at vi i arbejdet med kultursammenligninger ikke legitimerer kulturelle stereotyper. Men fordomme kan og skal vi ikke undgå. Vi har dem alle sammen, og de er rigtig vigtige at tage fat i og diskutere i klassen. Det giver teksterne i Momo 9 gode muligheder for. Der fokuseres på kulturer og ikke kultur. Der findes nemlig ikke én dansk eller én tysk kultur.
Denne kulturelle mangfoldighed møder eleverne i Momo 9. Vi arbejder med kulturforståelse, når eleverne lærer de mange unge fra tysktalende lande at kende og giver dem indblik i andre unges hverdag, fritid, holdninger, drømme og meget mere. Eleverne skal sætte sig ind i de tysktalende unges liv, deres glæder og problemer, som de ofte – men ikke altid – vil kunne genkende fra deres eget liv. Det giver anledning til at sammenligne med egne kulturer og samfundsforhold og stille spørgsmålene: Was ist ähnlich und was ist verschieden? Her er bogens univers et godt udgangspunkt, da det giver eleverne rig mulighed for at drage paralleller, tage stilling og give udtryk for deres egne holdninger. Eleverne arbejder aktivt med kulturmøder i Momo 9, når de skriver eller svarer på de sociale medier eller arbejder med rollespil, hvor de ”leger” at de møder en tysktalende. Den reelle kontakt kan vi ikke skabe gennem en bog, men vi kan skabe noget det ligner. Derfor er det vigtigt at opbygge partnerskaber med andre klasser, der lærer tysk, for at skabe situationer hvor tysk er nødvendigt for kommunikationen. Der findes flere steder på nettet, hvor sådanne partnerskaber formidles: fx eTwinning og Das Bild der Anderen. Her arbejdes der samtidig med ”Tysk som adgang til verden”. Også via udvekslingsprojekter eller studieture kan disse situationer skabes. Mange klasser tager en tur på den anden side af grænsen, hvor man kan gøre iagttagelser eller interviewe de ”indfødte”.
Et tip: mange tyske skoler er interesserede i udvekslinger, hvor de ser en chance for at deres elever kan styrke deres engelskkundskaber.