![](https://assets.isu.pub/document-structure/210517092246-c3ea647dfa636fccc0fe6f22d12a7ff0/v1/7050d94276d8c889103e7daddc64a928.jpg?width=720&quality=85%2C50)
4 minute read
6. Musik og bevægelse
by Alinea
Musik
I Momo 9 er sangene udvalgt, så de tematisk passer til kapitlerne, og de er alle nyere pop- eller rock- sange. Eleverne kan lytte til sangene og se de tilhørende videoer på hjemmesiden momo.alinea.dk under det pågældende kapitel. Musikvideoen hjælper eleverne til at forstå, hvad sangen handler om, dvs. hvilket hovedindhold sangen har. Det er vigtigt at gøre eleverne klart, at de ikke ved første lyt skal kunne forstå alle ord i sangen. Nogle af opgaverne her i bogen arbejder med omkvædet og lægger op til, at de synger med på det. Det er en god ide at snakke om sangenes indhold i fællesskab.
Generelt er elevernes viden om og interesse for musik stor, og det kan man benytte sig af i undervisningen. Til mange af bogens emner kan man finde flere tysksprogede hits, som I kan lytte til i fællesskab. Det er sjovt at arbejde med musik og helt klart en motivationsfaktor. Lad fx eleverne vælge et tysksproget musiknummer, de kan lide, og præsentere det for andre i klassen. Dertil kan de også finde informationer om gruppen eller kunstneren og fortælle om fx bandet, musikstilen og instrumenterne. I øjeblikket er der mange tysktalende bands, som hitter, og I kan finde de populæreste ved at tjekke de tyske hitlister. I finder dem ved at skrive deutsche charts i søgefeltet. Her er der også mulighed for at sammenligne mellem danske og tyske charts. Desuden er det en god ide at besøge Goethe Instituttets webside med masser af musik: Step into Germany: https://www.goethe.de/prj/stg/de/ mus.html Leg og bevægelse
Lige så sjovt og motiverende som musik er leg og bevægelse. Derfor er der i alle kapitler bevægelseslege, som er markeret med – Beweg dich! Disse øvelser giver et tiltrængt break i den stillesiddende undervisning og træner det sproglige indhold i kapitlet. Det er vigtigt ikke at glemme eller udelade dette element, selvom eleverne bliver ældre og mindre ”legesyge”.
Det er endnu en grund til, at vi har integreret mange Cooperative Learning-strukturer med indlagt bevægelse som fx Flipover-Staffel©. Disse lege kræver ofte lidt mere plads end et almindeligt klasseværelse kan tilbyde, så her er det en god ide at gå en tur ud i skolegården. Så kan bevægelseslegene også blive et naturligt afbræk i løbet af timen.
Bevægelseslegene tager udgangspunkt i kapitlets tekster, kapitlets faste vendinger og chunks eller de grammatiske fænomener, der er i fokus. I Beweg dich!-øvelserne trænes, gentages og genbruges indholdet, ordforrådet eller grammatiske elementer, og der trænes udtale og intonation på en legende måde.
Her er en liste med ideer til lege. Alle lege kan varieres med hensyn til ordforråd, så de kan tilpasses de tekster, I arbejder med. I kan finde flere lege i Lehrerbuch til de andre bøger i Momo-serien.
• Flipover-Staffel© · er en god øvelse til repetition af ordforråd, herunder også chunks og vendinger. Læs om Cooperative Learning-strukturer på side 24. • Mimen und raten · i denne leg handler det om at mine et ord eller et begreb, som de andre skal gætte. Fx kan eleverne i kapitlet ”Das ist doch meine Zukunft!” mime forskellige jobs. • Richtig oder Falsch · dette er en løbe-stafet-leg, der kan bruges til efterbearbejdelse af en tekst og dens personer. Man enes om, hvilke personer fra teksten, der skal være med. Alle elever har skrevet en replik eller en handling fra teksten på hver deres papir samt personens navn. Derefter besættes følgende roller af forskellige elever: oplæseren og de personer, som beskrives gennem replikker eller handlinger. Resten af klassen er delt i fx fire hold. Når teksten på et af papirerne læses op af oplæseren, gælder det om at løbe hen til den rigtige person, som teksten passer til. Holdene får point for hvert rigtige løb.
Denne leg er også meget velegnet som grammatikleg, fx ordklasseløb eller sætningsanalyse-løb, hvor eleverne skriver ord eller sætninger og sorterer disse ved at løbe til den rigtige kategori. Brain breaks og energizers
En anden slags lege, som kan være godt at krydre en dobbelttime tysk med, er de såkaldte ”brain breaks” eller ”energizers”. Og ja – det er også de tyske begreber for disse! Dem kan man bruge som et kort afbræk, hvis eleverne har brug for at røre sig eller for at styrke koncentrationen.
Her er et lille udpluk, som du kan bruge alt efter situationen: • 10-20-30 • Ein Hut ein Stock • Boldspil med vendinger og gloser • Schnick – Schnack – Schnuck • Alle Vögel fliegen hoch
På hjemmesiden under ”Til læreren” finder du links, hvor disse brain breaks og energizers er beskrevet.
I LEHRERBUCH FINDER DU SVAR PÅ FØLGENDE:
![](https://assets.isu.pub/document-structure/210517092246-c3ea647dfa636fccc0fe6f22d12a7ff0/v1/19ed8c3192ce838ac77755b1ea935d7b.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Hvad er vigtigt i sprogtilegnelsen? Hvordan er Momo 9 tænkt? Hvordan indgår Fælles Mål? Hvad lærer eleverne?
MOMO.ALINEA.DK TIL LÆREREN INDEHOLDER:
Kopiark Links Omregningstabeller til evaluering Transskriptioner af lyttetekster
MOMO 9 BESTÅR AF:
Momo 9, Textbuch/Web Momo 9, Arbeitsheft Momo 9, Lehrerbuch/Web momo.alinea.dk
9788723 530776
alinea.dk