4. Sprogtilegnelse

Ordforråd

Uden ord intet sprog. I Læseplanen for faget tysk slås det fast, at udviklingen af ordforrådet er helt centralt. Dette gælder naturligvis også for Momo 9. I arbejdet med ordforrådstilegnelse er gentagelse et vigtigt element. Derfor er det vigtigt, at eleverne ikke kun ser, men også hører og smager på sproget. Det skal læres med så mange sanser som muligt. Det er derfor helt centralt, at lyden til alle tekster via hjemmesiden altid er let tilgængelig for eleven.

Kapitlets tema er et vigtigt element i ordforrådstilegnelsen. Temaet og dets underemner er konteksten, som ordforrådet bygges op omkring. Konteksten er den skuffe, ordene gemmes i. Det skaber sammenhæng og gør det lettere at tilføje nye ord til skuffen. Derfor er det så vigtigt at arbejde med at mobilisere elevernes Vorwissen eller forforståelse, inden I starter på arbejdet med en tekst. Det er vigtigt at kende konteksten. Det gør det lettere for eleverne at forstå teksten og deltage aktivt. Derfor indledes alle kapitlerne med en ”Einführung”, hvor eleverne introduceres for overskrifter og citater fra kapitlets tekster. Andre før-opgaver mobiliserer elevernes Vorwissen, når de fx skal brainstorme om, hvad de allerede ved om ramadan. Hermed slås temaet an, og eleverne kan danne hypoteser om, hvad de kan forvente af kapitlet.

Arbejdsfaserne omkring mange – især længere – tekster er delt op i ”vor – während – nach”. Det er i førfasen vi forbereder eleven på at kunne løse opgaven, bl.a. ved hjælp af ordforråd. ”Vor – während – nach” bruger vi også, når vi arbejder med film, og i vores tasks, hvor eleverne skal samle oplysninger eller skal enes om en beslutning, fx i form af Experten-Puzzles© .

I arbejdet med tekster, sange, film, serier osv. foldes temaet ud, og eleverne skal i mange tilfælde finde vendinger i teksterne, som passer til temaet. I de tilhørende øvelser bruges dette ordforråd aktivt. Somme tider sorteres vendingerne i positive og negative vendinger, eller ordforrådet bruges i arbejdet med Cooperative Learning-strukturer eller i Beweg dich!- opgaver, som kobler ordforråd sammen med bevægelse. Derudover skal ordforrådet bruges i samtaleopgaver, interviews, i skriftlige opgaver som fx et læserbrev m.m. I det afsluttende projekt genbruges ordforrådet fra kapitlet i en ny og mere selvstændig sammenhæng. Disse mange forskelligartede tilgange hjælper eleverne med at huske det nye ordforråd, så det er klar til brug.

Gloser

Gloserne til hvert kapitel ligger på hjemmesiden og er nemt tilgængelige for eleverne. Du kan naturligvis også printe dem ud fra hjemmesiden og dele dem ud til eleverne. Gloselisten er ordnet alfabetisk, sådan at det samtidig er en ordbogsøvelse at anvende listen. Den indeholder dog ikke alle teksternes ord og springer kendte ord som fx Mädchen over. Den fokuserer på nye gloser, ord, som ikke er transparente og småord, som kan være svære at få ind under huden. Desuden finder I chunks og vendinger på Wörterliste. Gloserne til de fleste længere tekster er tilgængelige i en separat gloseliste, som ligger på hjemmesiden sammen med lyden til den pågældende tekst.

Lege til træning af ordforråd

Følgende ideer kan hjælpe til at træne chunks på en kreativ måde. Du eller en gruppe elever kan lave opgaver til de andre klassen. Disse opgaver kan bruges, når nogle elever fx er hurtigt færdige med en opgave eller bare for sjov.

• Brug Cooperative Learning-strukturen Mix und

Match© og skriv de danske og tyske ordpar på kort, der trænes i klassen. • Lav galgeleg med nogle af ordene. • Lav kryds-og-tværs med udvalgte ord. • Skriv 5-10 ord op på kort. Arbejd i par. Den elev, som skal løse opgaven først, trækker et kort og slår med en terning. Følg disse anvisninger: 1: stav ordet, 2: sig ordet på dansk, 3: sig ordet i en sætning, 4: beskriv ordet uden at sige det,

5: find et ord, der betyder det samme eller det modsatte, 6: sig ordets ordklasse. Den anden elev støtter, hjælper og roser. • Lav memory med ord og tegninger. • Flash Cards©: To og to skriver eleverne et antal tyske ord eller vendinger på den ene side af kortet og den danske oversættelse på den anden.

Den ene elev har alle kortene. Han/hun spørger:

Wie heißt das auf Dänisch/Deutsch? Den anden svarer og får kortet, hvis svaret er korrekt. Der byttes roller. • Lav en Kahoot, create.kahoot.it, hvor enten læreren eller en gruppe elever tester resten af klassen i ordforståelse eller oversættelse.

Gættestrategier

Gættestrategier er blandt de mest basale sprog- tilegnelsesstrategier. Dette gælder også i 9. klasse, hvor eleverne stadig – også når teksterne bliver sværere – kan have stor fordel af at anvende gætte- strategier. Det er stadig væsentligt at huske på: • at man kan forstå et ord, fordi det er i familie med dansk eller et transparent fremmedord. • at man kan bruge sine erfaringer med engelsk og andre sprog. • at man kan gætte ud fra kontekst. • at man kan gætte ved hjælp af udelukkelsesmetoden.

Det er vigtigt for sprogtilegnelsen, at eleverne er bevidste om strategierne, sådan at de kan anvende dem, når der er brug for det. I Momo 9 har vi opgaver, hvor eleverne i første omgang ikke skal bruge ordbogen. De skal her gøre erfaringer med, hvor meget de kan forstå uden at slå det hele op. Her spiller viden om konteksten en stor rolle. En sådan opgave gør eleverne mere bevidste om deres måde at tilgå tekster på, og hvordan de anvender gættestrategier. Efter sådan en opgave følger ofte en multiple choice-opgave, hvor eleverne så opdager, hvor meget de faktisk forstod. Desuden samler eleverne ord eller vendinger, som de egentlig ville have slået op under læsningen. Til slut skal klassen sammenligne og drage konklusioner. Der er andre opgaver, hvor eleverne skal kombinere tyske og danske chunks. Det er en god ide, at eleverne i undervisningen sommetider deler deres erfaringer med hensyn til, hvordan de hver især har fundet frem til et ords eller en vendings betydning. Det kan inspirere andre til at prøve, om det også virker for dem. Denne bevidstgørelse af, hvordan man finder løsninger, er nyttig i alle fag og er en del af elevernes livslange læring.

Læsning

Læsning har en vigtig funktion i sprogtilegnelsen. I Momo 9 skal eleverne læse på mange måder. Der læses efter hovedindhold eller detaljer, der skimmes, nærlæses og punktlæses. Eleverne skal kende formålet med læsningen, da det er vigtigt for den måde de skal læse teksten på. I Momo 9 læser eleverne mange tekster ”top down”, sådan at de først og fremmest fokuserer på det, de forstår og ignorerer det, de ikke forstår. Derfra slutter de sig til hovedindholdet. Efterfølgende kan man ved hjælp af gættestrategier og ordbogsopslag gå på jagt efter detaljer.

Antallet af autentiske tekster er steget markant i Momo 9. Også tekstmængden er øget. Flere af de længere læsetekster findes i flere varianter under overskriften ”Du hast die Wahl”: en kortere i tekstbogen og en længere version på nettet. Det giver mulighed for at differentiere og tilpasse sværhedsgraden alt efter elevernes niveau og interesse. Netop i arbejdet med de sværere og længere autentiske tekster, er det vigtigt hele tiden at have fokus på indhold, indlevelsen med tekstens personer – og naturligvis glæden ved at læse.

Normalsidetal for alle tekster findes på hjemme- siden under ”Til læreren.”

For at understøtte den lystbetonede tilgang, bruger vi ofte Cooperative Learning-strukturer i arbejdet med læsning – se eksemplet nedenunder. Rollenlesen© giver eleverne en struktur omkring læsningen af en tekst, skaber afveksling og hjælper eleverne med at komme igennem teksten. Rollerne skifter undervejs, og eleverne skal fx formulere

afsnitsoverskrifter, notere spørgsmål til teksten, finde nøgleord, temaord og faste vendinger (chunks).

2 | Zwei Wochen Sommer, ein riesiger Rucksack und 208 € AH

Lest den Text als Rollenlesen© in Dreiergruppen. Erst hören alle gemeinsam den Abschnitt.

Rolle 1: liest den Abschnitt vor. Rolle 2: schlägt Wörter in der Wörterliste oder im Wörterbuch nach, die ihr braucht, um den Text zu verstehen. Rolle 3: findet Stichwörter für ein Resümee. Rolle 4: findet die passende Illustration für den Abschnitt. Alle notieren. Alle notieren Folgendes in der Liste im Arbeitsheft (S. 25): ein oder zwei nachgeschlagene Wörter, Stichwörter und den Buchstaben der passenden Illustration. Skrivning

Skrivning er ligeledes et vigtigt element i sprogtilegnelsen. Både når eleverne taler og skriver, producerer de sprog. Dog er processen forskellig. Under skrivningen kan eleven fx slå op i en ordbog og have Skærmlæsning I arbejdet med teksterne i Momo 9 har eleverne a fokus på det sproglige. Derfor er det vigtigt at eleverne er fortrolige med brug af ordbog eller andre opslagsteknologier. Zwei Wochen Sommer, ein riesiger Rucksack und 208 € 1 Lutz wohnt in Nürnberg und ist diesen Sommer auf Interrail gewesen. Er erzählt: sommetider brug for at gå på nettet, hvor de læser Also Interrail ist so ziemlich das Beste, was man mit zwei Wochen Sommer, I Momo 9 forbereder vi eleverne til den skriftlige for at hente informationer på forskellige hjemmeein paar zusammengesparten hundert Euro und einem riesigen Rucksack an- prøve FP9 ved at give dem skriveopgaver, der min-fangen kann. 479 € kostet ein Interrail Global Pass für einen Monat. Und man sider. Det kræver en bestemt læsestrategi – nemkann damit durch 30 Länder fahren. Ich habe einen Global Pass für 15 Tage mit der om opgaven i fri skriftlig fremstilling. Ligesom lig skærmlæsning. Her er det igen vigtigt at være til den skriftlige prøve arbejder eleverne som optakt fünf Reisetagen gebraucht und der kostet nur 208 €. Auf meiner Instagramseite bevidst om, hvad eleven skal finde for at kunne sind jetzt viele Fotos mit allen möglichen Hashtags. Hier könnt ihr meine Fotos sehen, z.B. #durchEuropafür208€ #ichbinoben #Franzosensindcool til opgaven i fri skriftlig fremstilling med en ordorientere sig på skærmen og i tekstmængden. At #Griechenlandisthot #Interrailerunited #Europareise bogsopgave. Sætningerne hænger indholdsmæssigt skimme og lede er her vigtige faktorer. sammen med temaet og skriveopgaven, og kan der2 for også bruges i den. b Eleverne arbejder med følgende skriveopgaver i Momo 9: • opgaver, hvor eleverne træner formatet til den skriftlige prøve. Her skal eleverne tage udgangspunkt i en tekst, kommentere den og skrive om deres egne holdninger til emnet. • skriveopgaver i forskellige genrer: post, læserbrev, artikel, blogindlæg og e-mail. 39 • opgaver i forbindelse med projekterne, enten Interrail som understøttende forberedelse til mundtligt arbejde eller som egne skriftlige projekter. Der er altid et sikkerhedsnet i form af opgaver og tekster, eleverne kan orientere sig i. • opgaver, hvor eleven skal sammenfatte eller skrive om sin egen holdning. • opgaver, hvor eleven skal samle ord og vendinger, fx i en mindmap eller som en del af Rollenlesen© . • opgaver, hvor eleverne skal gøre notater. • grammatikopgaver i forbindelse med ”Sprachlupe”.

efter detaljer. Ofte vil illustrationer eller billedsiden i fx musikvideoer eller tv-serier understøtte elevernes lytning. Ligeledes er der før lytning altid en opgave, der aktiverer elevernes forforståelse, så de ved, hvad de skal lytte efter, fx ved at læse spørgsmålene til den efterfølgende multiple choice-opgave. Das Geld habe ich zu Weihnachten von meinen Großeltern

Lytningbekommen. Ich habe mich total gefreut. Meine Eltern haben erst protestiert. „Lutz, du bist doch erst 16. Warum fährst du denn nicht

Lytning er ligesom læsning en kilde til sprogtilegmit uns nach Amalfi?“, hat meine Mutter mich geplagt. „Und Interrailer treffen nelse. Når eleverne arbejder med tekstlæsning, sowieso nur andere Interrailer“, hat mein Vater gemeint. Aber gerade das wollte ich ja. Ich wollte andere Jugendliche treffen, Jungs und Mädchen aus der ganzen arbejder de ofte også med lytning, da alle teksterne Welt. Das hat mein Vater nicht gecheckt. er indtalt. Lyden kan eleverne tilgå via materialets 3 hjemmeside på både telefon, tablet og computer. Ich wollte unbedingt nach Griechenland. Da ist es nicht so teuer und man kann

At lytte og læse samtidigt hjælper eleverne med schön am Strand chillen. Aber erst wollte ich in die Berner Alpen. Da fährt die forståelsen, da de bliver stimuleret via flere sansemotoriske kanaler. Men lytning er også en selvstændig færdighed i Fælles Mål, og eleverne på 9. Momo 9_Textbuch_2.5.indd 39 04/05/2021 16.27 klasses niveau skal kunne lytte efter hovedindhold og detaljer.

I Momo 9 arbejder vi varieret med denne færdighed.

Eleverne lytter ikke blot til indtalte tekster, men bruger lyttestrategier i arbejdet med bl.a. sange og filmsekvenser. Desuden er der rene lytteopgaver uden tekst. Når eleverne skal lytte, er det som ved tekstlæsningen vigtigt, at de starter med at lytte efter hovedindholdet og først derefter dykker ned

Ordbog

Det er vigtigt, at eleverne ikke kun bruger materialets gloselister, men også aktivt bruger en ordbog. I kan med fordel i klassen altid have en elektronisk ordbog åben på den interaktive tavle og lade eleverne bruge den, når de arbejder med tekstforståelse eller friere skriveopgaver.

Til afgangsprøven skal eleverne nemlig have styr på ordbogsopslag. Derfor har vi i forbindelse med flere af de skriftlige opgaver tilføjet opgaver, der målrettet træner dette. Vi har kaldt dem ”Wörterbuchtraining”, og de er placeret i Arbeitsheft og ikke på nettet. For når eleverne har prøvet kræfter med at finde det rigtige ord, skal det i en fælles samtale italesættes, hvordan eleverne kom frem til ord eller vendinger. Det er her eleverne lærer af deres fejl og reflekterer over, hvordan de gjorde, og hvor det evt. gik galt.

På hjemmesiden momo.alinea.dk har vi opbygget en digital ”Werkzeugskasten”. Her ligger der under ”Wörterbuchtraining” hjælp til at slå op i en ordbog. Der kan nemlig være mange fælder. Fx er det rigtig vigtigt, at eleverne kan skelne mellem ordklasser. Det er også vigtigt, at eleverne kender og kan benytte de latinske termer og deres forkortelse, da ordbøger, også de elektroniske, og grammatiske oversigter også bruger dem. I ”Werkzeugkasten” finder I en oversigt over de danske og de latinske betegnelser for ordklasserne. Du kan som lærer vende tilbage til disse værktøjer, når eleverne har brug for det. Her er et par tricks, som er gode at huske, når eleverne skal bruge ordbog: • tjek altid ordklassen – er det et substantiv, verbum, adjektiv eller … ? • vær opmærksom på substantivers flertalsform – forveksl ikke med genitivformen. • regelmæssige og uregelmæssige verber – skifter vokalen? Mange elektroniske ordbøger tilbyder en bøjningsliste. • hvordan slår man faste vendinger op? Søg på det vigtigste ord i sætningen. • husk at skrive korrekt af! Fx substantiver med stort og korrekt brug af omlyd.

Samtale

I Momo 9 træner vi samtale på mange måder. Blandt andet bruger vi forskellige Cooperative Learning-strukturer, heriblandt Mix-Paar-Antwort© , Experten-Puzzle© og Einer für alle©. Læs mere om strukturerne på side 24.

Samtalen stilladseres ved brug af chunks, som eleven læner sig op ad, og som samtidig indeholder muligheder for differentiering. Eleverne kan vælge blandt chunksne og bruge dem i mere eller mindre grad. Vi har samlet gode chunks til de enkelte Cooperative Learning-strukturer på en række kopisider, som du kan finde i lærerdelen på hjemmesiden. Disse sider kan du med fordel enten printe ud og hænge op i klassen, eller I kan have det relevante ark åbnet på den interaktive tavle, så eleverne kan hente hjælp, hvis de er gået i stå og ikke kan komme videre på tysk. På kopisiderne finder I forskellige typer chunks, fx faste udtryk til at hilse og sige farvel som: Hallo! Servus! Bis dann!, sammenstillinger som: tolles Kleid, schönes Wetter og sætningsmønstre som: Was steht auf deiner Karte? Bei mir steht … osv.

Chunks er genvejen til at tale tysk og føre en meningsfyldt samtale, fx bruger eleverne samtalemønstre, når de sammenligner resultater eller forklarer noget for hinanden. På denne måde kan tysk også blive et arbejdssprog. Se her:

6 | Am Berliner Zoo AH

Hört den ersten Teil des Dialogs, Dialog A zwischen Martin, Alex und Julia, und löst die Multiple-Choice-Aufgabe im Arbeitsheft (S. 71). Lest erst die Multiple-Choice- Fragen und hört dann das Gespräch zweimal.

Hilfsbox

Was bedeutet …? /Was passt zu …? /Wie übersetzt man …? Ich glaube, dazu passt … /Vielleicht …/Wie ist es mit …? Ja, das denke ich auch. Genau. Stimmt./Meinst du? Ich glaube eher, dazu passt …. Da bin ich mir nicht sicher.

Das würde ich wirklich gern machen Was für’n Ding? Ein Programm für Artenschutz Aus der Kita Dabei sein Mit Recycling arbeiten Drogenbanden bekämpfen Przewalski-Pferd Für den Umweltschutz Irgendetwas Die Weltraumforschung Auswildern Die Nachhaltigkeit Am liebsten Rumforskningen Et program for artsbeskyttelse Være med Przewalski-hest Helst Arbejde med genbrug Hvad for noget Bekæmpe narkobander Det ville jeg virkelig gerne lave For miljøet Et eller andet Fra børnehaven Genudsætte dyr i naturen Bæredygtigheden

I lærerdelen på momo.alinea.dk ligger der ”Fragenkatalog” til alle kapitlerne med mange flere spørgsmål. De kan hentes ned på den elektroniske tavle eller printes ud. Men du kan også sortere i dem. I ”Werkzeugkasten” er der under tips til, hvordan eleverne kan holde en samtale kørende, fx ved brug af fyldord. Disse fyldord møder eleverne i flere Forscherfragen og ”Fragenkatalog” opgaver. Vi starter hvert kapitel med at bede eleverne om at stille Forscherfragen til det emne, der slås an. Dette Det er vigtigt, at du som lærer taler med eleverne hjælper eleverne med at være nysgerrige overfor om de spørgsmål, eleverne samler sammen. arbejdet med kapitlets tekster. I Side for side-vej- Hvis eleverne udelukkende samler meget tekstledningen er der eksempler på sådanne spørgsmål, nære spørgsmål (fx Was macht Friedrich in seiner hvis eleverne har svært ved at finde egne. Freizeit) kan det være svært at bruge disse spørgsmål til en efterfølgende samtale om fritid. Derfor er Den sidste side i hvert kapitel i Arbeitsheft har over- det en god ide at gøre eleverne opmærksomme på skriften ”Fragenkatalog”. Som du kan se, står der at samle mere generelle spørgsmål (fx Was machen allerede nogle spørgsmål, som en samtale kan tage Jugendliche gerne in ihrer Freizeit?). afsæt i. Når eleverne skal i gang med projektet sidst i et kapitel, skal de først vende tilbage til deres spørgsmål fra opgaven Forscherfragen og se, om de har fået svar på disse. Hvis ikke kan de bruge dem som udgangspunkt for at udtænke egne projekter. Sprogtilegnelse handler om kommunikation. Her spiller samtalen en væsentlig rolle som en naturlig og væsentlig del af at lære et nyt sprog. En samtale begynder som regel med et spørgsmål. Derfor fokuserer vi i Momo 9 på at træne samtale på baggrund af spørgsmål. Dertil skal eleverne arbejde aktivt med at samle spørgsmål i ”Fragenkatalog”. Når eleverne møder dette stempel i arbejdet med tekster og opgaver opfordres de til at samle eller bruge spørgsmål i deres ”Fragenkatalog”. I hvert kapitel er der desuden indlagt ”stoppesteder”, hvor de skal træne deres Gesprächsmuskeln. I modsætning til andre samtaler gælder det her om at tale så lang tid som muligt og tage tid på det. I den forbindelse er det godt at have mange spørgsmål.

Fragenkatalog Dialog A __________________________________________________________________________________________________ Wie würdest du dich selbst beschreiben? · Wie präsentierst du dich in den sozialen Martin und Alex sind auf ihren Fahrrädern auf dem Weg nach Hause. Als sie am Berliner Zoo vorbeikommen, kommt Julia gerade aus dem Zoo __________________________________________________________________________________________________ Medien? · Viele Jugendliche sind oft in den sozialen Medien. Was bedeutet das für __________________________________________________________________________________________________ sie? Was denkst du? Machst du selbst Selfies? In welchen Situationen? · Was kann das Positive an Selfies sein? Und das Negative? · Sind Likes wichtig für dich? Was machst du in deiner Freizeit? · Wann, Wie, Wo machst du das? · Zusammen mit wem? Und warum? · Warum meinen viele, dass Freizeit so wichtig ist? Was ist Identität? · Was bedeutet Heimat für dich und wo fühlst du dich zu Hause? · Junge Menschen sind sich oft nicht ganz sicher, wer sie sind oder wer sie sein möchten. Weißt du, wer du bist?

Was wilst du werden?__________________________________________________________________________________________________

119 Grammatik

Momo 9_Textbuch_2.5.indd 119

__________________________________________________________________________________________________ FRAGENKATALOG __________________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________________ Freie Zeit __________________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________________ Identität __________________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________________ Grammatik er arbejdet med sproglige strukturer og 04/05/2021 16.30 dermed også en del af sprogtilegnelsen. Ifølge Tysk Faghæfte for faget tysk er grammatikken et hjælperedskab for kommunikation. Grammatik skal ikke trænes løsrevet, men indgå i en kontekst. Sproglig viden skal bruges til at styrke kommunikationen og kvalificere elevernes sprog til at blive mere forståeligt. I Momo 9 arbejder vi som altid med grammatik i kontekst. Vi tager udgangspunkt i bogens tekster og lader eleverne gå på opdagelse og lave sproglige iagttagelser, der bliver genstand for en samtale om de grammatiske fænomener. På den måde styrker vi elevernes sproglige opmærksomhed. De sproglige iagttagelsesopgaver kalder vi ”Sprachlupe”. Her er et eksempel:

Sprachlupe – Ich würde meinen Führerschein machen

A Bastian siger: “Ich würde so schnell wie möglich meinen Führerschein machen”. Marker de to verber/udsagnsord, som sætningen indeholder, både i den tyske og den danske sætning.Sprachlupe – Ich würde meinen

Tysk: Ich würde meinen Führerschein machen. Dansk: Jeg ville tage mit kørekort. Führerschein machen B Marker det efter din mening rigtige svar og sammenlign i klassen. Handlingen i sætningen afsluttes med et fokus på, ”hvordan tjekker jeg, at det er rigtigt”? ”Grammaschatz” findes også i en printvenlig version på momo.alinea.dk. Det er en rigtig god ide at se på ”Grammaschatz”siderne i fællesskab ved at hente dem frem på den interaktive tavle. Desuden ligger der i sammenhæng med bogens tekster grammatiske opgaver, vi har kaldt ”Mini- står i nutid førnutid fremtid A Bastian siger: “Ich würde so schnell wie möglich meinen Führerschein machen”. Marker de to Sprachlupe”. Det er små digitale opgaver, som er noget personen gør har gjort ønsker at gøre verber/udsagnsord, som sætningen indeholder, både i den tyske og den danske sætning. C Når man beskriver noget, man ønsker at gøre i fremtiden, bruger man på tysk würden, på dansk ville. Tysk: Ich würde meinen Führerschein machen. bruges som repetition af kendt grammatisk stof würden er ønskemåde/konjunktiv af werden. Dansk: Jeg ville tage mit kørekort. eller som forberedelse til en efterfølgende opgave. I En ”Sprachlupe” er opbygget sådan, at eleverne ville er ønskemåde/konjunktiv af at ville. ”Mini-Sprachlupe” arbejdes der fx gentagne gange undersøger et eksempel fra den tyske tekst og samB Marker det efter din mening rigtige svar og sammenlign i klassen. med ”Wörterjagd” for at holde elevernes bevidstmenligner med dansk. Eleverne får også at vide, Handlingen i sætningen hed om ordklasserne ved lige. ”Mini-Sprachlupe” hvad de skal bruge det grammatiske fænomen til i står i nutid førnutid fremtid arbejder altid enten direkte med bogens tekster dette eksempel: er noget personen gør har gjort ønsker at gøre eller med temaets ordforråd. Både ”Mini-Sprachlupe” og ”Sprachlupe” er markeret med en stiliseret lup i både Textbuch og Arbeitsheft. På momo.alinea.dk finder du beskrivelser af forDerefter skal de lægge mærke til, hvordan sproget skellige lege I kan bruge til at træne grammatik. Her opfører sig. Der sættes fokus på ligheder og for- er et lille udpluk til inspiration: skelle mellem dansk og tysk. Til sidst prøver de at • Leg Stadt, Land, Fluss med ordklasser formulere nogle sætninger, hvor de anvender den • Leg Umziehen med sætningsled nye viden. • Leg Da ist ein Loch med hultekster med svarmuligheder Til hver ”Sprachlupe” er der flere selvrettende opgaver på nettet, som kan bruges til differentiering og elevernes selvstændige arbejde. Til støtte for dette arbejde er der på hjemmesiden momo.alinea.dk en grammatisk skattekiste, ”Grammaschatz”, som ligger som en del af ”Werkzeugkasten”. ”Grammaschatz” er bygget sådan op, at eleverne først får et overblik over, hvad man skal vide om fx navneord. Derefter gennemgås de enkelte sproglige fokuspunkter et for et. Til flere af fokuspunkterne er der en tænkeboks, som både giver tips og ekstra informationer til eleverne, men også tilgodeser den sprogligt meget opmærksomme og nysgerrige elev. Alle grammatiske emner

C Når man beskriver noget, man ønsker at gøre i fremtiden, bruger man på tysk würden, på dansk ville.

würden er ønskemåde/konjunktiv af werden. ville er ønskemåde/konjunktiv af at ville.

Momo 9_Arbeitsheft.indd 64 04/05/2021 16.16

Korrekthed

I Momo 9 fortsætter vi med at arbejde med grammatikken i en kontekst ved at gøre iagttagelser i de tekster, vi arbejder med. Målet er, at eleverne udvikler deres intersprog, så de lykkes mere og mere med at kommunikere. Det vigtigste er, at eleverne tør sige og skrive noget. Det er os magtpåliggende at betone. Angsten for at at begå fejl må ikke stå i vejen, og kommunikation kan godt lykkes, selvom grammatikken ikke sidder i skabet. Eleverne skal have troen på og følelsen af, at de kan kommunikere – og det skal undervisning i grammatik understøtte, ikke ødelægge.

Undervisningsdifferentiering

I enhver aldershomogen klasse vil eleverne altid være på forskellige sproglige og faglige niveauer, og vi skal som lærere derfor kunne differentiere, støtte og udfordre alle vores elever, uanset niveau. I lærervejledningens side til side-vejledning er der derfor forslag til differentiering i en del opgaver. De mange forskellige arbejdsformer taler til forskellige intelligenser hos eleverne og de indbyggede Cooperative Learning-strukturer giver mulighed for, at eleverne bidrager hver især på deres niveau.

I Momo 9 arbejder vi meget med stilladsering. Stort set alle samtaleopgaver er stilladserede – af og til ved at hjælpe eleverne med en ”Hilfsbox” fuld af gode vendinger, og af og til ved at vise helt konkret, hvordan samtalen skal forløbe. Både elevernes skriftlige tekster og deres samtaler tager naturligt afsæt i bogens tekster, og sommetider er der direkte angivet, hvilke vendinger eleverne skal/kan inddrage i deres egne tekster eller samtaler. Stilladseringen giver bred mulighed for differentiering: • Eleven kan bruge hele tilbuddet uden at ændre det. • Eleven kan lade sig inspirere af den foreslåede struktur, vendingerne, ideerne m.m. • Eleven kan vælge sin helt egen måde at skrive eller føre samtale på.

Det er vigtigt, at du hjælper eleven med bevidst at vælge, hvordan han/hun vil bruge stilladset.

Der er ligeledes gode differentieringsmuligheder, når I arbejder med ”Fragenkatalog”. Her kan eleverne, alt efter niveau og lyst, tilføje spørgsmål og evt. vendinger, som de selv finder vigtige. Disse spørgsmål bruges i opgaverne ”Gesprächsmuskeln trai- nieren”, hvor eleverne arbejder med samtaletræning frem mod afgangsprøven. I Momo 9 møder du ligeledes i alle kapitler bobler med teksten ”Du hast die Wahl”. Det betyder: Her har du mulighed for at gå forskellige veje: • teksten findes i to versioner: en kort i den trykte bog og en længere på nettet · fx teksterne ” Der Ramadan-Chat”, ”Eine Bootsfahrt” og ”Steh deinen Mann”. • kapitlets undertema foldes ud på nettet med flere facetter · fx temaet ”Mode und Kleidung sind schon wichtig” i forlængelse af kapitlet ”Freie Zeit ist die beste Zeit”. • tekstens indhold understøttes af yderligere videoer og links på nettet · fx autentiske film om forskellige organisationer, hvor unge mennesker kæmper for et bedre klima.

På denne måde giver vi dig som lærer mulighed for at arbejde differentieret i klassen med samme tema og foreslå eleverne individuelt tilpassede forløb. Elevernes niveau, interesse eller ønske om at træne bestemte færdigheder kan således være bestemmende for deres læringsvej.

I de afsluttende projekter er det igen vigtigt, at eleverne får lov at arbejde differentieret. Her bør der stilles differentierede krav til eleverne alt efter deres individuelle niveau. Projekterne beskrives på side 22.

I side for side-vejledningen fra side 26 finder du desuden ideer til ekstra opgaver og forskellige muligheder for fordybelse i alle kapitler.