Momo 9, Lehrerbuch/Web

Page 11

4. Sprogtilegnelse Ordforråd Uden ord intet sprog. I Læseplanen for faget tysk slås det fast, at udviklingen af ordforrådet er helt centralt. Dette gælder naturligvis også for Momo 9. I arbejdet med ordforrådstilegnelse er gentagelse et vigtigt element. Derfor er det vigtigt, at eleverne ikke kun ser, men også hører og smager på sproget. Det skal læres med så mange sanser som muligt. Det er derfor helt centralt, at lyden til alle tekster via hjemmesiden altid er let tilgængelig for eleven. Kapitlets tema er et vigtigt element i ordforrådstilegnelsen. Temaet og dets underemner er konteksten, som ordforrådet bygges op omkring. Konteksten er den skuffe, ordene gemmes i. Det skaber sammenhæng og gør det lettere at tilføje nye ord til skuffen. Derfor er det så vigtigt at arbejde med at mobilisere elevernes Vorwissen eller forforståelse, inden I starter på arbejdet med en tekst. Det er vigtigt at kende konteksten. Det gør det lettere for eleverne at forstå teksten og deltage aktivt. Derfor indledes alle kapitlerne med en ”Einführung”, hvor eleverne introduceres for overskrifter og citater fra kapitlets tekster. Andre før-opgaver mobiliserer elevernes Vorwissen, når de fx skal brainstorme om, hvad de allerede ved om ramadan. Hermed slås temaet an, og eleverne kan danne hypoteser om, hvad de kan forvente af kapitlet. Arbejdsfaserne omkring mange – især længere – tekster er delt op i ”vor – während – nach”. Det er i førfasen vi forbereder eleven på at kunne løse opgaven, bl.a. ved hjælp af ordforråd. ”Vor – während – nach” bruger vi også, når vi arbejder med film, og i vores tasks, hvor eleverne skal samle oplysninger eller skal enes om en beslutning, fx i form af Experten-Puzzles©. I arbejdet med tekster, sange, film, serier osv. foldes temaet ud, og eleverne skal i mange tilfælde finde vendinger i teksterne, som passer til temaet. I de tilhørende øvelser bruges dette ordforråd aktivt. Somme tider sorteres vendingerne i positive og negative vendinger, eller ordforrådet bruges i arbejdet

med Cooperative Learning-strukturer eller i Beweg dich!- opgaver, som kobler ordforråd sammen med bevægelse. Derudover skal ordforrådet bruges i samtaleopgaver, interviews, i skriftlige opgaver som fx et læserbrev m.m. I det afsluttende projekt genbruges ordforrådet fra kapitlet i en ny og mere selvstændig sammenhæng. Disse mange forskelligartede tilgange hjælper eleverne med at huske det nye ordforråd, så det er klar til brug.

Gloser Gloserne til hvert kapitel ligger på hjemmesiden og er nemt tilgængelige for eleverne. Du kan naturligvis også printe dem ud fra hjemmesiden og dele dem ud til eleverne. Gloselisten er ordnet alfabetisk, sådan at det samtidig er en ordbogsøvelse at anvende listen. Den indeholder dog ikke alle teksternes ord og springer kendte ord som fx Mädchen over. Den fokuserer på nye gloser, ord, som ikke er transparente og småord, som kan være svære at få ind under huden. Desuden finder I chunks og vendinger på Wörterliste. Gloserne til de fleste længere tekster er tilgængelige i en separat gloseliste, som ligger på hjemmesiden sammen med lyden til den pågældende tekst.

Lege til træning af ordforråd Følgende ideer kan hjælpe til at træne chunks på en kreativ måde. Du eller en gruppe elever kan lave opgaver til de andre klassen. Disse opgaver kan bruges, når nogle elever fx er hurtigt færdige med en opgave eller bare for sjov. • Brug Cooperative Learning-strukturen Mix und Match© og skriv de danske og tyske ordpar på kort, der trænes i klassen. • Lav galgeleg med nogle af ordene. • Lav kryds-og-tværs med udvalgte ord. • Skriv 5-10 ord op på kort. Arbejd i par. Den elev, som skal løse opgaven først, trækker et kort og slår med en terning. Følg disse anvisninger: 1: stav ordet, 2: sig ordet på dansk, 3: sig ordet i en sætning, 4: beskriv ordet uden at sige det, 9

9788723530776_indhold.indd 9

12.05.2021 15.19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.