Lærerens pædagogiske lederskab

90 mm

226 mm

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

Trygge rammer for elevers udvikling, læring, dannelse og trivsel er tæt forbundet med læreres og pædagogers evne til at udøve pædagogisk lederskab.

Denne bog præsenterer 12 forskellige temaer, der hver især og tilsammen skaber et stærkt udgangspunkt for et professionelt pædagogisk lederskab i en skole, der skal rumme elever med meget forskellige behov: • • • • • • • • • • • •

Professionel autoritet Dramaturgisk klasseledelse, magt og roller Ledelse af relationsarbejde og fællesskabsdannelse Dialogisk lederskab i klasserummet Ledelse uden skæld ud Klasseledelse med nærvær, opmærksomhed og empati Ledelse af inkluderende undervisning og samarbejde Etik i klasseledelsespraksis Ledelse af elevsamarbejde Samarbejde mellem lærere og pædagoger Ledelse af skole-hjem-samarbejde Lærerstuderendes fagpersonlige udvikling

Lærerens pædagogiske lederskab henvender sig til lærere og lærerstuderende. Desuden er den relevant for pædagogstuderende og pædagoger samt for ledere i skoler og daginstitutioner, eksempelvis i forskellige efter- og videreuddannelsessammenhænge.

PROFESSIONS|SERIEN

Lærerens pædagogiske lederskab_153x226_OMSLAG.indd 1

www.akademisk.dk

LÆRERENS PÆDAGOGISKE LEDERSKAB

Thomas R.S. Albrechtsen Cato Bjørndal Cristina Daniela Gulløv Thomas Iskov Elsebeth Jensen Helle Jensen Nicolaj Suhr Jensen Mette Thor Jørgensen Preben Olund Kirkegaard Louise Klinge Ole Løw Birgitte Lund Nielsen Jørn Nielsen Mette Molbæk Vibeke Petersen Helle Plauborg Erik Sigsgaard

19,5

153 mm

ELSEBETH JENSEN & OLE LØW (RED.)

Bogens forfattere:

153 mm

90 mm

”(…) det handler ret beset heller ikke om at forsøge at opløse eller ophæve den asymmetriske magtrelation, men snarere om at give sig selv etiske retningslinjer, der forpligtiger en som leder til blandt andet at være imødekommende, tillidsfuld, velvilligt fortolkende og lydhør” – Fra bogens indledning

ELSEBETH JENSEN & OLE LØW (RED.)

LÆRERENS PÆDAGOGISKE LEDERSKAB

At skabe mening, samarbejde, tydelige rammer og gode relationer PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

Omslag: henriettemork.dk PROFESSIONS|SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

PROFESSIONS| SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

30/05/22 14:10

LÆRERENS PÆDAGOGISKE LEDERSKAB

Kapital_Book.indb 1

24/05/22 9:46 PM

Kapital_Book.indb 2

24/05/22 9:46 PM

ELSEBETH JENSEN & OLE LØW (RED.)

LÆRERENS PÆDAGOGISKE LEDERSKAB AT SKABE MENING, SAMARBEJDE, TYDELIGE RAMMER OG GODE RELATIONER

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

Kapital_Book.indb 3

24/05/22 9:46 PM

LÆRERENS PÆDAGOGISKE LEDERSKAB. AT SKABE MENING, SAMARBEJDE, TYDELIGE RAMMER OG GODE RELATIONER Elsebeth Jensen & Ole Løw (red.) © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Charter ITC og Katarine Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Kapitel 8 i denne bog, ”Etik i klasseledelsespraksis” af Helle Plauborg, er fagfællebedømt.

1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-5773-4 akademisk.dk

Kapital_Book.indb 4

24/05/22 9:46 PM

Indhold

Indledning 11 Bogens kapitler 13 1. Professionel autoritet 17 Af Preben O. Kirkegaard Forventninger til lærerne 17 Ideologiske debatter former autoritetsforståelser 19 Autoritativ klasseledelse og opdragelsesstile 20 Autoritetsformer 22 Wrong og autoritet 23 Den principielle asymmetri i undervisningen 26 Autoritet som en social konstruktion 28 At opnå kompleks autoritet 29 Professionel autoritet 31 Studieopgaver 34 Læs mere 34 2. Dramaturgisk klasseledelse, magt og roller 35 Af Cato Bjørndal Klasseledelse – en stor udfordring 35 En ny forståelse af klasseledelse 36 Lærerens refleksivitet om klasseledelse 39 Læreren som iscenesætter – et dramaturgisk perspektiv på klasseledelse 41 Studieopgave 54 Læs mere 54

Kapital_Book.indb 5

24/05/22 9:46 PM

3. Ledelse af relationsarbejde og fællesskabsdannelse 55 Af Jørn Nielsen Børns udvikling 55 Fra børns symptomer til børns invitationer 57 Børnefællesskaber 59 Livet i skolen 61 Trivsel og mistrivsel 62 Fællesskaber, der rækker ud over den pædagogiske kontekst 64 Pædagogisk lederskab 67 Studieopgaver 70 Læs mere 70 4. Dialogisk lederskab i klasserummet 71 Af Ole Løw Dialogisk og anerkendende grundholdning 73 Dialogorienteret undervisning 75 Dialogiske deltagelsesstrukturer 77 Spørgsmål og opfølgning 80 En dialogisk og anerkendende klassekultur 81 Det dialogiske lederskab 85 Studieopgaver 86 Læs mere 87 5. Ledelse uden skældud 89 Af Louise Klinge, Erik Sigsgaard og Mette Thor Jørgensen Hvad er skældud? 89 Hvordan virker skældud? 90 Hvorfor skælder fagpersoner ud? 93 Lederskab uden skældud 94 Hvorfor virker det ikke at skælde ud? 97 Tre grundlæggende psykologiske behov 98 Børns forskellighed 99 På vej mod en skole uden skældud 100 Studieopgaver 102 Læs mere 103

Kapital_Book.indb 6

24/05/22 9:46 PM

6. Klasseledelse med nærvær, opmærksomhed og empati 105 Af Helle Jensen og Birgitte Lund Nielsen Relationskompetence er empati, respekt og tolerance 105 Klasseledelse med nærvær, opmærksomhed og empati 107 Supervision og kollegial sparring 108 Øvelser 110 At forstå børn og unge 111 Udvikling af elevens evne til at skabe gode relationer 113 En bredere implementering i professionel uddannelse og praksis 116 Studieopgaver 119 Læs mere 120 7. Ledelse af inkluderende undervisning og samarbejde 121 Af Mette Molbæk Fire opfattelser af inklusion 123 Fire dimensioner i inkluderende klasseledelse 124 Skolekulturens betydning for inklusionsarbejdet 126 Samarbejdets (u)muligheder 128 Nye udviklings- og samarbejdsrum for inklusion 132 Forskellige forståelser skaber udvikling 134 Studieopgaver 136 Læs mere 137 8. Etik i klasseledelsespraksis 139 Af Helle Plauborg Etiske problemstillinger relateret til det angelsaksiske klasseledelsesbegreb 141 Etik set i forhold til det faglige og det sociale 147 Konsekvenser for klasseledelsespraksis 148 Studieopgaver 150 Læs mere 150

Kapital_Book.indb 7

24/05/22 9:46 PM

9. Ledelse af elevsamarbejde 151 Af Nicolaj Suhr Jensen & Thomas R.S. Albrechtsen Samarbejde er baseret på gensidig afhængighed 152 Ledelse af elevers udvekslingssamarbejde 154 Ledelse af elevers påvirkningssamarbejde 156 Ledelse af elevers netværkssamarbejde 158 Ledelse af samarbejde med fælles ansvar 160 Studieopgave 163 Læs mere 164 10. Samarbejde mellem lærere og pædagoger 165 Af Cristina Daniela Gulløv Kontekst, begreber og teoretisk udgangspunkt 167 Inklusion og læring 168 Potentialer og dilemmaer i samarbejdet om læring og inklusion 169 Fælles inklusionsforståelser og afklarede roller 173 Studieopgaver 177 Læs mere 178 11. Ledelse af skole-hjem-samarbejde 179 Af Vibeke Petersen At få øje på sig selv i kommunikationen 179 At lytte og være receptivt rettet 181 Samarbejde med forskellige forældre 182 Forskellige forældrebetingelser for samarbejde 187 En selvrefleksiv kultur blandt professionelle 188 Teamsamarbejde om forældresamtaler 190 Samarbejdet skal være demokratisk og åbent for nyskabelse 194 Studieopgaver 195 Læs mere 196

Kapital_Book.indb 8

24/05/22 9:46 PM

12. Lærerstuderendes fagpersonlige udvikling 197 Af Elsebeth Jensen og Thomas Iskov At studere med henblik på fagpersonlig udvikling 201 Fagpersonlighed – en faglig og en personlig dimension 203 Den faglige dimension: fagdidaktisk og pædagogisk forankring 204 Den personlige dimension: vide, handle, tænke og føle 206 Progression i den personlig-professionelle udvikling 208 Det personligt-professionelles betydning for lærerens opgaver 211 Studieopgaver 215 Læs mere 216 Om forfatterne Litteratur Register

Kapital_Book.indb 9

217

223 237

24/05/22 9:46 PM

Kapital_Book.indb 10

24/05/22 9:46 PM

Indledning

Alle sociale fællesskaber har en form for formel eller uformel ledelse, således også skoleklassens fællesskab. I skolen forventes det af alle aktører, at læreren varetager ledelsen i klassen. Men hvordan?

Det er efterhånden over 20 år siden, at begrebet klasseledelse for alvor blev introduceret i den danske pædagogiske debat. I forlængelse af ungdomsoprøret og opgøret med autoriteter og forståelser af ligeværdighed mellem ældre og yngre, mellem børn og voksne, eksempelvis elever-lærere og studerende-professorer, blev læreren op gennem 1970’erne til op i 1990’erne set som en, der gennem interessant undervisning og respekt for børnenes frihed og egne valg, skulle holde igen med tydelig ledelse. Det var et nødvendigt opgør med tidligere tiders forståelser af et autoritært og ofte frygtbaseret forhold mellem lærer og elever.

I takt med samfundets øgede differentiering, individualisering og mangfoldighed bliver forholdet mellem fællesskab og individ til stadighed udfordret. At skabe gode, trygge, fælles rammer for elevers udvikling, trivsel, læring og dannelse i skolen kræver en lærer, der kan udøve pædagogisk lederskab og sikre et nødvendigt følgeskab fra eleverne. Ikke gennem frygt, sanktioner og skældud, og heller ikke gennem tilegnelse af effektive teknikker til at skabe ro og fælles opmærksomhed, men gennem udøvelse af et professionelt lederskab. Lærerens ledelse må netop tænkes og forstås i en pædagogisk sammenhæng og som en central del af lærerens professionalitet. Men hvordan ser et sådant lederskab ud i dag, og hvordan kan læreren arbejde med at blive god til at praktisere det? Det er de spørgsmål, som vi i bogen undersøger fra forskellige vinkler og også giver forskellige svar på.

© AKADEMISK FORLAG

Kapital_Book.indb 11

| 11

24/05/22 9:46 PM

Ledelse er et flertydigt begreb og også et hverdagsbegreb, hvorfor en del af arbejdet med at indfange det særligt pædagogiske tager sit udgangspunkt i netop den daglige brug. Begrebets etymologiske betydning er vej eller rejse (jf. Den Store Danske) og er dermed beslægtet med navigation, kursvalg og styring mod et mål. Ledelse må i udgangspunktet navigere efter både mål og kurs. Det gælder uanset, om der er tale om ledelse af undervisning eller af møder. Men ledelse kan ikke reduceres til denne samtidighed af målformulering og retningsangivelse og ej heller til lister over ledelsesopgaver som planlægning, organisering, koordinering og kontrol.

Ledelse handler måske først og fremmest om kommunikation mellem lederen og dem, hun har opgaver med, men det handler også om kultur, mening, sprog, etik, forandring, stabilitet, motivation, fleksibilitet, dialog og trivsel.

Ved at fremhæve disse lederopgaver og ledelsesområder nuancerer vi ledelsesbegrebet, men vi er ikke kommet en definition meget nærmere. En anden vej at gå er at anlægge forskellige perspektiver på ledelse.

Vi har allerede antydet det ene perspektiv, som er det funktionelle perspektiv, der netop har fokus på forskellige lederopgaver og en grundlæggende mål-middellogik. Dette perspektivs foretrukne metafor for organisationer er maskinen. I vores sammenhæng er der imidlertid tale om et didaktisk perspektiv, hvis foretrukne metafor i udgangspunktet er formidling eller overføring.

Et andet udgangspunkt er at se ledelse i et relationelt perspektiv som flere mulige positioner eller roller. Her opfattes ledelse som sociale konstruktioner. Ledelse finder altid sted i en kontekst, og må derfor anskues som et produkt af sprogskabende interaktion mellem mennesker. Dette perspektivs foretrukne metafor for organisationer (klasser) er åbne systemer, kulturer og sprog. I vores sammenhæng er det centrale aspekt relationerne og interaktioner mellem deltagerne i en given kontekst.

Et tredje perspektiv er det etiske, hvor lederen opfatter sig selv og sin opgave som et etisk projekt. Her ses opøvelse af dømmekraft som afgørende for lederens arbejde med at skabe organisationens eller klassens meningsfuldhed og for den daglige bestræbelse på at foretage de rigtige valg. En central lederopgave er således at lede den fælles proces med at skabe den

12 |

Indledning

Kapital_Book.indb 12

24/05/22 9:46 PM

overordnede mening. Dette perspektivs foretrukne metafor for organisationer er mening og ”telos” (mål). Med dette perspektiv kan lederen ideelt set også anskues som model til efterfølgelse.

Grundlæggende er ledelse et relationelt fænomen, da det jo ikke rigtig giver mening at forestille sig en leder uden nogen, der skal ledes, eller nogen, der gør følgeskab. Dele af litteraturen om ledelse taler ganske vist om selvledelse, men det er en anden historie. Relationen mellem voksen og barn, mellem lærer og elev er et gensidigt forhold, og ingen kan derfor ”være en god partner, elsker eller leder alene”, som Jesper Juul skrev i vores tidligere bog Klasseledelse. Nye forståelser og handlemuligheder (2009).

Relationen mellem for eksempel lærer og elever kan karakteriseres som en asymmetrisk relation, der principielt er bestemt ved forskellen i magt, ansvar og kompetence. Denne grundlæggende ulighed forsvinder ikke, selvom for eksempel eleverne eller de studerende mødes som selvstændige og ligeværdige aktører. Men det handler ret beset heller ikke om at forsøge at opløse eller ophæve den asymmetriske magtrelation, men snarere om at give sig selv etiske retningslinjer, der forpligtiger en som leder til blandt andet at være imødekommende, tillidsfuld, velvilligt fortolkende og lydhør.

Bogens kapitler Kapitlerne i denne bog vil fra forskellige perspektiver på pædagogisk lederskab give mulighed for studier for studerende i læreruddannelsen og for lærere i skolen, som vil reflektere egen praksis på området.

Preben O. Kirkegaard præsenterer i kapitel 1 begrebet ”lærerens professionelle autoritet” set gennem forskellige teoretiske perspektiver, for eksempel sociologiske, pædagogiske og filosofiske. Autoritet er en meget vigtig komponent i den professionelle lærers arbejde, som empirisk kun er undersøgt ganske lidt. Derfor må begrebet tilgås gennem forskellige og overvejende teoretiske tilgange. Preben O. Kirkegaard indkredser på den baggrund en række faktorer, som læreren kan arbejde med for at udvikle og stadigt videreudvikle professionel autoritet, idet denne forstås som noget, der vedvarende forhandles og konstrueres i et samspil mellem lærer og elever.

Indledning

Kapital_Book.indb 13

| 13

24/05/22 9:46 PM

Cato Bjørndal har i kapitel 2 fokus på klasseledelse som iscenesættelse af klasserummet. Han understreger, at der ikke findes nogen enkel opskrift på positionen som klasserumsleder og argumenterer for betydningen af en reflekteret lærer, der er bevidst om forskellige strategier for og perspektiver på klasseledelse. En reflekteret lærer kan have gavn af at tilegne sig et stort repertoire af forskellige forståelser af og tilgange til klasseledelse, og forfatteren argumenterer for, at et dramaturgisk perspektiv er velegnet for at udvikle klasselederens pædagogiske bevidsthed.

Jørn Nielsen giver i kapitel 3 indblik i børns udvikling i forskellige sociale kontekster. Han drøfter indsatsen overfor børn og unge i udsatte positioner og argumenterer for en faglighed, der bygger på en forståelse af børns vanskeligheder og symptomer som invitationer, der kan føre til, at omgivelserne positionerer sig på den mest hensigtsmæssige måde. Pædagogisk lederskab har i den sammenhæng en bred betydning, der også handler om at kunne bevæge sig frit mellem afgørende sammenhænge i børns og unges liv, skabe forbindelser og alliancer og merviden.

Ole Løw har i kapitel 4 fokus på den kommunikative praksis, læreren skaber i klasserummet. Han undersøger, hvordan lærerens lederskab kan lægge til rette for elevernes deltagelse i dialogiske praksisser, der er befordrende for faglig og social læring, dannelse og trivsel i skolen. Ole Løw har opmærksomheden rettet mod den mundtlige dialogiske praksis og mod udvikling af en anerkendende dialogisk klassekultur. Kapitlet afsluttes med en perspektivering fra det dialogiske rum til et begreb om et resonansrum.

Louise Klinge, Erik Sigsgaard og Mette Thor Jørgensen går i kapitel 5 i dybden med, hvad skældud er, og hvordan skældud virker. De har også med bud på, hvorfor professionelle bruger skældud, selvom de måske i udgangspunktet ikke ønsker det. Deres empiriske forskning giver mange eksempler på, hvordan skældud virker negativt på både børn og professionelle. Dernæst giver kapitlet bud på, hvordan lærerens ledelse uden skældud kan se ud – og ikke mindst, hvorfor dette er afgørende for børns positive udvikling og trivsel.

Helle Jensen og Birgitte Lund Nielsen tager i kapitel 6 udgangspunkt i begrebet ”intenderet relationsarbejde” og går i dybden med, hvordan nær-

14 |

Indledning

Kapital_Book.indb 14

24/05/22 9:46 PM

vær og empati er afgørende i professionel klasseledelse. I samspil med en gennemgående case udfoldes begreberne teoretisk og praktisk, og betydningen for elevernes – såvel som den professionelles – udvikling og trivsel bliver tydelig. For at kunne udvikle forholdemåder, der giver plads til nærvær og empati skal den professionelle arbejde med sin egen fagpersonlig udvikling – eksempelvis gennem supervision.

Mette Molbæk introducerer i kapitel 7 inkluderende ledelse og samarbejde med et todelt fokus, dels hvordan inklusion forstås i den daglige praksis med eleverne i klassen og i samarbejdet mellem eksempelvis lærere og pædagoger, dels hvordan inklusion forstås og ses på et institutionelt plan, det vil sige som en del af skolens kultur og organisation. Mette Molbæk har med baggrund i egne og andres forskningsresultater udarbejdet forskellige modeller for at forstå og handle i ledelse og samarbejde om inklusion. Modellerne tydeliggør, hvordan forskellige udgangspunkter og forståelser i samarbejdet i sig selv er en udfordring.

Helle Plauborg har i kapitel 8 fokus på etik i klasseledelsespraksis. Hun tager afsæt i en forståelsesramme, hvor aktørerne ses som gennemgribende og dynamisk relateret til hinanden, hvorfor de også har et særligt ansvar for hinanden. Med denne optik beskæftiger kapitlet sig med en række etiske problemstillinger, der er relateret til klasseledelsesbegrebets angelsaksiske ophav. Helle Plauborg drøfter blandt andet den udbredte distinktion mellem det faglige og det sociale med fokus på de etiske implikationer heraf. Kapitlets afsluttende pointe er, at etik i klasseledelsespraksis først og fremmest handler om at kere sig for og at kere sig om nogen eller noget.

Nicolaj Suhr Jensen og Thomas R.S. Albrechtsen ser i kapitel 9 nærmere på, hvordan man som lærer kan tilrettelægge og lede elevsamarbejde på en måde, der styrker elevernes samarbejds- og kommunikationskompetencer. De fokuserer på fire samarbejdsniveauer, som eleverne kan bevæge sig ind i, og som kræver forskellig grad af ledelse og involvering fra lærerens side. Kapitlet betoner vigtigheden af at sætte øvelse i at samarbejde med hinanden på dagsordenen i folkeskolen og giver konkrete eksempler på, hvordan det kan gøres.

Cristina Daniela Gulløvs kapitel 10 giver indblik i, hvordan pædagoger deltager og samarbejder med lærere i undervisningen. Med afsæt i et pæ-

Indledning

Kapital_Book.indb 15

| 15

24/05/22 9:46 PM

dagogperspektiv viser hun, hvordan pædagoger deltager og samarbejder om fælles anliggender omkring elevernes læring og inklusion. Hun ser nærmere på potentialer, dilemmaer og begrænsninger i samarbejdet. Læseren inviteres til at reflektere over, hvordan samarbejdet kan udvikles på tværs af pædagogens fritidspædagogiske faglighed og lærerens undervisningsfaglighed, så det gavner elevernes læring og inklusion.

Vibeke Petersen har i kapitel 11 fokus på forældresamarbejdet i skolen, og hvordan læreren kan arbejde professionelt sammen med forskellige typer af forældre og elever. At blive dygtig til at arbejde sammen med både de forældre, som ligner en selv, og dem, som ikke gør det, kræver selvindsigt i egne reaktionsmønstre og ikke mindst kommunikativ kunnen. Vibeke Petersen udfolder og konkretiserer, hvordan kollegiale refleksioner i strukturerede samtaler både kan kvalificere forberedelse af udfordrende samtaler og i efterbehandling sikre videreudvikling af lærerens egne kompetencer.

Elsebeth Jensen og Thomas Iskov viser i kapitel 12, hvordan begrebet ”lærerens fagpersonlige udvikling” kan forstås, hvorfor det er et centralt begreb og ikke mindst, hvordan de lærerstuderende må arbejde med at udvikle de faglige og personlige sider af sig selv gennem uddannelsen. Den personlige side af lærerens professionalitet er ikke et område, der er forsket meget i, men ikke desto mindre er den meget vigtig for at udvikle sig til at blive en dygtig lærer.

Bogen er blevet til i konstruktivt samarbejde mellem redaktørerne og de øvrige 15 forfattere samt forlagsredaktør Lene Kamuk.

Aarhus, maj 2022 Elsebeth Jensen & Ole Løw

16 |

Indledning

Kapital_Book.indb 16

24/05/22 9:46 PM

Kapital_Book.indb 240

24/05/22 9:46 PM

90 mm

226 mm

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

Trygge rammer for elevers udvikling, læring, dannelse og trivsel er tæt forbundet med læreres og pædagogers evne til at udøve pædagogisk lederskab.

Denne bog præsenterer 12 forskellige temaer, der hver især og tilsammen skaber et stærkt udgangspunkt for et professionelt pædagogisk lederskab i en skole, der skal rumme elever med meget forskellige behov: • • • • • • • • • • • •

Professionel autoritet Dramaturgisk klasseledelse, magt og roller Ledelse af relationsarbejde og fællesskabsdannelse Dialogisk lederskab i klasserummet Ledelse uden skæld ud Klasseledelse med nærvær, opmærksomhed og empati Ledelse af inkluderende undervisning og samarbejde Etik i klasseledelsespraksis Ledelse af elevsamarbejde Samarbejde mellem lærere og pædagoger Ledelse af skole-hjem-samarbejde Lærerstuderendes fagpersonlige udvikling

Lærerens pædagogiske lederskab henvender sig til lærere og lærerstuderende. Desuden er den relevant for pædagogstuderende og pædagoger samt for ledere i skoler og daginstitutioner, eksempelvis i forskellige efter- og videreuddannelsessammenhænge.

PROFESSIONS|SERIEN

Lærerens pædagogiske lederskab_153x226_OMSLAG.indd 1

www.akademisk.dk

LÆRERENS PÆDAGOGISKE LEDERSKAB

Thomas R.S. Albrechtsen Cato Bjørndal Cristina Daniela Gulløv Thomas Iskov Elsebeth Jensen Helle Jensen Nicolaj Suhr Jensen Mette Thor Jørgensen Preben Olund Kirkegaard Louise Klinge Ole Løw Birgitte Lund Nielsen Jørn Nielsen Mette Molbæk Vibeke Petersen Helle Plauborg Erik Sigsgaard

19,5

153 mm

ELSEBETH JENSEN & OLE LØW (RED.)

Bogens forfattere:

153 mm

90 mm

”(…) det handler ret beset heller ikke om at forsøge at opløse eller ophæve den asymmetriske magtrelation, men snarere om at give sig selv etiske retningslinjer, der forpligtiger en som leder til blandt andet at være imødekommende, tillidsfuld, velvilligt fortolkende og lydhør” – Fra bogens indledning

ELSEBETH JENSEN & OLE LØW (RED.)

LÆRERENS PÆDAGOGISKE LEDERSKAB

At skabe mening, samarbejde, tydelige rammer og gode relationer PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

Omslag: henriettemork.dk PROFESSIONS|SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

PROFESSIONS| SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

30/05/22 14:10