Grammatikundervisning gentænkt

Baggrunden for bogen er et tværinstitutionelt forskningsprojekt, Gramma3 (2018-2019), hvor en større forskergruppe (inklusive forfatterne til denne bog) undersøgte praksisser i dansk-, engelsk- og tyskfaget ved at følge syv klasser på syv forskellige skoler i Danmark i deres dansk- og fremmedsprogsundervisning. Bogen bygger på indsigter og eksempler fra dette projekt, ligesom den bygger på nyere international forskningslitteratur om grammatikundervisning i skolens førstesprogsfag som engelskfaget i England, norskfaget i Norge og altså danskfaget i Danmark. Der kan læses uddybende om Gramma3-projektet i statusrapporten efter første del (Kabel et al. 2019), i en række artikler i et temanummer om grammatikundervisning efter anden del (Viden om Literacy, 27) samt i en række andre udgivelser (se nærmere på https://www.videnomlaesning.dk/projekter/ gramma3/).

Fra et helikopterperspektiv kan vi se, at grammatikundervisningens nytte og gavn har været til debat i mange år, bl.a. i England (Locke 2010) og i Norge (Hertzberg 1995, 2014). I Danmark skrev sprogforskeren Paul Diderichsen (1968: 149) for mere end 50 år siden om lærerens dilemma mellem det at have en deskriptiv holdning over for sproget og det at ”rette stile og vejlede ungdommen til et ’korrekt rigsdansk’”. Den debat, der har været rundtom i verden, har bl.a. handlet om, hvorvidt undervisning i grammatik skulle støtte børn og unge i en deskriptiv undersøgende holdning til tekster og sprogbrug eller fungere præskriptivt – det vil sige bidrage til at lære elever korrekt skriftsprog, herunder lære dem stave- og tegnsætningsregler. Debatten har også handlet om, hvorvidt grammatikundervisning overhovedet burde finde sted, i givet fald i hvilke fag, og hvornår det skulle ske (Hudson 2016).

På trods af debatten har grammatikundervisning i Danmark tilsyneladende ikke ændret sig særlig meget de sidste mange år, og der har heller ikke været meget inspiration at hente for kommende og nuværende lærere til udvikling af grammatikundervisningen. På baggrund af fund i Gramma3-projektet, hvor vi bl.a. observerede undervisning, kan vi antage, at elever i et fag som danskfaget vil kunne opleve grammatikundervisning som noget, der foregår individuelt og gennem løsning af udfyld-

ningsopgaver på skærm eller i et engangshæfte. Målet for denne form for undervisning er som regel at støtte eleverne i at kunne identificere og betegne ordklasser og centrale led i en sætning samt i at udvikle færdigheder i fx at sætte komma. Men samtidig satte deltagende dansk- og fremmedsprogslærere spørgsmålstegn ved, om løsrevne grammatikøvelser havde en positiv betydning for, om deres elever lærte at skrive mere korrekt. Lærernes erfaringer og fornemmelser resonerer med en række internationale effektstudier, der har fremhævet en manglende positiv sammenhæng mellem individuel og formelt orienteret grammatikundervisning med fokus på sætningen og dens materiale og korrekthed og kvalitet i elevers skrivning (se fx Andrews et al. 2006; Graham & Perin 2007). I Gramma3projektet så vi også grammatikundervisning, der foregik på andre måder. Det gav anledning til i projektet at afprøve og udvikle forløb sammen med lærere og til at reflektere over grammatikdidaktiske muligheder i lyset af aktuelle praksisser i fagene. Vi skylder både kolleger i Gramma3-projektet og deltagende lærere og elever en stor tak. Desuden tak til ph.d.-studerende Dea Jespersen for hjælp til at udarbejde analyser af elevperspektivet.

Med denne bog vil vi bidrage til at gen- eller omtænke grammatikundervisningen og dens rolle i skolen i dag og give ny inspiration til, hvordan den kan formes og gennemføres, eller som formuleret af Myhill (2021: 272)bidrage til ”re-imagining a role for grammar”. På den måde taler bogen også ind i en aktuel skandinavisk og international fornyet interesse for grammatikdidaktik i forskning og fag.

På sin vis kan grammatikundervisning siges at være ét område under en mere generel overskrift, der kunne hedde undervisning i sprog – og som også kunne handle om identitet, sprogtilegnelse, forskelle på sprog, måder at skifte mellem sprog på og så videre. Vi lægger forskellige bud på grammatikundervisning frem, og det gør vi for at pege frem mod én tilgang, såkaldt kontekstualiseret grammatikundervisning, formuleret i tre principper. Det gør vi ikke for at vise én vej frem for grammatikundervisning, men for at bidrage til at gen- eller omtænke den rolle, undervisning i grammatik kan spille i dansk- og fremmedsprogsfag i dag. Vi mener, at kontekstualiseret grammatikundervisning har potentiale til at sætte en god retning for denne udviklingsopgave. Bemærk i øvrigt, at vores bud på kontekstua-