Bogens kapitler

liseret grammatikundervisning indebærer, at grammatikundervisning foregår eksplicit og ikke implicit. Med eksplicit forstår vi en undervisning, hvor der i klasserummet rettes fælles opmærksomhed mod sproget som genstand. Altså hvor læreren er tydelig i sin kommunikation om det grammatiske indhold, og hvor man i klassen taler sammen om fx sproglige strukturer eller valg i tekster. Det betyder ikke, at vi ikke anerkender implicitte tilgange til arbejdet med grammatik i grundskolen, blot at vi ikke uddyber disse i denne bog (se også kapitel 6).

Bogen består af seks kapitler ud over dette introducerende kapitel. De seks kapitler er forbundet ved at skabe et narrativ fra elevperspektivet over tilgange i grammatikundervisning, til kontekstualiserede tilgange og frem mod lærerperspektivet og udvikling af grammatikundervisning på skoleniveau. Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere, læsevejledere, konsulenter, læremiddelforfattere og alle andre med interesse for, hvordan grammatikundervisning kan formes og gennemføres til gavn for børn og unge i skolen i dag. Tre af kapitlerne har særligt eksempler rettet mod danskfaget, et af kapitlerne har særligt eksempler rettet mod fremmedsprogsfagene. Vi håber, at kapitlerne kan være inspirerende, uanset hvilke fag man er forankret i. Bogens andet kapitel og bogens sidste kapitel anlægger et tværfagligt perspektiv.

I kapitel 2 beskriver Lene Storgaard Brok elevers perspektiver på grammatikundervisning i dansk- og fremmedsprogsfag (engelsk og tysk). Hvordan forstår elever det, der foregår, når de har grammatik på skoleskemaet? Hvad tænker de om det? Hvad siger de? Og hvordan begrunder de det, de lærer i denne undervisning? Kapitlet trækker på data fra Gramma3-projektet, hvor 39 elever har tegnet deres grammatikundervisning og fortalt om denne. Materialet informerer om, hvordan det er at være deltager i grammatikundervisning, hvad det er, man helt specifikt laver i grammatikundervisning set fra et elevperspektiv, og hvordan grammatikundervisning opleves på tværs af de tre sprogfag dansk, engelsk og tysk. Det samlede elevperspektiv på grammatikundervisning giver stof til eftertanke og

informerer alle os, der arbejder med sprog og didaktik, om, at der er behov for at gentænke de måder, vi tilrettelægger grammatikundervisningen på.

I kapitel 3 åbner Mette Vedsgaard Christensen det grammatikdidaktiske felt. Først præsenteres dilemmaerne ved en traditionel – altså almindelig, genkendelig – grammatikundervisning, som den trådte frem i Gramma3projektet, og som den er karakteriseret i den internationale forskningslitteratur. Herefter præsenteres to bud på andre aktuelle tilgange i grammatikundervisningen. Dels en kontekstualiseret grammatikundervisning, hvor grammatikundervisning integreres i skriveundervisning, og hvor elever får erfaringer med at se på grammatik som valgmuligheder gennem arbejdet med modeltekster og egen skrivning. Dels en grammatikundervisning, der har sprogsystemet som det væsentlige indhold. Kapitlet har især fokus på danskfaget og på grammatikundervisning og skriftlighed, men de tilgange, der præsenteres, er også relevante for fremmedsprogsfagene og for fagenes mundtlige tekstarbejde.

I kapitel 4 uddyber Kristine Kabel kontekstualiseret grammatikundervisning, som er den tilgang, bogen præsenterer som et lovende alternativ eller supplement til det, der ellers kan være almindelig og genkendelig grammatikundervisning. Kapitlet beskriver tilgangen som en meningsfuld og undersøgende vej i skolens dansk- og fremmedsprogfag, hvor målet er at styrke elever i at udvikle sig som sikre og reflekterede sprogbrugere med en viden om sproglige valgmuligheder. I kapitlet præsenteres baggrund og principper for kontekstualiseret grammatikundervisning for på den måde at lægge op til grammatikdidaktisk refleksion og konkret praksisudvikling.

I Kapitel 5 konkretiserer Kristine Kabel kontekstualiseret grammatikundervisning med tre udfoldede eksempler fra danskfaget. Eksemplerne er rettet mod såvel skriveundervisning som litteraturundervisning. Målet er at give inspiration til, hvordan grammatikundervisning kan formes og gennemføres, ligesom udfordringer ved tilgangen diskuteres.

I kapitel 6 sætter Kirsten Bjerre fokus på kontekstualiseret grammatikundervisning i fremmedsprogsfagene med særligt fokus på denne tilgangs hvordan. Først redegør hun for det fremmedsprogsdidaktiske, teoretiske landskab, som tilgangen skriver sig ind i; herunder hvorfor et kommunikativt, handlingsorienteret læringsrum er den ramme, en kontekstualiseret

grammatikundervisning bedst kan udfolde sig i. Herefter præsenterer hun, hvordan der kan undervises kontekstualiseret i grammatik, illustreret med to eksempler. Afsluttende kaster kapitlet lys på de udfordringer, tilgangen kan rumme, men også på dens potentiale for en ny, opdagende grammatikdidaktisk kultur.

I kapitel 7 sætter Hanne Møller fokus på læreres kompetenceudvikling med afsæt i kontekstualiseret grammatikundervisning. Hovedspørgsmålet er, hvordan en kompetenceudvikling bedst kan tilrettelægges, så den støtter dansk- og fremmedsprogslæreres arbejde med at integrere grammatikundervisningen i fagenes tekstarbejde. Kapitlet beskriver betydningen af skolens kultur og det kollektive samarbejde omkring udvikling af undervisningen. Praksisnærhed, undersøgende tilgange og samarbejde er væsentlige tiltag, når lærere skal lære at praktisere og konsolidere undervisning på nye måder. Et lektionsstudie gennemført i Gramma3-projektet benyttes i kapitlet som en case, der viser, hvad lærere kan få ud af at praktisere disse tiltag, specifikt i relation til udvikling af kontekstualiseret grammatikundervisning.

Til sidst i bogen giver vi tre korte konkrete inspirationseksempler til kontekstualiseret grammatikundervisning i grundskolens dansk- og fremmedsprogsfag. De er tænkt som riv-ud-og-tag-med-eksempler, der supplerer de mere righoldigt beskrevne eksempler i kapitel 5 og 6.

Med afsæt i indsigter og erfaringer fra både dansk og international forskning kommer bogen således rundt om grammatikundervisningens centrale spørgsmål: Hvorfor der undervises i grammatik i dansk- og fremmedsprogsfagene, hvad der undervises i og hvordan. Men den adresserer også nogle perspektiver, som yderligere kan kvalificere de didaktiske refleksioner, som dansk- og fremmedsprogslærere, vejledere, konsulenter og læremiddelforfattere kan have i forhold til grammatikundervisningen: Hvordan ser grammatikundervisningen ud, når vi anskuer den fra et elevperspektiv? Hvordan kan lærere helt konkret samarbejde om at udvikle grammatikundervisningen – også på tværs af sprogfag? Det er vores håb, at de mange indsigter, erfaringer og perspektiver, som præsenteres i denne bog, kan danne afsæt for konkret udvikling af grammatikundervisning i skolen, både lokalt og gennem forsknings- og udviklingsprojekter, og