Grammatikundervisning: nysgerrighed og dannelse

morfologi og syntaks, altså have ordenes opbygning i morfemer, deres klassificering i ordklasser og sætningers opbygning som genstand. Vi inkluderer ud over ord- og sætningsniveauet også tekstniveauet, og vi anlægger et funktionelt orienteret blik på grammatik. Det betyder, at vi ikke kun er optaget af sprogets opbygning på forskellige niveauer isoleret set, men også af sproglige valg i skriftlige og mundtlige tekster, og hvordan disse relaterer sig til hinanden og til den kommunikative kontekst. Det holistiske handler derfor både om, hvad der er inkluderet i grammatikbegrebet, og om, at vi betoner sammenhænge mellem sproglige valg og de kontekster, som en tekst skabes i. Som beskrevet af Solem (2021) og gengivet i denne bogs kapitel 6 findes der måske ikke én rigtig måde at afgøre, hvad der er grammatikkens genstand, mens Macken-Horarik et al. (2015) bruger et billede af en elefant til at vise grammatikkens omfang og til at pointere, at grammatikdidaktisk forskning ofte bygger på helt forskellige begreber om grammatik: Nogle medtager kun snablen, andre benene, kroppen eller halen. Men i virkeligheden kan grammatik også være en lære om ”hele elefanten”, samlet set.

Grammatik stammer fra ordet grámma, men også fra det græske ord techne, som betyder ”(kunsten) at skrive og læse rigtigt” (Den Danske Ordbog, u.å.). I forlængelse af det kan grammatikundervisning kobles til et arbejde med skriftlig korrekthed. I nogle tilfælde synes skolegrammatikken i et fag som danskfaget i grundskolen at være reduceret til alene at handle om det sidste. Altså at have stave- og tegnsætningsregler som sit genstandsfelt (Kabel 2020).

Når vi i denne bog sætter fokus på grammatikdidaktik, er vores udgangspunkt, at der er brug for ny inspiration og didaktisk refleksion. Grammatikundervisning kan være meget andet end undervisning i korrekthed, i formelle forhold ved sproget eller elevers individuelle arbejde med digitale udfyldningsopgaver. Der er ikke kun én måde at forme og forstå grammatikundervisning på. Forskellige måder at undervise på kan betone forskellige aspekter af, hvad grammatik kan være. Særligt giver vi

inspiration til én nyere tilgang i grammatikdidaktikken, som vi kalder kontekstualiseret grammatikundervisning med inspiration fra Myhill et al. (2012). Det er en tilgang, der vægter et fokus på sproglige valg i tekster, og det er en tilgang, der lægger op til, at man som lærer integrerer grammatikundervisning i skriveundervisning eller mundtlig kommunikativ undervisning. Men grammatikundervisning kan også rette fokus alene mod sproget som system og fx støtte elever i at ræsonnere over grammatiske problemer i sig selv uden relation til et arbejde med konkrete tekster (van Rijt et al. 2019). Eller den kan, som nævnt, have til hensigt at styrke elevers viden om og brug af stave- og tegnsætningsregler. Der kan gives flere forskellige begrundelser, og det vender vi tilbage til i bl.a. kapitel 3 og 4.

Ved at præsentere kontekstualiseret grammatikundervisning som en lovende tilgang fremhæver vi grammatikundervisning som noget, der støtter elevers viden om sprog og bidrager til, at de udbygger deres skriftlige og mundtlige kompetencer. Dermed tildeler vi grammatikundervisning en vigtig rolle. At udvikle sig som nysgerrig, vidende og kritisk sprogbruger ser vi som betydningsfuldt i et livsperspektiv, for det er forbundet med den enkeltes identitetsudvikling og deltagelsesmuligheder i og uden for skolen. At støtte børn og unge i at kommunikere bevidst og fleksibelt, herunder at reflektere over sproglige valg i egne og andres tekster, er centralt i humanistiske fag som dansk- og fremmedsprogsfagene. Man skabes selv som menneske gennem det at skabe og forstå tekster, som det er fremhævet inden for både sociokulturelle og socialsemiotiske tilgange til literacy (fx Kress 2002; Krogh & Jakobsen 2019; Moje & Luke 2009). Ligesom det at kunne agere gennem skriftlige og mundtlige tekster giver adgang til faglige og sociale fællesskaber og til at få, forme og forhandle viden inden for disse fællesskaber. På trods af – eller netop på grund af – den digitale udvikling siden årtusindeskiftet spiller bl.a. skriftsprog stadig en afgørende rolle for, hvordan vi kommunikerer med hinanden (Brandt 2015). Det er et udgangspunkt i denne bog, at grammatikundervisning i skolens første- og fremmedsprogsfag som dansk, engelsk, tysk og fransk kan spille en nøglerolle i læreres arbejde med at støtte elevers skriftlige og mundtlige kompetencer og viden om sprog, hvis undervisningen integreres i fagenes tekstarbejde.