Konkrete værktøjer og anbefalinger

Vores bog adresserer grammatikundervisningen i skolens sprogfag. Dansk- og fremmedsprogsfagene har sprog og sprogbeskrivelse som fælles genstand, og der er derfor åbenlyse muligheder for at kvalificere de didaktiske refleksioner og den didaktiske praksis ved at samarbejde på tværs. Vores bog ansporer til tværfagligt samarbejde mellem dansk- og fremmedsprogslærere, selvom der naturligvis er forskelle sprogfagene imellem: Ofte, men ikke altid, vil elever i danskfaget have et større aktivt sprogligt repertoire, som danner udgangspunkt for tekstarbejdet i skolen og for det, de lærer om sprog, mens elever i fremmedsprogsfagene i højere grad fra scratch udvikler både sproglig kunnen og viden (Binanzer & Langlotz 2018).

Grammatikundervisning i skolen handler om skolegrammatik. Skolegrammatik er ikke det samme som lingvistisk teori, men man kan trække på viden fra lingvistisk teori og fra forskning i grammatikundervisning. Skolegrammatik er en betegnelse for den del af grammatikken, som lærere, læremidler og læreplaner vælger, at elever skal lære om i dansk- og fremmedsprogsfagene. Som nævnt kan forskellige former for undervisning betone forskellige aspekter af grammatik som et samlet set mangesidet eller rummeligt begreb. Og som nævnt er det et vigtigt ærinde med denne bog, at vi ønsker at styrke de didaktiske refleksioner over, hvad skolegrammatik kan være i den danske grundskole, hvordan der kan undervises i grammatik i fagene, og med hvilke begrundelser det kan ske i og på tværs af skolens første- og fremmedsprogsfag. Vi vil gerne i denne sammenhæng tydeliggøre for vores læsere, at vi taler om danskfaget i grundskolen, når vi bruger betegnelsen førstesprogsfag. Vi skifter mellem de to betegnelser i bogen. Det er imidlertid ikke nødvendigvis elevernes førstesprogsfag, ligesom fremmedsprogsfag som engelsk, tysk og fransk for nogle elever kan være deres førstesprogsfag eller delte førstesprogsfag. I bogen henviser betegnelsen førstesprogsfag specifikt til skolens dominerende undervisningssprog.

Når denne bog handler om grammatikdidaktik, betyder det, at vores mål med bogen ikke er at fremlægge en (skole)grammatik, men, som pointe-

ret, at lægge op til grammatikdidaktisk refleksion og praksisudvikling og på den måde understøtte læreres selvstændige didaktiske valg, når grammatikundervisning skal tilrettelægges: Med hvilke begrundelser kan man vælge at undervise i grammatik i grundskolen, hvad kan indholdet være, hvordan kan undervisningen tilrettelægges, og hvordan kan man på skoleniveau gribe samarbejde og udvikling an i relation til grammatikundervisning? Der findes allerede en række gode bøger om grammatik, der præsenterer redskaber til analyse af elevtekster (bl.a. Mulvad 2009; Nielsen 2021), ligesom der findes gode bøger om, hvordan man kan undervise i fremmedsprogsfagene, også med et tværfagligt perspektiv og med en didaktik, der tager højde for elevers mange forskellige sproglige ressourcer (Daryai-Hansen & Albrechtsen 2021). Der findes imidlertid i Danmark ikke megen inspiration til, hvordan undervisning i grammatik kan formes og gennemføres og med hvilke overvejelser, ligesom der heller ikke findes bøger, der giver konkrete værktøjer og anbefalinger til grammatikundervisning og til udviklingen af denne.

Det er den mangel, som vi med denne bog ønsker at imødekomme. For grammatikundervisning foregår hver dag i grundskolen, og alle har erfaringer med den: Man kan have glade minder, dårlige oplevelser, minder om tvivl, kedsomhed eller tilfredshed. Man kan bakse med den som studerende, som lærer og som underviser og ønske ideer til nye aktiviteter. Børn og unge har grammatik på skemaet hver uge. Fra vores egen forskning ved vi, at grammatikundervisning nogle steder kan foregå på meget genkendelige måder. Der er tilsyneladende en konsensus om og fortrolighed med, at undervisningen kan handle om sprogets opbygning; om ordklasser og sætningsstruktur. Altså at undervisningen kan bero på det, vi ovenfor har beskrevet som et smalt grammatikbegreb. Dét indhold kan være indlejret i forskellige former for undervisning og forbindes med bl.a. stave- og tegnsætningsregler. Men som nævnt er og kan grammatikundervisning være mange flere ting, og som alle andre områder i dansk- og fremmedsprogsfagene kalder undervisningen på didaktisk refleksion. Det er et vigtigt ærinde med bogen at bidrage til at udvide læreres mulighedsrum og til at udvikle en ny grammatikdidaktisk kultur.