Grammatikdidaktik

grammatik didaktik

Kristine Kabel · Mette Vedsgaard Christensen Kirsten Bjerre · Lene Storgaard Brok Hanne Møller

GRAMMATIKDIDAKTIK

KRISTINE KABEL, METTE VEDSGAARD CHRISTENSEN, KIRSTEN BJERRE, LENE STORGAARD BROK OG HANNE MØLLER

GRAMMATIKDIDAKTIK

DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG

GRAMMATIKDIDAKTIK

Kristine Kabel, Mette Vedsgaard Christensen, Kirsten Bjerre, Lene Storgaard Brok og Hanne Møller

© 2023 Akademisk Forlag, København

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk

Omslag: Henriette Mørk

Sats: Lumina Datamatics

Bogen er sat med: Charter ITC og Katarine CE Tryk: Livonia Print

På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt.

1. udgave, 1. oplag, 2023

ISBN: 978-87-500-5928-8 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Indhold

1. Gentænkning af grammatikdidaktikken 9

Af Kristine Kabel, Mette Vedsgaard Christensen, Kirsten Bjerre, Lene Storgaard Brok og Hanne Møller

Grammatikundervisning: nysgerrighed og dannelse 10

Konkrete værktøjer og anbefalinger 12

Grammatikundervisning gentænkt 14

Bogens kapitler 16

Litteratur 19

2. Elevperspektiver på grammatikundervisning 21

Af Lene Storgaard Brok

Grammatik er sproglige valg 22

En etnografisk tilgang 23

Sådan ser elever deres grammatikundervisning 24

Hvad skal vi med grammatik? 28

Hvad laver man i grammatikundervisningen? 31

Grammatik på tværs af sprogfag 34

Affektive reaktioner på grammatikundervisning 37

For skolen eller for elevernes læring? 41

Behov for en ny grammatikdidaktik 42

Litteratur 45

3. Tilgange i grammatikundervisning 47

Af Mette Vedsgaard Christensen

Den traditionelle grammatikundervisning 50

Den funktionelle tilgang: Grammatik giver eleverne sproglige valg 52

Den epistemiske tilgang: Grammatik er et redskab til tænkning 54

Afrunding 57

Litteratur 59

4. Kontekstualiseret grammatikundervisning – grundlag og principper 61

Af Kristine Kabel

Kommunikativ kompetence og metasproglig viden 62

Grundlaget for kontekstualiseret grammatikundervisning 64

Grammatisk terminologi og præ- versus deskriptiv undervisning 66

Tre principper for kontekstualiseret grammatikundervisning 70

Afrunding 74

Litteratur 75

5. Kontekstualiseret grammatikundervisning i dansk – tre eksempler 79

Af Kristine Kabel

Underordningskonjunktioner og ledsætninger i læserbreve 80

Subjekter hos Kim Fupz Aakeson 85

Forfelt i billedtekster til World Press Photo 87

Udfordringer ved kontekstualiseret grammatikundervisning 92

Afrunding 94 Litteratur 94

6. Kontekstualiseret grammatikundervisning i fremmedsprogsfag 97

Af Kirsten Bjerre

Et bredt grammatikbegreb 98

Kommunikativt tilegnelsessyn og Focus on Form 100

Grammatik som valg, funktion og system 103

Meningsfuld kommunikation er handlingsorienteret 106

Principper og didaktiske kontekstfacetter 110

Hvornår er undervisningen kontekstualiseret? To eksempler 112

Tre udfordringer 115

Grammatik er opdagelse 116

Litteratur 118

7. Udvikling af kontekstualiseret grammatikundervisning 121

Af Hanne Møller

Læreres kompetenceudvikling gennem lektionsstudier 122

Udforsker-, curriculum- og elevoptik 126

Udvikling gennem teamsamarbejde i tre faser 127

Planlægningsfasen – nedslag i udforskeroptikken 127

Gennemførelses- og refleksionsfasen – nedslag i elevoptikken 130

Fokus på undervisningens mål og lektionsstudiets formål 132

Refleksionsfasen – nedslag i curriculumoptikken 134

Afrunding 136

Litteratur 138

Undervisningseksempler 141

Eksempel 1: Ord og syntaks i et personligt brev 141

Eksempel 2: Tysk – Tempus i Fantareklame 143

Ek sempel 3: Engelsk og dansk – med udgangspunkt i en Hemingwaydialog 145

Bogens forfattere 149

Gentænkning af grammatikdidaktikken

Af Kristine Kabel, Mette Vedsgaard Christensen, Kirsten Bjerre, Lene Storgaard Brok og Hanne Møller

Grammatik handler om mere end ordklasser og sætningsstruktur. Det handler også om valg mellem forskellige grammatiske muligheder, når vi skriver og taler sammen. I dette kapitel beskriver vi, hvordan vi forstår grammatik, og hvorfor der er behov for en bog om grammatikdidaktik, der tildeler grammatikundervisningen en nøglerolle i fagenes tekstarbejde. Vi introducerer desuden til bogens kapitler, som tilsammen danner et narrativ: fra elevperspektiver til forskellige tilgange i grammatikundervisning, videre til de særlige fordele ved kontekstualiseret grammatikundervisning og frem til muligheder for tværfagligt samarbejde mellem lærere i skolen.

Hvad er grammatik? Og hvad kan skolegrammatik være i den danske grundskole i dag? Hvordan kan der undervises i grammatik og med hvilke begrundelser? Hvordan oplever elever grammatikundervisning i dansk- og fremmedsprogfagene, og hvordan kan lærere samarbejde om undervisningen på tværs af fag? Det handler denne bog om. Kort sagt handler den om grammatikdidaktik. Med bogen ønsker vi at bidrage til at styrke de didaktiske refleksioner og den didaktiske praksis, når der er grammatikundervisning på skemaet i skolen.

Grammatik kan defineres på mange måder. Ordet stammer fra det græske grámma, som betyder bogstav eller det, der er skrevet. I dag kan det forbindes med både det skrevne og det talte sprog, og i denne bog forstår vi netop grammatik som en lære om både det skrevne og det talte sprog. Vi har en holistisk tilgang til, hvilket grammatisk indhold man kan arbejde med i undervisningen. Et smalt grammatikbegreb vil typisk inkludere

morfologi og syntaks, altså have ordenes opbygning i morfemer, deres klassificering i ordklasser og sætningers opbygning som genstand. Vi inkluderer ud over ord- og sætningsniveauet også tekstniveauet, og vi anlægger et funktionelt orienteret blik på grammatik. Det betyder, at vi ikke kun er optaget af sprogets opbygning på forskellige niveauer isoleret set, men også af sproglige valg i skriftlige og mundtlige tekster, og hvordan disse relaterer sig til hinanden og til den kommunikative kontekst. Det holistiske handler derfor både om, hvad der er inkluderet i grammatikbegrebet, og om, at vi betoner sammenhænge mellem sproglige valg og de kontekster, som en tekst skabes i. Som beskrevet af Solem (2021) og gengivet i denne bogs kapitel 6 findes der måske ikke én rigtig måde at afgøre, hvad der er grammatikkens genstand, mens Macken-Horarik et al. (2015) bruger et billede af en elefant til at vise grammatikkens omfang og til at pointere, at grammatikdidaktisk forskning ofte bygger på helt forskellige begreber om grammatik: Nogle medtager kun snablen, andre benene, kroppen eller halen. Men i virkeligheden kan grammatik også være en lære om ”hele elefanten”, samlet set.

Grammatikundervisning: nysgerrighed og dannelse

Grammatik stammer fra ordet grámma, men også fra det græske ord techne, som betyder ”(kunsten) at skrive og læse rigtigt” (Den Danske Ordbog, u.å.). I forlængelse af det kan grammatikundervisning kobles til et arbejde med skriftlig korrekthed. I nogle tilfælde synes skolegrammatikken i et fag som danskfaget i grundskolen at være reduceret til alene at handle om det sidste. Altså at have stave- og tegnsætningsregler som sit genstandsfelt (Kabel 2020).

Når vi i denne bog sætter fokus på grammatikdidaktik, er vores udgangspunkt, at der er brug for ny inspiration og didaktisk refleksion. Grammatikundervisning kan være meget andet end undervisning i korrekthed, i formelle forhold ved sproget eller elevers individuelle arbejde med digitale udfyldningsopgaver. Der er ikke kun én måde at forme og forstå grammatikundervisning på. Forskellige måder at undervise på kan betone forskellige aspekter af, hvad grammatik kan være. Særligt giver vi

10 | Gentænkning af grammatikdidaktikken

inspiration til én nyere tilgang i grammatikdidaktikken, som vi kalder kontekstualiseret grammatikundervisning med inspiration fra Myhill et al. (2012). Det er en tilgang, der vægter et fokus på sproglige valg i tekster, og det er en tilgang, der lægger op til, at man som lærer integrerer grammatikundervisning i skriveundervisning eller mundtlig kommunikativ undervisning. Men grammatikundervisning kan også rette fokus alene mod sproget som system og fx støtte elever i at ræsonnere over grammatiske problemer i sig selv uden relation til et arbejde med konkrete tekster (van Rijt et al. 2019). Eller den kan, som nævnt, have til hensigt at styrke elevers viden om og brug af stave- og tegnsætningsregler. Der kan gives flere forskellige begrundelser, og det vender vi tilbage til i bl.a. kapitel 3 og 4.

Ved at præsentere kontekstualiseret grammatikundervisning som en lovende tilgang fremhæver vi grammatikundervisning som noget, der støtter elevers viden om sprog og bidrager til, at de udbygger deres skriftlige og mundtlige kompetencer. Dermed tildeler vi grammatikundervisning en vigtig rolle. At udvikle sig som nysgerrig, vidende og kritisk sprogbruger ser vi som betydningsfuldt i et livsperspektiv, for det er forbundet med den enkeltes identitetsudvikling og deltagelsesmuligheder i og uden for skolen. At støtte børn og unge i at kommunikere bevidst og fleksibelt, herunder at reflektere over sproglige valg i egne og andres tekster, er centralt i humanistiske fag som dansk- og fremmedsprogsfagene. Man skabes selv som menneske gennem det at skabe og forstå tekster, som det er fremhævet inden for både sociokulturelle og socialsemiotiske tilgange til literacy (fx Kress 2002; Krogh & Jakobsen 2019; Moje & Luke 2009). Ligesom det at kunne agere gennem skriftlige og mundtlige tekster giver adgang til faglige og sociale fællesskaber og til at få, forme og forhandle viden inden for disse fællesskaber. På trods af – eller netop på grund af – den digitale udvikling siden årtusindeskiftet spiller bl.a. skriftsprog stadig en afgørende rolle for, hvordan vi kommunikerer med hinanden (Brandt 2015). Det er et udgangspunkt i denne bog, at grammatikundervisning i skolens første- og fremmedsprogsfag som dansk, engelsk, tysk og fransk kan spille en nøglerolle i læreres arbejde med at støtte elevers skriftlige og mundtlige kompetencer og viden om sprog, hvis undervisningen integreres i fagenes tekstarbejde.

Gentænkning af grammatikdidaktikken

Vores bog adresserer grammatikundervisningen i skolens sprogfag. Dansk- og fremmedsprogsfagene har sprog og sprogbeskrivelse som fælles genstand, og der er derfor åbenlyse muligheder for at kvalificere de didaktiske refleksioner og den didaktiske praksis ved at samarbejde på tværs. Vores bog ansporer til tværfagligt samarbejde mellem dansk- og fremmedsprogslærere, selvom der naturligvis er forskelle sprogfagene imellem: Ofte, men ikke altid, vil elever i danskfaget have et større aktivt sprogligt repertoire, som danner udgangspunkt for tekstarbejdet i skolen og for det, de lærer om sprog, mens elever i fremmedsprogsfagene i højere grad fra scratch udvikler både sproglig kunnen og viden (Binanzer & Langlotz 2018).

Grammatikundervisning i skolen handler om skolegrammatik. Skolegrammatik er ikke det samme som lingvistisk teori, men man kan trække på viden fra lingvistisk teori og fra forskning i grammatikundervisning. Skolegrammatik er en betegnelse for den del af grammatikken, som lærere, læremidler og læreplaner vælger, at elever skal lære om i dansk- og fremmedsprogsfagene. Som nævnt kan forskellige former for undervisning betone forskellige aspekter af grammatik som et samlet set mangesidet eller rummeligt begreb. Og som nævnt er det et vigtigt ærinde med denne bog, at vi ønsker at styrke de didaktiske refleksioner over, hvad skolegrammatik kan være i den danske grundskole, hvordan der kan undervises i grammatik i fagene, og med hvilke begrundelser det kan ske i og på tværs af skolens første- og fremmedsprogsfag. Vi vil gerne i denne sammenhæng tydeliggøre for vores læsere, at vi taler om danskfaget i grundskolen, når vi bruger betegnelsen førstesprogsfag. Vi skifter mellem de to betegnelser i bogen. Det er imidlertid ikke nødvendigvis elevernes førstesprogsfag, ligesom fremmedsprogsfag som engelsk, tysk og fransk for nogle elever kan være deres førstesprogsfag eller delte førstesprogsfag. I bogen henviser betegnelsen førstesprogsfag specifikt til skolens dominerende undervisningssprog.

Konkrete værktøjer og anbefalinger

Når denne bog handler om grammatikdidaktik, betyder det, at vores mål med bogen ikke er at fremlægge en (skole)grammatik, men, som pointe-

| Gentænkning af grammatikdidaktikken

ret, at lægge op til grammatikdidaktisk refleksion og praksisudvikling og på den måde understøtte læreres selvstændige didaktiske valg, når grammatikundervisning skal tilrettelægges: Med hvilke begrundelser kan man vælge at undervise i grammatik i grundskolen, hvad kan indholdet være, hvordan kan undervisningen tilrettelægges, og hvordan kan man på skoleniveau gribe samarbejde og udvikling an i relation til grammatikundervisning? Der findes allerede en række gode bøger om grammatik, der præsenterer redskaber til analyse af elevtekster (bl.a. Mulvad 2009; Nielsen 2021), ligesom der findes gode bøger om, hvordan man kan undervise i fremmedsprogsfagene, også med et tværfagligt perspektiv og med en didaktik, der tager højde for elevers mange forskellige sproglige ressourcer (Daryai-Hansen & Albrechtsen 2021). Der findes imidlertid i Danmark ikke megen inspiration til, hvordan undervisning i grammatik kan formes og gennemføres og med hvilke overvejelser, ligesom der heller ikke findes bøger, der giver konkrete værktøjer og anbefalinger til grammatikundervisning og til udviklingen af denne.

Det er den mangel, som vi med denne bog ønsker at imødekomme. For grammatikundervisning foregår hver dag i grundskolen, og alle har erfaringer med den: Man kan have glade minder, dårlige oplevelser, minder om tvivl, kedsomhed eller tilfredshed. Man kan bakse med den som studerende, som lærer og som underviser og ønske ideer til nye aktiviteter. Børn og unge har grammatik på skemaet hver uge. Fra vores egen forskning ved vi, at grammatikundervisning nogle steder kan foregå på meget genkendelige måder. Der er tilsyneladende en konsensus om og fortrolighed med, at undervisningen kan handle om sprogets opbygning; om ordklasser og sætningsstruktur. Altså at undervisningen kan bero på det, vi ovenfor har beskrevet som et smalt grammatikbegreb. Dét indhold kan være indlejret i forskellige former for undervisning og forbindes med bl.a. stave- og tegnsætningsregler. Men som nævnt er og kan grammatikundervisning være mange flere ting, og som alle andre områder i dansk- og fremmedsprogsfagene kalder undervisningen på didaktisk refleksion. Det er et vigtigt ærinde med bogen at bidrage til at udvide læreres mulighedsrum og til at udvikle en ny grammatikdidaktisk kultur.

Gentænkning af grammatikdidaktikken

Grammatikundervisning gentænkt

Baggrunden for bogen er et tværinstitutionelt forskningsprojekt, Gramma3 (2018-2019), hvor en større forskergruppe (inklusive forfatterne til denne bog) undersøgte praksisser i dansk-, engelsk- og tyskfaget ved at følge syv klasser på syv forskellige skoler i Danmark i deres dansk- og fremmedsprogsundervisning. Bogen bygger på indsigter og eksempler fra dette projekt, ligesom den bygger på nyere international forskningslitteratur om grammatikundervisning i skolens førstesprogsfag som engelskfaget i England, norskfaget i Norge og altså danskfaget i Danmark. Der kan læses uddybende om Gramma3-projektet i statusrapporten efter første del (Kabel et al. 2019), i en række artikler i et temanummer om grammatikundervisning efter anden del (Viden om Literacy, 27) samt i en række andre udgivelser (se nærmere på https://www.videnomlaesning.dk/projekter/ gramma3/).

Fra et helikopterperspektiv kan vi se, at grammatikundervisningens nytte og gavn har været til debat i mange år, bl.a. i England (Locke 2010) og i Norge (Hertzberg 1995, 2014). I Danmark skrev sprogforskeren Paul Diderichsen (1968: 149) for mere end 50 år siden om lærerens dilemma mellem det at have en deskriptiv holdning over for sproget og det at ”rette stile og vejlede ungdommen til et ’korrekt rigsdansk’”. Den debat, der har været rundtom i verden, har bl.a. handlet om, hvorvidt undervisning i grammatik skulle støtte børn og unge i en deskriptiv undersøgende holdning til tekster og sprogbrug eller fungere præskriptivt – det vil sige bidrage til at lære elever korrekt skriftsprog, herunder lære dem stave- og tegnsætningsregler. Debatten har også handlet om, hvorvidt grammatikundervisning overhovedet burde finde sted, i givet fald i hvilke fag, og hvornår det skulle ske (Hudson 2016).

På trods af debatten har grammatikundervisning i Danmark tilsyneladende ikke ændret sig særlig meget de sidste mange år, og der har heller ikke været meget inspiration at hente for kommende og nuværende lærere til udvikling af grammatikundervisningen. På baggrund af fund i Gramma3-projektet, hvor vi bl.a. observerede undervisning, kan vi antage, at elever i et fag som danskfaget vil kunne opleve grammatikundervisning som noget, der foregår individuelt og gennem løsning af udfyld-

| Gentænkning af grammatikdidaktikken

ningsopgaver på skærm eller i et engangshæfte. Målet for denne form for undervisning er som regel at støtte eleverne i at kunne identificere og betegne ordklasser og centrale led i en sætning samt i at udvikle færdigheder i fx at sætte komma. Men samtidig satte deltagende dansk- og fremmedsprogslærere spørgsmålstegn ved, om løsrevne grammatikøvelser havde en positiv betydning for, om deres elever lærte at skrive mere korrekt. Lærernes erfaringer og fornemmelser resonerer med en række internationale effektstudier, der har fremhævet en manglende positiv sammenhæng mellem individuel og formelt orienteret grammatikundervisning med fokus på sætningen og dens materiale og korrekthed og kvalitet i elevers skrivning (se fx Andrews et al. 2006; Graham & Perin 2007). I Gramma3projektet så vi også grammatikundervisning, der foregik på andre måder. Det gav anledning til i projektet at afprøve og udvikle forløb sammen med lærere og til at reflektere over grammatikdidaktiske muligheder i lyset af aktuelle praksisser i fagene. Vi skylder både kolleger i Gramma3-projektet og deltagende lærere og elever en stor tak. Desuden tak til ph.d.-studerende Dea Jespersen for hjælp til at udarbejde analyser af elevperspektivet.

Med denne bog vil vi bidrage til at gen- eller omtænke grammatikundervisningen og dens rolle i skolen i dag og give ny inspiration til, hvordan den kan formes og gennemføres, eller som formuleret af Myhill (2021: 272)bidrage til ”re-imagining a role for grammar”. På den måde taler bogen også ind i en aktuel skandinavisk og international fornyet interesse for grammatikdidaktik i forskning og fag.

På sin vis kan grammatikundervisning siges at være ét område under en mere generel overskrift, der kunne hedde undervisning i sprog – og som også kunne handle om identitet, sprogtilegnelse, forskelle på sprog, måder at skifte mellem sprog på og så videre. Vi lægger forskellige bud på grammatikundervisning frem, og det gør vi for at pege frem mod én tilgang, såkaldt kontekstualiseret grammatikundervisning, formuleret i tre principper. Det gør vi ikke for at vise én vej frem for grammatikundervisning, men for at bidrage til at gen- eller omtænke den rolle, undervisning i grammatik kan spille i dansk- og fremmedsprogsfag i dag. Vi mener, at kontekstualiseret grammatikundervisning har potentiale til at sætte en god retning for denne udviklingsopgave. Bemærk i øvrigt, at vores bud på kontekstua-

Gentænkning af grammatikdidaktikken

liseret grammatikundervisning indebærer, at grammatikundervisning foregår eksplicit og ikke implicit. Med eksplicit forstår vi en undervisning, hvor der i klasserummet rettes fælles opmærksomhed mod sproget som genstand. Altså hvor læreren er tydelig i sin kommunikation om det grammatiske indhold, og hvor man i klassen taler sammen om fx sproglige strukturer eller valg i tekster. Det betyder ikke, at vi ikke anerkender implicitte tilgange til arbejdet med grammatik i grundskolen, blot at vi ikke uddyber disse i denne bog (se også kapitel 6).

Bogens kapitler

Bogen består af seks kapitler ud over dette introducerende kapitel. De seks kapitler er forbundet ved at skabe et narrativ fra elevperspektivet over tilgange i grammatikundervisning, til kontekstualiserede tilgange og frem mod lærerperspektivet og udvikling af grammatikundervisning på skoleniveau. Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere, læsevejledere, konsulenter, læremiddelforfattere og alle andre med interesse for, hvordan grammatikundervisning kan formes og gennemføres til gavn for børn og unge i skolen i dag. Tre af kapitlerne har særligt eksempler rettet mod danskfaget, et af kapitlerne har særligt eksempler rettet mod fremmedsprogsfagene. Vi håber, at kapitlerne kan være inspirerende, uanset hvilke fag man er forankret i. Bogens andet kapitel og bogens sidste kapitel anlægger et tværfagligt perspektiv.

I kapitel 2 beskriver Lene Storgaard Brok elevers perspektiver på grammatikundervisning i dansk- og fremmedsprogsfag (engelsk og tysk). Hvordan forstår elever det, der foregår, når de har grammatik på skoleskemaet? Hvad tænker de om det? Hvad siger de? Og hvordan begrunder de det, de lærer i denne undervisning? Kapitlet trækker på data fra Gramma3-projektet, hvor 39 elever har tegnet deres grammatikundervisning og fortalt om denne. Materialet informerer om, hvordan det er at være deltager i grammatikundervisning, hvad det er, man helt specifikt laver i grammatikundervisning set fra et elevperspektiv, og hvordan grammatikundervisning opleves på tværs af de tre sprogfag dansk, engelsk og tysk. Det samlede elevperspektiv på grammatikundervisning giver stof til eftertanke og

| Gentænkning af grammatikdidaktikken

informerer alle os, der arbejder med sprog og didaktik, om, at der er behov for at gentænke de måder, vi tilrettelægger grammatikundervisningen på.

I kapitel 3 åbner Mette Vedsgaard Christensen det grammatikdidaktiske felt. Først præsenteres dilemmaerne ved en traditionel – altså almindelig, genkendelig – grammatikundervisning, som den trådte frem i Gramma3projektet, og som den er karakteriseret i den internationale forskningslitteratur. Herefter præsenteres to bud på andre aktuelle tilgange i grammatikundervisningen. Dels en kontekstualiseret grammatikundervisning, hvor grammatikundervisning integreres i skriveundervisning, og hvor elever får erfaringer med at se på grammatik som valgmuligheder gennem arbejdet med modeltekster og egen skrivning. Dels en grammatikundervisning, der har sprogsystemet som det væsentlige indhold. Kapitlet har især fokus på danskfaget og på grammatikundervisning og skriftlighed, men de tilgange, der præsenteres, er også relevante for fremmedsprogsfagene og for fagenes mundtlige tekstarbejde.

I kapitel 4 uddyber Kristine Kabel kontekstualiseret grammatikundervisning, som er den tilgang, bogen præsenterer som et lovende alternativ eller supplement til det, der ellers kan være almindelig og genkendelig grammatikundervisning. Kapitlet beskriver tilgangen som en meningsfuld og undersøgende vej i skolens dansk- og fremmedsprogfag, hvor målet er at styrke elever i at udvikle sig som sikre og reflekterede sprogbrugere med en viden om sproglige valgmuligheder. I kapitlet præsenteres baggrund og principper for kontekstualiseret grammatikundervisning for på den måde at lægge op til grammatikdidaktisk refleksion og konkret praksisudvikling.

I Kapitel 5 konkretiserer Kristine Kabel kontekstualiseret grammatikundervisning med tre udfoldede eksempler fra danskfaget. Eksemplerne er rettet mod såvel skriveundervisning som litteraturundervisning. Målet er at give inspiration til, hvordan grammatikundervisning kan formes og gennemføres, ligesom udfordringer ved tilgangen diskuteres.

I kapitel 6 sætter Kirsten Bjerre fokus på kontekstualiseret grammatikundervisning i fremmedsprogsfagene med særligt fokus på denne tilgangs hvordan. Først redegør hun for det fremmedsprogsdidaktiske, teoretiske landskab, som tilgangen skriver sig ind i; herunder hvorfor et kommunikativt, handlingsorienteret læringsrum er den ramme, en kontekstualiseret

Gentænkning af grammatikdidaktikken |

grammatikundervisning bedst kan udfolde sig i. Herefter præsenterer hun, hvordan der kan undervises kontekstualiseret i grammatik, illustreret med to eksempler. Afsluttende kaster kapitlet lys på de udfordringer, tilgangen kan rumme, men også på dens potentiale for en ny, opdagende grammatikdidaktisk kultur.

I kapitel 7 sætter Hanne Møller fokus på læreres kompetenceudvikling med afsæt i kontekstualiseret grammatikundervisning. Hovedspørgsmålet er, hvordan en kompetenceudvikling bedst kan tilrettelægges, så den støtter dansk- og fremmedsprogslæreres arbejde med at integrere grammatikundervisningen i fagenes tekstarbejde. Kapitlet beskriver betydningen af skolens kultur og det kollektive samarbejde omkring udvikling af undervisningen. Praksisnærhed, undersøgende tilgange og samarbejde er væsentlige tiltag, når lærere skal lære at praktisere og konsolidere undervisning på nye måder. Et lektionsstudie gennemført i Gramma3-projektet benyttes i kapitlet som en case, der viser, hvad lærere kan få ud af at praktisere disse tiltag, specifikt i relation til udvikling af kontekstualiseret grammatikundervisning.

Til sidst i bogen giver vi tre korte konkrete inspirationseksempler til kontekstualiseret grammatikundervisning i grundskolens dansk- og fremmedsprogsfag. De er tænkt som riv-ud-og-tag-med-eksempler, der supplerer de mere righoldigt beskrevne eksempler i kapitel 5 og 6.

Med afsæt i indsigter og erfaringer fra både dansk og international forskning kommer bogen således rundt om grammatikundervisningens centrale spørgsmål: Hvorfor der undervises i grammatik i dansk- og fremmedsprogsfagene, hvad der undervises i og hvordan. Men den adresserer også nogle perspektiver, som yderligere kan kvalificere de didaktiske refleksioner, som dansk- og fremmedsprogslærere, vejledere, konsulenter og læremiddelforfattere kan have i forhold til grammatikundervisningen: Hvordan ser grammatikundervisningen ud, når vi anskuer den fra et elevperspektiv? Hvordan kan lærere helt konkret samarbejde om at udvikle grammatikundervisningen – også på tværs af sprogfag? Det er vores håb, at de mange indsigter, erfaringer og perspektiver, som præsenteres i denne bog, kan danne afsæt for konkret udvikling af grammatikundervisning i skolen, både lokalt og gennem forsknings- og udviklingsprojekter, og

| Gentænkning af grammatikdidaktikken

danne afsæt for fortsatte diskussioner om, hvad grammatikundervisning i danskfaget og andre sprogfag kan være.

Litteratur

Andrews, R., Torgerson, C., Beverton, S. Freeman, A., Locke, T., Low, G., Robinson, A. & Zhu, D. (2006). The effect of grammar teaching on writing development. British Educational Research Journal, 32(1), 39-55.

Binanzer, A. & Langlotz, M. (2018). Grammatik. I: J. Boelman (red.). Empirische Forschung in der Deutschdidaktik. Bd. 3 Forschungsfelder (s. 301-321). Schneider Verlag Hohengehren. Brandt, D. (2015). The Rise of Writing. Cambridge University Press.

Daryai-Hansen, P. & Albrechtsen, D. (red.) (2021). Tidligere sprogstart – ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed. Københavns Universitet & Københavns Professionshøjskole: Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen.

Den Danske Ordbog (u.å.). Grammatik. Lokaliseret 17. november 2022: https://ordnet.dk/ ddo/ordbog?query=grammatik&tab=for.

Diderichsen, P. (1968). Sprogsyn og sproglig opdragelse. Nyt Nordisk Forlag.

Graham, S. & Perin, D. (2007). Writing next: Effective strategies to improve writing of adolescents in middle and high schools – A report to Carnegie Corporation of New York. Alliance for Excellent Education.

Hertzberg, F. (1995). Norsk grammatikkdebatt i historisk lys. Novus Forlag.

Hertzberg, F. (2014). Grammatikken i skolen – klart for en omkamp? Bedre skole, 2, 80-83.

Hudson, R. (2016). Grammar Instruction. I: C.A. MacArthur, S. Graham & J. Fitzgerald (red.), Handbook of Writing Research (2. udgave, s. 288-300). The Guilford Press.

Kabel, K. (2020). For what benefit? Grammar teaching materials in upper primary Danish L1. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20, 1-25. https://doi.org/10.17239/ L1ESLL-2020.20.02.02.

Kabel, K., Christensen, M.V. & Brok, L.S. (red.) (2019). Hvordan praktiseres grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk? Statusrapport Gramma3. Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Nationalt Videncenter for Læsning.

Kress, G. (2002). Repræsentation, læring og subjektivitet: Et socialsemiotisk perspektiv. I: J. Berg (red.). Pædagogik – en grundbog (s. 189-204). Hans Reitzels Forlag.

Krogh, E. & Jakobsen, K.S. (red.) (2019). Understanding Young People’s Writing Development Routledge.

Locke, T. (2010). Beyond the Grammar Wars. Routledge. Macken-Horarik, M., Sandiford, C., Love, K. & Unsworth, L. (2015). New ways of working ‘with grammar in mind’ in School English: Insights from systemic functional grammatics. Linguistics and Education, 31, 145-158. https://doi.org/http://dx.doi.org/10.2016/j. linged.2015.07.004.

Moje, E.B. & Luke, A. (2009). Literacy and Identity: Examining the Metaphors in History and Contemporary Research. Reading Research Quarterly, 44(4), 415-437.

Mulvad, R. (2009). Sprog i skole: Læseudviklende undervisning i alle fag. Alinea.

Myhill, D. (2021). Grammar re-imagined: foregrounding understanding of language choice in writing. English in Education, 55(3), 265-278. DOI:10.1080/04250494.2021.1885975.

Gentænkning af grammatikdidaktikken |

Myhill, D., Jones, S., Lines, H. & Watson, A. (2012). Re-thinking grammar: The impact of embedded grammar teaching on students writing and students’ metalinguistic understanding. Research Papers in Education, 27, 139-166. https://doi.org/10.1080/02671522.2011. 637640.

Nielsen, B. (2021). Grammatik i funktion. På opdagelse i sproget. Samfundslitteratur.

Solem, M.S. (2021). Talemålsvariasjon og kontektualisert grammatikundervisning – et didaktisk ek sempel. I: K. Kverndokken, J.O. Bakke & I.B. Budal (red.). 101 grep om grammatikk – om språket som system og språket i brug (s. 53-71). Fakbokforlaget.

van Rijt, J., de Swart, P., Wijnands, A. & Coppen, P.A. (2019). When Students Tackle Grammatical Problems: Exploring Linguistic Reasoning with Linguistic Metaconcepts in L1 Grammar Education. Linguistics and Education, 52, 78-88. https://doi.org/doi:10.1016/j. linged.2019.06.004.

20 | Gentænkning af grammatikdidaktikken

Grammatikundervisning handler ikke blot om at øve korrekt stavning og tegnsætning, ordklasser og sætningsstrukturer gennem individuelle udfyldningsopgaver.

Den grammatikundervisning, der præsenteres her i bogen, sætter grammatikken ind i kontekst. Den kan ikke stå alene, men den viser, hvordan undervisningen kan udvikle elevernes bredere kommunikative kompetencer. Det sker gennem dialog om og refleksion over de grammatiske sproglige valg, eleverne møder og selv træffer i mundtlige og skriftlige tekster.

Bogen giver lærere nye didaktiske forslag til, hvordan refleksion over forskellige grammatiske muligheder kan udfoldes eksplicit i undervisningen. Og den viser betydningen af at betragte grammatikken som en meningsfuld del af et bredere sprogbegreb.

Bogen tager afsæt i elevers og læreres erfaringer med grammatikundervisning i praksis og i aktuel forskning. Den er henvendt til danskog fremmedsprogsfagene på læreruddannelsen og universitetet. Bogens centrale temaer:

Kontekst og mening