Målgruppe

STIGENDE INTERESSE FOR AKTINDSIGT Børn og unge kan, både mens de er anbragt5 og efter anbringelsen, søge aktindsigt og få udleveret deres sagsakter. Interessen for at søge aktindsigt har i de senere år været stigende, hvilket både Rigsarkivet, foreninger som DAV og TABUKA samt kommuner beretter om. Der findes ikke officielle tal på, hvor mange det drejer sig om; i nogle kommuner, som har registreret antallet af aktindsigtsbegæringer, har man set tredobbelte stigninger indenfor få år (Vaaben 2017b; 2021). I andre dele af verden – fx i Sverige, Norge, Irland og Australien – har man set lignende stigninger i aktindsigtsbegæringer (Clapton 2021).

I takt med at flere og flere via aktindsigt i deres egen sag har fået indblik i, hvad forskellige professionelle har skrevet om dem og deres familie, er der også kommet større fokus på skriftligheden i børnesager. Flere tidligere anbragte har i de senere år været offentligt fremme med kritik af, at de professionelle ofte beskriver barnet som værende problemet. Formanden for DAV, David Adrian Pedersen, udtalte fx i en artikel i Information i 2017: ”Rigtig mange steder oplevede jeg, at systemet beskrev mig med et meget pessimistisk og problematiserende blik” (Vaaben 2017a: 1). Denne kritik af skriftligheden i børnesagerne kan for nogle kommunalt ansatte medarbejdere være vanskelig at genkende. Mange oplever måske tværtimod, at der er stort fokus på både børns og forældres ressourcer, og at der anerkendes meget. Man skal her som professionel huske på, at selv om der kan stå mange positive og anerkendende ting i sagsakterne, så er det sårbart at blive skrevet om af andre, og det er især de kritiske ord og vendinger, som man husker.

Dertil kommer, at skriftligheden i børnesager er svær. Mange studerende oplever, at der ikke er nok fokus på skriftligheden under uddannelsen, når de kommer ud i praksis, mens de professionelle giver udtryk for, at de har for lidt tid til at skrive, og at skriftligheden generelt er et underprioriteret felt, set i forhold til eksempelvis vigtigheden af at over-

5 Barnet skal have en vis alder og modenhed for at kunne få aktindsigt i sin egen sag.

Fra barnet er fyldt 12 år, antages det generelt at have den nødvendige modenhed til at kunne forstå akterne i sagen og har dermed som udgangspunkt ret til at kunne få aktindsigt i anbringelsessager efter serviceloven. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af barnets modenhed og sagens karakter. Se bogens kapitel 9.