1 minute read

Blikke fra dem du skriver om

Next Article
Målgruppe

Målgruppe

1. INTRODUKTION

Det kunne være fint, hvis dem, der sidder og skriver om os, også tænkte, at der kunne være noget, jeg kom til at læse en dag!

Citatet er 27-årige Sofies, som er en af denne bogs tidligere anbragte1 interviewpersoner. Hun udtrykker meget præcist, hvordan hun ønsker sig, at socialrådgivere og andre professionelle tænker, når de skriver om børn og unge2 i anbringelsessager. Ønsket afspejler et tilbageblik fra én, der via aktindsigt i sin egen anbringelsessag3 har set, hvordan hun selv under anbringelsen er blevet beskrevet. Med sin formulering sætter hun ord på bogens vigtigste ambition og gennemgående pointe: at skærpe professionelles opmærksomhed på, hvordan deres skriftlige dokumentation i anbringelsessager opleves af de børn og unge, de skriver om.

Denne bog tilbyder først og fremmest professionelle et indblik i, hvordan tidligere anbragte læser og forstår skriftlige dokumenter i deres egen anbringelsessag, samt hvilken betydning læsningen har fået for

1 Jeg anvender betegnelsen ”børn og unge, som er anbragte” frem for den mere gængse term ”anbragte børn og unge”. Når jeg skriver om personer, som har været anbragt, men ikke længere er det, omtaler jeg dem ”tidligere anbragte” eller ”mennesker med anbringelsesbaggrund”. Jeg anvender disse betegnelser for at signalere, at anbringelsen ikke nødvendigvis er definerende for, hvem de er. At de i en kortere eller længere periode af deres liv har været anbragt, er blot ét ud af mange forskellige aspekter af deres identitet. 2 Når jeg skriver om børn og unge, skriver jeg nogle steder ”børn og unge”, andre steder bare ”børn”, for at sætningerne ikke skal blive for lange og knudrede. 3 Betegnelsen anbringelsessag vedrører en kommunal sag, hvor et barn er anbragt. En børnesag, derimod, kan både være en sag, der omhandler et barn, der er anbragt, og en sag, der omhandler et barn, der bor hos sine forældre og modtager forebyggende foranstaltninger. I denne bog anvendes derfor både ordet anbringelsessager og børnesager til at betegne sager, hvor et barn eller en ung er anbragt.

This article is from: