Kapitlerne

holde tidsfrister og økonomihensyn. Djurhuus skriver i tråd hermed i en af fagets grundbøger, at socialrådgiveres skriftlighed hverken i praksisfeltet eller under uddannelsen får den samme opmærksomhed som den mundtlige del af sagsbehandlingen, selv om den kan synes og opleves som vanskelig (Djurhuus 2016).

Det er hverken tidskrævende eller besværligt at følge bogens metoder og greb. Det handler først og fremmest om at få en grundlæggende samfundsfaglig, rettighedsorienteret og narrativ tilgang og nogle opmærksomheder godt indarbejdet. Ydermere lægger bogen op til et skift i mindset, så man som professionel hele tiden har i baghovedet, hvordan det, man skriver, vil blive læst af den anbragte selv. Nogle gange handler det bare om et lille tvist, der kan gøre hele forskellen. Som Helene, en af bogens tidligere anbragte unge formulerer det: ”I stedet for at skrive ’barnet er opmærksomhedskrævende’, så kan man skrive ’barnet er søgende efter andre mennesker’. For det gør bare noget, når man senere hen vælger at læse det.”

Bogens fokus er, hvordan man skriver om og med børn og unge i anbringelsessager. Mange af bogens skriftlige råd er imidlertid også relevante, når man som professionel skriver om forældre til anbragte børn eller om børn og unge med handicap.

AKTUEL DOKUMENTATIONSPRAKSIS Nogle af citaterne i bogen er af ældre dato, men langt de fleste er sagt af unge, der beretter om anbringelser og anbringelsessagsakter, som stammer fra perioden 1995-2020. Deres erfaringer giver således indblik i nyere dokumentationspraksis i kommunerne og kan derfor godt anvendes til at reflektere over den aktuelle dokumentationspraksis. Citaterne af ældre dato bidrager også med interessante og brugbare perspektiver på skriftlighed.

Kommuner benytter i stigende digitale systemer og fortrykte elektroniske skabeloner, når de udarbejder skriftlig dokumentation i børnesager, hvilket efterlader et relativt begrænset rum til frit at udfolde skriftligheden i. Bogen er udarbejdet på en sådan måde, at de grundlæggende tilgange, metodiske greb og teknikker, som formidles i den, vil kunne anvendes af alle og kvalificere arbejdet, uanset om man skal skrive i et fortrykt skema eller udfylde rubrikker i digitale systemer, og uanset om

man arbejder ud fra Signs of Safety, Integrated Children’s System (ICS) eller en helt tredje tilgang.

MÅLGRUPPE Bogens primære målgruppe er studerende, der i deres fremadrettede erhverv kommer til at skrive om børn og unge i anbringelsessager eller om børn og unge, som på andre måder er i udsatte positioner, eksempelvis børn og unge med handicap eller kronisk sygdom. Den er især tiltænkt studerende på socialrådgiveruddannelsen, men også studerende på pædagog-, lærer- eller sundhedsplejerskeuddannelsen såvel som studerende på andre professionsuddannelser vil kunne finde inspiration i bogen.

Også færdiguddannede socialrådgivere, pædagoger, lærere, familieplejekonsulenter, tilsynskonsulenter, sundhedsplejersker, psykologer og andre, som skriver om børn og unge i anbringelser, kan lade sig inspirere af bogens mindset og dens forskellige metodiske tiltag, redskaber og opmærksomhedspunkter i forhold til at udarbejde skriftlig dokumentation om børn. Mange socialrådgivere oplever desuden, at det er svært at navigere i, hvordan man skal forholde sig til aktindsigtsbegæringer. Dette emne tages op i bogens afsluttende kapitel.

En tredje vigtig målgruppe er børn og unge, som er anbragte og tidligere anbragte, som i bogen vil kunne læse om erfaringer fra andre tidligere anbragte med at søge og få aktindsigt i deres egen anbringelsessag. Hvis de endnu ikke har besluttet, om de skal søge aktindsigt, kan bogen måske være med til at hjælpe dem til at træffe denne beslutning, og i givet fald hvordan de skal forholde sig.

Endelig udgør forældre til børn i anbringelsessager en fjerde målgruppe, som både er i risiko for selv at blive negativt beskrevet i sagsakterne (se fx Skovgaard-Bech & Munck 2020), og som i sagsakterne tillige kan finde beskrivelser af deres egne børn, som de vil opleve krænkende og grænseoverskridende.

Aktindsigt som fænomen handler imidlertid ikke blot om anbringelsessager i det kommunale system. Det er et bredere felt i rivende udvikling, som eksempelvis også indbefatter adgang til sygehusjournaler m.m. Borgere kan i dag fra det fyldte 15. år logge ind med deres