90 mm
172 mm
Hvert år anbringes 3.500 børn i Danmark, og hver sag er et stort
er uddannet antropolog fra Københavns Universitet.
indgreb i et barns og en families liv. De professionelle, der beskæftiger sig med området, har derfor behov for viden at trække på, når de skal forholde sig til dilemmaer, udfordringer og usikkerheder, som følger de enkelte sager.
Hun underviser på Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Her forsker hun også i unges udsathed, risikoadfærd og kriminalitet. Hun er særligt optaget af ungeperspektivet og unges deltagelse i beslutningsprocesser, hvilket er formidlet i en række artikler og i bogen Sidste Udvej – om at anbringe og blive anbragt på sikret institution (2020).
Helle Schjellerup Nielsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er ansat som forsker og underviser med fokus på børn og unge i udsatte livssituationer på Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Hun er med-
I 20 kapitler sætter denne bog fokus på de mange forhold, der skal håndteres for at sikre kvalitet i anbringelser. Den tilbyder praksisnær viden og belyser det lovgivningsmæssige grundlag, organisatoriske forhold, etiske udfordringer og præmisser for faglige skøn og vurderinger. Bogens kapitler følger alle aspekter ved et anbringelsesforløb og er inddelt i fem hoveddele:
SOCIALFAGLIGT ARBEJDE MED ANBRINGELSER
forfatter til blandt andet Praksisnær forskning i socialt
ANN-KARINA ESKE HENRIKSEN HELLE SCHJELLERUP NIELSEN HELLE B. ANTCZAK (RED.)
Ann-Karina Eske Henriksen
29,5 mm
arbejde. Nordiske perspektiver (2022), Børn som deltagere i professionel praksis. (2022) Udsatte børn.
240 mm
Et helhedsperspektiv (2021). Hun har desuden skrevet artikler og rapporter om børn og unge i udsatte livssituationer.
Helle B. Antczak er socialrådgiver og Master i udsatte børn og unge fra Aalborg Universitet og er ansat som undervisningsdocent på Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Hun har i mange år arbejdet med udsatte familier og forsket i kommunikation og myndighedssamtaler. Sammen med lektor Signe Steensbæk er hun forfatter til bogen Samtaler med unge – at balancere mellem relation
• Baggrund og viden • Socialfaglig sagsbehandling • Samarbejde og kommunikation • Børnene og de unge • Anbringelsesformer og efterværn
Socialfagligt arbejde med anbringelser er skrevet af førende eksperter på anbringelsesområdet. Bogen er oplagt som grundbog til alle studerende ved socialrådgiveruddannelsen, socialrådgivere på børne- og ungeområdet, studerende på diplom- og masteruddannelser i udsatte børn og unge, pædagoger på døgnområdet og studerende på professionshøjskolernes moduler.
og myndighed (2020). Desuden har hun skrevet artikler og rapporter om myndighedssamtaler med unge.
Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på
www.akademisk.dk
Socialfagligt arbejde med anbringelser_OMSLAG_172x240_.indd 1
PROFESSIONS|SERIEN
www.akademisk.dk
172 mm
90 mm
PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG
SOCIALFAGLIGT ARBEJDE MED ANBRINGELSER En grundbog Omslag – Socialfagligt arbejde med anbringelser: henriettemork.dk PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.
Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.
ANN-KARINA ESKE HENRIKSEN, HELLE SCHJELLERUP NIELSEN & HELLE B. ANTCZAK (RED.)
PROFESSIONS| SERIEN AKADEMISK FORLAG
www.akademisk.dk/professionsserien
08/06/22 12:25
SOCIALFAGLIGT ARBEJDE MED ANBRINGELSER
Grundbog om anbringelse_FM.indd 1
10/06/22 7:54 PM
Grundbog om anbringelse_FM.indd 2
10/06/22 7:54 PM
ANN-KARINA ESKE HENRIKSEN, HELLE SCHJELLERUP NIELSEN OG HELLE B. ANTCZAK (RED.)
SOCIALFAGLIGT ARBEJDE MED ANBRINGELSER En grundbog
PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG
Grundbog om anbringelse_FM.indd 3
10/06/22 7:54 PM
SOCIALFAGLIGT ARBEJDE MED ANBRINGELSER. EN GRUNDBOG Ann-Karina Eske Henriksen, Helle Schjellerup Nielsen, Helle B. Antczak og bidragyderne © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Helene Deden Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine CE Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.
1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-6140-3 akademisk.dk Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Grundbog om anbringelse_FM.indd 4
10/06/22 7:54 PM
Indhold
Indledning 15 Af Helle B. Antczak, Ann-Karina Eske Henriksen og Idamarie Leth Svendsen Et anbringelsesforløb 17 Børn og forældres rettigheder 19 Bogens opbygning og brug af cases 25 Litteratur 27 Retskilder 27
DEL 1 – BAGGRUND OG VIDEN OM ANBRINGELSER
29
1 Socialpolitik om anbringelse af børn 31 Af Frank Ebsen Den første lov om forsømte og forbryderske børn og unge 32 Bistandsloven fra 1975 34 1980’erne 35 Nye love i 1998 36 Reformerne efter 2000 38 Barnets Lov 39 Inddragelse af børn og forældre 40 Komplekse organiseringer 41 Typer af kontrol 44 Socialrådgiveres opgaver 45 Afrunding: Hvad ved vi nu om socialpolitik om anbringelse af børn? 46 Studieopgaver 48 Læs mere 48 Litteratur 48 Retskilder 51
Grundbog om anbringelse_FM.indd 5
10/06/22 9:04 PM
2 Anbringelser i tal 53 Af Mette Lausten Hvem anbringes? 54 Hvorfor anbringes de? 60 Hvor anbringes de? 61 Hvordan trives de i anbringelsen? 66 Hvordan klarer de sig efter anbringelsen? 68 Afrunding: Hvad ved vi nu om anbringelser i tal? 70 Studieopgave 71 Litteratur 72 Retskilder 73 3 Børnesyn i anbringelsesprocesser 75 Af Hanne Warming Begrebet børnesyn 75 Børneperspektiv 77 Gamle børnesyn – børn og voksne som modsætninger 80 Børnesyn i det 20. århundrede – det udviklings-utilitaristiske børnesyn 82 Børnesyn efter 1980’erne – det post-udviklings-utilitaristiske børnesyn 88 Afrunding: Hvad ved vi nu om børnesyn i børnesager? 92 Studieopgave 93 Læs mere 93 Litteratur 94 Retskilder 95
DEL 2 – SOCIALFAGLIG SAGSBEHANDLING
97
Case 1: Julies case – ”Bevidstheden om at være en sag”
99
Case 2: Katinkas case – ”Du kan jo ikke rigtigt føle dig hjemme på et opholdssted” 105
Grundbog om anbringelse_FM.indd 6
10/06/22 7:54 PM
4 Organisation og beslutningsproces 109 Af Ida Schrøder Betydningen af den organisatoriske kontekst for beslutninger om anbringelse 111 Betydningen af organisationens struktur for beslutninger om anbringelse 113 Betydningen af organisationens processer for beslutninger om anbringelse 116 Betydningen af organisationens kultur for beslutninger om anbringelse 119 Betydningen af teknologier for beslutninger om anbringelse 122 Afrunding: Hvad ved vi nu om beslutninger og beslutningsprocesser i forbindelse med anbringelse? 125 Studieopgave 126 Læs mere 126 Litteratur 127 Retskilder 128 5 Fagligt skøn 131 Af Merete Monrad og Kresta Munkholt Sørensen Et fagligt skøn 131 Rammerne for det faglige skøn 136 Betydningen af praktikeres egne erfaringer og holdninger 139 Kollegiale processer og faglig uenighed 142 Afrunding: Hvad ved vi nu om fagligt skøn? 144 Studieopgave 145 Læs mere 147 Litteratur 147 Retskilder 148 6 Børnefaglig undersøgelse 149 Af Kresta Munkholt Sørensen Introduktion til den børnefaglig undersøgelse 149 Processuelle regler 150 Hvem anbringes? 152 Inddragelse i den børnefaglige undersøgelse 154 Hvornår bruges PPR eller børnehus? 160 Den børnefaglige undersøgelse uden samtykke 160
Grundbog om anbringelse_FM.indd 7
10/06/22 7:54 PM
Beslutningen om anbringelse 161 Metoder og IT-redskaber 161 Den børnefaglige undersøgelses betydning for det videre forløb 163 Afrunding: Hvad ved vi nu om den børnefaglige undersøgelse? 163 Studieopgave 164 Læs mere 164 Litteratur 165 Retskilder 166
7 Handleplaner 167 Af Louise Harkes Indholdet i en handleplan 167 Måling af socialt arbejde 168 Hvorfor arbejde med mål? 170 Hvordan kan der arbejdes med mål? 171 Forældrehandleplanen 177 Tværprofessionelt samarbejde og opfølgning på handleplanen 179 Afrunding: Hvad ved vi nu om handleplaner? 181 Studieopgave 181 Læs mere 181 Litteratur 182 8 Matchningsprocessen og indflytning 185 Af Signe Bressendorff Typer af anbringelsessteder – hvilke muligheder findes? 186 Matchningsprocessens forløb 189 Valg af anbringelsessted 192 Metoder til inddragelse af barnet i matchet 196 Indslusningsforløb 198 Afrunding: Hvad ved vi nu om matchningsprocessen og indflytning? Studieopgave 200 Læs mere 200 Litteratur 201 Retskilder 202
Grundbog om anbringelse_FM.indd 8
199
10/06/22 7:54 PM
DEL 3 – SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION Case 3: Familien Sørensens case
203
205
9 Professionsskriftlighed i anbringelsessager 211 Af Mette Larsen Skriv som om, du skulle læse om dig selv 211 Det skrevne ords magt 214 Dokumentation som kommunens arbejdsredskab 217 Årsager til aktindsigt 219 Fokus på problemer 220 Afrunding: Hvad ved vi nu om professionsskriftlighed i anbringelsessager? 223 Studieopgave 226 Læs mere 226 Litteratur 226 Retskilder 228 10 Myndighedssamtaler med børn og unge i anbringelsessager 229 Af Signe Steensbæk og Helle B. Antczak Deltagelse i myndighedssamtalen 230 Lundys model for implementering af børnekonventionens artikel 12 231 Fokusområder i myndighedssamtalen 235 Afrunding: Hvad ved vi nu om myndighedssamtaler med børn og unge? 245 Studieopgave 246 Læs mere 247 Litteratur 247 Retskilder 249 11 Professionel bisidning 251 Af Ann-Karina Eske Henriksen, Marie Skovgaard og Jette Larsen Det retlige grundlag 252 Professionel bisidning 255 Rettighedsbaseret bisidning i krise og kriselignende situationer 260 Bisidning i sager uden samtykke 263
Grundbog om anbringelse_FM.indd 9
10/06/22 7:54 PM
Afrunding: Hvad ved vi nu om professionel bisidning? Studieopgave 265 Litteratur 265 Retskilder 266
264
12 Familie- og netværkssamarbejde 267 Af Ida Schwartz og Anna Sejer Nielsen Den fælles omsorgsopgave 268 Forældresamarbejde 269 Støtte til at være forældre 272 Netværkets betydning 275 Organisering af den fælles omsorgsvaretagelse 278 Afrunding: Hvad ved vi nu om familie og netværksarbejde? 281 Studieopgave 282 Litteratur 282 Retskilder 284
DEL 4 – BØRNENE OG DE UNGE
285
Case 4: Dictes case – ”Psykisk vold er svært at forklare”
287
13 Problemforståelser på anbringelsesområdet 291 Af Ida Schwartz og Anna Sejer Nielsen Børn og unges hverdagsliv 293 Forståelser af udsathed 294 Forenklede problemforståelser 295 Familiecentrisme 296 Dysfunktion i individet 297 Situeret problemforståelse 298 Afrunding: Hvad ved vi nu om problemforståelser på anbringelsesområdet? 303
Grundbog om anbringelse_FM.indd 10
10/06/22 7:54 PM
Studieopgave 304 Læs mere 305 Litteratur 305 Retskilder 308
14 Risiko i anbragte unges liv 309 Af Tea Torbenfeldt Bengtsson Tre perspektiver på risiko 310 Udsathed og risiko ved anbringelsen 318 Udsathed og risiko i beslutningsprocesser 320 Afrunding: Hvad ved vi nu om risiko i anbragte unges liv? 322 Studieopgave 323 Læs mere 323 Litteratur 323 15 Børn og unge med handicap 327 Af Cecilie K. Moesby-Jensen Handicapkonventionen 329 Nationale retsregler 330 Handicapforståelser 332 Organiseringen af kommunal praksis på børnehandicapområdet 334 Forstærkede og specialiserede plejefamilier 339 Døgninstitutioner for børn og unge med handicap 341 Afrunding: Hvad ved vi nu om anbringelse af børn og unge med handicap? 342 Studieopgave 342 Læs mere 343 Litteratur 343 Retskilder 345
Grundbog om anbringelse_FM.indd 11
10/06/22 7:54 PM
DEL 5 – FORMER FOR ANBRINGELSE OG EFTERVÆRN
347
Case 5: Saras case – ”Jeg kunne bare mærke, at hun ikke forstod alvoren i mit liv” 349 Case 6: Mikkels case – ”Det er virkeligt vigtigt, at man kan regne med det, ens sagsbehandler siger” 355 16 Netværks- og slægtsanbringelser 361 Af Bo Morthorst Rasmussen og Sabina Jæger Lovgivningen og den tilknyttede forskning 362 Familien, slægt og netværk 364 Den socialfaglige praksis før en slægts- og n etværksanbringelse 366 Den socialfaglige praksis under en slægts- og netværksanbringelse 371 Den socialfaglige praksis efter en slægts- og netværksanbringelse 374 Afrunding: Hvad ved vi nu om netværks- og slægtsanbringelser? 374 Studieopgave 375 Læs mere 376 Litteratur 376 Lovgivning, vejledning og håndbøger 377 Retskilder 378 17 Plejefamilieanbringelse 379 Af Sofie Danneskiold-Samsøe Et historisk blik på familien 380 Hvad ved vi om plejefamilier i dag? 382 Hvem bliver anbragt i plejefamilie? 384 Forskellige typer plejefamilier 386 Hvordan er kommunernes arbejde med plejefamilieanbringelser organiseret? 387 Barn mellem to familier 390 At være en professionel familie 392 Afrunding: Hvad ved vi nu om plejefamilieanbringelse? 395
Grundbog om anbringelse_FM.indd 12
10/06/22 7:54 PM
Studieopgave 395 Læs mere 397 Litteratur 397 Retskilder 399
18 Døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder 401 Af Helle Schjellerup Nielsen Hvad er en institution, og hvad kendetegner hverdagsliv på en institution? 402 Det retlige grundlag 404 Oplevelser af hverdagsliv på institution 406 Afrunding: Hvad skal socialrådgiveren være opmærksom på ved anbringelse på institution? 414 Studieopgave 416 Læs mere 416 Litteratur 416 Retskilder 418 19 Sikret og delvis lukket anbringelse 419 Af Ann-Karina Eske Henriksen De retlige rammer 420 Delvis lukkede og sikrede institutioner 421 Målgruppen for delvis lukket og sikret anbringelse 422 Beslutningsprocessen 423 Inddragelse af de unge 424 Hverdagen på en sikret institution 427 Hvad kommer der ud af en sikret anbringelse? 433 Afrunding: Hvad ved vi nu om sikret og delvis lukket anbringelse? 436 Studieopgave 436 Læs mere 436 Litteratur 437 Retskilder 438
Grundbog om anbringelse_FM.indd 13
10/06/22 7:54 PM
20 Efterværn og overgangen til voksenlivet 439 Af Anne-Kirstine Mølholt Juridiske rammer for tildelingen af efterværn 441 Myndighedsarbejdet ved anbringelsens afslutning 443 De unges oplevelser ved anbringelsens afslutning 446 Målgruppen for efterværn 448 Former for efterværnsstøtte 451 Afrunding: Hvad ved vi nu om efterværn og overgang til voksenlivet? Studieopgave 453 Læs mere 454 Litteratur 454 Retskilder 456
452
Epilog 457 Af Helle Schjellerup Nielsen, Mitra Skov Bjerregaard og Fransiska Mannerup At være normal 457 Vidner til hinandens liv 458 Manglende forventninger – identitet og uddannelse 459 På vej ud af anbringelse – netværksfattigdom 461 Opmærksomhedspunkter til socialrådgivere 462 Læs mere 465 Forfatterpræsentationer Stikord
467
475
Grundbog om anbringelse_FM.indd 14
10/06/22 7:54 PM
Indledning
Af Helle B. Antczak, Ann-Karina Eske Henriksen og Idamarie Leth Svendsen En anbringelse er et stort indgreb i et barn og en families liv. Hvert år anbringes ca. 3500 børn i Danmark, og hver eneste sag er forbundet med dilemmaer, udfordringer og usikkerheder. En anbringelse har til formål at sikre, at børn med særlige behov kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Barnets synspunkter skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed (serviceloven § 46)1. Hver anbringelsessag er unik, fordi alle børn og familier er forskellige. Der er tale om komplekse sager, fordi det altid vil have vidtrækkende konsekvenser for både barnet og familien enten at anbringe et barn eller undlade at gøre det i situationer, hvor en anbringelse kunne være relevant. Barnet og forældrene kan have modsatrettede behov og ønsker, deres ønsker kan ændres over tid, og der kan opstå store uoverensstemmelser i forhold til varetagelse af deres forskellige interesser. Denne bog bidrager til at kvalificere det vanskelige socialfaglige arbejde med anbringelser ved at skitsere det lovgivningsmæssige grundlag, organisatoriske forhold, præmisser for faglige skøn og vurderinger, etiske udfordringer og fordringer til kommunikation og skriftlighed. Bogen tilbyder ikke præcise anvisninger, der kan bruges i alle anbringelsessager; hertil er sagerne for komplekse og unikke. Bogen tilbyder derimod praksisnær viden og peger på de mange forhold, der skal håndteres og gøres til genstand for refleksion for at sikre kvalitet i anbringelser. Alle børn, der anbringes, har krav på, at myndighederne lever op til lovgivningen ud fra dens intentioner og grundlæggende principper. En anbringelse er reguleret af en række love, regler og bestemmelser, der fastlægger, hvad en kommune 1 D e love og regler, der henvises til i bogen, er nærmere angivet i referencelisten i de enkelte kapitler. Medmindre andet er angivet, er lovreferencer til serviceloven.
© Akademisk Forlag
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 15
| 15
10/06/22 7:56 PM
kan og skal gøre, samt hvilke rettigheder barnet og forældrene har. En række undersøgelser viser desværre, at der begås mange fejl i kommunernes sagsbehandling. Ankestyrelsen (2020) peger således i Børnesagsbarometret på, at der i 45 % af de udvalgte sager ikke var gennemført en børnesamtale, forud for at der blev truffet en afgørelse, og at de lovpligtige frister ikke var overholdt i ca. 30 % af sagerne. Efterlevelse af lovgivningen er afgørende for kvaliteten af sagsbehandlingen på området. Manglende inddragelse af børn og unge og manglende overholdelse af frister øger således risikoen for, at børn ikke tilbydes den hjælp, de har ret til, i tide. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har lavet en række analyser af kvalitet i sagsbehandling på børneområdet (Bengtsson & Olsen 2021; Kloppenborg & Lausten 2020). 2
Der er blevet holdt rigtig mange møder uden mig, og det synes jeg, altså det er tåbeligt, fordi det er mig, det er mit liv, vi snakker om. Det er folk, der sidder og altså, det er nærmest deres arbejde, altså mit liv. Det synes jeg på en eller anden måde er sådan lidt mærkeligt, og så at jeg ikke har nogen indflydelse på det2. (Dreng, 16 år, projekt b)
En undersøgelse af børns oplevelse af inddragelse peger på, at 40 % af de adspurgte børn ikke oplevede at blive inddraget i deres sag, 30 % tilkendegav, at de ikke var blevet oplyst om retten til en bisidder, og kun ca. halvdelen erindrede, at de var oplyst om retten til at klage (Kloppenborg & Lausten 2020). Der er således behov for fortsat kvalificering af sagsbehandlingen og en styrkelse af socialrådgivernes viden og kompetencer i forhold til anbringelse af børn. Bogen præsenterer viden, der er afgørende at kende til og tage udgangspunkt i for socialrådgivere, studerende og andre, der arbejder med anbringelser af børn og unge. Bogen har et socialfagligt og samfundsvidenskabeligt afsæt. Den grundlæggende betydning af borgernes rettigheder i myndighedsarbejdet er søgt afspejlet i såvel denne introduktion som i alle bogens kapitler. Det socialfaglige arbejde med anbragte børn og deres familier kræver klar lovmæssig hjemmel og stiller høje krav til sagsbehandlingen. Imidlertid er de mere konkrete lovbestemmelser, administrative regler og praksisafgørelser, der har betydning i de forskellige faser 2 C itaterne i introduktionen stammer fra to forskellige forskningsprojekter, projekt a) Min Rådgivningspartner og projekt b) Beslutning om sikret anbringelse (www.ucviden.dk).
16 |
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 16
10/06/22 7:56 PM
af en anbringelsessag, ikke beskrevet i detaljer her. De kan findes i juridiske grundbøger som Socialret: Børn og unge (Schultz m.fl. 2021) og Socialforvaltningsret (Andersen 2022). Denne grundbog er blevet til, mens Barnets Lov er blevet udarbejdet og behandlet. Den socialpolitiske diskussion i den forbindelse har tydeliggjort en række stridspunkter vedrørende henholdsvis statens og forældrenes ansvar over for børn og unge samt retten til selvbestemmelse. Fra hvilken alder skal barnet selv kunne varetage partsrettigheder – f.eks. klage eller give samtykke til en anbringelse? Skal lovgivningen øge eller mindske myndighedernes muligheder for at træffe afgørelser uden samtykke fra forældre og børn? Skal lovgivningen sikre mere ensartede rettigheder og tilbud på tværs af kommuner, eller skal den åbne for mere forskellig praksis og måske innovation i kommunerne? Barnets Lov er blot den seneste i en række af reformer, f.eks. Barnets Reform, Anbringelsesreformen og Overgrebspakken, der har haft til formål at sikre barnets bedste og øge børns inddragelse i egen sag. Når Barnets Lov træder i kraft, vil denne bog blive opdateret med øget fokus på de lovgivningsmæssige rammer, herunder regler og afgørelser i henhold til den nye lov.
Et anbringelsesforløb Anbringelsesforløb strækker sig oftest over en lang periode i et barns liv. En anbringelse kan starte med, at barnet og familien modtager rådgivning og forebyggende indsatser, som viser sig utilstrækkelige i forhold til at imødekomme barnets særlige behov. En anbringelse kan også starte med en underretning fra barnet eller forældrene, andre private eller professionelle omkring barnet, f.eks. en lærer eller en pædagog. Socialrådgiveren skal i disse tilfælde foretage en helhedsorienteret børnefaglig undersøgelse, samarbejde og samtale med barnet og familien, indhente relevante oplysninger og på baggrund af denne viden og lovens kriterier, vurdere om barnets behov for særlig støtte gør, at anbringelse er det bedste for barnet. Der er tale om vægtning af risiko og beskyttelsesfaktorer baseret på et solidt fundament af teoretisk viden, praksiserfaring og socialfaglig systematik. Inden afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet skal der opstilles relevante mål for anbringelsen og udarbejdes en handleplan for barnet, der kan danne grundlag for afgørelser om
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 17
| 17
10/06/22 7:56 PM
valg af konkret anbringelsessted, samvær, skolegang, fritid mv. Forældrene skal også tilbydes en plan, og der skal træffes afgørelse om støtte til dem. I forbindelse med at barnet flytter fra sin familie og ind i en plejefamilie, institution eller andet anbringelsessted, skal barnet inddrages og følges tæt, ligesom der skal samarbejdes med forældremyndighedsindehaverne. Under anbringelsen skal socialrådgiveren føre tilsyn med anbringelsen, løbende følge op på barnets trivsel og udvikling og i den forbindelse afholde samtaler med børn og forældre. Såfremt kommunen ikke lever op til disse forpligtelser, kan den blive dømt til af betale godtgørelse. Det fremgår bl.a. af en nyere dom fra Østre Landsret, hvor en kommune blev dømt til at betale godtgørelse til tre søstre for krænkelse af deres rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) under deres anbringelse på et opholdssted3. Socialrådgivere skal være gode til at se og lytte til børn, der er anbragt. Anbragte børn kan være gode til at skjule det, der er svært. Det kræver indlevelse, særlige metoder og en særlig opmærksomhed at få øje på det, der ikke fungerer eller krænker et barn. Derfor er der også de senere år kommet fokus på barnets rettigheder under anbringelsen, bl.a. i kraft af reglerne i voksenansvarsloven og socialtilsynsloven, udvidelse af Ankestyrelsens kompetence, etablering af Ombudsmandens Børnekontor og tilførsel af midler til organisationer som Børns Vilkårs rådgivning og bisidderordning. Socialrådgiveren skal være opmærksom på, hvordan barnet trives og mestrer hverdagen i sin anbringelse. Både ved skift af socialrådgiver og ved ændring af anbringelsessted er der væsentlig risiko for, at detailkendskab til barnet eller familien forsvinder. Dette øger risikoen for nye sammenbrud, fordi helhedsforståelsen af barnets behov og ønsker risikerer at gå tabt. Dansk og international forskning viser, at op mod halvdelen af anbringelser afsluttes uplanlagt eller kort tid efter de er iværksat (Egelund m.fl. 2010). Ændring af anbringelsesstedet er således en indgribende afgørelse, der stiller særlige krav til sagsbehandlingen. Under anbringelsen skal målene i handleplanen genbesøges og evt. ændres. Der kan også være brug for at træffe nye afgørelser f.eks. om samvær, skolegang, støtte til forældrene, hjemgivelse eller indstilling til børn og unge-udvalget om videreført anbringelse pga. barnets stærke tilknytning til anbringelsesstedet mv. I visse situationer kan adoption efter adoptionsloven komme på tale. Når anbringelsen skal 3 Afgørelse U.2017.3272Ø.
18 |
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 18
10/06/22 7:56 PM
ophøre, skal socialrådgiveren lægge nye planer sammen med barn og familie, enten om at barnet skal tilbage til sine forældre, videre til et andet anbringelsessted eller flytte for sig selv. For unge gælder der særlige regler om, hvordan overgangen til voksenlivet skal forberedes under anbringelsen. I denne forbindelse skal der tages stilling til den unges ret til efterværn i form af kontaktperson eller fortsat ophold på anbringelsesstedet op til det 23. år.
Hun gør mange ting. Jeg føler også bare, at hun lytter til mig. Jeg har haft nogle sagsbehandlere, jeg bare slet ikke har følt lyttede til mig overhovedet. Og så gider jeg heller ikke at tale med dem […]. Hun kan godt finde på at ringe en tilfældig dag og spørge, om jeg har det godt, og hvad jeg render rundt og laver. (Pige, 17 år, projekt b)
Under hele denne proces, der ofte strækker sig over en årrække, skal socialrådgiveren opbygge og fastholde en tillidsfuld relation til barnet, familien og anbringelsesstedet, ligesom hun/han skal samarbejde med andre afdelinger og myndigheder. Dette er ofte en svær opgave, der langtfra altid lykkes. Hvis anbringelsen skal indfri sit formål og give det anbragte barn en bedre trivsel og udvikling, end det ville have haft, hvis det ikke var blevet anbragt, er det helt afgørende, at forvaltningens og socialrådgiverens sagsbehandling er af høj kvalitet.
Børn og forældres rettigheder I henhold til den danske lovgivning, Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s børnekonvention og handicapkonvention har børn en række rettigheder – herunder til sundhed, udvikling, trivsel, beskyttelse mod overgreb, høring, inddragelse og lige muligheder. Det er forældrene, der skal sikre barnets behov, men også skolen, dagtilbud, sundhedssystemet, kommunen, retssystemet mv. har ansvar for børn. Anbringelse uden for hjemmet kræver, at forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år, samtykker til anbringelsen, herunder til formålet, sådan som det er beskrevet i handleplanen. Hvis barnet eller den unge er i åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed og udvikling, og der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet, kan børn og unge-udvalget på
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 19
| 19
10/06/22 7:56 PM
baggrund af kommunens indstilling træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke. I sager, hvor en 10-14-årig er mistænkt for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet eller en 15-17-årig er dømt for samme, kan Ungdomskriminalitetsnævnet træffe afgørelse om anbringelse med eller uden samtykke fra barnet og forældremyndighedsindehaverne. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er et indgreb i retten til privat- og familieliv og er derfor forbundet med særlige retsgarantier og krav til beslutningsprocessen, såsom skærpet oplysningsgrundlag og vejledningspligt, ret til gratis advokatbistand, krav om fastsættelse af frist for genbehandling af sagen og ret til at indbringe sagen for retten. Uanset om en anbringelse sker med eller uden samtykke, har forældrene ret til at få en plan for støtte under anbringelsen.
Jeg sidder tit med den følelse af, at jeg bare var et cpr-nummer. Det er det værste at sidde med den følelse. At man kommer ind, og de slår op i mappen [siger sit cpr-nummer]. Det er bare ikke godt, når man tænker, de her mennesker skal hjælpe mig videre til noget bedre. Så bliver man set på som et sagsnummer. Det gør sgu også noget ved en. (Kvinde, 22, projekt a)
Når det kan dokumenteres, at et barn, der vokser op under urimelige vilkår, som en anbringelse ville kunne beskytte imod, ikke sikrer den beskyttelse, som en anbringelse ville kunne give, kan det også være en krænkelse af barnets ret til beskyttelse, sundhed og trivsel. Dette er fastslået i domstolspraksis. En kommune er f.eks. blevet dømt til at betale godtgørelse for krænkelse af EMRK-artikel 3, fordi kommunen havde forsømt sin forpligtelse til at sikre et barn mod umenneskelig og nedværdigende behandling4. En anden kommune er ligeledes dømt til at betale godtgørelse for overtrædelse af EMRK-artikel 3 ved ikke at have forhindret seksuelle overgreb mod en 8-årig pige begået af en stedfar5. Det er lovgivningen, der definerer, hvad socialrådgiveren i en børnesag har pligt til at gøre, hvad der er mulighed for at gøre – og hvad der ikke må gøres. Nogle regler indebærer således, at kommunen kan handle på en bestemt måde, mens andre regler angiver, at der skal gøres noget bestemt. For eksempel skal socialrådgiveren 4 Afgørelse U.2021.2254Ø 5 Afgørelse U.2018.3631Ø
20 |
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 20
10/06/22 7:56 PM
overholde de forvaltningsretlige krav og træffe afgørelser og beslutninger ud fra oplysningerne i sagen om, hvad der er bedst for barnet. Men når der er flere muligheder for at tilgodese barnets bedste, f.eks. når flere anbringelsessteder lever op til dette krav, kan socialrådgiveren vælge det ene anbringelsessted fremfor det andet. Socialrådgiveren må ikke inddrage politiske holdninger eller andre usaglige forhold i denne afgørelse.
Inddragelse af børn og forældre Inddragelsen af barnet ligger i flere forskellige dele af reglerne: særligt i reglerne om børnesamtale i forbindelse med vurdering af underretninger, under den børnefaglige undersøgelse, inden der træffes afgørelse og ved opfølgning. Men også i reglerne om, at barnet har ret til en bisidder i sager efter serviceloven. Det kan være en person, barnet kender og har tillid til, eller en professionel bisidder, som barnet får kontakt til gennem Børns Vilkår, Joannahuset eller andre private organisationer. Disse rettigheder har barnet uanset alder, og der skal særlige omstændigheder til, for at de kan fraviges. Kravet om inddragelse af barnet og forældrene ligger også i socialretssikkerhedslovens almindelige regel i § 4 om borgerens ret til medvirken i sagsbehandlingen og de almindelige rettigheder, man efter forvaltningsretten har som part i en sag. I en sag efter servicelovens regler om særlig støtte er barnet part uanset alder, men partsrettighederne varetages af forældremyndighedsindehaverne, som er barnets legale repræsentanter efter forældreansvarsloven og selv parter i sagen. Partsrettigheder er efter forvaltningsloven retten til at blive vejledt, partshørt inden afgørelse, få en begrundelse, aktindsigt, klagevejledning mv. Vejledningspligten indebærer, at forældre og barn får viden om, hvad de har ret til, hvordan sagen behandles, hvad der gælder af frister, og hvad der f.eks. ligger i, at socialrådgiveren har tavshedspligt, og hvornår socialrådgiveren alligevel kan udveksle oplysninger med andre. Partsrettighederne handler også mere generelt om, at sagsbehandlingen skal være transparent – det vil sige at væsentlige oplysninger om sagen bliver noteret ned, dokumenter mv. journaliseret, at parterne bliver gjort bekendt med oplysninger, der lægges til grund for afgørelser i sagen, og at de har ret til at få en skriftlig begrundelse. I børnesager kan der være modsatrettede interesser mellem barn og forældre, og derfor giver serviceloven i et vist omfang barnet ret til selv at varetage partsrettigheder – såkaldt partshabilitet. Det er altså både forældrene og barnet over en
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 21
| 21
10/06/22 7:56 PM
vis alder, der i sager om særlig støtte efter serviceloven varetager partsrettigheder og f.eks. skal partshøres, have en begrundelse, kan klage mv.
Altså jeg havde en meget ligeglad attitude. Når de spurgte mig om noget, sagde jeg: ”Fint nok”, eller når de foreslog noget, sagde jeg: ”Jeg er sådan set ligeglad”. Men det var også, fordi dengang vidste jeg stadig ikke, hvad der foregik. Jeg forstod ikke systemet. (Dreng, 16 år, projekt b)
Det er forskelligt, hvilken alder barnet skal have for selv at kunne varetage de forskellige partsrettigheder. Barnet har fra det fyldte 12. år ret til selvstændigt at klage til Ankestyrelsen over afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven – det vil bl.a. sige over afgørelser om anbringelse, valg af anbringelsessted, samvær med familie og netværk og andre forhold under anbringelsen som skolegang, sundhedsforhold, hjemgivelse, videreført anbringelse mv. Den samme aldersgrænse gælder for barnets ret til at give samtykke til ændring af anbringelsessted og for barnets ret til gratis advokatbistand mv. i sager om anbringelse uden samtykke. Der kan ikke gøres undtagelse fra disse rettigheder ud fra en konkret vurdering af barnets (manglende) modenhed. Ved det fyldte 15. år får den unge ret til (evt. ikke) at give samtykke til en frivillig anbringelse og til støttet samvær. For rettigheder efter forvaltningsloven – til partshøring, aktindsigt, begrundelse mv. – er der ikke fastsat en bestemt aldersgrænse. Disse rettigheder kan derfor varetages af barnet ud fra myndighedens konkrete, individuelle vurdering af barnets modenhed og sagens karakter. Børn ses altså i stigende grad som selvstændige rettighedsbærere i sagsbehandlingen – og ikke alene som en del af en familie. Det skal deres socialrådgiver oplyse dem om – og hjælpe dem til at gøre brug af. Det er ikke nok at fortælle børn, at de har ret til at klage, hvis man ikke hjælper dem til at gøre brug af denne ret.
Begrænsning af børns frihedsrettigheder Anbragte børn har samme frihedsrettigheder som andre børn – det være sig f.eks. ret til fri bevægelighed, til at bestemme over egen krop, ret til at kommunikere med omverdenen, ret til familieliv osv. Og ligesom børn, der bor hos deres forældre, har de ret til, at de voksne omkring dem drager omsorg og sikrer deres
22 |
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 22
10/06/22 7:56 PM
sundhed, trivsel og beskyttelse. Det indebærer, at barnets frihedsrettigheder ikke er ubegrænsede, men må afvejes over for hinanden. Voksenansvarsloven fastslår, at voksenansvaret overgår til personalet, når et barn anbringes. Loven regulerer anbringelsesstedets brug af restriktive midler som guidning, rusmiddeltest og magtanvendelse i form af eksempelvis tilbageholdelse eller tilbageførsel til anbringelsesstedet, hvis de unge stikker af. Jo mere alvorlige indgreb, des mere tungtvejende grunde skal der til. Der er således flere muligheder for at begrænse børns frihedsrettigheder på en sikret og delvis lukket afdeling end på en åben døgninstitution. Kravene kan i hverdagens praksis opleves som begrænsende. Men det er faktisk også det, der er meningen med dem i en retsstat som den danske: Myndighedernes magt må ikke være uhjemlet, vilkårlig eller uafgrænset – den skal være ”hegnet ind” af demokratisk vedtagne love, af uafhængige domstole og af individets grundlæggende rettigheder. Nogle af kravene kan også opleves som omfattende, overvældende og vanskelige at gennemskue og finde rundt i. Dette er til gengæld ikke meningen med reglerne. Det er derimod en konsekvens af politiske beslutninger og omfattende og jævnligt ændrede regelsæt på forskellige niveauer og sektorområder.
Det socialfaglige skøn Det er forskelligt, i hvilket omfang reglerne overlader socialrådgiveren et fagligt skøn. Når lovgivningen f.eks. fastslår, at en ung, der er fyldt 15 år, har ret til (ikke) at give samtykke til en anbringelse, overlades der ikke noget skøn til socialrådgiveren. Det er heller ikke op til socialrådgiveren, om et samtykke overhovedet er nødvendigt i denne situation, eller at beslutte, hvad der kan accepteres som et samtykke. Det er alene love og regler, der bestemmer dette. Det er også i lovgivningen, at vi finder svar på, hvem der har forældremyndighed over et barn og dermed ret til at blive partshørt i børnesagen, hvilke dokumenter og oplysninger, der er omfattet af retten til indsigt, eller hvem der kan klage over en afgørelse. Men når det skal vurderes, hvilke beskyttelses- og risikofaktorer i et barns liv der skal tages i betragtning, så overlader lovgivningen socialrådgiveren et fagligt skøn. Det samme gælder spørgsmål, såsom om en anbringelse vil være den foranstaltning, der bedst kan ændre et barns problematiske livssituation, hvad der nærmere skal stå i barnets handleplan, og om en bestemt plejefamilie er det rigtige match. Det er reglerne, der præciserer, at der skal foretages en konkret, individuel vurdering, hvor
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 23
| 23
10/06/22 7:56 PM
der skal høres på barnet og lægges vægt på det, barnet siger. Lokalt fastsatte standarder og retningslinjer kan komme til at virke begrænsende på dette skøn, hvilket det er vigtigt at være opmærksom på. Skønnet er aldrig frit. Det er altid underlagt almindelige krav om hjemmel, saglighed, proportionalitet, ikkediskrimination, konkret, individuel vurdering mv. – og det skal foretages på baggrund af en sagsbehandling, der overholder lovgivningens krav. Det vil sige, at der er indhentet de nødvendige og relevante oplysninger, at forældre og barn er blevet vejledt om deres rettigheder, blevet partshørt og inddraget undervejs, at afgørelsen bygger på en korrekt afvejning af de oplyste forhold og parternes synspunkter ud fra lovens kriterier, og at der er givet tilstrækkelig begrundelse og klagevejledning. Som det er blevet illustreret af store politiske sager de senere år6, er disse krav helt grundlæggende og afgørende for tilliden til den offentlige forvaltning. Altså jeg har det også rigtigt, rigtigt svært med sagsbehandlere. Det der regelrytteri, det er altså lidt forfærdeligt. Fordi ja, der er nogle love, der er nogle paragraffer, og selvfølgelig skal man overholde dem. Men nogle gange skal man altså også bare høre på barnet. (Ung kvinde, 19 år, projekt a)
Det skøn, der på dette grundlag overlades forvaltningen, udøves af mange forskellige fagprofessionelle og falder ikke ud på samme måde, uanset hvem der foretager det. Dette er ikke nødvendigvis ulovlig forskelsbehandling, men der er grænser for, hvor forskelligt skønnet kan være i sager, der ligner hinanden. Det afgørende er, om forskellene er sagligt begrundede – dvs. baseret på oplysningerne i sagen, almindelig anerkendt viden, lovlige hensyn og grundlæggende principper. Kravene om saglighed, hjemmel, proportionalitet, ligebehandling, tavshedspligt, behandling af personoplysninger mv. gælder ikke bare for medarbejdere i forvaltningen, der træffer myndighedsafgørelser, men også for andre, der arbejder på området, herunder pædagogisk mv. personale på både offentlige og private anbringelsessteder. 6 For eksempel rigsrettens dom mod fhv. minister Inger Støjberg, afsagt d. 13. december 2021, ombudsmandens nyheder af 3. december 2020 og 7. november 2018 om alvorlige fejl i sager om hjemgivelse af anbragte børn og rigsrevisionens beretning af 9. august 2016 om indsatsen over for anbragte børn.
24 |
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 24
10/06/22 7:56 PM
Bogens opbygning og brug af cases Bogen er opdelt i fem dele, og kapitlerne er overordnet skrevet, så de kan anvendes uafhængigt af hinanden i undervisningssammenhæng. Bogen indeholder også seks cases, der er udarbejdet på baggrund af interviews med tidligere anbragte unge og et forældrepar til anbragte børn. Casene udgør således virkelige forløb, som de fortælles af de børn og forældre, der har oplevet dem. Deres stemme er vigtig i en grundbog om anbringelser for at minde om, at de børn, der anbringes, lever med socialrådgiverens beslutninger på godt og ondt. De fortæller os, hvordan det huskes og føles, hvilket kan være langt fra socialrådgivernes intention eller praksis. Casene er placeret mellem kapitlerne for at gøre dem tilgængelige for øvelser og refleksion mellem studerende og underviser. De enkelte kapitler trækker også på casene i form af eksempler på børns oplevelser. Casene berører temaer, der går på tværs af kapitlerne, og kan dermed indgå i undervisning baseret på alle bogens dele. I bogen anvender vi gennemgående betegnelsen børn, hvilket primært handler om læsbarhed. I de enkelte kapitler fremhæves særlige forhold eller betingelser, hvor barnets alder har specifik betydning. I bogen anvendes begrebet forældre generelt, medmindre forældremyndighed har særlig betydning. Så anvendes begrebet ”forældremyndighedsindehavere”.
Det var min første [socialrådgiver], der var med til at få mig tvangsfjernet. Første gang jeg møder hende, der har hun en lille bamse med til mig og det var første gang jeg havde fået et stykke legetøj fra et andet menneske ever. Et voksent menneske. Så det alene i sig selv, var nok til at jeg var vild med hende […] og hende her gik meget op i, om jeg havde det godt på det børnehjem, jeg nu kom ud på. Og hun kom ud og besøgte mig regelmæssigt også, og på den måde mærkede man at hun var interesseret ægte i det. Det var så rart. (Kvinde, 22 år, projekt a)
Første del, Baggrund og viden om anbringelser, indeholder tre kapitler, der præsenterer grundlæggende viden om anbringelsesområdet. Her kan man læse om, hvordan anbringelsesområdet har taget form i takt med velfærdsstatens udvikling og formes af skiftende styringslogikker, der skal sikre kvalitet og tilsyn på området. Man kan også læse om, hvem der anbringes, hvordan anbragte børn trives, og hvordan de klarer sig ved overgangen til voksenlivet. Endelig rummer denne del et
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 25
| 25
10/06/22 7:56 PM
kapitel, der præsenterer en række børnesyn, der bliver retningsgivende for, hvordan vi vurderer børns behov for støtte og deres ret til inddragelse i egen sag. Bogens anden del, Socialfaglig sagsbehandling, indeholder fem kapitler, der belyser de forvaltningsmæssige betingelser og socialfaglige handlinger, der er involveret i en afgørelse om anbringelse. Vi bevæger os her ind i det socialfaglige maskinrum med grundig beskrivelse af de forskellige led i sagsbehandlingen, som de er defineret i lovgivningen, og med særligt fokus på de socialfaglige vurderinger og handlinger, herunder refleksioner om skøn, råderum og etik. Bogens tredje del, Samarbejde og kommunikation, indeholder fire kapitler, der beskæftiger sig med temaer, der går på tværs af socialrådgiverens arbejde både før, under og efter en anbringelse. Kapitlerne behandler mere uddybende spørgsmål om samtaler med børn, professionsskriftlighed, samarbejde med forældre og netværk samt professionel bisidning. Bogens fjerde del, Børnene og de unge, indeholder tre kapitler, der belyser forskellige målgrupper for en anbringelse, opdelt i børn, unge og børn med handicap. Kapitlerne har til formål dels at redegøre for eksisterende viden om målgruppen, dels at åbne for refleksion i forhold til egne kategorier og forforståelser. Bogens femte del, Former for anbringelse og efterværn, indeholder fem kapitler, der beskriver forskellige anbringelsesformer med særligt fokus på, hvordan unge beskriver at være anbragt. Kapitlerne dækker de mest anvendte anbringelsessteder i slægts- og netværkspleje, plejefamilie, på døgninstitution og opholdssted samt de mest indgribende anbringelser på delvis lukket og sikret institution. Endelig indeholder denne del et kapitel om efterværn, der har særligt fokus på, hvordan de unge italesætter et behov for støtte ud over det fyldte 18. år. Jeg vil gerne have sådan et gymnasieliv, med normale venner og en normal hverdag, du står op dér, og går i seng dér, og har en aktivitet du skal passe. (Pige, 17 år, projekt b)
Bogen afsluttes med en epilog, der er skrevet i samarbejde med to unge fra De Anbragtes Vilkår. Det fremhæves, hvordan forskellige forhold ved en anbringelse har betydning henholdsvis under anbringelsen og efterfølgende. Det handler dels om deres forestillinger om og spejlinger i et normalt familie- og børneliv, og dels at manglende forventninger til deres kompetencer og skolegang samt et begrænset
26 |
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 26
10/06/22 7:56 PM
netværk kan trække spor langt ind i voksenlivet og have betydning for identitet, uddannelse, arbejde, bolig og sociale relationer. På baggrund af de unges erfaringer fremhæves det også, hvad socialrådgivere skal være særligt opmærksomme på i samarbejdet med børn, der er anbragt.
Litteratur Andersen, J. (2022). Socialforvaltningsret. København: Nyt Juridisk Forlag. Ankestyrelsen (2020). Børnesagsbarometret. København: Ankestyrelsen. Bengtsson, T.T. & R.F. Olsen (2021). Kortlægning af viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Et litteraturstudie af danske publikationer. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Egelund, T., T.B. Jacobsen, I. Hammen, M. Olsson & A. Høst (2010). Sammenbrud i anbringelser af unge – erfaringer, forklaringer og årsagerne bag. København: SFI. Kloppenborg, H.S. & M. Lausten (2020). Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Schultz, T., H. Hartoft, J. Klausen & A. Mørk (2021). Socialret – børn og unge. København: Djøf.
Retskilder FN’s børnekonvention, jf. BEK nr. 6 af 16/01 1992 af FN-konvention af 20/11 1989 om Barnets Rettigheder. FN’s handicapkonvention, jf. BEK nr. 20 af 15/11 2017 af FN-konvention af 13/12 2006 om rettigheder for personer med handicap. Forvaltningsloven. Lov nr. 571 af 19/12 1985, jf. LBK nr. 433 af 22/04 2014. Forældreansvarsloven. Lov nr. 499 af 06/06 2007, jf. LBK nr. 1768 af 30/11 2020. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lov nr. 1705 af 27/12 2018. Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), jf. LBK nr. 138 af 26/01 2022. Lov nr. 140 af 28/02 2018 om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 27
| 27
10/06/22 7:56 PM
sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.). Serviceloven. Lov om social service. Lov nr. 573 af 24/06 2005, jf. LBK nr. 170 af 24/01 2022. Socialretssikkerhedsloven. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 453 af 10/06 1997, jf. LBK nr. 265 af 25/02 2022. Socialtilsynsloven. Lov om socialtilsyn. Lov nr. 608 af 12/06 2013, jf. LBK nr. 171 af 28/01 2022. Ungdomskriminalitetsbekæmpelsesloven. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet nr. 705 af 27/12 2018. Voksenansvarsloven. Lov om voksenansvar overfor anbragte børn og unge. Lov nr. 619 af 08/06 2016, jf. LBK nr. 764 af 01/08 2019. U.2017.3272Ø. Kommune fundet erstatningsansvarlig i forbindelse med tre pigers anbringelse på et opholdssted. Forældelse ikke indtrådt. U.2021.2254Ø. Kommune dømt til at betale godtgørelse for krænkelse af EMRK art. 3, fordi kommunen havde forsømt sin forpligtelse ti at sikre et barn mod umenneskelig og nedværdigende behandling. U.2018.3631Ø. 300.000 i godtgørelse for kommunens overtrædelse af EMRK art. 3 over for 8-årig pige ved ikke at have forhindret seksuelle overgreb mod hende begået af stedfar.
28 |
Indledning
Grundbog om anbringelse_Part_01.indd 28
10/06/22 7:56 PM
Grundbog om anbringelse_Index.indd 480
10/06/22 7:59 PM
90 mm
172 mm
Hvert år anbringes 3.500 børn i Danmark, og hver sag er et stort
er uddannet antropolog fra Københavns Universitet.
indgreb i et barns og en families liv. De professionelle, der beskæftiger sig med området, har derfor behov for viden at trække på, når de skal forholde sig til dilemmaer, udfordringer og usikkerheder, som følger de enkelte sager.
Hun underviser på Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Her forsker hun også i unges udsathed, risikoadfærd og kriminalitet. Hun er særligt optaget af ungeperspektivet og unges deltagelse i beslutningsprocesser, hvilket er formidlet i en række artikler og i bogen Sidste Udvej – om at anbringe og blive anbragt på sikret institution (2020).
Helle Schjellerup Nielsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er ansat som forsker og underviser med fokus på børn og unge i udsatte livssituationer på Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Hun er med-
I 20 kapitler sætter denne bog fokus på de mange forhold, der skal håndteres for at sikre kvalitet i anbringelser. Den tilbyder praksisnær viden og belyser det lovgivningsmæssige grundlag, organisatoriske forhold, etiske udfordringer og præmisser for faglige skøn og vurderinger. Bogens kapitler følger alle aspekter ved et anbringelsesforløb og er inddelt i fem hoveddele:
SOCIALFAGLIGT ARBEJDE MED ANBRINGELSER
forfatter til blandt andet Praksisnær forskning i socialt
ANN-KARINA ESKE HENRIKSEN HELLE SCHJELLERUP NIELSEN HELLE B. ANTCZAK (RED.)
Ann-Karina Eske Henriksen
29,5 mm
arbejde. Nordiske perspektiver (2022), Børn som deltagere i professionel praksis. (2022) Udsatte børn.
240 mm
Et helhedsperspektiv (2021). Hun har desuden skrevet artikler og rapporter om børn og unge i udsatte livssituationer.
Helle B. Antczak er socialrådgiver og Master i udsatte børn og unge fra Aalborg Universitet og er ansat som undervisningsdocent på Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Hun har i mange år arbejdet med udsatte familier og forsket i kommunikation og myndighedssamtaler. Sammen med lektor Signe Steensbæk er hun forfatter til bogen Samtaler med unge – at balancere mellem relation
• Baggrund og viden • Socialfaglig sagsbehandling • Samarbejde og kommunikation • Børnene og de unge • Anbringelsesformer og efterværn
Socialfagligt arbejde med anbringelser er skrevet af førende eksperter på anbringelsesområdet. Bogen er oplagt som grundbog til alle studerende ved socialrådgiveruddannelsen, socialrådgivere på børne- og ungeområdet, studerende på diplom- og masteruddannelser i udsatte børn og unge, pædagoger på døgnområdet og studerende på professionshøjskolernes moduler.
og myndighed (2020). Desuden har hun skrevet artikler og rapporter om myndighedssamtaler med unge.
Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på
www.akademisk.dk
Socialfagligt arbejde med anbringelser_OMSLAG_172x240_.indd 1
PROFESSIONS|SERIEN
www.akademisk.dk
172 mm
90 mm
PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG
SOCIALFAGLIGT ARBEJDE MED ANBRINGELSER En grundbog Omslag – Socialfagligt arbejde med anbringelser: henriettemork.dk PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.
Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.
ANN-KARINA ESKE HENRIKSEN, HELLE SCHJELLERUP NIELSEN & HELLE B. ANTCZAK (RED.)
PROFESSIONS| SERIEN AKADEMISK FORLAG
www.akademisk.dk/professionsserien
08/06/22 12:25
