Ung og hjemløs

Page 1

HANS MÅNSSON

Flere og flere unge lever i hjemløshed. Trods en række politiske initiativer er det ikke lykkedes at afhjælpe dette problem. Meget tyder på, at der skal tænkes og handles anderledes, hvis der for alvor skal gribes ind over for hjemløshedsproblemet blandt unge.

HANS MÅNSSON

Denne bog bidrager med nuanceret indsigt i, hvordan og hvorfor hjemløshed i ungdommen opstår, og hvordan den kan forebygges og afhjælpes. Bogens omdrejningspunkt er fire unge, der er eller har været hjemløse. De fire unge fortæller åbent og ærligt deres livshistorie, så andre, der ikke personligt kender til hjemløshed, kan få indsigt i, hvordan det opleves ikke at kunne få del i de samfundsgoder, som de fleste andre har adgang til. De fire unges erfaringer og refleksioner indgår samtidig i bogens øvrige dele, hvor hjemløsheden beskrives ud fra et teoretisk perspektiv, og hvor de forskellige temaer, der står centralt i fortællingerne, uddybes sammen med de handlinger, som fortællingerne lægger op til. Ung og hjemløs tilbyder politikere, administratorer og fagprofessionelle, der har ansvar for forebyggelse og afhjælpning af hjemløshed i ungdommen et unikt indblik i de unges perspektiv. Målet er at kvalificere de professionelles arbejde med sårbare unges udfordringer. Hans Månsson er lektor og forsker med særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner og social bæredygtighed.

www.akademisk.dk

9 788750 061625

Akademisk Forlag



Ung og hjemløs

9788750061625_Ung og hjem.indd 1

22/03/22 2:48 PM


9788750061625_Ung og hjem.indd 2

22/03/22 2:48 PM


Hans Månsson

Ung og hjemløs

AKADEMISK FORLAG

9788750061625_Ung og hjem.indd 3

22/03/22 2:48 PM


Ung og hjemløs Hans Månsson © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Omslag: Berger Joa Sats: Lumina Datamatics Tryk: Scandinavian Books Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter(e). 1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-6162-5

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750061625_Ung og hjem.indd 4

22/03/22 2:48 PM


Indhold Forord 7 Indledning

9

Hvad er hjemløshed? 10 Bogens opbygning og terminologi 12

FORTÆLLINGER 1 Amandas fortælling

14

2 Mortens fortælling 62 3 Dans fortælling

92

4 Veronikas fortælling 130 5 Hjemløshed – et teoretisk mindset 169 Hjemløshed er et komplekst fænomen 169 Et bæredygtigt samfund, der modvirker hjemløshed

172

TEMAER 6 Identitets- og relationsdannelse 7 Psykisk sygdom 8 Misbrug

178

187

192

9 Det sociale system

198

Den socialfaglige dimension – når forældre svigter 199 Anbringelse uden for hjemmet 202 De gode historier 209 Den pædagogiske dimension 210 Specialiserede socialpædagogiske praksissteder 215

5

9788750061625_Ung og hjem.indd 5

22/03/22 2:48 PM


Indhold

10 Dannelse og uddannelse 219 11 Arbejdsmarkedet 231 12 Det byggede miljø

235

HANDLINGER 13 Forebyggelse af hjemløshed i ungdommen

248

Principper for forebyggelse 249 Tidlig indsats 251 Børnene først 253 Børn og unges perspektiv 256 Aktiv og forskelsgørende deltagelse 259 Bæredygtige socialfaglige og pædagogiske indsatser 262 Socialfaglig og pædagogisk professionsidentitet 264 Tværprofessionelt samarbejde om helhedsorienterede indsatser 270 Et inkluderende uddannelsessystem og arbejdsmarked 275 Et fleksibelt bygget miljø 280

14 Afhjælpning af hjemløshed i ungdommen Housing First 286 Bostøttemetoder 287 Socialfaglige og pædagogiske implikationer

Slutord

284

288

294

Litteratur 297

6

9788750061625_Ung og hjem.indd 6

22/03/22 2:48 PM


Forord

De seneste femten år er der udarbejdet en række rapporter, som afdækker hjemløsheden i Danmark og dokumenterer, at hjemløshed er et udbredt og alvorligt problem – for samfundet og for de mennesker, der rammes af hjemløshed. Afdækningen har samtidig fået politikere, nationalt og kommunalt, til at sætte afhjælpning af hjemløshed på dagsordenen, hvor ikke mindst hjemløshed i ungdommen er prioriteret højt. Siden 2008 er der således vedtaget flere handleplaner og implementeret forskellige metodiske strategier med henblik på at reducere hjemløsheden i Danmark. Antallet af mennesker i hjemløsheden er imidlertid vokset – endda markant henover den samme årrække. Dette kan der ikke umiddelbart gives enkle forklaringer på. Heller ikke ved læsning af de mange rapporter, som primært bygger på statistisk datamateriale. Statistik fortæller noget om, hvor meget forskellige forhold fylder og hvor udbredt forskellige komponenter i hjemløshedsproblematikken er, men statistik giver begrænset indsigt i, hvordan forhold og komponenter over tid indbyrdes påvirker hinanden i konkret levet liv. Den form for dybere indsigt kan derimod tilvejebringes via grundige og åbenhjertige samtaler med mennesker, der har gennemlevet eller stadigvæk lever i hjemløshed, hvorved den kompleksitet og diversitet, som levet liv er karakteriseret ved, bliver synliggjort. Man siger, at djævlen ligger i detaljen, men i levet liv ligger djævlen snarere i samspillet mellem detaljer. Når en ung bringes i en hjemløshedssituation i kortere eller længere tid, vil der i hvert enkelt tilfælde være flere forhold, der er medvirkende til, at hjemløshed opstår, ligesom evt. ophør af hjemløshed heller ikke kan sættes på en enkel formel. Denne bog har netop til formål at tilvejebringe en dybere og mere nuanceret indsigt i, hvordan og hvorfor hjemløshed i ungdommen opstår og hvordan den evt.

7

9788750061625_Ung og hjem.indd 7

22/03/22 2:48 PM


Ung og hjemløs

kan forebygges og afhjælpes. Dette har kun været muligt, fordi fire unge, der er eller har været i hjemløshed, har villet fortælle deres livshistorie så åbent og ærligt, som det er menneskeligt muligt, også selvom de derved udleverer sig selv, på godt og ondt. Det er modigt – og også generøst, fordi andre, der ikke personligt kender til hjemløshed, kan få indsigt i, hvordan det opleves ikke at kunne få del i de samfundsgoder, som de fleste måske lettere har haft adgang til. Samtidig giver de fire unge med deres fortællinger en unik mulighed for politikere, administratorer og fagprofessionelle, der har ansvar for forebyggelse og afhjælpning af hjemløshed i ungdommen, at få en unik merviden, som kan medvirke til at tilvejebringe bedre rammer og vilkår for det professionelle arbejde med unge i hjemløshed, og derved kvalificere ikke mindst den socialfaglige og pædagogiske indsats. Derfor et stort tak for jeres store åbenhed og ærlighed. Tak til direktør i Bindeleddet, Rune Utzon-Frank, som har formidlet kontakt til de unge og faciliteret en fysisk rammesætning af interviewene, hvilket var en særlig udfordring under sundhedskrisen. Derfor også tak til ’Morgencafeen for Hjemløse’ for husly. Også tak til tidligere institutchef Aage Nipper og tidligere centerleder Per Fabæch Knudsen for kritisk læsning og dialog om manuskriptet. Tak til Amanda Kristiansen for faglig sparring. Til sidst men ikke mindst tak til Realdania, som har givet økonomisk støtte til gennemførelse af arbejdet med og udgivelse af bogen.

8

9788750061625_Ung og hjem.indd 8

22/03/22 2:48 PM


Indledning Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages... Martin Andersen Nexø Danmark er et af verdens mest rige og lige samfund, hvor langt hovedparten af de unge gennemfører en uddannelse, og som voksne er aktivt deltagende på arbejdsmarkedet. Den generelle velstand i samfundet og befolkningens uddannelsesniveau er siden 2. Verdenskrig vokset støt. Men i de senere årtier er ligheden imidlertid ikke fulgt med. Tværtimod er afstanden mellem de sociale klasser blevet større, så de i forvejen velstillede klarer sig endnu bedre i dag end tidligere, mens den mindst velstillede del af befolkningen ikke har oplevet samme gunstige udvikling (Ploug m.fl., 2017, Olsen m.fl., 2021, Karlson & Landersø, 2021). Så den risiko for udsathed, som barndommen og ungdommen i sig selv udgør, dobles op for børn og unge fra ressourcesvage hjem. Der er tydeligvis nogle helt basale strukturer og mekanismer indlejret i samfundet, som skaber denne træghed i forhold til at forøge chanceligheden for alle. Hjemløshed blandt unge er et af mange symptomer på denne udvikling. Det bekræftes af, at antallet af unge i hjemløshed er steget markant i de år, hvor hjemløsheden er blevet underkastet national kortlægning, dvs. siden 2007. Dette skal ses i lyset af, at der i mere end ti år, politisk og administrativt, er sat ekstraordinært ind over for hjemløshedsproblemet med et særligt fokus på hjemløshed blandt unge. ’Hjemløshedsstrategien’ (se link i referenceliste), der blev politisk vedtaget i 2008, og dannelsen af ’Hjem til Alle alliancen’ (se link i referenceliste) i 2016, som er et bredt funderet partnerskab bestående af offentlige og private interessenter, er vægtige eksempler på et skærpet fokus på at sætte ind over for hjemløsheden blandt unge. Endda med en optimistisk forventning om, at hjemløshed blandt unge helt kan stoppes, hvor ikke mindst rådighed over et tilstrækkeligt antal billige og velegnede boliger til de unge, vil gøre en betragtelig forskel. Dette er senest afspejlet i regeringsudspillet ’Alle skal have et hjem’ fra 2021 (se link i referenceliste).

9

9788750061625_Ung og hjem.indd 9

22/03/22 2:48 PM


Ung og hjemløs

Om disse initiativer så for alvor adresserer de mere grundlæggende mekanismer og barrierer i det danske samfund, der opretholder de ulige livsbetingelser for forskellige borgergrupper, kan diskuteres. Den diskussion ligger imidlertid uden for nærværende bogs fokus. Her skal det blot konstateres, at hjemløshed blandt unge er et påtrængende samfundsproblem såvel som en mindst lige så påtrængende menneskelig udfordring, der skal søges forebygget og afhjulpet. Det påhviler derfor politikere og administratorer, nationalt og lokalt, at arbejde for en samfundsudvikling, der reelt mindsker betydningen af negativ social baggrund, samtidig med at det sociale arbejde med at forebygge og afhjælpe hjemløshed blandt unge gives de bedst mulige rammebetingelser. Parallelt hermed påhviler det de fagprofessionelle, der er beskæftiget med børn og unges levevilkår og udviklingsmuligheder, at medvirke til at forebygge, at et barn eller en ung risikerer at blive bragt i hjemløshed og at afhjælpe allerede opstået hjemløshed blandt unge. Og netop fordi udsathed sjældent er et produkt af individuelle forhold alene, skal den fagprofessionelle altid medtænke de mere strukturelle og systemiske baggrundsfaktorer, som hele tiden øver indflydelse på den enkeltes livssituation og umiddelbare fremtidsmuligheder, med henblik på at medvirke til at bane vejen ud af udsathed for det barn eller den unge, som den fagprofessionelle aktuelt beskæftiger sig med. Der er mange forskellige fagprofessionelle, der kan have lod i denne opgave. I denne bog er det først og fremmest fagprofessionelle med en socialfaglig og pædagogisk baggrund, der rettes fokus på. Det er begrundet i, at disse to faggrupper umiddelbart fylder mest og har størst indflydelse i forhold til hverdagen for børn og unge i udsathed, og potentielt i hjemløshed, hvilket også afspejles i bogens empiriske materiale, dvs. interviewene med de fire unge.

Hvad er hjemløshed? De nationale kortlægninger af hjemløshed i Danmark er baseret på følgende definition af hjemløshed: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. (Benjaminsen, 2019a, s.15)

10

9788750061625_Ung og hjem.indd 10

22/03/22 2:48 PM


Indledning

Hjemløshed defineres internationalt som tre forskellige dimensioner af boligmæssig eksklusion, nemlig en fysisk, en juridisk og en social dimension. De tre dimensioner rummer en meget dårlig boligstandard, manglende juriske rettigheder, fx ingen lejekontrakt, og manglende muligheder for at have et privat liv i boligen. Hjemløshed omfatter dermed ikke kun borgere, der overnatter på gaden, i opgange og lignende eller på herberger og forsorgshjem eller lignende, men også den skjulte hjemløshed som fx borgere, der overnatter midlertidigt hos bekendte, venner og familie i mangel af egen bolig (Weatherall m.fl., 2020, s. 32). Definitionen er karakteriseret ved, at hjemløshed relateres til personens boligsituationen. Den forholder sig derimod ikke til hjemløshedens mulige årsager og konsekvenser. I den forstand er den neutral i forhold til det komplekse samspil mellem forskellige baggrundsfaktorer, som hjemløshed kan være forårsaget af. Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer samtidig ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser. En bolig vil være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig forudsætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløshed. I stedet vil både en boligløsning og en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig indsats som oftest være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation. (Benjaminsen, 2019a, s. 16) Den boligmæssige definition indfanger heller ikke hjemløshedens dynamiske karakter og dens ikke-lineære bevægelsesmønstre hen over et livsforløb. Benjaminsen identificerer med afsæt i amerikansk forskning tre forskellige typer af hjemløshed: den transitionelle, den episodiske og den kroniske. Den transitionelle hjemløshed er karakteriseret ved borgere, som i en kortere periode rammes af hjemløshed. Den episodiske hjemløshed er derimod karakteriseret ved mange og evt. forskellige typer af kortere varede perioder i hjemløshed. Den kroniske hjemløshed er karakteriseret ved færre, men meget langvarige perioder med hjemløshed. (Benjaminsen i Weatherall m.fl., 2020, s. 22). Man taler også om funktionel hjemløshed. Det drejer sig om borgere, der råder over en bolig, men i perioder ikke magter at bo i den, ofte som følge af psykisk sygdom.

11

9788750061625_Ung og hjem.indd 11

22/03/22 2:48 PM


Ung og hjemløs

Bogens opbygning og terminologi Bogens omdrejningspunkt er de fire unges fortællinger, som kun i begrænset omfang er tilretninger af interviewene. Samtidig indgår de fire unges erfaringer og refleksioner som konstant referencepunkt i forhold til bogens efterfølgende dele, som er: • Hjemløsheden beskrevet via et teoretisk mindset. • Forskellige temaer, som står centralt i fortællingerne. • Forskellige handlinger, som fortællingerne kalder på. Bogen er suppleret af diverse tekster, der ligger på bogens hjemmeside på www. akademisk.dk. De omhandler, bl.a. statistiske forhold, bostøttemetoder, interviewguide og spørgsmål til faglig refleksion og dialog. Henvisninger til hjemmesidens tekster er forkortet til (BH, T1, T2, T3 eller T4). Disse tekster kan frit downloades.

Termer Hjemløshed er som nævnt ikke blot et statisk, individuelt, men derimod et dynamisk og kontekstuelt fænomen. Derfor bruges termen ’unge hjemløse’ eller ’hjemløse unge’ ikke i bogen, men derimod ’unge i hjemløshed’ eller hjemløshed blandt unge. Afvigelse fra dette princip kan dog forekomme i citater. De fire unge benævnes derfor ikke som hjemløse, men derimod enten som fortællere, da det er deres funktion i bogen, eller ved deres fornavn, dvs. Amanda, Morten, Dan og Veronika. Termen ’socialt arbejde’ refererer til og er traditionelt forbeholdt socialrådgiveres praksis. Når der i bogen ikke specifikt er tale om socialfaglig virksomhed, anvendes termen ’social praksis’ som en fælles arena for socialfaglige og pædagogiske indsatser. Dette for at betone betydningen af tværprofessionelt samarbejde i denne kontekst særligt mellem socialrådgivere og pædagoger, et samarbejde kan gøre en forskel, når det handler om forebyggelse og afhjælpning af hjemløshed blandt unge. Termen ’social praksis’ understreger samtidig, at det professionelle blik er rettet mod de sociale rammer, der omgiver børn og unge, som særligt betydningsfulde for deres udviklingsmuligheder.

12

9788750061625_Ung og hjem.indd 12

22/03/22 2:48 PM


9788750061625_Ung og hjem.indd 302

22/03/22 2:48 PM


HANS MÅNSSON

Flere og flere unge lever i hjemløshed. Trods en række politiske initiativer er det ikke lykkedes at afhjælpe dette problem. Meget tyder på, at der skal tænkes og handles anderledes, hvis der for alvor skal gribes ind over for hjemløshedsproblemet blandt unge.

HANS MÅNSSON

Denne bog bidrager med nuanceret indsigt i, hvordan og hvorfor hjemløshed i ungdommen opstår, og hvordan den kan forebygges og afhjælpes. Bogens omdrejningspunkt er fire unge, der er eller har været hjemløse. De fire unge fortæller åbent og ærligt deres livshistorie, så andre, der ikke personligt kender til hjemløshed, kan få indsigt i, hvordan det opleves ikke at kunne få del i de samfundsgoder, som de fleste andre har adgang til. De fire unges erfaringer og refleksioner indgår samtidig i bogens øvrige dele, hvor hjemløsheden beskrives ud fra et teoretisk perspektiv, og hvor de forskellige temaer, der står centralt i fortællingerne, uddybes sammen med de handlinger, som fortællingerne lægger op til. Ung og hjemløs tilbyder politikere, administratorer og fagprofessionelle, der har ansvar for forebyggelse og afhjælpning af hjemløshed i ungdommen et unikt indblik i de unges perspektiv. Målet er at kvalificere de professionelles arbejde med sårbare unges udfordringer. Hans Månsson er lektor og forsker med særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner og social bæredygtighed.

www.akademisk.dk

9 788750 061625

Akademisk Forlag


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.