Psykologi og socialt arbejde
IDA SKYTTE JAKOBSEN, MONA KJÆR DITLEVSEN & GODETTE WALMOD (RED.)
Psykologi og
socialt arbejde 2
1. udgave
Psykologi og socialt arbejde 2
Ida Skytte Jacobsen, Mona Kjær Ditlevsen, Godette Merete Schledermann Walmod og bidragyderne © 2023 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning
Forlagsredaktion: Helene Deden og Johan Davidsen
Omslag: Ulla Korgaard
Illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen
Sats: Lumina Datamatics
Bogen er sat med: Minion og Legacy Sans
Tryk: Livonia Print
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.
1. udgave, 1. oplag, 2023
ISBN: 978-87-500-6224-0
akademisk.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indhold
Om bogen 9
Indledning 11
Af Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen og Godette Merete Schledermann Walmod
Mig selv og den anden
1. Professionelt relationsarbejde 15
Af Anne Linder
En professionel tilgang 15
Professionel relationskompetence og læringsbegrebet 16
Relationer i et sociokulturelt perspektiv 17
Zonen for intimitet og sensitivering 18
Relationelle faldgruber 19
ICDP – et sensitiveringsprogram 22
De otte temaer for godt samspil 23
Kan man lære at blive relationskompetent? 24
Afrunding 25
Anbefalet litteratur 26
Litteratur 27
At forstå og blive forstået
2. Tværprofessionelt samarbejde 29
Af Ida Skytte Jakobsen, Ulla Viskum og Anne Marie Villumsen
Tværprofessionelt samarbejde 30
Børns og forældres position i samarbejde 33
Relationelle kompetencer 33
Dialogisk tilgang 35
Konflikthåndtering i samarbejdsprocessen 38
En grundmodel for et tværprofessionelt samarbejde i tre trin 39
Anbefalet litteratur 41
Litteratur 42
Det velkendte og det anderledes
3. Kulturmøder 45
Af Alice Fredsgaard Thams
Hvorfor være optaget af kultur? 45
Kultur og identitet 46
Hvordan kan vi forstå andres kultur? 48
Interkulturelle kompetencer 52
Analysemodel til at arbejde med interkulturel kommunikation 53
Det velkendte og det anderledes i relation til borgeren 57
Tolkning som grundlag for dialog i kulturmødet 59
Afrunding 62
Anbefalet litteratur 63
Litteratur 63
Magt og afmagt
4. Magt og afmagt i socialt arbejde 67
Af Dorte Engelund
Dilemmaer i relation til magt og afmagt 68
Magt som et vilkår i socialt arbejde 69
Afmagt 72
Magt og afmagt i gruppe og organisation 80
Socialarbejderens reaktioner på belastninger 83
At styrke magt og modvirke afmagt i socialt arbejde 86
Anbefalet litteratur 90
Litteratur 90
Innovation og fastlåsthed
5. Social innovation og fastlåsthed 95
Af Olivia Lønne Poulsen
Psykologisk fastlåsthed 96
Hvordan kan psykologisk fastlåsthed opstå? 98
Fastlåste og flydende møder 99
Spændingsfeltet, forklaret 100
Kroppens tavse stemmer som et tegn på psykologisk fastlåsthed 101
En anden tilgang til mødet gennem kunstpsykologien 102
Wallas’ model til en kreativ proces 103
Procesovervejelser og opmærksomhedspunkter 108
Afrunding 109
Anbefalet litteratur 110
Litteratur 110
Forgrund og baggrund
6. Er pårørende nogle, som bare følger med? 115
Af Anna Sejer Nielsen
At være pårørende til et menneske i en udsat position 116
Pårørendes betydning for borgeren i udsat og sårbar position 116
Pårørende har betydning for borgerens livskvalitet 117
Et historisk tilbageblik på velfærdssystemets møde med pårørende 119
Når borgeren lider, lider den pårørende også 120
Børn som pårørende 122
Mødet mellem hverdagssystem og velfærdssystem – konflikternes holdeplads? 123
Faldgruber i samarbejdet mellem professionelle og pårørende 125
Hvad kan de pårørende have brug for, når deres nære rammes? 127
Socialt arbejde i mødet med borgeren og dennes pårørende 128
Litteratur 129
Krav og ressourcer
7. At balancere krav og ressourcer 133
Af Tine Dirckinck-Holmfeld og Malene Degn
Krav-kontrol-støtte-modellen 134
Jobkrav-ressource-modellen 135
Indsats-belønningsmodellen 137
Krav og kontrol fra borgerens perspektiv 138
Krav til borgeren 139
Borgerens egenkontrol/ressourcer 140
Når kravene overstiger egenkontrol/ressourcer 141
Veje til balance mellem krav og kontrol 143
Krav og egenkontrol/ressourcer fra den professionelles perspektiv 145
Når kravene overstiger ressourcerne 148
Afrunding 151
Anbefalet litteratur 153
Litteratur 153
Styrke og sårbarhed
8. Styrke, sårbarhed og socialt arbejde 157
Af Godette Merete Schledermann Walmod og Ida Skytte Jakobsen
Forståelser og definitioner 158
Relationen mellem styrke og sårbarhed 160
Sårbarhed som risiko og som oplevelse 161
Udviklingen af styrke og sårbarhed 162
En model for udvikling af styrke og sårbarhed 165
Perspektiver i forhold til det sociale arbejde 170
Anbefalet litteratur 173
Litteratur 173
Omsorg og omsorgssvigt
9. Om professionelt arbejde med omsorg og svigt 177
Af Ida Skytte Jakobsen og Sabine Ellung Jørgensen
Ret til omsorg 178
Udvikling og betydning af omsorg 178
Omsorg – omsorgssvigt 179
Definition af omsorgssvigt 179
Tegn på omsorgssvigt 181
Forældrenes problemer og udfordringer 182
Konsekvenser af omsorgssvigt 182
At stoppe og forebygge omsorgssvigt 184
Den økologiske – transaktionelle udviklingsforståelse 184
Mislykkede omsorgsforsøg 186
En helhedsvurdering i et her-og-nu-perspektiv 186
Omsorgssvigt i spædbarnsalderen 187
Metoder til at beskrive og identificere omsorg 187
Perspektiver i forhold til socialt arbejde 188
Anbefalet Litteratur 189
Litteratur 189
At bruge sig selv og passe på sig selv
10. At bruge sig selv som socialarbejder 191
Af Mona Kjær Ditlevsen og Gitte Plougmann
At bruge sig selv som socialarbejder 192
Almindelige reaktioner på at bruge sig selv 194
At gøre for lidt eller for meget 195
Hvordan bruger man sig selv og passer på sig selv? 199
At passe på sig selv som individ 201
At passe på hinanden 204
Afrunding 207
Anbefalet litteratur 208
Litteratur 208
Bogens forfattere 211
Stikordsregister 214
Om bogen
Psykologi og socialt arbejde 2 er en grundbog, der ligesom bind 1 præsenterer psykologisk viden, der har særlig betydning for det sociale arbejde. Bog 1 har fokus på temaer og begreber, og bog 2 har fokus på tilgange og modeller. Vi har således ønsket en tæt kobling til det konkrete sociale arbejde. Den gennemgående idé i bogen er beskrivelsen og udfoldelsen af nogle af de spændingsfelter, man som socialarbejder kan stå i.
Som i bog 1 bidrager cases, eksempler og modeller til en konkretisering af, hvordan psykologisk viden kan kvalificere socialarbejderens praksis, og som i bog 1 er bogens gennemgående menneskesyn den bio-psyko-sociale tilgang.
Bogen er en antologi og består af selvstændige kapitler med bidrag af en række forfattere, hvoraf de fleste har eller har haft en tilknytning til professionsområdet eller professionshøjskolerne.
Vi ønsker alle god læselyst.
Indledning
Af Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen og Godette Merete Schledermann Walmod
Det sociale arbejde er et komplekst og mangfoldigt arbejdsområde. For socialarbejderen er der derfor en række forskellige typer arbejdsopgaver knyttet til forskellige målgrupper. En socialarbejder udfolder således sin praksis inden for en bred vifte af arbejdsområder. Disse berører ofte socioøkonomiske problemstillinger, men arbejdet kan også involvere støtte til borgere og grupper af borgere med følelsesmæssige, psykiske og/eller adfærdsmæssige problemer. Det kan være at arbejde med børn og unges mistrivsel, migration eller handicappedes sociale problemer for blot at nævne nogle arbejdsområder.
I dette arbejde vil fokus ofte være på vejledning og rådgivning, men behandlingsopgaver kan også ligge inden for socialarbejderens arbejdsfelt. I disse meget forskellige arbejdssammenhænge vil socialarbejderen ofte skulle finde den professionelle balance mellem nærhed og distance i relationsarbejdet. Også andre udfordringer og problemstillinger vil være en uundgåelig del af et arbejdsområde, hvor bl.a. myndighedsarbejde og støtte til empowerment for udsatte grupper af borgere på forskellig vis kan indgå. Nogle af disse udfordringer og problemstillinger kan blive til problemer eller dilemmaer, men fælles for mange af dem vil være, at socialarbejderen oplever at stå i et spændingsfelt, der kræver overblik og professionel refleksion for at kunne håndtere disse hensigtsmæssigt. Det sociale arbejde handler sjældent alene om, hvad der vil være rigtigt eller forkert i en bestemt situation, men i højere grad om, hvordan man som professionel kan forholde sig til kompleksiteten i det pågældende spændingsfelt. Et spændingsfelt kan bestå i forholdet til kolleger, samarbejdspartnere og borgere, men også i forholdet til en selv og ens egen professionalisme.
I komplekse praksissituationer vil faglig viden og centrale begreber udgøre et godt fundament for at kunne handle hensigtsmæssigt. Viden og begreber kan imidlertid suppleres med konkrete tilgange og modeller som grundlag for en refleksion, der kan hjælpe den professionelle med at forholde sig til spændingsfelterne.
Denne bog introducerer til nogle af de spændingsfelter, socialarbejderen kan opleve at stå i. Bogens ti kapitler vil således tage udgangspunkt i ti udvalgte spændingsfelter og indeholde redegørelser for og eksemplificeringer af spændingsfelterne. Hvert kapitel vil komme med bud på, hvordan psykologisk viden og begreber, suppleret med modeller og tilgange, kan bidrage til en forståelse og håndtering af det enkelte spændingsfelt.
Med bogens primære fokus på tilgange og modeller som refleksionsoplæg kan socialarbejderen forholde sig fagligt og analytisk til de konkrete og praksisnære udfordringer og problemstillinger, som socialarbejderen oplever. I kraft af at mennesker, kulturer og værdier ændrer sig over tid, vil det samme også gøre sig gældende for de udfordringer og dilemmaer, der kan vise sig i socialt arbejdes praksis. Der vil derfor være et konstant behov for at forholde sig reflektorisk til egen praksis. Refleksioner, som kan danne baggrund for professionelle handlinger, der derefter igen kan give anledning til nye refleksioner. Ambitionen er, at bogens modeller og tilgange kan danne udgangspunkt for en cirkulær proces mellem teori, refleksion og handling og dermed bidrage til kompetent og kvalificeret praksis i en tid, hvor intet står stille, heller ikke det sociale arbejde.
Er det i orden at føle sig sårbar som professionel?
Hvordan medvirker man til et godt tværfagligt samarbejde?
Hvad gør man, når man føler sig fastlåst i sit arbejde?
Hvordan håndterer man store krav i arbejdslivet?
Det sociale arbejde er mangfoldigt, og indimellem oplever socialarbejderen at stå i dilemmaer og spændingsfelter, der nødvendiggør faglig refleksion.
Psykologi og socialt arbejde 2 er en opfølgning til bogen Psykologi og socialt arbejde 1. Hvor bog 1 har fokus på grundlæggende psykologiske begreber relateret til det sociale arbejde, har bog 2 fokus på socialarbejderens praksis og de spændingsfelter, socialarbejderen kan opleve at stå i. Ved hjælp af psykologiske teorier, begreber og modeller søger bogen at forholde sig til disse spændingsfelter.
Bogens spændingsfelter:
Mig selv og den anden • At forstå og blive forstået • Det velkendte og det anderledes • Magt og afmagt • Innovation og fastlåsthed • Forgrund og baggrund • Krav og ressourcer
• Styrke og sårbarhed • Omsorg og omsorgssvigt • At bruge sig selv og passe på sig selv.