FOTO FAQ

FOTO

FAQ FOTO

FAQ

1. Hvor finder jeg fotos?

2. Hvad er redaktionelle billeder?

3. Hvad betyder ‘editorial use only’?

4. Hvad er stockbilleder?

5. Hvad betyder RM og RF? 6. Hvor finder jeg danske stockbilleder?

7. Hvad er et lysbord?

8. Hvad er Creative Commons?

9. Hvilken opløsning skal billeder have?

10. Hvem har huset prisaftaler med?

11. Hvordan krediterer jeg fotos?

12. Hvordan afregner jeg?

13. Hvad må man ikke ift. fotos?

1. HVOR FINDER JEG FOTOS? Det korte svar lyder: Det kommer helt an på, hvad du er på jagt efter, og hvad billedet skal bruges til.

Hvis du f.eks. gerne vil finde et foto af et får, så er der rigtig mange steder, du kan finde det. Hvis du omvendt søger et foto af en dansk person, så er det ofte kun hos billedbureauet Ritzau Scanpix, at du kan finde det.

Men ofte når folk ikke kan finde et billede, så er det fordi, de leder de forkerte steder. Det første man derfor skal lære, når man skal søge efter billeder, er at der findes to typer af billeder: Redaktionelle billeder og stockbilleder.

Hvis man leder efter en bestemt person eller begivenhed, så er det et redaktionelt billede. De kan kun findes de steder, der har redaktionelle billeder som f.eks. Getty.

Hvis du leder efter et billede, der kan illustrere et bestemt emne eller som må bruges kommercielt, så er det et stockbillede. De kan findes de steder, der har stockbilleder som f.eks. Shutterstock.

GOOGLE Der er mange, der finder deres fotos via Google, men udvalget, kvaliteten og opløsningen på billeder kan være dårlig, og der kan være rettighedsmæssige problematikker. Hvis du alligevel vælger at søge på Google, så filtrer din billedsøgning under ’værktøjer’ og brugsrettigheder’ og ’må anvendes til ikkekommercielle formål’ (hvis du f.eks. søger billeder til en bog eller undervisningsmateriale)

Når du søger hos f.eks. Getty, så skal du vælge om, du vil søge stockbilleder (creative images) eller de redaktionelle billeder (editorial images) Hvis du søger et redaktionelt billede, kan du derudover vælge underkategori ift. om du skal bruge et nyheds-, sports-, underholdnings- eller et historisk billede.

2. HVAD ER REDAKTIONELLE BILLEDER? Redaktionelle billeder er (presse)fotos af konkrete personer og begivenheder; dvs. det er typisk billeder som man ser i avisen af politikere, demonstrationer, murens fald mm.

Redaktionelle billeder må kun bruges i en redaktionel kontekst. Det betyder to ting: 2. Et redaktionelt billede af en navngiven/identificerbar person må ikke bruges kommercielt uden tilladelse.

Eksempelvis må du gerne bruge et foto af statsministeren, hvis du skriver om hende i en bog. Men du må ikke bruge et billede af hende til at reklamere for f.eks. en butik.

1. Et redaktionelt billede af en navngiven/identificerbar person må ikke bruges som stockbillede uden tilladelse.

Eksempelvis må du gerne bruge et foto af en idrætslærer taget til skolernes motionsdag, hvis du skriver om personen eller begivenheden. Men du må ikke bruge billedet til at illustrere et emne som f.eks. pædofili, der intet har med manden at gøre.

Eksempler på redaktionelle billeder:

3. HVAD BETYDER ’EDITORIAL USE ONLY’?

Ofte når man søger fotos, vil man lede nogle steder, som enten kun har redaktionelle billeder eller stockbilleder. Men nogle gange er det en blanding eller der vil være enkelte redaktionelle billeder. I sådanne tilfælde vil der enten stå ’editorial use only’ på billedet, eller det vil fremgå, når man downloader det (se eksempler t.h.).

Dette skaber ofte forvirring, fordi huset jo tjener penge på deres udgivelser: Betyder det så, at man ikke må bruge billedet, fordi brugen ses som kommerciel?

Svaret er nej. Måden, billedbureauer sondrer mellem redaktionel og kommerciel brug, er nemlig typisk denne: REDAKTIONEL BRUG: Aviser, bøger, magasiner, fagblade, tidsskrifter, undervisningsmateriale, informationsfoldere, dokumentarfilm, nyhedsudsendelser mm.

KOMMERCIEL BRUG: Kampagner, postkort, plakater, annoncer, kataloger, messer, outdoor, reklamer, bannere, nyhedsbreve, tv-spots, t-shirts, emballage, Facebook, Instagram, kundemagasiner, flyers mm.

4. HVAD ER STOCKBILLEDER? Stockbilleder er (reklame)fotos; dvs. det er typisk opstillede billeder, som bliver brugt til f.eks. annoncer eller i magasiner til at illustrere diverse emner som kærlighed, familieliv mm.

Stockbilleder adskiller sig fra redaktionelle billeder ved at: 1. De må bruges kommercielt 2. De er modelfrigjorte (dog kan der være restriktioner) 3. De ser ofte iscenesatte ud ift. billedstilen 4. De har ofte filter på 5. De må typisk gerne redigeres 6. De behøves ofte ikke at krediteres 8. De skal ofte ikke afregnes 9. De er ofte gratis eller koster markant mindre

Eksempler på stockbilleder:

5. HVAD BETYDER RM & RF? Billedbureauer som f.eks. Getty eller Ritzau Scanpix opererer med to kategorier indenfor stockbilleder: Rights Managed (RM) og Royalty Free (RF) Right managed betyder blot, at man må bruge billedet til det, man har betalt for. Så har man købt et RM stockbillede til en hjemmeside i tre år, så er det kun det, man må bruge det til.

Royalty Free betyder, at når først du har betalt for billedet, så må du bruge billedet til ALT, og der er ingen tidsbegrænsning.

Prisen afhænger ikke af brugen, men af billedets opløsning - jo højere opløsning, jo dyrere.

REDAKTIONEL ENGANGSBRUG Hvis du falder over et Royalty Free billede, som du gerne vil bruge, men synes at 3000 kr. er lidt pebret, så fortvivl ej. Der er nemlig lavet den prisaftale med Getty og Ritzau Scanpix, at huset kan købe RF-billeder til samme pris som almindelige billeder, hvis det er til ’redaktionel engangsbrug’ f.eks. i en bog.

Skriv blot til billedbureauet og så bliver prisen rettet til. Hos Getty vil denne baby således koste 200 kr. til en bog eller NEXT.

6. HVOR FINDER JEG DANSKE STOCKBILLEDER? Der er mange, der ikke bryder sig om stockbilleder pga. billedstilen, som ofte ser lidt ’discount’, generisk eller ‘amerikaniseret’ ud. Hvis du gerne vil finde stockbilleder, som har en mere troværdig og dansk billedstil, så kan det anbefales at du: 1. Hakker ’caucasian’ af under etnicitet 2. Bruger søgeord som f.eks. Scandinavian i søgefeltet 3. Søger hos Colourbox der er danskejet 4. Søger de skandinaviske stockbilleder hos Ritzau Scanpix

MASKOT Hvis man vil have stockbilleder af højeste kvalitet, der ser danske ud, så kan det svenske billedbureau Maskot anbefales.

Maskot forhandles både af Getty og Ritzau Scanpix. De er Royalty Free, men koster 200-500 kr. hvis det er til ‘redaktionel engangsbrug’.

7. HVORDAN LAVER MAN ET LYSBORD? Hos stort set alle billedbureauer har du mulighed for at lave lysborde (også kaldet boards/collections/mapper). Det kræver blot, at du er logget ind.

Lysborde er et godt redskab, fordi du kan lave en løbende grovsortering. Så hvis du f.eks. skal søge efter et billede af en strand, kan du hver gang du ser et interessant billede lægge det i dit lysbord. Når du er færdig med søgningen, kan du gennemgå de valgte billeder og se, hvilket der er bedst og afprøve flere i layoutet.

Hos nogle billedbureauer som f.eks. Getty, kan du også sortere i dine lysborde, så du f.eks. ser dem i alfabetisk rækkefølge, eller efter hvornår de er blevet oprettet. Man kan også dele sine lysborde, så andre kan tilgå dem og tilføje eller downloade billeder.

Hvis du ser et billede du kan lide, så trykker du på + ikonet.

Derefter vælger du hvilket lysbord, du vil lægge det i eller evt. opretter et nyt lysbord. .

8. HVAD BETYDER CREATIVE COMMONS? Alle fotos er taget af en fotograf, der har ophavsret til billedet.

Fotografen kan så vælge at gøre fotografiet tilgængeligt for andre under en Creative Commons licens. Det er der mange mennesker, der benytter sig af, når de lægger deres fotos gratis tilgængelige hos f.eks. Flickr eller Wikimedia.

Der findes i alt 6 forskellige Creative Commons billedlicenser som har forskellige betingelser og krav:

1.

3.

Du må gerne bruge billedet (også kommercielt), men kun i dets oprindelige form; dvs. du må ikke redigere i det.

Derudover skal fotografen krediteres.

4.

Du må gerne redigere og bruge billedet, men det må ikke bruges kommercielt, og fotografen skal krediteres.

Du må gerne redigere og bruge billedet (også kommercielt), så længe du krediterer fotografen.

5.

2.

Du må gerne redigere og bruge billedet, men det må ikke bruges kommercielt, og du skal benytte samme licens til det resulterede værk. Derudover skal fotografen krediteres.

Du må gerne redigere og bruge billedet (også kommercielt), så længe du krediterer fotografen og benytter samme licens til det resulterede værk.

6.

Du må gerne bruge billedet, så længe du krediterer fotografen, men du må ikke bruge billedet kommercielt, og du må ikke ændre billedet.

9. HVILKEN OPLØSNING SKAL BILLEDER HAVE? Dette spørgsmål afhænger af, hvad du skal bruge billedet til f.eks. til tryk eller web, og hvor stort det skal blæses op.

Hvis du f.eks. skal bruge et billede til en bog, så skal billedet være i trykkvalitet; dvs. høj opløsning. Dette er ofte ikke noget problem.

Der, hvor der kan være en udfordring, er især med historiske billeder fundet hos f.eks. Wikimedia, der ofte ikke er særlig høj opløsning.

NEXT: Ofte skyldes uskarpheden ikke, at billedet er i for lav opløsning, men at man f.eks. i NEXT uploader højformatsbilleder, hvor der skulle være bredformatsbilleder. Det er en dårlig ide, for billedet bliver ‘strukket’ og fremstår uldent. Derudover får man også ofte nogle uheldige beskæringer.

Fotos til tryk skal desuden være 300 dpi. Dpi står for antal af ’dots pr. inch’; dvs. tallet indikerer hvor tæt prikkerne er placeret. Så et billede med et højere dpi tal vil se bedre ud på tryk, fordi flere detaljer bliver vist, end hvis det kun var f.eks. 72 dpi.

Hvis du derimod skal bruge et billede til f.eks. web, så er det bedst, hvis billedet er i lav-medium opløsning. For hvis billedet er i højeste opløsning og fylder f.eks. 25 MB, så vil siden være (for) lang tid om at loade.

Et godt tip er derfor kun at downloade billeder i lav eller medium opløsning de steder, hvor man selv kan vælge opløsning (hvis du vel om mærke blot skal bruge et foto i et lille format). Eller gemme til web i Photoshop.

PIXELS Hvis du skal finde ud af, hvor stort dit billede er, så skal du kigge på, hvor mange pixels, det indeholder: Hvor mange pixels bredt og højt er det? Den information kan du bl.a. få ved at højreklikke på billedet og gå ned under ’get info’ og ’more info’. En pixel er en masse bittesmå firkanter, som dit billede består af, hvis man zoomer langt nok ind. Et foto på 200 x 300 pixels er eksempelvis i frimærkestørrelse, mens et foto på 6000 x 4000 pixels ville kunne blæses godt op. Antallet af pixels kaldes også for opløsning.

10. HVEM HAR HUSET PRISAFTALER MED? Lige pt. har huset prisaftaler med Shutterstock, Ritzau Scanpix, Getty Images og Alamy.

Men hvis man finder et billede hos et udenlandsk billedbureau, så kan det anbefales, at man undersøger, om det er en underleverandør til danske forhandlere som Ritzau Scanpix eller Getty Images; dvs. om man kan skaffe og købe det den vej igennem.

For at se hvilke underleverandører de har, skal du hos Ritzau Scanpix gå op under ’udvidet’ søgning og derefter hakke ’vis leverandørlisten’ til. Hos Getty skal du scrolle ned på siden og gå ind under ’collections’.

Mht. prisaftaler så er det godt at vide, at de fleste billedbureauer også opererer med f.eks. genanvendelses-, kollage- eller mængderabat. Så skal du eksempelvis bruge 100 fotos til en bog, så kan du hos Ritzau Scanpix eller Getty ofte komme ned på 100 kr. pr. billede.

RITZAU SCANPIX: Bøger: 300 kr.

Forsider 1000 kr.

Forsider: E-bog/lydbog/POD: 300 kr. WW. NEXT: 175 kr.

Genoptryk og nye udgaver er uden yderligere beregning.

Genanvendelse af et billede er uden ekstra betaling, hvis det er en del af samme værk.

Markedsføring: 300 kr. (Nyhedsbreve, SoMe mm.)

Faksimilie: Gratis at bruge Projektrabat: Yderligere rabat ved større projekter.

GETTY: 1 til 25 billeder 375 kr. pr stk 25 til 75 billeder 250 kr. pr stk 75 og over 185 kr. pr. stk Forside 1000 kr. pr billede NEXT 200 kr. pr. billede Rf – 200 kr. redaktionel engangsbrug ALAMY: 100 kr. for fotos til NEXT - 150 kr. for foto til bøger, forsider 600 kr.

SHUTTERSTOCK: 750 fotos om måneden til 4 kr. stykket.

11.HVORDAN KREDITERER MAN FOTOS? Dette spørgsmål er en smule tricky, for det afhænger bl.a. af, om der er tale om et stockbillede eller et redaktionelt billede, om brugen er kommerciel eller redaktionel, hvem der har taget billedet, hvor krediteringen skal stå mm.

Stockbilleder Hvis du sidder i marketing og skal bruge et stockbilleder til f.eks. en flyer, så er langt de fleste billedbureauer indforståede med, at der ikke behøves at stå en kreditering (hvilket ofte også fremgår af licensbetingelserne). Omvendt vil de gerne krediteres, hvis brugen er redaktionel f.eks. i en artikel.

Selvom det generelt er god stil at kreditere en fotograf, så er det ofte ikke nødvendigt med gratis eller meget billige stockbilleder fra ‘microstockbureauer’. Her er det fint blot at skrive bureaunavnet f.eks. Unsplash, Pixabay, Thinkstock, iStock, Shutterstock, Colourbox, Pexels m.fl.

Hvis stockbilledet er taget af f.eks. en dansk kommissionsfotograf til og koster 500 kr., så ville man dog typisk altid kreditere fotografen f.eks. Nana Reimers/Ritzau Scanpix.

Redaktionelle billeder For redaktionelle billeder er der også forskel på, om fotografiet er taget af en dansk eller udenlandsk fotograf. Hvis fotoet er taget af en dansk fotograf, vil Ritzau Scanpix gerne have, at man krediterer således: Foto: fotografnavn/Ritzau Scanpix Kommer billedet fra en udenlandsk underleverandør, må man selv vælge, om man skriver: Foto: Bureaunavn/Ritzau Scanpix eller Foto: fotografnavn/bureaunavn/Ritzau Scanpix FOTO AF KUNST: Hvis du bruger et foto af f.eks. en statue, så skal man både kreditere kunstneren og fotograf eller billedbureau.

Hvis du finder et foto af f.eks. et maleri hos Wikimedia eller SMK, skal du også kreditere maleren/titel på maleriet/årstal.

12. HVORDAN AFREGNER MAN? Mht. stockbilleder så skal fotos fra gratis databaser som f.eks.

Unsplash ikke afregnes. Det skal stockbilleder fra ’microstockbureauer’ som f.eks. Shutterstock heller ikke. Hvis oplagstallet er meget højt (over 500.000 bøger), så skal man dog downloade det igen eller man skal købe en ‘extended license’.

Mht. redaktionelle billeder og stockbilleder købt hos ’betalingsbureauer’ så skal de først afregnes, når en bog er udkommet; dvs. man betaler kun for de billeder, man har brugt og ikke for downloads.

Faktureringen kan ske på forskellig måde. Hos Ritzau Scanpix kan man f.eks. selv fakturere. Det gør man ved at vælge hvilket projekt, man downloader til (f.eks. titlen på en bog) og en dato, hvornår den må sættes til fakturering (f.eks. når den udgives).

Så skal man blot markere, hvilke billeder, der er er blevet brugt.

Ofte får man en henvendelse fra et billedbureau efter et stykke tid ift. om downloads er blevet brugt. Så kan man sende en mail tilbage som denne: Emne: SV: Alamy Download Report Jul-Sep 2019 Hi Chris, Some of these images have been used for books, two are still pending.

You can send an invoice for the following images, used for books called: PS Praktisk Sprog W14CCF RRKGJ0 Der Sprung, Klar til prøven K23GN9 JP9MN4 C92HAH TWMDN9 Please send the invoices to invoice@lrforlag.dk att: Sara Barbou des Places The price agreed is 18 € pr image Best regards,

13. HVAD MÅ MAN IKKE IFT. FOTOS?

PUBLIC DOMAIN Hvis man falder over et amatørfoto på nettet, der er taget for mere end 50 år siden, må det gerne bruges. Så er det nemlig Public Domain. Hvis det er et professionelt foto, så er det dog beskyttet indtil 70 år fra ophavsmandens død – det samme gælder for malerier, kunstværker mm.

Hvad man gerne må eller IKKE må afhænger bl.a. af, hvilken type af billede det drejer sig om, hvad der er blevet betalt for, og hvad der er på billedet. Men generelt kan det være godt at følge disse tommelfingerregler:

•

Du må IKKE finde et foto på nettet og tro, at det godt må bruges så længe, at du krediterer det – de fotografiske rettigheder skal være clearede.

•

Du må IKKE billedmanipulere og ’klippe’ i redaktionelle billeder uden tilladelse fra fotograf eller billedbureau.

•

Du må IKKE genbruge (betalings)billeder fra bøger eller NEXT til markedsføring i f.eks. kataloger, messer, tv-spots, flyers mm. uden at have betalt for det (Dette gælder dog ikke forløbs- og bogforsider)

•

Du må IKKE bruge fotos af personer/virksomheder/logoer/ varemærker på en misvisende eller krænkende måde f.eks. i forbindelse med racisme, misbrug, terror mm. Dette gælder også for mange stockbilleder – tjek licensbetingelserne.

•

Du må IKKE bruge redaktionelle billeder som stockbilleder i en helt anden kontekst.

•

Du må IKKE bruge redaktionelle billeder af navngivne/identificerbare personer kommercielt uden tilladelse af enten den afbildede eller billedbureau.

•

Du må IKKE bruge fotos af kunstværker uden at sikre dig, at kunstnerens rettigheder også også er clearede – tjek med rettighedsteamet

•

Du må IKKE bruge redaktionelle fotos af personer på bogforsider, hvis ikke forsiden afspejler bogens indhold i tilstrækkelig høj grad - spørg evt. billedredaktøren.

•

Du må IKKE bruge filmstills eller videoer der ikke er uploadet af rettighedshaveren selv uden at cleare med rettighedsteamet.