Greb om analysen

greb om OLE ZOLTAN GÖLLER

ana lys en GREB OM ANALYSEN EN OPSLAGSBOG ALINEA

978872350232_Indhold.indd 2

05/08/13 10.39

OLE ZOLTAN GÖLLER

greb om ana lys en EN OPSLAGSBOG

ALINEA G R E B O M A N A LYS E N

9788723502322_Indhold.indd 1

1

06/08/13 21.55

Greb om analysen en opslagsbog Ole Zoltan Göller © 2010 Alinea, København - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Rikke Bay og Claus Sylvest Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Trykkeri: Livonia Print 2. udgave 2. oplag 2014 ISBN 978-87-23-50232-2 Denne 2. udgave 2013 indeholder væsentlige tilføjelser og ændringer i forhold til 1. udgave. www.alinea.dk I serien er udkommet: Greb om grammatikken Greb om analysen Greb om kanonforfatterne 1-2 Greb om stavningen Greb om kommaet og andre tegn Greb om kommaet og andre tegn. Øvehæfte Flere titler er under udarbejdelse.

9788723502322_Indhold.indd 2

15/07/14 09.26

INDHOLD Forord 4

Berettermodellen 84 Det gyldne snit 86 Nyhedstrekanten 87

Analysemodeller 5 Tekstanalyse! – Hvordan? 5 Billede 8

Guider 88

Essay 11

Bestemmelsesnøgle til artikler 88

Eventyr 14

Personkarakteristik 90

Fagtekst 19

Resumé og referat 91

Film 22

Motiv 92

Dokumentarfilm 23

Fremlæggelse 94

Kortfilm 27

Interview 96

Musikvideo 30

Skriftligt arbejde 96

Spillefilm 34

Boganmeldelse 99

Folkevise 38

Portræt 100

Hjemmeside 41 Journalistiske tekster 45 Biografi 51

Godt at vide 102

Lyd 55

Dyresymbolik 102

Lyrik 58

Farvesymbolik 104

Novelle 63

Fortællersynsvinkler 106

Reklame 67

Kommaregler 107

Annonce og outdoor-reklame 68

LIX-tal 110

Reklamefilm 71

Ordklasser 111

Roman 75

Sætningsled 113

Tegneserie 79 Stikord 115 Topmodeller 82 Aktantmodellen 82

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 3

3

05/08/13 10.39

FORORD Greb om analysen tilbyder en samling redskaber, som har til formål at gøre tekstanalyse lettere og mere tilgængelig. I bogens opslag præsenteres en lang række analysemodeller til brug ved analyse og fortolkning af de teksttyper og genrer, som eleverne i grundskolens udskoling og studerende i de gymnasiale uddannelser møder i undervisningen og til prøverne. Desuden indeholder Greb om analysen en stribe oversigter, tips og guider til danskrelevante situationer og discipliner. Greb om analysen er med andre ord en overskuelig og let tilgængelig opslags- og håndbog til danskfaget.

Ordet ’tekst’ bruges i Greb om analysen i bred betydning og betegner såvel skriftlige udtryk som visuelle og auditive produktioner samt blandingsformer.

Opslagene er organiseret i fire kapitler: Analysemodeller, Topmodeller, Guider og Godt at vide. Stikordsregister findes bagest i bogen.

Bogens analysemodeller må ikke opfattes som færdige opskrifter på vellykket tekstanalyse. Modellerne præsenterer derimod et udvalg af redskaber til, hvordan analyse af en given tekst eller genre kan gribes an. Tekster er forskellige, og analysen må hver gang tage udgangspunkt i netop de vinkler, der er relevante for den konkrete tekst. Hensigten med Greb om analysen er at foreslå en række indgangsvinkler, som kan lette åbningen af teksten og bryde den op i nogle brugbare bestanddele, som efterfølgende kan bidrage til fortolkningen af teksten.

Denne 2. udgave 2013 indeholder væsentlige tilføjelser og ændringer i forhold til 1. udgave.

4

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 4

05/08/13 10.39

ANALYSEMODELLER

ANALYSEMODELLER TEKSTANALYSE! Hvordan?

1. Læs teksten – flere gange! Det kræver disciplin at læse en tekst tre gange eller mere, men belønner sig under den efterfølgende analyse, fordi det kan være med til at give en dybere tekstforståelse. Det samme gælder naturligvis ved levende billeder, fx kortfilm, tv-reklamer og spillefilm, hvor et enkelt gennemsyn er for lidt til grundig analyse.

2. Bestem genren. Hver analysemodel i Greb om analysen indledes med en genrebeskrivelse. Tag udgangspunkt i teksten, genrebeskrivelserne og hvad du i øvrigt ved om genrer, og vælg den bedst egnede analysemodel.

Når man analyserer en tekst, er rækkefølgen ikke så vigtig. Men følger du nogenlunde rækkefølgen i analysemodellerne, vil du på en naturlig måde få overblik over detaljerne, hvorefter fortolkningen af teksten bliver lettere.

3. Præsentation. Titel, forfatter, årstal og udgivelsessted hører til det mere indledende, men skal noteres og bruges senere i analysen. Således er årstal ofte vigtige for analysen, mens forfatter og titel kan være vigtige for selve fortolkningen.

Lav et kort referat eller resumé af teksten. Det hjælper dig til at huske teksten bedre – både nu, og hvis du skal bruge teksten på et senere tidspunkt. I bøger findes informationerne til præsentationen i kolofonen, som er placeret enten forrest eller bagest i bogen.

4. Analyse. Selve analysen drejer sig om at dissekere teksten, dvs. splitte den op i bidder, finde det mest interessante

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 5

5

05/08/13 10.39

og udpege spor og motiver, der kan føre frem til en tolkning. Det kan fx være interessant at se nærmere på miljø, personkarakteristik, tid, fortællersynsvinkel, sprog, opbygning, udformning osv. – alt efter hvad det er for en tekst. Vurder altid ud fra teksten, hvilke punkter i analysemodellen der er de vigtigste, og vælg kun relevante punkter ud til analyse. Denne proces giver overblik over og indsigt i tekstens detaljer.

I den tekniske analyse er det meget vigtigt at lave præcise teksthenvisninger på alt, hvad du noterer dig. Det kan være sidetal og linjeangivelse, strofe, vers eller tidsangivelser, hvis der er tale om levende billeder eller lyd. På den måde samler du dokumentation for og underbygger dine udsagn om teksten og dens budskab.

5. Fortolkning. Punkt 1-4 er forudsætningen for dette femte trin i analysearbejdet med en tekst. Den tekniske analyse har givet overblik over detaljerne i teksten, og nu skal observationerne indgå i en samlet fortolkning.

Fortolkningen er med andre ord et begrundet bud på, hvad tekstens tema og evt. sidetemaer er, og hvad der er tekstens eller forfatterens budskab.

I forlængelse af fortolkningen er det vigtigt at få sat teksten ind i en sammenhæng, at perspektivere teksten. Når man perspektiverer, sammenligner man fx med lignende tekster fra samme tid eller om samme emne, med samfundssituationen, film om emnet o. lign. Dermed viser man, at man har forstået teksten og kan sætte den ind i en overordnet sammenhæng.

God fornøjelse!

6

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 6

05/08/13 10.39

Tekstanalysens faser

Gennemlæsning – mindst to gange

Genrebestemmelse TEKST Præsentation, fx • titel • forfatter • årstal • værk • referat •…

Fortolkning, fx • tema • tekstens problemer • kommunikationsforhold (afsender – budskab – modtager) • perspektivering • personlig vurdering •…

Analyse, fx • tid • sted • miljø • personer • opbygning • sprog • sværhedsgrad •…

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 7

7

05/08/13 10.39

BILLEDE Genren: Ordet billede dækker mange forskellige udtryk – fx kunstbillede, tegning, collage, fotografi eller stillbillede fra film og animation, computerskabt illustration osv. Uanset om billedet er skabt af en kunstmaler eller en fotograf, gør kunstneren brug af en række virkemidler, fx farver, lys, beskæring og perspektiv. Billedet er også udtryk for en stil – det kan fx være naturalistisk, surrealistisk, ekspressivt, abstrakt osv.

Når du skal analysere et billede, kan du fx komme ind på:

Husk altid at begrunde med konkrete observationer i billedet!

Præsentation • Type. Er det et maleri, en tegning, et foto, et reklamebillede, et computerskabt billede, en collage – eller noget andet? Er billedet masseproduceret eller kun fremstillet i ét eksemplar?

• Titel. Har billedet en titel, og passer den til billedet?

Hvorfor/hvorfor ikke?

• Beskriv billedet. Vær objektiv, og beskriv det, du ser. Del billedet op i forgrund, mellemgrund og baggrund. Hvilke personer/dyr/andre skabninger er på billedet? Hvor er de placeret? Beskriv dem meget grundigt, fx med hensyn til køn, ansigtstræk/kropssprog, humør, påklædning, alder, handling.

8

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 8

05/08/13 10.39

Analyse Gør rede for billedets opbygning, fx ud fra følgende: • Størrelse. Hvad er formatet – i evt. afbildning og i virkeligheden? Hvad betyder formatet for oplevelsen af billedet?

• Overskrift og anden tekst. Er der tekst i billedet? Hvor er den placeret, og hvilken betydning har den for billedet? Passer teksten til billedet? Beskriv teksten (skrifttype, størrelse, farve, indhold, tekstens funktion).

• Konstrueret eller naturligt? Er billedet manipuleret eller konstrueret til et formål, eller er det taget ud af den virkelige verden?

• Stil. Er billedet naturalistisk eller måske abstrakt? Hvad betyder stilen for din oplevelse af billedet?

• Motiv. Hvad er billedets hovedmotiv? Er det et nutidigt eller historisk billede? Hvordan kan man se det?

• Blikfang. Hvad fungerer som blikfang i billedet? Hvor er det placeret i billedet? Hvorfor?

• Farver. Gør rede for farverne og deres betydning for billedets udtryk. Hvilken symbolik ligger i farverne? Hvordan bidrager farverne til billedets budskab? Er der brugt komplementærfarver og kontrast – eller det modsatte?

Hvilken virkning har det?

• Lys. Er noget særligt belyst/i skygge i billedet? Hvorfor?

• Linjer. Er billedet konstrueret eller beskåret, så der er lodrette/ vandrette linjer, diagonale eller parallelle linjer, en midterakse eller ”et gyldent snit”? Hvilken betydning tilføjer linjerne billedet?

• Perspektiv og afstand. Er det fugle-, frø- eller normalperspektiv?

Wide/total/ halvtotal/nær/close up? Hvilken effekt opnås med det valgte perspektiv?

• Andet. Gør rede for andre ting ved billedet, der gør det specielt – fx malemåde, struktur eller overflade, beskæring, placering i medie eller omgivelser osv. Kom ind på, hvad det betyder for opfattelsen af billedet.

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 9

9

05/08/13 10.39

Fortolkning • Hvilke følelser/tanker sætter billedet i gang? Hvilken stemning kommer du i ved at se på billedet? Fortæller billedet en historie? Hvilken – og hvorfor?

• Kommunikationsforhold.

- Afsender. Hvem har skabt billedet? Hvornår?

Til hvilket formål?

- Budskabet. Hvad er hensigten med billedet?

Hvad vil skaberen fortælle? Virker det?

- Modtager/målgruppe. Hvem når billedet ud til (modtager)?

Hvem er det beregnet til (målgruppe)?

• Perspektivering. Sammenlign billedet med lignende billeder eller andre medier med samme budskab eller i samme stil etc. Hvad betyder billedet for dig, for verden, for fremtiden? Kan billedet relateres til noget aktuelt, noget samfundsmæssigt eller andet?

• Personlig vurdering. Hvad synes du om billedet? Hvordan virker det på dig? Begrund.

N

HENVISNINGER DET GYLDNE SNIT S. 86 DYRESYMBOLIK S. 102 FARVESYMBOLIK S. 104 FILM S. 22 REKLAME S. 67

10

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 10

05/08/13 10.39

ESSAY Genren: Et essay er en kort, subjektiv tekst, hvor forfatteren udtrykker sine tanker og meninger om et emne, som kan være alt mellem himmel og jord. Det er kendetegnende for essayet, at forfatteren skriver om problemstillinger uden at kende til den fulde sandhed om emnet. Dermed lægges der op til, at læseren selv skal tænke og tage stilling. Et essay kan udformes på mange måder og bl.a. ligne andre genrer, fx eventyr, læserbrev, lyrik osv. Der er ingen grænser for sproglige virkemidler i et essay, og sproget har ofte et personligt præg.

Når du skal analysere et essay, kan du fx komme ind på:

Husk altid at begrunde med eksempler fra teksten!

Præsentation • Titel. Hvad er titlen? Hvilken betydning har titlen i forhold til essayets indhold?

• Forfatter. Hvad kender du til forfatteren? Hvornår er det skrevet? Hvor er det fra?

• Referat. Referer essayet med dine egne ord.

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 11

11

05/08/13 10.39

Analyse • På hvilken måde er essayet udformet? Ligner det fx andre genrer? Hvilke?

• Tid. Hvilken historisk tid er essayet fra? Hvad betyder det for essayet?

• Miljø. Hvilket miljø beskrives (bolig, mennesker, samfund)? Er essayet neutralt eller vurderende i sin beskrivelse? Er miljøet vigtigt i forhold til essayets budskab?

• Personkarakteristik. Hvem er hovedpersoner, og hvem er bipersoner – hvis der optræder personer? Hvordan er personerne karakteriseret? Fx med hensyn til alder, udseende, egenskaber, væremåde, holdninger, job, selvopfattelse og forfatterens opfattelse.

• Fortællersynsvinkel. Gør essayet brug af ydre, indre, kombineret, alvidende fortæller eller jegfortæller? Opnås der noget med valget af synsvinkel?

• Sprog. Har forfatterens sproglige valg betydning for essayets budskab? Det kan fx være: - Sproglig stil, fx højtidelig eller lav stil, almindelig stil eller talesprog, ironi.

- Ordvalget, fx brug af tillægsord, fremmedord, klicheer, metaforer, slang, floskler, positive/negative ord osv.

• Opbygning og spænding. Hvordan er essayet bygget op?

Er det fx noget spændende, interessant, tankevækkende eller uhyggeligt, der er drivkraften i essayet? Er det måske bygget op som en tankerække? Hvordan virker det?

12

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 12

05/08/13 10.39

Fortolkning • Målgruppe. Hvem henvender essayet sig til? Hvordan fremgår det? Vurder evt. om LIX-tallet stemmer overens med målgruppen.

• Tekstens problemstillinger. Hvilke emner nævnes i teksten? Hvad er problemstillingen? Har forfatteren en forklaring? Har du? Hvad ønsker forfatteren, at vi tager stilling til? Er det aktuelt?

• Tema og budskab. Hvad er hovedtemaet, dvs. det vigtigste essayet drejer sig om? Er der sidetemaer, dvs. andet som det også drejer sig om? Hvilke? Hvad er forfatterens budskab eller hensigt med essayet?

• Fortolkning og perspektivering. Hvilke tanker sætter essayet i gang hos dig? Har du læst, set eller hørt om emnet før, og kan du sammenligne det med noget, du kender til? Hvad er din mening om essayet og dets budskab?

N

HENVISNINGER EVENTYR S. 14 FORTÆLLERSYNSVINKLER S. 106 GUIDE TIL PERSONKARAKTERISTIK S. 90 GUIDE TIL RESUMÉ OG REFERAT S. 91 JOURNALISTISKE TEKSTER S. 45 LIX-TAL S. 110 LYRIK S. 58

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 13

13

05/08/13 10.39

EVENTYR (folke- og kunsteventyr) Genren: Man deler eventyr op i to hovedgenrer, nemlig folkeeventyr og kunsteventyr. Karakteristisk for begge typer eventyr er de særlige eventyrtræk. Fx begyndelsen ”Der var engang ...”, slutningen ”og de levede lykkeligt til deres dages ende” samt brug af tallene 3, 7, 9, 13, fx tre prøver, tre brødre, syv dage og syv nætter osv.

På næste side kan du se, hvad der kendetegner de to typer eventyr: > > >

14

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 14

05/08/13 10.39

Folkeeventyr

Kunsteventyr

Forfatteren er ukendt!

Eventyret er en mundtligt overleveret fortælling fra og til almindelige mennesker. De ældste er tilbage fra 1200-tallet, og de blev nedskrevet i omkring 1600-tallet.

Folkeeventyrenes funktion var at opdrage, være kritiske og give håb om fx held, rigdom og lykke.

Forfatteren er kendt!

Fx H.C. Andersen og brødrene Grimm. Ofte er kunsteventyrene baseret på folkeeventyr, som forfatteren har skrevet sin egen version af.

Komposition

Lige tidslinje uden spring i tid, dvs. kronologisk.

Der kan være både spring i tid og flere parallelle handlingsforløb.

Fortælleteknik

Ofte meget handling og meget få beskrivelser.

Handlingerne ligger i forlængelse af hinanden.

Landskaber, handling og følelser beskrives ofte grundigt. Mange beskrivende tillægsord.

Ofte ukendt.

Ofte kendt.

Personerne er flade, dvs. de beskrives meget overfladisk. De er ofte tydeligt kategoriserede som enten onde og gode, kloge eller dumme osv.

Personerne er runde. De er velbeskrevne, fx med mange tillægsord, og de har følelser og tydelige karaktertræk.

Sproget er ikke flydende og kan være præget af gentagelser.

Sproget er flydende og rigt på nuancer.

Oprindelse

Sted Personerne

Sprog

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 15

15

05/08/13 10.39

Når du skal analysere et eventyr, kan du fx komme ind på:

Husk altid at begrunde med eksempler fra teksten!

Præsentation • Hvilket eventyr? Er det et folkeeventyr eller et kunsteventyr? Begrund.

• Titel og forfatter. Hvad er eventyrets titel? Hvad siger titlen om eventyret? Hvad kender du til forfatteren? Er eventyret typisk for forfatteren eller for den tid og det miljø, forfatteren lever eller har levet i?

• Handling. Giv et referat af eventyret.

Analyse • Eventyrtræk. Hvilke typiske eventyrtræk indeholder teksten? Fx tallet tre, prinsesse, prins, prøvelser, kongerige, særlige væsener, fantasivæsener eller objekter med specielle kræfter, fx synske hekse, trolde, magiske stave osv.

• Personkarakteristik. Hvem er hovedpersoner, og hvem er bipersoner? Hvordan er disse karakteriseret med hensyn til fx alder, udseende, egenskaber, væremåde, holdninger, arbejde/titel, selvopfattelse, fortællerens opfattelse? Er personerne runde eller flade?

• Miljø og sted. Hvor foregår handlingen? Hvilket miljø beskrives (bolig, mennesker, samfund)? Er miljøbeskrivelsen neutral eller vurderende? Er miljøet vigtigt for handlingen? Hvorfor/hvorfor ikke?

16

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 16

05/08/13 10.39

• Besjæling og personificering. Er der ting eller dyr, som bliver beskrevet som om de var mennesker, fx blomsten nejer, skorstenen puster (besjæling)? Er der talende/tænkende ting og dyr (personificering)?

• Modsætninger. Beskriv eventyrets modsætninger, fx ond/god, dum/klog, smuk/grim.

• Aktantmodellen. Hvordan er forholdet mellem de enkelte personer i eventyret? Sæt eventyrets personer ind i aktantmodellen.

• Følelser. Hvilke følelser findes i eventyret? Kærlighed, had, jalousi, frygt, glæde, misundelse, afmagt, andet?

• Fortællersynsvinkel. Beskriv fortællersynsvinklen. Er fortælleren pålidelig? Kommenterer fortælleren sin historie?

Fortolkning • Tema og budskab. Hvad er hovedtemaet, dvs. det vigtigste eventyret drejer sig om? Er der sidetemaer, dvs. andet som det også handler om? Hvilke? Er der et motiv i eventyret?

Hvad er budskabet med eventyret? Har eventyret en morale?

• Målgruppe. Kan eventyret bruges af både børn og voksne?

Kan eventyret forstås på flere niveauer, og kan børn og voksne tænkes at få noget forskelligt ud af eventyret?

Begrund!

• Perspektivering. Hvilke tanker sætter eventyret i gang hos dig? På hvilke punkter kan eventyret relateres til virkeligheden? Kan du sammenligne eventyret med andre eventyr, tekster, film, spil, andet?

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 17

17

05/08/13 10.39

• Illustrationer. Er eventyret illustreret? Fortæl om illustrationerne. Passer de til eventyret? Er de lavet til eventyret?

• Personlig mening. Hvad er din mening om eventyret?

Hvad er din mening om eventyr generelt? Begrund.

N

HENVISNINGER AKTANTMODELLEN S. 82 FORTÆLLERSYNSVINKLER S. 106 GUIDE TIL MOTIV S. 92 GUIDE TIL PERSONKARAKTERISTIK S. 90 GUIDE TIL RESUMÉ OG REFERAT S. 91

18

G R E B O M A N A LYS E N

978872350232_Indhold.indd 18

05/08/13 10.39

978872350232_Indhold.indd 1

05/08/13 10.39

greb om

Greb om analysen er en overskuelig opslagsbog til tekstanalyse. Bogen præsenterer en lang række analysemodeller til brug ved analyse og fortolkning af de teksttyper og genrer, som elever i grundskolen og i de gymnasiale uddannelser møder i undervisningen og til prøverne.

GREB OM ANALYSEN byder desuden på en række oversigter og guider til danskrelaterede situationer og discipliner.

Det enkelte opslag består af genrebestemmelse, forslag til tekstanalytisk fremgangsmåde og fortolkning samt henvisninger til relevante modeller og opslag.

Ny, udvidet udgave.

W W W. A L I N E A . D K