Greb om forfatterne by Alinea

greb om forfat ter ne KARSTEN MØLLER OG KAI J. AARSØ

GREB OM FORFATTERNE FRA THOMAS KINGO TIL VITA ANDERSEN EN OPSLAGSBOG ALINEA

9788723046116_indhold.indd 1

13/11/13 10.41

greb om forfat terne KARSTEN MØLLER OG KAI J. AARSØ

FRA THOMAS KINGO TIL VITA ANDERSEN EN OPSLAGSBOG ALINEA

9788723046116_indhold.indd 1

13/11/13 10.41

Greb om forfatterne fra Thomas Kingo til Vita Andersen en opslagsbog Karsten Møller og Kai J. Aarsø © 2014 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Forlagsredaktion: Claus Sylvest Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Forfatterfotos: Polfoto og Scanpix Trykkeri: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2014 ISBN 978-87-23-04611-6 Forfatterportrætter: © Scanpix: Thomas Kingo, Hans Adolf Brorson, Amalie Skram (malt af Leis Schelderup), J.P. Jacobsen, Hans Kirk, Kim Malthe-Bruun, Hans Scherfig, Poul Henningsen, Jens August Schade, Piet Hein Leonora Christina, Rosenborg Slot, Emil Aarestrup, Det Kgl. Bibliotek © POLFOTO: Johannes Ewald (malt af E. Pauelsen), Gustaf Munch-Petersen, Kaj Munk, Rudolf BrobyJohansen, Frank Jæger, Leif Panduro, Anders Bodelsen, Villy Sørensen, Martha Christensen, Inger Christensen, Vita Andersen

I serien er udkommet: Greb om grammatikken Greb om analysen Greb om kanonforfatterne 1-2 Greb om stavningen Greb om kommaet og andre tegn Greb om kommaet og andre tegn. Øvehæfte Greb om fagteksterne Greb om forfatterne fra Thomas Kingo til Vita Andersen Flere titler er under udarbejdelse www.alinea.dk

9788723046116_indhold.indd 2

25/11/13 14.47

INDHOLD Forord 4 Thomas Kingo 6 (1634-1703) Leonora Christina 17 (1621-1698) Hans Adolf Brorson 20 (1694-1764) Johannes Ewald 30 (1734-1781)

Poul Henningsen 117 (1894-1967) Rudolf Broby-Johansen 125 (1900-1987) Hjerte, smerte og eftertænksomhed 130 Jens August Schade 131 (1903-1978) Piet Hein 136 (1905-1996) Frank Jæger 142 (1926-1977)

Emil Aarestrup 44 (1800-1856)

Leif Panduro 150 (1923-1977)

Amalie Skram 60 (1846-1905)

Anders Bodelsen 166 (f. 1937)

J.P. Jacobsen 71 (1847-1885)

Villy Sørensen 180 (1929-2001)

Krig og besættelsestid 85 Gustaf Munch-Petersen 86 (1912-1938) Kaj Munk 90 (1898-1944) Kim Malthe-Bruun 96 (1923-1945) Hans Scherﬁg 102 (1905-1979)

Billeder af virkeligheden 195 Martha Christensen 197 (1926-1995) Inger Christensen 201 (1935-2009) Vita Andersen 207 (f. 1944) Minileks med tidslinjer 210 Citerede tekster 224

Arbejdsliv og samfundskritik 112 Hans Kirk 113 (1898-1962)

9788723046116_indhold.indd 3

13/11/13 10.41

FORORD Greb om forfatterne fra Thomas Kingo til Vita Andersen er en opslagsbog til dig i grundskolens ældste klasser, i ungdomsuddannelserne og til andre, som har behov for at genopfriske viden eller læse om danske forfattere. Det er bogens ærinde at give dig et hurtigt overblik over 23 forfattere fra Thomas Kingo over Gustaf Munch-Petersen og Kim Malthe-Bruun til Leif Panduro, Villy Sørensen og Vita Andersen. Fire opslag er tematiske, idet de omhandler Arbejdsliv og samfundskritik, Krig og besættelsestid, lyrikere med Hjerte, smerte og eftertænksomhed og Billeder af virkeligheden. Hvert opslag giver et grundigt indblik i • forfatterens baggrund og liv • forfatterskabet • forfatterens vigtigste værker • litterære begreber, stilistiske træk og virkemidler • citater fra forfatterens værker • forfatterens samtid • ord- og begrebsforklaring.

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 4

13/11/13 10.41

Bogen kan anvendes i undervisningen, til selvstændig læsning eller i forbindelse med fordybelse i hele forfatterskaber. Bagerst i bogen ﬁndes et minileks med uddybende forklaringer på en række større begreber og perioder, som omtales under forfatterafsnittene, for eksempel fascisme, klassicisme og socialrealisme. En tidslinje placerer forfatterne i litteraturhistorien og nævner vigtige enkeltårstal.

FORORD

9788723046116_indhold.indd 5

13/11/13 10.41

THOMAS KINGO (1634-1703) THOMAS HANSEN KINGO – en af vores store salmedigtere – levede som præst og siden hen som biskop. Men det var ikke kun præstegerningen, der fyldte hans liv. Livslyst, humor, kampgejst og et heftigt temperament fyldte godt i hans tilværelse.

Fra Skotland til Slangerup

ventebrev: dokument, der sikrer en et bestemt embede, når det bliver ledigt

Thomas Kingos farfar flyttede fra Skotland til Slangerup, hvor han ernærede sig som væver, og det var i Slangerup, Thomas kom til verden. Thomas’ skolegang foregik i Frederiksborgs Latinskole, og efter studentereksamen i 1654 begyndte han at læse teologi. Fire år senere blev han cand. theol., men fik ikke noget præsteembede i første omgang. Han måtte arbejde som huslærer, og i 1665 fik han ventebrev på stillingen som præst i fødebyen Slangerup. Her blev han præst i 1668, og i 1677 blev han udnævnt til biskop på Fyn.

Temperamentet Da Kingo var huslærer på godset Vedbygård, lærte han at fægte, hvilket kom ham til gavn, da en svensk soldat ville stjæle en hest. Kingo råbte ham an, og de begyndte at fægte. Den svenske soldat var så uheldig at snuble og måtte derfor tage ﬂugten. Soldaten kom dog tilbage og skød Kingo bagfra. Kuglen gik ind i kinden og ud gennem munden

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 6

13/11/13 10.41

Ægteskaberne Thomas Kingo var gift tre gange. I de to første ægteskaber var Kingo blevet gift med enker, der var ældre, end han selv var. Det tredje ægteskab var med den 30-årige Birgitte Balslev, hvem Kingo nogle år før brylluppet havde sendt nogle bindebreve. Ægteskabet blev meget lykkeligt. Kingo var da selv 60 år gammel. I sit andet ægteskab blev Kingo stedfar til Jacob Worm. Jacob Worm og Thomas Kingo havde et noget anstrengt forhold til hinanden. Jacob blev præst, men fik ikke de embeder, han havde ønsket sig. Han begyndte derfor at skrive forskellige smædedigte, og han gjorde også grin med personer i sine prædikener – selv Kingo blev offer for hans smædedigte. På et tidspunkt blev Jacob Worm fængslet for sine skriverier og endda dømt til døden. Kingo gik dog i forbøn for ham, og det endte med, at Jacob Worm i 1681 blev forvist til Trankebar, hvor han døde. Selv fik Thomas Kingo ingen børn.

THOMAS KINGO

på Kingo; skuddet var ikke livsfarligt, men var til stor gene for Kingo resten af livet. Temperamentet kom til udtryk i nogle stridigheder, Kingo ﬁk med myndighederne. Mange gange skrev han breve med kritik af det administrative system. En biskop var nemlig forpligtet til at rejse rundt og foretage visitats og derefter skrive en udførlig rapport.

visitats: biskoppen ser til, at præsterne passer deres arbejde, som de skal

bindebrev: dekoreret brev på vers, der også kunne indeholde en gåde, en slags frierbrev

smædedigte: ondskabsfuldt digt om en person

Trankebar: tidligere dansk koloni ved Indien

Kongehuset Danmark blev styret som en enevældig stat, og de beslutninger, der blev truﬀet, stod ikke til diskussion. Kongen havde derfor stor indﬂydelse på blandt andet udnævnel-

THOMAS KINGO

9788723046116_indhold.indd 7

13/11/13 10.41

Aandelige Sjungekor: åndeligt syngekor

ser, og derfor var det vigtigt at holde sig på god fod med statsmagten, hvis man ville frem. Da Christian 5. (16491699) blev kronet i 1670, skrev Kingo hyldestdigtet Hosianna, hvori han understreger, at han er tilhænger af den ny styreform enevælden. Aandelige Sjungekor I (1674) blev ligeledes tilegnet kongen. Kingo hyldede også kongehuset på anden vis. Han skrev for eksempel den tekst, der står på Niels Juels statue i Holmens Kirkes kapel. Niels Juel (1629-1697) var admiral og mest kendt for slaget i Køge bugt mod den svenske ﬂåde i 1677. Niels Juel nød meget stor anseelse hos kong Christian 5. „Stå vandringsmand og sku en søhelt an i sten, og er du selv ej ﬂint, ær da hans døde ben!“

Modersmålet

sarkofag: ligkiste af sten, der står på gulvet

Det sprog, de intellektuelle anvendte på skrift, var som regel latin. Men Thomas Kingo gik ind for, at man benyttede sig af det danske sprog, og dronningen, Charlotte Amalie (1650-1714), der var født i Tyskland, talte jo dansk. Derfor skrev Kingo: „Eders Majestæt gør mange af dem skamrøde, der har (måske i tredive år) ædt fædrelandets brød i Hans Majestæts tjeneste, og dog ikke har lært tredive danske ord.“ Om dem, der ikke ville benytte sig af det danske sprog, sagde Kingo ironisk „de betragter det som et vadmelssprog, de ej gider tage på deres silketunger.“ Thomas Kingo døde i 1703 og ligger begravet i en sarkofag i Fraugde Kirke på Fyn.

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 8

13/11/13 10.41

FORFATTERSKAB Thomas Kingo er sammen med Brorson (se s. 20), Ingemann (se Greb om kanonforfatterne bd. 1) og Grundtvig (se Greb om kanonforfatterne bd. 1) vores største salmedigtere. Det var i tiden på Fyn, Kingo for alvor begyndte at digte de salmer, han er blevet så kendt for. I sine ungdomsår havde han dog skrevet adskillige skæmtedigte (humoristiske digte), hyrdedigte (kærlighedsdigte) og lejlighedsdigte.

Skæmtedigte En af Kingos venner havde mistet en tyr, hvilket ﬁk Kingo til at skrive et sørgedigt, om end digtet har en meget humoristisk drejning. Digtet er skrevet, som om det er de efterladte køer, der på højtidelig vis beretter om de bedrifter, tyren har foretaget sig fra dens ungdom til den gammel og mæt af dage lader sig kastrere og derefter drukner sig i Sæbygårds karpedam. Det humoristiske og erotiske spiller en stor rolle i digtet. Først læser man Kingos indledning, derefter følger køernes klagedigt. Sæbygårds koklage Over deres hornmægtige og klovagtbare tyrgilding, som forleden den 22. august 1665, der af nattens blege dronning havde taget logement udi tyrens hus, ved en uformodet død hastig blev henrykket; skrevet af T. H. Kingo.“

karpedam: dam på herregårde, hvor man opdrættede karper

gilding: kastreret logement: bolig

Vi hornede køer til Sæbygård ... Vor gamle kalvefar der sit liv dog måtte sætte hans store krop og knogler her

THOMAS KINGO

9788723046116_indhold.indd 9

13/11/13 10.41

førlemmet: udstyret med et stort kønslem

springes: parres

indbildning: forventning

ved døden blev trætte. Bør vi da ej da som andre dyr med rette jo beklage en så førlemmet tyr en elefantes mage... ... Hvordan jeg kunne lugte ud om koen skulle springes at deraf mangen herlig stud til veje kunne bringes ... ... Gravskrift Her ligger tyr til Sæbygård. Imod enhvers indbildning. Som gjorde kalve mange år Og døde dog som gilding.“ (Uddrag af Sæbygårds koklage, 1665) Gæt hvis ønske er et meget sanseligt digt, hvori Kingo lader en kvinde udtrykke sin længsel efter Kingo. I dag ville man sige, at digtet emmer af sex.

kakkelvrå: krog, hvor ovnen står blommer: blomster

Gæt hvis ønske O! Var mit skød en kakkelvrå, når frossen Kingo kommer, lyksalig jeg mig sagde da for alle rosens blommer. O! Var min kind en kakkelovn for Kingos kolde næse, den stegtes da, til den blev brun, ja, gerne af ilden hvæsed.

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 10

13/11/13 10.41

O! Var min barm en kakkeltud, mig Kingo nytte skulle, sin lommemad og hvedestrud der måtte tø til fulde. (Uddrag af Gæt hvis ønske, 1667)

kakkeltud: tud på en kande hvedestrud: lille hvedebrød

Hyrdedigte Hyrdedigtene, der er kærlighedsdigte, er typiske for perioden. Digtene er en fremhævelse og hyldest til „den udkårne kvinde“, og digtene har derudover også en erotisk undertone. Thomas Kingo skrev også sådanne hyrdedigte, og inden sit første ægteskab med enken efter Peter Worm, Sille Balkenborg, havde han skrevet hende hyrdedigtet Chrysillis. Chrysillis Chrysillis du min verdens guld min én og ønskeskat, mit lys i lykkens nat kom nærmere hid, o hjerte huld og læg dit øre til jeg for dig synge vil lykkens sang lykkens gang vil jeg vise uden fejl hvor du mig jeg og dig skue må som i et spejl solen skal ikke nå de vester vande blå ej hænge lysen lok på stjerneﬂok før jeg Chrysillis har

Chrysillis: (græsk): den lille gyldne

hid: her henad huld: gode, nådige

skue: ser

THOMAS KINGO

9788723046116_indhold.indd 11

13/11/13 10.41

bar: klart

gjort det for verden bar hvor højt jeg elsker dig bestandigt.“ (Chrysillis, 1667)

Salmer

forknyt modløs udlændiske: udenlandske, her fremmede sprog

sorrig: sorg

Mange af de salmer, man sang i kirken, var oversatte salmer, og det passede ikke Kingo. Han udtalte da også: „De danskes ånd er dog ikke så fattig og forknyt, at den jo kan stige lige så højt imod himmelen som andres, alligevel at den ikke bliver ført på fremmede og udlændiske vinger.“ Kingo ﬁk til opgave at samle danske salmer til brug i kirken, og det resulterede i Kingos salmebog 1699. I denne salmebog er der 300 salmer, hvoraf de 85 er af Kingo selv. Salmerne var inddelt efter årstiderne og efter morgen- og aftensalmer. Denne salmebog blev brugt ﬂere steder i Jylland helt op til 1960’erne. Den stilretning, der er karakteristisk for Kingos tidsalder, kaldes barokken. Det er en periode med store modsætninger. Krige, økonomiske problemer og kamp om magten præger samfundet, og det giver sig udslag i den stil, kunstnerne benytter sig af. Mange af Thomas Kingos salmer er bygget op omkring modsætninger med det formål at understrege, vi mennesker er for intet at regne i forhold til Gud. Kingos Gud er en enevældig og hård Gud, hvorimod en anden stor salmedigter, Hans Adolf Brorson (se s. 20), opfatter Gud som nådens Gud og Jesus som den lidende frelser. Sorrig og glæde kan opfattes som Kingos egen usikkerhed ved tilværelsen, og hvor foranderlig verden kan være. Da

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 12

13/11/13 10.41

han skrev salmen, var hans ven Peder Schumacher Griffenfeld blevet fjernet fra magten efter at have været landets mægtigste mand næst efter kongen. Sorrig og glæde Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad, medgang og modgang hinanden tilråbe, solskin og skyer de følges ad. Jorderigs guld er prægtig muld, himlen er ene af salighed fuld.

Griffenfeld: kong Frederik 3.’s fortrolige sekretær, skrev Kongeloven i 1665. I 1676 anklaget og dømt for korruption, majestætsfornærmelse og landsforræderi hobe: sammen rad: ved siden af hinanden

Krone og scepter i demantspil lege, leg er dog ikke den kongelig dragt. Tusinde byrder i kronerne veje, Tusindfold omhu i scepterets magt. Kongernes bo er skøn uro, himlen alene gør salig og fro.

muld: jord

Alle ting har sin foranderlig lykke, alle kan ﬁnde sin sorrig i barm. Tit er et bryst under dyrebart smykke opfyldt af sorrig og hemmelig harm. Alle har sit, stort eller lidt, himlen alene for sorgen er kvit.“ (Tre første strofer af Sorrig og glæde, 1681)

demantspil: spiller om magten (egl.: et brætspil)

salighed: lykke scepter: udsmykket stav, tegn på en konges værdighed

tusindfold: tusind gange fro: glad harm: vrede

THOMAS KINGO

9788723046116_indhold.indd 13

25/11/13 14.50

STILISTISKE TRÆK I ungdomsdigtene er det det humoristiske og indimellem også det erotiske, der angiver stemningen i digtene. I salmerne derimod er det menneskets forfængelige og kaotiske liv, der stilles over for den almægtige Guds magt.

SÆBYGÅRDS KOKLAGE Humor

Bør ej da vi som andre dyr med rette jo beklage en så førlemmet tyr en elefantes mage ...“ Erotik førlemmet: udstyret med et stort kønslem

en så førlemmet, agtbar tyr“

GÆT HVIS ØNSKE Humor

O! Var min kind en kakkelovn for Kingos kolde næse, den stegtes da, til den blev brun, ja, gerne af ilden hvæsed.“ Erotik kakkelvrå: krog, hvor ovnen står

O! Var mit skød en kakkelvrå, når frossen Kingo kommer“

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 14

13/11/13 10.41

SORRIG OG GLÆDE Modsætninger

Sorrig og glæde de vandre til hobe lykke og ulykke de gange på rad medgang og modgang hinanden tilråbe, solskin og skyer de følges ad. Jorderigs guld er prægtig muld, himlen er ene af salighed fuld.“

Hovedværker • Sæbygårds koklage (1665) • Aandelige Sjungekor I (1674) • Aandelige Sjungekor II (1681) • Kingos salmebog (1699)

SAMTIDEN I Danmark er 1600-tallet præget af krige med Sverige, en byggelysten kong Christian 4., dårlig økonomi og et statskup, der i 1660 havde til formål at indføre enevælden. Det er under disse ydre rammer, Thomas Kingo og andre kunstnere præger kunsten med den stilretning, der kaldes barokken. Med enevældens indførelse ﬁk kongen magten uden at skulle tage hensyn til rigsrådet (adelen). Hvad kongen sagde, var lov. Danske Lov (1683) blev indført som en samlet lov for hele riget. De tidligere love - landskabslovene - blev afskaﬀet. Det var også i denne lov, der blev indført samme mål og vægt for hele landet.

THOMAS KINGO

9788723046116_indhold.indd 15

13/11/13 10.41

Man skulle ikke være i tvivl, og det gav sig udslag i fx parkarkitekturen. Parker blev anlagt strengt symmetrisk, så man ikke var i tvivl om, hvilken vej man skulle gå. Stierne var ikke snoede, men lige og vinkelrette. Memento mori (husk døden) er et udtryk, der er karakteristisk for perioden. Gravsten bliver for eksempel udsmykket med et kranie, korslagte knogler og latinske sætninger som memento mori. Livet her på jorden er forgængeligt, men du skal huske at leve et gudfrygtigt liv her på jorden for at opnå den evige lyksalighed. Kingos salmer er bygget op omkring modsætninger netop for at understrege, at sådan er det jordiske liv, men i himlen er der kun lykke, og melodierne blev holdt strengt i dur og mol.

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 16

13/11/13 10.41

LEONORA FOLKEEVENTYR CHRISTINA

Leonora Christina en stærk kvinde EN AF TIDENS STORE personligheder var Christian 4.’s datter Leonora Christina. Også hun kom til at opleve store modsætninger på sin egen krop. Som datter af Christian 4. optrådte hun ofte ved sin fars side som landets førstedame. Hun var belæst, var dygtig til latin, og hun talte fransk. Den respekt, hun mødte som kongens datter, blev afløst af forhånelse og ydmygelse, da det viste sig, at hendes mand, Corfitz Ulfeldt, var landsforræder. Corfitz Ulfeldt havde ført hemmelige forhandlinger med svenskerne, mens Danmark var i krig med Sverige. Efter forskellige episoder, lykkedes det Corfitz Ulfeldt at flygte til udlandet, mens Leonora Christina blev fanget. Herefter sad hun fængslet i Blåtårn i 22 år. Under sit fangenskab i Blåtårn skrev hun Jammersmindet, der er at betragte som en dagbog. Hun beskriver blandt andet sit forhold til dronning Sofie Amalie, der var gift med Leonora Christinas bror, Frederik 3. De to kvinder kunne ikke udstå hinanden. Leonora Christina beskriver Sofie Amalies sidste dage: „Døden ville ikke vente kongelig majestæts ankomst, at den kongelige fru moder kunne sige ham et ord. Livet havde hun endda, sad på en stol, men målløs, og lidt derefter opgave hun sin ånd“. I Jammersmindet skriver Leonora Christina ikke kun prosa, men også digte.

Blåtårn: fængsel på Københavns Slot, der lå, hvor Christiansborg ligger i dag

LEONORA CHRISTINA

9788723046116_indhold.indd 17

13/11/13 10.41

forkynde: tale om agt: hensigt

omspændte: omfattede

toede: rensede

„Et morgendigt Min tunge skal med stemme forkynde sjælens agt, som ej i dag vil glemme at prise Guds almagt, og takke skaberen blid, som sine vægtere sendte. Mit leje de omspændte, mig vogtede med ﬂid.“ (Et morgendigt, 1663) Efter digtet skrev hun „Med det stykke kridt fordrev jeg ofte tiden, malede dermed på et stykke bræt og på bordet, toede det af igen, gjorde rim og digtede salmer. Den første var denne, hvilken jeg dog havde digtet, længe førend jeg ﬁk kridt. Jeg sang den aldrig, men læste den for mig selv. Og digtede jeg den samme år, jeg blev fanget, den 8. oktober.“

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 18

13/11/13 10.41

Vigtige begivenheder • Trediveårskrigen 1618-1648, krig, hvori Danmark deltog, mellem europæiske lande • Corfitz Ulfeldt udnævnes til rigshofmester (øverste embedsmand efter kongen) • Christian 4. dør 1648 • Karl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 mod Sverige • Enevældens indførelse 1660 • Kongeloven 1665, der omhandler den enevældige konges magt • Skånske krig og slaget i Køge Bugt 1675-1679 • Griffenfeld styrtes 1676 • Ole Rømer opdager lysets hastighed • Leonora Christina fængsles (1663) og løslades (1685)

LEONORA CHRISTINA

9788723046116_indhold.indd 19

13/11/13 10.41

HANS ADOLF BRORSON (1694-1764)

rare klenodie: sjældne og værdifulde genstand

amtsforvalter skatteopkræver i en region

„Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise! Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise.“ (Fra Troens rare klenodie, 1739) HANS ADOLF BRORSON er sammen med Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig de helt store danske salmedigtere. En omtumlet barndom og ungdom og personlige tragedier gjorde ham depressiv, hvorfor det var troen på Gud, der blev drivkraften i hans salmedigtning. Da Hans Adolf var ni år gammel, døde hans far, hvorfor hans mor „for sine faderløse børns skyld“ giftede sig med efterfølgeren i præsteembedet. Det lå i kortene, at Hans Adolf skulle være præst. Både hans far og farfar havde været præster, og han påbegyndte da også efter endt skolegang i Ribe Skole det teologiske studium i København. Hans interesse gik imidlertid mere i retning af historie og ﬁlosoﬁ, og han tog i 1717 efter en depression hjem til Ribe uden at have taget nogen embedseksamen.

„En inderligere omgang med Gud i Kristus“ Samme år blev han huslærer hos sin morbror, der var amtsforvalter i Løgumkloster. Tiden hos morbroren skabte ro i han sind. Væk fra studiemiljøet i København oplevede han i Løgumskloster en

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 20

13/11/13 10.41

H. A. BRORSON

ensomhed, som bragte ham til „en inderligere omgang med Gud i Kristus“, og ved en svigerindes død skrev han et digt, hvori han omtaler graven som „vort søde hvilerum, vort legems aftægtsbo og længsels hovedsum“. Brorson fandt i denne periode ro og stærk tro i pietismens religiøse anskuelse (se Samtiden s. 28) og tog til København for at afslutte sit teologistudium. I 1721 ﬁk han præsteembede i Randrup, hvor han levede nogle lykkelige år. I 1729 kom han til Tønder i Sønderjylland, hvor Brorson blev „dansk og tredje præst“ (første og anden præst prædikede på tysk). Det var her, Brorson begyndte at skrive danske salmer, fordi menigheden sang på tysk, selv om Brorson prædikede på dansk.

aftægtsbo: i vore dage en pensionistbolig

Længsel efter døden I 1722 var Brorson blevet forlovet med sin kusine Katrine, med hvem han fik 13 børn. Katrine døde i barselsseng, og derudover mistede Brorson 10 børn. Han giftede sig igen og fik flere børn. Tungsindet og det depressive, der prægede hans hverdag, overskyggedes af det engagement, han lagde for dagen, når han prædikede. Hans prædikener var optimistiske og med humor, og han blev så populær en prædikant, at der ikke altid var plads til alle på kirkebænkene. Døden fyldte meget i hans liv og i hans digtning, og Brorson så det som en lettelse, at døden var uundgåelig. Man behøvede ikke frygte døden, hvis man havde levet et fromt og gudfrygtigt liv, som netop var det væsentligste i pietismens religiøse anskuelse. Efter Hans Adolf Brorsons død udgav hans søn, Broder Brorson, Svane-sang (1765), som Hans Adolf Brorson havde skrevet til sig selv og sin familie som en længsel efter døden og Jesus. Titlen Svane-sang stammer fra en gam-

HANS ADOLF BRORSON

9788723046116_indhold.indd 21

13/11/13 10.41

mel opfattelse af, at svanerne synger, lige inden de dør. Hans Adolf Brorson døde i 1764 dybt nedbøjet af sorg og sygdom, mens han var biskop i Ribe. Han ligger begravet i Ribe Domkirke.

FORFATTERSKAB Hvor man om Kingo kan sige, at han er påskens salmedigter, Grundtvig pinsens salmedigter, så er Brorson julens digter. Og det var netop julesalmer, Brorson begyndte at skrive, mens han var præst i Tønder. I salmen Her kommer, Jesus, dine små skriver Brorson om den glæde, vi mennesker kan opleve i julen, når vi mindes Jesu fødsel, og når vi senere skal møde Jesus i Paradis. Her kommer, Jesus, dine små, til dig i Betlehem at gå; oplys enhver i sjæl og sind at ﬁnde vejen til dig ind. Så skal det ske, at vi engang blandt alle helgens frydesang i Himlens søde Paradis skal prise dig på englevis. Her står vi nu i ﬂok og rad om dig, vort skønne hjerteblad. Ak, hjælp, at vi og alle må i Himlen for din trone stå!“ (Den første og de to sidste strofer fra Nogle julesalmer, 1732) 22

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 22

13/11/13 10.41

Troens rare klenodie Det var først og fremmest de pietistiske tanker, der slog igennem i Brorsons salmedigtning. Han beskrev Jesu Kristi lidelser og håbet om nåden og genforeningen med Jesus efter døden. Endvidere kom det pietistiske frem i form af opfordringen om omvendelse, om at leve et fromt og gudfrygtigt liv. I 1739 udgav han samlingen Troens rare klenodie, hvori han selv har skrevet 80 salmer og oversat 194 salmer fra tysk. Salmen Op, al den ting, som Gud har gjort handler om troen på Gud, skabelsen og forsynet. Tanken om forsynet går ud på, at Gud sørger for menneskene og leder alt til det bedste. „Der falder ikke en spurv til jorden uden Guds vilje,“ siger Jesus. Salmen er en stor lovprisning af Gud som skaberen, og sidste strofe slutter da også med: „Og himlen svare: Amen!“ - hvilket betyder, at „det er vist og sandt!“ Op, al den ting, som Gud har gjort hans herlighed at prise! Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise. Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde.

rad: række mægted: magtede, kunne

Hvad skal jeg sige? mine ord vil ikke meget sige: O Gud! hvor er din visdom stor, din godhed, kraft og rige!

HANS ADOLF BRORSON

9788723046116_indhold.indd 23

13/11/13 10.41

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor! Og himlen svare: Amen!“ (De to første og to sidste strofer fra Troens rare klenodie, 1739) Svane-sang I Brorsons eget anonyme forord står der blandt andet: „under sine ofte store sjæls- og legemslidelser til hans egen og hans nærmeste pårørendes gudelige opmuntring“. I mange pietistiske salmer er den religiøse sandhed af samme natur som kærligheden. Som man oplever den, man elsker, skal man opleve Jesus. Salmen kan derfor opleves som en dialog mellem en brudgom (Jesus) og en brud (den søgende sjæl). I salmen Her vil ties, her vil bies handler det om trøstende ord til den utålmodige. Selv om det er vinter, så skal foråret nok komme, hvor der midt i vinteren er tegn på forår. bies: vente vor sommer ind: når alt bliver godt

art: vane

brudgommen: „Her vil ties, her vil bies her vil bies, o svage sind! Vist skal du hente, kun ved at vente kun ved at vente, vor sommer ind, her vil ties, her vil bies. bruden:

strenges: blive hård svart: hårdt

Trange tider langsomt skrider langsomt skrider. Det har den art. Dagene længes, vinteren strenges, vinteren strenges. Og det er svart Trange tider langsomt skrider langsomt skrider. Det har den art.

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 24

13/11/13 10.41

brudgommen: Turteldue, kom at skue, kom at skue! Bag gærdet hist dér skal du ﬁnde forsommers minde, forsommers minde, alt grøn på kvist. Turteldue, kom at skue, kom at skue, bag gærdet hist!

turteldue: forelsket person

bruden:

førstegrøde: frugtbarhed

skue: se

Eja, søde førstegrøde, førstegrøde af bliden vår! Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, lad mig nu gyse. Det snart forgår. Eja, søde førstegrøde, førstegrøde af bliden vår!

brudgommen: Due, kunne du begrunde, du begrunde, hvad der nu sker! Kulden den svækkes, blomsterne dækkes, Blomsterne dækkes, jo mer det sner. Due kunne du begrunde. du begrunde, hvad der nu sker! brudgommen: Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad! Se! nu er stunden næsten oprunden, næsten oprunden, som gør dig glad. Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad!“ (Fra Doctor Hans Adolph Brorsons, fordum Biskop over Riber-Stift Svane-sang, 1765)

lad dig skue med olieblad: blad fra oliventræ. Nu bliver alt godt! oprunden: kommet fordum: tidligere

HANS ADOLF BRORSON

9788723046116_indhold.indd 25

13/11/13 10.41

Hovedværker • Nogle julesalmer (1732) • Nogle adventssalmer (1733) • Troens rare klenodie (1739) • Svane-sang (1765), udgivet efter Hans Adolf Brorsons død

STILISTISKE TRÆK Brorson vil med sine salmer omvende de personer, han kalder „uforfærdede tidselgemytter“ (personer, der ikke lever et fromt liv). Salmerne er skrevet i et letforståeligt sprog, med letforståeligt rim og rytme, billedsprog og brug af ord, der appellerer til sanserne.

NOGLE JULESALMER Rim og rytme

Her kommer, Jesus, dine små, til dig i Betlehem at gå; oplys enhver i sjæl og sind at ﬁnde vejen til dig ind.“

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 26

13/11/13 10.41

HER VIL TIES, HER VIL BIES Billedsprog Brudgommen (Jesus), der trøster og opmuntrer bruden (sjælen)

brudgommen: Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad! Se! nu er stunden næsten oprunden, næsten oprunden, som gør dig glad. Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad!“

lad dig skue med olieblad: blad fra oliventræ. Nu bliver alt godt! oprunden: kommet

OP, AL DEN TING, SOM GUD HAR GJORT Sanserne

Hvad skal jeg sige, når jeg ser, hvor stjerneﬂokken blinker, hvor mildt enhver imod mig ler og op til himlen vinker?“

SAMTIDEN 1700-tallet var på ﬂere måder et århundrede, hvor der skete store forandringer i samfundet. Krige og epidemier gjorde, at man begyndte at tro, at den tilværelse, man levede, var syndig, hvorfor man burde leve et godt og fromt liv. Godsejere oprettede børneskoler på deres godser, nogle velhavende personer oprettede private hospitaler, og kongen, Frederik 4., oprettede 240 rytterskoler. Danmark var inddelt i rytterdistrikter, hvorfra kongen kunne rekruttere

HANS ADOLF BRORSON

9788723046116_indhold.indd 27

13/11/13 10.41

soldater. I rytterskolerne skulle børnene først og fremmest lære kristendom; det var gratis, men skulle de også lære at læse, skrive og regne, kostede det derimod penge.

Pietismen

ortodoksien: den rette lære

Pietisme (af det latinske pietas, der betyder fromhed) er en religiøs vækkelsesbevægelse, der opstod i Tyskland i 1600-tallet. Bevægelsen opstod som en reaktion mod ortodoksien. Mange opfattede kirkens udlægning af Biblen som en ensretning. Pietismen ﬁk stor udbredelse i Danmark i 1700-tallet. Grundtanken i pietismen er, at et personligt kristent og fromt liv er vigtigere end „den rette lære“. Det betyder, at det enkelte menneske skal omvende sig, angre sine synder og opleve frelsen i Jesus - „blive født på ny“. Der skal være overensstemmelse mellem en persons livsførelse og kristne tro. I Danmark kom pietismen til at betyde, at kongen, Christian 6., indførte tvungen kirkegang og nedlagde forbud mod forlystelser og teatre. Det betød, at teatret i Lille Grønnegade måtte lukke i 1728, og det åbnede først to år efter Christian 6.’s død i 1746.

Brødremenigheden og Brorson I 1722 ﬁk nogle pietistiske tyskere lov til at slå sig ned i Christiansfeld. I Tyskland kaldtes de hernnhuter, og i Danmark kaldtes og kaldes deres kirkesamfund for Brødremenigheden. På et tidspunkt mente kongen, at de udøvede skadelig virksomhed, hvorfor Brorson som biskop skulle indsende indberetninger til kongen om deres aktiviteter. Brorson anså dem ikke for skadelige og undlod - under

G R E B O M F O R FAT T E R N E

9788723046116_indhold.indd 28

13/11/13 10.41

store samvittighedskvaler - at gøre dette. Siden undskyldte han de udeblevne rapporter med sygdom.

Struensee og indfødsret Christian 7.’s sindssygdom havde bragt den tyske livlæge Struensee til Danmark. Han reformerede statsadministrationen især med hjælp fra tyskere, som kom til Danmark. Et kærlighedsforhold til dronning Caroline Mathilde bragte ham til fald. Natten mellem den 16. og 17. januar 1772 blev Struensee arresteret, dømt til døden og henrettet på Øster Fælled. Som reaktion på Struensees fald blev loven om indfødsretten underskrevet den 29. januar 1776 på Christian 7.’s fødselsdag. Efter denne lov forbeholdes embeder i landet alene mænd født i Danmark.

Vigtige begivenheder • Vajsenhuset oprettes i 1727: (Waise (tysk): forældreløs) skolehjem for forældreløse børn. • Stavnsbåndet 1733-1788 • Syvårskrigen 1756-1763 • Struensee ophæver censuren i 1770, der var indført i 1665 i forbindelse med enevælden • Struensee henrettes på Øster Fælled 1772 • Amerikas uafhængighedserklæring 1776 • Lov om indfødsret 1776

HANS ADOLF BRORSON

9788723046116_indhold.indd 29

13/11/13 10.41

greb om

Greb om forfatterne fra Thomas Kingo til Vita Andersen giver en hurtig genvej til store forfatterskaber. Bogen rummer 23 udvalgte forfattere, som eleverne i grundskolen møder i litteraturlæsningen. Hvert opslag giver indblik i: • forfatterens baggrund og liv • de vigtigste værker med citater • litterære begreber, stiltræk, virkemidler • samtiden • dertil: ordforklaringer, minileks, tidslinje.

GREB OM FORFATTERNE er til brug i danskundervisningen, til selvstændig læsning og til fordybelse i hele forfatterskaber.

W W W. A L I N E A . D K