Giv ordblinde elever
e v i r k s t a d e m s succe For ordblinde kan de stigende krav til skriftlige opgaver være uoverstigelige. Derfor skal vi være klar til at hjælpe dem. Løsningen er struktur og teknologi sat rigtigt i spil, lyder det fra redaktør Katja Heuser Elmer.
Biologirapporter, præsentationer, danskstile. Forventningerne til elevernes skriftlige arbejde stiger støt i løbet af skoletiden. Og her bliver mange ordblinde elever for alvor udfordret. Nogle bliver ligefrem hægtet helt af. Det, der i forvejen er svært for dem, accelererer – både i omfang og sværhedsgrad. “En af de største udfordringer for ordblinde er at holde styr på store mængder af information i hovedet og få det ned på papir. Når energien bruges til at koncentrere sig om, hvorvidt det er et “i” eller “e”, der skal stå i et ord, er der mindre overskud til at holde styr på genretræk, målgrupper og så videre,” forklarer Katja Heuser Elmer, der er redaktør hos Alineas specialpædagogiske redaktion. En af nøglerne til at give ordblinde elever succes med det skriftlige arbejde er derfor at hjælpe dem med struktur.
Skab overblik på tavlen
Det kan eksempelvis foregå ved, at eleverne introduceres til genretræk til en berettende tekst ved at få sætningsstartere, som de kan fuldføre: “Først skete der …”, “Det næste, der skete, var …” osv. Når eleverne over tid bliver fortrolige med genretræk og kan bruge dem mere sikkert, skal de arbejde mere og mere på egen hånd. Det er præcis den tilgang, Alinea bruger i et nyt materiale ved navn Skriv, som er rettet mod ordblinde.
“ En af de største ud fordringer for ord blinde er at holde styr på store mængder af information i hovedet og få det ned på papir”
“Ligesom vi hjælper med at skabe struktur omkring bogstavernes lyde i læsning og stavning, skal vi også hjælpe eleverne med struktur, når de skal skrive,” forklarer hun. “Det foregår ved at stilladsere godt og solidt fra de tidlige klasser og siden fjerne mere og mere af stilladset, når eleven begynder at være tryg og have styr på et område. Helt 14
overordnet handler det om at bryde skriveopgaven ned i meget overskuelige bidder, så eleverne får en meget klar forståelse af, hvad der forventes af dem.”
Men struktur kan også være på et mere overordnet plan. Et godt fif er, at du som lærer skriver dagens opgaver og mål op på tavlen. Det skaber et godt overblik, som eleverne kan vende tilbage til, hvis de bliver i tvivl.
“Man kan ikke regne med, at de kan holde alle informationer i Katja Heuser Elmer hovedet, hvis man blot træder ind i klassen og mundtligt fortæller, hvad der skal ske. At det står tydeligt, enkelt og brudt ned i overskuelige bidder, vil være en kæmpe hjælp for ordblinde. Og i øvrigt også for mange andre elever,” fortæller Katja Heuser Elmer.