Lær med os | Magasin 2022

Page 22

Styrk den faglige selvtillid

med træning

Endeløs gentagelse og kedsommelige opgaver. Træning i matematik har fået et blakket ry. Men træning er ikke et fy-ord, lyder det fra redaktionschef Pernille Rosenkvist for matematik, natur og teknologi­forståelse og teamlead Heidi Thrane fra MatematikFessor. Eleverne skal øve sig, hvis de skal opnå viden, de kan bygge videre på.

God træning gør dig bedre og giver et solidt ståsted, når du skal nå videre til næste niveau. Og det gælder, uanset om det er basketball, guitar eller matematik. Sådan lyder det fra Heidi Thrane, der er teamlead på MatematikFessor – Danmarks og Alineas mest populære matematiktræningsportal.

Men det afhænger af, hvordan man griber træningen an, lyder det fra Heidi Thrane og Pernille Rosenkvist. “Vi skal se træning som noget, der kan varieres på utrolig mange måder. Det behøver ikke foregå bag en skærm eller med hovedet begravet i et træningshæfte. Det kan lige så-

“I bund og grund handler træning om at opbygge tro på sig selv. Eleverne får selvtillid, når de mestrer færdighederne og har styr på begreberne. Og når de har trænet tilpas mange gange, begynder de at kunne bruge deres færdig­heder i nye sammenhænge. De får et fundament at stå på,” siger hun. Og den holdning bakkes op af redaktionschefen for matematik, Pernille Rosenkvist: “Træning er en supervigtig aktivitet, der skaber mulighed for konsolidering, mestring, refleksion og ny læring.”

Mange måder at træne på

Men både Heidi Thrane og Pernille Rosenkvist peger samtidig begge på, at træning har fået et dårligt ry de seneste år. Kritikken går blandt andet på, at træning bliver et mål i sig selv. At det ikke giver eleverne dybere forståelse. Eller at eleverne dødkeder sig, fordi der mangler variation og formål. 22

Heidi Thrane


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.