Hvorfor taler vi overhovedet om samskabelse?

Vi ønsker med denne antologi at smitte dig, som læser bogen, med den begejstring, vi forfattere har for begreberne samskabelse og forandring. Ikke på grund af begreberne i sig selv, men fordi vi har erfaret, at gode samskabelses- og forandringsprocesser kan udløse store potentialer hos den enkelte pædagog, give ny energi og i det hele taget løfte den pædagogiske faglighed i institutionen, uanset om det gælder en børnehave, et bosted for voksne eller en helt tredje pædagogisk kontekst. Det er baggrunden for, at vi med denne antologi har sat os for at belyse samskabelse og forandring i et praksisnært perspektiv, hvor vi med forskellige perspektiver forholder os til spørgsmålet: Hvad har pædagoger brug for at vide om samskabelse, for at det giver mening for den enkelte pædagog at bruge begrebet til at skabe forandring i hverdagens praksis?

Begrebet samskabelse har nu i nogle år været på dagsordenen i den offentlige sektor (Krogstrup & Jensen 2017). Flere forfattere har undersøgt baggrunden for, at dette ord er blevet et kommunalt ”trend-ord”, og de fleste beskriver, hvordan det hænger sammen med de styringslogikker, som er dominerende i det offentlige. I denne sammenhæng taler man om offentlige styringsparadigmer, hvilket kort fortalt kan defineres som en tidsepoke, hvor en særlig styringstendens gør sig gældende. Denne styringstendens udspringer af en særlig logik/nogle særlige tankemønstre og antagelser om, hvordan man driver det offentlige velfærdssystem på den bedste måde. New Public Management kaldes f.eks. det styringsparadigme, som for alvor vandt indpas i det danske samfund i 1990’erne, og som længe har præget den dominerende logik omkring dansk velfærdsproduktion. Denne logik er opstået i kølvandet på økonomiske kriser i det offentlige og er udsprunget af et ønske om at finde ud af, hvordan man kan drive velfærd på den mest effektive og omkostningslave måde. Kriser har det generelt med at kalde på nye måder at løse udfordringer på. New Public Management som styringsparadigme fandt inspiration fra det private arbejdsmarked. Antagelsen, som opstod, var, at man kunne effektivisere det offentlige system betydeligt, hvis man, i lighed med det private ar-

bejdsmarked, anså velfærd som en service/et produkt, der blev udbudt til kunder. Styringstendensen blev i kølvandet på denne logik kendetegnet ved løfter om, at man herved ville kunne få mere kvalitet for færre penge samt mere offentlig innovation, da de svage udbud automatisk ville uddø gennem naturlig udvælgelse, hvis ikke de fornyede sig. På den måde ville kvaliteten af de offentlige udbud løbende blive forøget gennem konkurrencepræget markedsregulering. Ved at indføre bedre og mere målstyret ledelse mente man desuden, at man ville få et mindre tungt bureaukrati, da der i stedet for flere beslutningsled skulle være en direkte linje mellem ledelse og medarbejdere i de enkelte serviceudbud (Hood & Dixon 2015). Herfra udsprang f.eks. logikken om, at ”paraplyorganisationer” var fremtidens svar på den optimale organisering. En paraplyorganisation kan defineres som en organisation, der består af et overordnet og ledende fællesorgan, der dækker en samling af sektorer med fælles interesser/fælles udgangspunkt. Supersygehuse er et eksempel. Superbørnehaver et andet.

For at kunne effektivisere en målstyret ledelse var der behov for at give ledelsen bedre forudsætninger for at træffe hurtige og resultatorienterede beslutninger. Herudfra udsprang f.eks. argumentet for mere dokumentation og evaluering i den offentlige sektor – skarpe og empiribaserede resultater skulle bane vejen for de bedste løsninger. Pædagoger, som har været længe i faget, kan som regel tale med om, hvordan dokumentation og evalueringer pludselig blev introduceret som ”løsningen”, som skulle føre til større pædagogisk kvalitet i institutionerne. Tanken var god, og løfterne gav håb. Christopher Hood, en engelsk professor med teoretiske ben i socialvidenskab, er kendt som en af de første forskere, der identificerede New Public Management som et styringsparadigme. Han startede med at tale varmt for logikkerne og løfterne i denne styringstendens i slutningen af 1980, men i 2015 udgav han en bog sammen med en kollega, hvori de med udgangspunkt i ny forskning forholdt sig kritisk til følgevirkningerne af dette styringsparadigme – New Public Management havde ifølge deres nye undersøgelser tilsyneladende ikke levet op til sine løfter (Hood & Dixon 2015).

Baggrundsviden om New Public Management er vigtig at have for at forstå, hvilke nye idéer der udfordrer de gamle tankemønstre, og hvilke logik-