Kort intro til hvert kapitel

Bogen er nøje bygget op således, at den er struktureret efter en slags ”pyramideform”, hvor de første kapitler giver indblik i, hvad samskabelse er, samt hvilke forudsætninger den kræver, hvorefter antologiens midterste kapitler giver konkrete eksempler på og argumenterer for, hvordan samskabelse kan se ud og udføres i forskellige former hos forskellige målgrupper. De sidste kapitler lægger op til mere refleksive overvejelser og dilemmaer i et institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, når der samskabes. Helt afslutningsvis, som en særlig, og forhåbentlig inspirerende opsamling, præsenteres et kapitel i en fortællende stil, der på et metaplan illustrerer, hvordan samskabelse og forandringsprocesser kan berige pædagogisk praksis.

Kapitel 1: Den faciliterende pædagog i samskabelsesrummet er skrevet af Ann-Merete Iversen, ph.d. og lektor ved pædagoguddannelsen UCN, og Anni Stavnskær Pedersen, lektor og chefkonsulent ved UCN Innovation. Kapitlets omdrejningspunkt er, hvilke kommunikationskompetencer, hvilken bevidsthed om egen kommunikation og hvilken facilitering der er nødvendig, for at pædagogen kan fungere som forandringsagent i samskabelsesprocesser med børn, unge og voksne.

Kapitel 2: Medborgerskab og samskabelsesdidaktik er skrevet af Maria Christina Behnke, lektor ved pædagoguddannelsen UCL. Med udgangspunkt i en gymnastikgruppe, sammensat af mennesker med fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse, beskrives, hvordan samskabende aktiviteter kan bidrage til fremme af medborgerskab. Der er fokus på den subjektive oplevelse af reelt at være medborger i et større fællesskab samt kompetencerne til at kunne deltage i det fælles.

Kapitel 3: Neuropædagogik, tegnlæsning og samskabelse i praksis er skrevet af Linda Kunz Sørensen og Lonni Holm Jeppesen Nielsen, som begge er lektorer ved Neuropædagogisk Kompetencecenter, UCN.

Ud fra et neuropædagogisk perspektiv ser forfatterne på de daglige interaktioners betydning for børns udvikling, og de beskriver, hvordan en neuropædagogisk tilgang kan bidrage til børnenes oplevelse af at være aktivt medskabende i hverdagens små samspilsøjeblikke. Kapitlet forklarer også, hvordan arbejdet med iagttagelser, tegnanalyse og hypoteseopstilling helt konkret giver pædagogen mulighed for at inddrage børn og borgere i små hverdagsbeslutninger.

Kapitel 4: Mentalisering er skrevet af cand.psych. Camilla Hamre, cand. psych. Janne Østergaard Hagelquist samt lærer og cand.pæd.pæd.psych. Sarah Long Jonsson. Kapitlet introducerer mentalisering som pædagogisk greb til at forandre både sociale dynamikker og den enkeltes oplevelse af at høre til i fællesskabet. Forfatterne beskriver metoden STORM, en model, der lægger op til samskabelse af læringsrum, og hvordan der samtidig, via den mentaliserende indstilling, kan skabes en trivselsfremmende indsats, som minimerer mobning. Kapitlet rummer desuden konkrete forslag til, hvordan pædagoger og lærere sammen med eleverne kan skabe de psykologiske rammer for en inkluderende klassekultur.

Kapitel 5: Mulighedsrum og social resiliens er skrevet af Maria Christina Behnke, cand.pæd.pæd.psych. og lektor ved pædagoguddannelsen UCL. Med udgangspunkt i et praksiseksempel fra en lille brugskunstbutik drevet af voksne med fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse beskriver forfatteren, hvordan sociale, materielle og kulturelle rammer rummer både muligheder og begrænsninger for deltagernes udfoldelsesmuligheder. Omdrejningspunktet er social resiliens, hvor individuelle ressourcer først for alvor får betydning i samspil med omgivelserne. Derudover kommer forfatteren med et bud på, hvordan pædagoger med fordel kan arbejde samskabende med andre for at skabe nye muligheder, men også for at udnytte de muligheder, der allerede eksisterer.

Kapitel 6: Vanetænkning som ”pitfall” for en samskabende praksis er skrevet af Mads Thomsen, cand.pæd.pæd.psych. og lektor ved pædagoguddannelsen UCL. Kapitlet giver indblik i, hvordan for meget vanetænkning kan

virke som en faldgrube for forandrings- og samskabelsesprocesser. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan man kan forebygge og arbejde med at undgå disse forhindringer. Det er velkendt og dokumenteret, at decentraliserede – og delvist isolerede – personalegrupper har tendens til vanetænkning og dermed ”blinde pletter”, som potentielt skaber et uhensigtsmæssigt miljø. Kapitlet rummer derfor et bud på, hvordan man kan analysere institutionens parathed over for forandringer.

Kapitel 7: Tidlig indsats med pædagogen som lokal forandrings- og forankringsagent er skrevet af Mikkel Boje Smidt, cand.mag. i pædagogik og psykologi og lektor ved pædagoguddannelsen KP. Kapitlet stiller skarpt på forholdet mellem daginstitutioner og nærmiljø i forhold til tidlig indsats, men også mere som pointe af mere generel karakter. Forfatteren præsenterer begrebet communitypædagogik og kommer med bud på, hvordan et eksplicit fokus på steder og nærmiljø kan være med til at opdage ressourcer og væsentlige erfaringer hos børn og familier. Denne tilgang opstilles som alternativ til mere klassiske kompenserende strategier i mødet med børn og familier, der har brug for støtte.

Kapitel 8: Magt, dilemmaer og etiske perspektiver i samskabelse er skrevet af Rune Obel Christensen, cand.mag. i pædagogik og lektor ved KP, og pædagog og cand.pæd.soc., faglig leder og lektor ved KP Tim Vikær Andersen. Kapitlet giver indblik i, hvordan magtprocesser kan udspille sig i forandringsprocesser i pædagogisk arbejde, samt hvordan disse kan udarte sig på konstruktive måder med henblik på at skabe en udviklende praksis. Der er særligt fokus på det aspekt, at der altid vil være etiske dilemmaer forbundet med det at ville noget med nogen. Med andre ord er samskabelse altid forbundet med en fare for formynderi.

Kapitel 9: Samskabelse – en ny måde at skabe velfærd på? er skrevet af Astrid Kidde Larsen Nørgaard, cand.mag., ph.d. og lektor ved VIA University College. Kapitlet præsenterer en begrebsramme til at reflektere over samarbejdets ”hvem, hvad og hvordan”, når pædagoger, forældre, frivilligt netværk og eventuelt også profitorienterede virksomheder arbejder sam-