Udkig fra historiekanon, 1600-tallet

HISTORIEKANON

UDKIG

FRA

CLAUS BUTTENSCHØN OG OLAF RIES

1600 -TALLET

CLAUS BUTTENSCHØN og OLAF RIES

Udkig fra historiekanon 1600-tallet Med udgangspunkt i de vigtige begivenheder • Christian 4.

• Den westfalske fred • Statskuppet 1660 kigger vi ud i verden og undersøger, hvad der skete samtidig.

Alinea

01-96_9788723038449.indd 1

1/17/12 9:06 AM

$)3*45*"/

$ISJTUJBO

%&/ 8&45'"-4,& '3&%

%FO XFTUGBMTLF 'SFE %FO XFTUGBMTLF 'SFE CMFW TMVUUFU J "GUBMFO

$ISJTUJBO CMFW GÂ?EU J PH EÂ?EF 'SB WBS IBO LPOHF PWFS %BO

CMFW VOEFSTLSFWFU J EF UP UZTLF CZFS . OTUFS PH

NBSL /PSHF )BO FS EFO LPOHF EFS IBS TJEEFU MÂœOHTU Ql USPOFO

0TOBCS DL TPN CFHHF MJHHFS J EFU UZTLF PNSlEF

$ISJTUJBO IVTLFT GPS EF NBOHF LSJHF TPN IBO GÂ?SUF MBOEFU VE J )BO

8FTUGBMFO %FSGPS CMFW GSFETBGUBMFO LBMEU %FO

IVTLFT PHTl GPS TJOF NBOHF BOMÂœHTBSCFKEFS GY TMPUUF CZHOJOHFS NJMJUÂœSF

XFTUGBMTLF 'SFE 'SFETBGUBMFO CMFW BGTMVUOJOHFO Ql

BOMÂœH PH IBOEFMTCZFS

5SFEJWFlST LSJHFO

,POHFO šL NBOHF C�SO VEFO GPS œHUFTLBCFU %FU WBS JOHFO IFNNFMJHIFE

"GUBMFSOF NFEGÂ?SUF BU EF UZTLF GZSTUFS JLLF MÂœO

BU IBO UJU WBS J HPEU ESJLLFMBH $ISJTUJBO FS HlFU PWFS J IJTUPSJFO TPN FO BG

HFSF WBS VOEFSMBHU EFO UZTLF LFKTFS %F LVOOF

EF NFTU QPQVMÂœSF LPOHFS

GSFNPWFS JOEHl BGUBMFS PH BMMJBODFS NFE GSFN NFEF TUBUFS %FO UZTLF LFKTFS NJTUFEF EFTVEFO TJO WJHUJHF SPMMF TPN NÂœHMFS J LPOÂşJLUFS 4BNUJEJH NJTUFEF QBWFO TJO JOEÂşZEFMTF Ql QPMJUJL (VE CMFW USÂœOHU VE BG FVSPQÂœJTL TUPSQPMJUJL 1l EFU SFMJHJÂ?TF PNSlEF NFEGÂ?SUF GSFEFO BU EFU WBS GZSTUFOT USP EFS BGHKPSEF IWJMLFO USP PNSlEFU PGšDJFMU TLVMMF IBWF %FU CMFW PHTl TMlFU GBTU BU EFO FOLFMUF CPSHFS HFSOF NlUUF IBWF FO BOEFO USP FOE GZSTUFO 'SFETGPSIBOEMJOHFSOF J 8FTUGBMFO LPN UJM BU EBOOF GPSCJMMFEF GPS TFOFSF GSFETGPSIBOEMJOHFS

%FO VOHF $ISJTUJBO TFT PNHJWFU BG NBHUTZNCPMFSOF LSPOF TDFQUFS IKFMN TWÂœSE PH GFMUIFSSFTUBW %FO TFMWCFWJETUF LPOHF IPMEFS GBTU PN GFMUIFSSFTUBWFO NFE IÂ?KSF IlOE NFOT WFOTUSF IlOE CFSÂ?SFS TWÂœSE TLÂœGUFU .BMFSJ VEGÂ?SU BG IPGNBMF SFO 1JFUFS *TBBDT[ J

* NBK NlOFE VOEFSTLSFW EFO TQBOTLF HFTBOEU GSFETBGUBMFO NFMMFN 4QBOJFO PH EF OFEFSMBOETLF QSPWJOTFS %FU TLFUF J EFO XFTUGBMTLF CZ . OTUFS (FTBOEUFO BÂşÂœHHFS FE Ql BGUBMFO NFE IlOEFO Ql CJCFMFO .BMFSJ BG (FSBSE UFS #PSDI EFO ZOHSF

Forord Du kender sikkert til mange ting fra historien lige fra de

TĂŚt

Langt

Ìldste tider til i dag. For at gøre det hele lidt nemmere er det blevet bestemt, at du i løbet af din skoletid skal bruge en del af historietimerne til at lÌre noget om 29 punkter i historien, som er vigtige i dansk og udenlandsk historie.

Det kalder man en KANON, hvilket betyder en ‘ret-

Borte

tesnor’. Man kan müske ogsü kalde de 29 punkter for en slags udsigtspunkter, sü man bedre kan forstü, hvad der er sket gennem tiderne og forklare, hvorfor menneskers liv og tilvÌrelse har forandret sig.

Udkig fra Historiekanon I denne bog Udkig fra Historiekanon tager vi, med ud-

Fra kanonpunktet Christian 4. retter vi kikkerten mod

gangspunkt i kanonpunkterne, ud i Verden, sĂĽ vi kan fĂĽ

Asien mange tusinde kilometer vĂŚk. Hvorfor nu det? Jo,

viden om, hvad der skete andre steder pĂĽ den tid.

for pü Christian 4.’s tid begyndte folk fra Europa for alvor

Først undersøges begivenheder tÌt pü, dernÌst kigges

at fü øjnene op for den store verden. Det var ikke bare, fordi

der lidt lĂŚngere vĂŚk, for til sidst at udforske nogle begiven-

de var nysgerrige. Det gik nemlig op for folk, at der var

heder endnu lĂŚngere borte. (TĂŚt Âź Langt Âź Borte).

penge at tjene i Asien.

01-96_9788723038449.indd 2

1/17/12 9:06 AM

4UBUTLVQQFU

1l TUÂœOEFSNÂ?EFU J UJMCÂ?E CPSHFSOF PH QSÂœTUFSOF 'SFEFSJL BU %BONBSL CMFW FU BSWFSJHF %FU CFUÂ?E BU LPOHFNBHUFO CMFW HKPSU BSWFMJH ,POHFO TLVMMF IFSFGUFS JLLF MÂœOHFSF WÂœMHFT BG 3JHTSlEFU "EFMFO WBS JNPE GPSTMBHFU %FSGPS USVFEF LPOHFO EFN &GUFS LPSU UJE PQHBW BEFMFO PH BDDFQUFSFEF BU %BONBSL CMFW FU BSWFSJHF ,POHFO VEOZUUFEF TJUVBUJPOFO ZEFSMJHFSF PH JOEGÂ?SUF FU FOFWÂœMEJHU TUZSF %FU CFUÂ?E BU LPOHFO OV IBWEF EFO GVMEF MFEFMTF BG MBO EFU %FU IBWEF JOHFO HJWFU EFSFT UJMMBEFMTF UJM %FSGPS LBMEFS NBO EFU TUBUTLVQQFU &OFWÂœMEFO WBSFEF GSB UJM JOEGÂ?SFMTF BG (SVOEMPWFO J

"SWFIZMEOJOHFO GPSBO ,Â?CFOIBWOT 4MPU 'PSBO #Â?STFO TJEEFS LPOHFO PH ESPOOJOHFO Ql FO USPOF 'SB EFO PWFSTLZFEF IJNNFM CSZ EFS FO TPMTUSlMF JHFOOFN PH SBNNFS USPOFO %F NBOHF NFOOFTLFS EFS EFMUBHFS WJTFS BU 'SFEFSJL IBS GPMLFUT TUÂ?UUF #JMMFEFU FS NBMFU BG 8PMGHBOH )FJNCBDI J ÂŹ BMUTl FGUFS BU FOFWÂœMEFO FS JOEGÂ?SU

Krydderier var vanvittig dyre, nür de kom til Europa, sü müske var det smartere, at vi selv fik fingrene i de lande, som dyrkede krydderierne. Planen lykkedes. I løbet af et

ny fjendtlig stormagt, der dukkede op i 1600-tallet, nemlig Rusland.

Ved at stille kikkerten skarpt først pü Rusland og sü pü

par hundrede ĂĽr blev mange lande i Asien europĂŚiske

Sibirien kan vi blive klogere pĂĽ, hvordan forholdene i det

kolonier. De store lande i Europa tjente styrtende med

store russiske rige gang pĂĽ gang har pĂĽvirket udviklingen i

penge, men for lande og folk i Asien blev det en katastrofe.

hele det nordiske omrĂĽde, som Danmark er en del af.

Den historie skal du kende, for den har folk i Asien ikke glemt!

Fra kanonpunktet Den Westfalske Fred vender vi først

Med Ruslands samling i midten af 1600-tallet og koloniseringen af det enorme Sibirien blev ‘den russiske bjørn’ en stormagt, hvis skygge helt frem til vore dage har ligget

kikkerten mod Frankrig, sĂĽ mod vest til Amerika. Her

tungt over Europa og resten af verden. Set fra et lille land

kendte man i 1600-tallet til Syd- og Mellemamerika,

som Danmark har det gennem flere hundrede ĂĽr vĂŚret

mens Nordamerika var helt ukendt. Spanien havde hentet

vigtigt ikke at trĂŚde ‘bjørnen’ over tĂŚerne!

masser af guld og sølv i deres kolonier, sü mon ikke ogsü Nordamerika kunne vise sig at vÌre en god forretning?

Det var isÌr England og Frankrig, der sü deres store chance i det ukendte kontinent. Kapløbet førte til voldsomme kampe. England vandt over Frankrig, men de store tabere blev de millioner af indianere, der havde levet i Nordamerika, før de hvide dukkede op. Den historie er heller ikke for sarte sjÌle. Indianerne blev stort set udryddet gennem vold og forfølgelse eller af de sygdomme, som de hvide bragte med sig.

Det sidste kanonpunkt i denne bog hedder Statskuppet 1660. Det handler om, at den danske konge, Frederik 3., i 1660 blev enevÌldig konge af Guds nüde. Pü den tid var Danmark og Sverige dødsfjender, og flere gange var Danmark tÌt pü at blive erobret af Sverige. Men som vi ved, slap Danmark med skrÌkken, men det var tÌt pü. Én af grundene til, at Danmark undgik at blive en del af Sverige, var, at Sverige pludselig fik nok at gøre med en

B LQGG

$0

Indhold

Historiekanonen: Christian 4.

Historiekanonen: Den Westfalske fred

Christian 4. 1588-1648 6 Kongen som bygherre 6

30-års-krigen 38

Kongens familieliv 8

Fredsaftaler 39

Kolonier og krydderier 8 Danmark forandres 9 På udkig: Europa i 1600-tallet 41 Solkongen 41 På udkig: Europa og de store opdagelser 10

Enevælden breder sig 42

Henrik Søfareren 12 Christoffer Columbus 13 Verden deles 16 Verden udnyttes 17

Udkig til: Nordamerika 44 Opdagelsen af Amerika 44 Jorden er rund 45 Store indianerriger 46

Udkig til: Asien 18

Nordamerikas indianere 47

Mongolerne 18

Narvaez i Florida 48

Pavens udsendinge 20

Katastrofen 49

Store krav 20

Nordamerika kortlægges 51

To opdagelsesrejsende 21

Brutale spaniere 52

Trankebar 24

Den spanske Armada 53

En god begyndelse – trods alt 25

Borgerkrig i Frankrig 53

Indien 26

Kampen om Nordamerika 54

De rige Rajaher 27

Hvem ejer jorden? 55

Islam vinder frem 28

Sygdomme 55

Mogulerne erobrer Indien 30

Kolonien Virginia 58

Stormogulernes rige 30

Franskmændene i Nordamerika 60

Kulturmødet 31

De 13 engelske kolonier 60

Kunsten blomstrer 32

Hollænderne kommer 61

Europæerne tager magten 32

Indianerkrigene 62

Livet i Trankebar 33

Krigen mod ‘Kong Philip 63’

Pengenød 33 Fransk Indokina 34 Missionærer 35 Frankrig griber ind 35 Nye kolonier 36 Imperialisme 36

01-96_9788723038449.indd 4

1/17/12 9:06 AM

Historiekanonen: Statskuppet 1660

Udkig til: Sibirien 80 Sibiriens ødemarker 80

Arvehyldningen 64

PelsjĂŚgere og soldater 80

Danmark blev et arverige 64

Handelsruter i Asien 81

Kongens statskup 64

En dansker i zarens tjeneste 82

Kongen bliver enevĂŚldig 64

Vitus Berings 1. rejse 83

Et ludfattigt land 65

Kritik og misundelse 84

Revanche mod Sverige 65

Vitus Berings 2. rejse 84 Kurs mod Amerika 86 Vitus Berings død 86

PĂĽ udkig til: Rusland 66

Vitus Berings bedrift 87

Det ukendte Rusland 66

Hvad skete der egentlig? 88

Ruslands samling 66

Vigtige ord 90

Livegne bønder 68

Vigtige personer 92

Gammeldags og umoderne 70

Stikord 95

Kontakt til Europa 71 Peter den Store 73 Adgangen til havet 74 LĂŚreĂĽr 74 Forandring – under tvang 75 Den Store Nordiske Krig 76 Mod Moskva 77 Peter den Store og Danmark 78 Zarens besøg 78 Rusland – en stormagt ved Ă˜stersøen 79

B LQGG

$0

6

GENFORENINGEN

$)3*45*"/

$ISJTUJBO

$ISJTUJBO CMFW G�EU J PH E�EF 'SB WBS IBO LPOHF PWFS %BO NBSL /PSHF )BO FS EFO LPOHF EFS IBS TJEEFU MœOHTU Ql USPOFO $ISJTUJBO IVTLFT GPS EF NBOHF LSJHF TPN IBO G�SUF MBOEFU VE J )BO IVTLFT PHTl GPS TJOF NBOHF BOMœHTBSCFKEFS GY TMPUUF CZHOJOHFS NJMJUœSF BOMœH PH IBOEFMTCZFS ,POHFO šL NBOHF C�SO VEFO GPS œHUFTLBCFU %FU WBS JOHFO IFNNFMJHIFE BU IBO UJU WBS J HPEU ESJLLFMBH $ISJTUJBO FS HlFU PWFS J IJTUPSJFO TPN FO BG EF NFTU QPQVMœSF LPOHFS

%FO VOHF $ISJTUJBO TFT PNHJWFU BG NBHUTZNCPMFSOF LSPOF TDFQUFS IKFMN TWÂœSE PH GFMUIFSSFTUBW %FO TFMWCFWJETUF LPOHF IPMEFS GBTU PN GFMUIFSSFTUBWFO NFE IÂ?KSF IlOE NFOT WFOTUSF IlOE CFSÂ?SFS TWÂœSE TLÂœGUFU .BMFSJ VEGÂ?SU BG IPGNBMF SFO 1JFUFS *TBBDT[ J

Historiekanon: Christian 4.

Christian 4. 1588-1648

Kongen som bygherre

NĂŚsten alle danskere ved, hvem Christian 4. er. Han er

Mest kendt er kongen for de mange byggerier, han satte i

den danske konge, der har regeret lĂŚngst. Han blev da

vĂŚrk. Ikke alene stod han bag mange af de smukke byg-

ogsü konge i en ung alder. Ved farens død var Christian

ninger, der pryder København den dag i dag, fx Rundetürn,

kun 11 ĂĽr. Derfor styrede fire fornemme adelsmĂŚnd fra

Børsen og Rosenborg Slot. Han lod ogsü hele bydele opføre,

Rigsrüdet landet pü hans vegne de første otte ür. Sü müske

som fx Christianshavn. Den skulle vĂŚre centrum for hand-

er det lidt snyd at regne de otte ĂĽr med til hans regerings-

len med fjerne lande. Christian 4. grundlagde byer som

tid. I 1596 var han dog gammel nok til selv at blive konge.

Kristiansstad i Sverige og Kristianssand i Norge. Norges

Inden han kunne blive kronet, skulle han underskrive en

hovedstad blev flyttet til en ny by, Kristiania (Oslo 1925),

hündfÌstning. Det skulle alle danske konger gøre pü den

som han ogsü stod bag opførelsen af.

tid. Den gav en del af magten til de fornemme adelsmĂŚnd i RigsrĂĽdet.

Det smukkeste bygningsvÌrk, som Christian 4. er ansvarlig for, er uden tvivl Frederiksborg Slot i Hillerød.

København set fra Christianshavn. Den lange bygning er et rebslageri. Der skulle bruges masser af stÌrkt reb til datidens sejlskibe, sü det var vigtigt selv at kunne lave det. Ved siden af ligger skibsvÌrftet, hvor de mange skibe til den danske üde blev bygget. Prospekt ca. 1625.

01-96_9788723038449.indd 6

1/17/12 9:06 AM

GENFORENINGEN

7

Christian 4. til hest. Kongen anså sig selv som en erfaren hærfører og en god soldat.

Han lod sig ofte male i uniform og til hest. Sandheden var dog, at han led mange nederlag i de krige, han deltog i. Maleri af Karel van Mander 1643.

01-96_9788723038449.indd 7

1/17/12 9:06 AM

8

CHRISTIAN 4.

KRISTIANSTAD Kong Christian 4. var en stor bygherre, der udover sine berømte bygninger i København fik opført en del slotte og kirker rundt om i Norden. Han grundlagde også adskillige byer fx Kristianstad i Sverige. Kristianstad var en fæstningsby. Byen skulle være med til at forsvare de danske besiddelser i det sydlige Sverige. Byen lå godt beskyttet mellem to søer og en å. Rundt om byen blev der anlagt høje volde.

Udover Kristianstad grundlagde kongen byerne Kristiansand og Kristiania i Norge samt bydelen Christianshavn mellem Amager og København. Danmark mistede hurtigt indflydelse i det sydlige Sverige, og Kristianstad blev erobret af svenskerne. I løbet af 1600-tallet gik danskerne i krig mange gange bl.a. for at få Kristianstad tilbage. Men det lykkedes kun for et par år. Så kom svenskerne tilbage og generobrede den.

I dag er voldene væk, gaderne er gjort bredere, og mange huse bærer Christian 4.s monogram, et stort C med et firtal i midten. Christian 4.s monogram går også igen i byvåbnet, hvor det er omgivet af to løver.

Den Hellige Trefoldigheds Kirke i Kristianstad. Kirken blev bygget af Christian 4. i årene 1617-1628. Foran kirken plantes hvert år blomster, så de danner Christian 4.s monogram.

Det blev påbegyndt under hans far, Frederik 2., men

adskillige elskerinder, inden han mødte Kirsten Munk,

Christian 4. lod det meste af slottet rive ned og genopføre

som han giftede sig med til venstre hånd. Det kunne en

i en smuk udgave af hollandsk renæssancestil.

konge gøre dengang. Men ægteskabet endte ulykkeligt, da

Kongen var en omhyggelig og nidkær bygherre, der gerne mødte op på byggepladserne tidligt om morgenen.

Kirsten Munk forlod ham efter at have født en lang række børn. Så nogen større succes i privatlivet oplevede han ikke.

Han fulgte interesseret med i de forskellige byggerier og kom med gode råd til både arbejdere og arkitekter. Det var ikke sikkert, folk brød sig om kongens besøg, men hvem

Kolonier og krydderier

kunne sætte sig op mod kongen, selv om han endnu ikke

Christian 4. ønskede, at Danmark skulle tage del i hande-

var enevældig?

len med krydderier, silke og andre eksotiske varer. Der var mange penge at tjene. Derfor satte han gang i bygningen af både handelsskibe og krigsskibe. Det foregik på Hol-

Kongens familieliv

men i København. Han fik også bygget boliger til flådens

Da Christian 4. blev konge, herskede han over et stort

folk, nemlig Nyboder. Nogle af skibene sendte han ud på

område. Udover Danmark bestod riget af Norge og dele af

opdagelsesrejser.

det sydlige Sverige. Derudover var Christian 4. hertug i de

I Europa kendte man endnu ikke så meget til de forskel-

to hertugdømmer, Slesvig og Holsten. Hans titel var lang:

lige verdensdele. Der kunne måske findes lettere veje til

Vi, Christian 4., af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de

fx Asien, hvor de dyre krydderier og den smukke silke

venders og gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og

stammede fra. Selv om portugiserne havde sejlet dertil i

Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.

mere end hundrede år, var Asien stort. Så måske kunne

Året efter han blev konge, blev Christian 4. gift med Anna Cathrine af Brandenburg. Med hende fik han seks børn, inden hun døde i 1612. Derudover fik han børn med

01-96_9788723038449.indd 8

danskerne også gøre sig gældende.

Men kongens ekspeditioner havde ikke altid heldet med sig. Ganske vist nåede Ove Gjedde frem til Ceylon med en

1/17/12 9:06 AM

9

CHRISTIAN 4.

Mastekran. Når datidens sejlskibe skulle have masterne sat på plads, blev de slæbt hen til en mastekran. Her kunne de tunge master løftes op og sættes forsigtigt ned på skibet. Masterne var ikke lavet af én stor træstamme, men bestod af flere dele. Når de øverste dele af masten skulle på plads, var der brug for en høj kran. Denne mastekran står på Holmen i København og blev bygget i 1748.

Christian 4. var en foretagsom mand med store planer for Danmark. Desværre kastede han sig ud i nogle krige, der i sidste ende efterlod store dele af Danmark som et plyndret og fattigt land.

Da kongen døde på Rosenborg Slot i 1648, var Danmark blevet mindre på grund af de landområder, danskerne måtte afstå til Sverige efter nogle alvorlige nederlag. Det værste for kongen var nok, at Sverige havde overhalet Danmark som Nordens stærkeste magt.

lille flåde, men fyrsten dér havde ikke brug for at handle

Krigsskibet Vasa. Det bedst bevarede krigsskib fra 1600-tallet er det svenske ‘Vasa’. Skibet kom dog aldrig ud at sejle på de store have, men sank i havnen på sin jomfrurejse. Skibet blev hævet 350 år senere og sat i stand.

I dag viser det os, at ‘Vasa’ kunne rumme 145 matroser og 300 soldater med fuld udrustning samt 64 store kanoner til forsvar mod fjendtlige skibe og sørøvere.

med Danmark. Lidt kom der dog ud af rejsen. Nogle af skibene nåede frem til Trankebar på østkysten af Indien. Her fik danskerne lavet en aftale med den lokale fyrste, som gav dem lov til at bygge et fort i Trankebar og bruge den lille by som en handelsstation.

Derimod mislykkedes en anden ekspedition. Jens Munk var blevet sendt til Nordamerika for at finde en vej gennem isen nord om Amerika. Det kunne ikke lade sig gøre. Han strandede i Hudsonbugten, hvor den hårde vinter betød, at næsten hele besætningen døde af sult. Det lykkedes ham sammen med de sidste to overlevende at sejle det ene skib tilbage, hvilket i sig selv var en bedrift, men kongen var ikke glad.

Danmark forandres Christian 4. ønskede også, at Danmark skulle have håndværkere og fabrikker, der kunne lave nogle af de ting, som danskerne ellers måtte købe i dyre domme i udlandet, fx silke. Han inviterede hollandske silkevævere til landet, så de kunne lære danskerne at væve. Men den danske silke blev aldrig så god som den, der kunne købes i Asien.

01-96_9788723038449.indd 9

1/17/12 9:06 AM

10

EUROPA OG DE STORE OPDAGELSER

På udkig: Europa og de store opdagelser Omkring år 1500 opstod der to nye stormagter i Europa. Det var Portugal og Spanien. De to lande kunne takke deres dygtige søfolk, som evnede at foretage lange sejladser, for deres nye rigdomme. Begge lande prøvede nemlig at finde søvejen til landene i Asien, hvorfra de dyre krydderier kom. Det udviklede sig til et kapløb om at komme først. Men også til et spil om, hvem der havde den bedste plan.

Portugiserne satte alt ind på at finde søvejen syd om Afrika til Indien. Mens spanierne satte deres lid til Christoffer Columbus. Han ville sejle mod vest og nå Indien ad den vej.

Det blev portugiserne, der kom først. Det skyldtes én mands ihærdige arbejde, nemlig Henrik Søfareren.

Indtil omkring år 1500 kendte de fleste mennesker i Europa ikke meget til folk i andre verdensdele. De mente, at verden bestod af Europa, det nordlige Afrika og lidt af Asien. Middelhavet var verdens centrum. Hvad der lå uden for den kendte verden, kunne være farligt og mystisk. Der levede måske kæmpestore fugle som

På den vindblæste halvø Sagres, der strækker sig ud i Atlanterhavet i det nederste, vestre hjørne af Portugal, fik Henrik Søfareren bygget en søfartsskole. Han indsamlede kort over hele den kendte verden og forbedrede dem efter søfolkenes anvisninger. Han uddannede søfolkene i brugen af nye instrumenter, så de bedre kunne begå sig på havet. Det var herfra, at mænd og skibe blev sendt mod syd langs Afrikas kyst for at finde søvejen til Indien. I dag er der kun ruiner tilbage af det store anlæg.

01-96_9788723038449.indd 10

1/17/12 9:06 AM

EUROPA OG DE STORE OPDAGELSER

11

Henrik Søfareren (1394-1460). Henrik var egentlig kongesøn. Men han viste tidligt stor interesse for skibsfart og opdagelser af nye områder. Han fik derfor lov at trække sig tilbage og hellige sig arbejdet med at udvikle Portugals skibsfart til den bedste i verden. Billede fra samtidigt manuskript.

01-96_9788723038449.indd 11

1/17/12 9:06 AM

12

EUROPA OG DE STORE OPDAGELSER

fx fuglen Rok, der kunne flyve med en elefant i kløerne. Eller underlige mennesker med kun én stor fod eller uden hoved.

Det kunne også være farligt at sejle for langt ud på det åbne hav, for et eller andet sted ramte man måske det sted, hvor verden hørte op, vandet styrtede ned og rev skibene med i afgrunden.

Der var dog videnskabsmænd, der var sikre på, at jorden var rund. De mente, at hvis man sejlede i samme retning hele tiden, ville man komme tilbage til udgangspunktet. De havde dog ingen fornemmelse af, hvor stor jorden var, eller hvad der lå af ukendt land derude på havet.

Henrik Søfareren En af disse videnskabsmænd var Henrik Søfareren fra Portugal. Han var kongesøn, men trak sig tilbage til et fjernt hjørne af Portugal. Her byggede han et stort hus, der efterhånden blev centrum for udviklingen af skibsfarten. Han indsamlede al den viden og alle de kort, der handlede om fjerne lande. Han byggede en skole for søfolk, hvor de lærte at bruge de nyeste instrumenter og kort.

KARAVELLEN En af årsagerne til at spanierne og portugiserne kunne sejle så langt og så længe, var udviklingen af deres skib, karavellen. Det var et skib med en næsten flad bund. Det havde afløst det gamle handelsskib, koggen. Det var meget velegnet til at sejle langs kyster, man ikke kendte. Karavellen havde plads til meget forråd til de lange rejser. Da karavellen fik flere master og sejl, blev den et forholdsvis hurtigt skib. Men det var også nødvendigt med alle de sørøvere, der lå og ventede på de rige handelsskibe.

En lidt større udgave af karavellen var Karracken, der lignede karavellen meget. Det var en karrack og to karaveller, Columbus sejlede med på sin første rejse.

Karavellen.

01-96_9788723038449.indd 12

Karracken.

1/17/12 9:06 AM

13

Det var Henrik Søfarerens drøm at finde søvejen syd om Afrika. Men ingen anede, hvor stort Afrika var. De vidste kun, at det blev varmere og varmere, jo længere mod syd, de sejlede. Undervejs opdagede de, at Afrika flere steder var

Nutidigt kort over Vasco de Gamas rejse fra Europa til Indien syd om Afrika. Han forlod Lissabon i juli 1497 og ankom til Calicut i maj 1498.

beboet af folk, der levede under velordnede forhold. Især var de imponeret af et afrikansk kongerige ved Congoflodens udløb i Atlanterhavet. Her havde kong Alfonso skabt et velordnet og rigt land.

Søfolkene tegnede omhyggeligt kort over hver rejse, så efterhånden fik de et godt kendskab til Afrikas Vestkyst. Længe efter Henrik Søfarerens død nåede det første portugisiske skib endelig det sydligste punkt, som søfolkene døbte Kap Det gode Håb. Skibets kaptajn, Bartholomæus Diaz, kunne dog ikke formå sine folk at sejle længere på det ukendte hav. De truede med oprør, og Diaz måtte vende om, netop som han stod foran sit livs vigtigste rejse.

Christoffer Columbus Da Bartholomæus Diaz vendte hjem med uforrettet sag, stod en anden søkaptajn i havnen og holdt øje med hans hjemkomst. Det var en italiener ved navn Christoffer Columbus. Han var gået i portugisisk tjeneste for at udføre sin idé.

Ved at sejle vestpå ville han nå frem til Kina og Indien. Han var sikker på, det var en kortere vej end syd om Afrika.

Men den portugisiske konge var ikke interesseret. Han støttede ruten syd om Afrika. I stedet rejste Columbus til Spanien. Her havde den spanske konge, Ferdinand, netop afsluttet en krig mod de jøder og maurere, der boede i det sydlige Spanien. De var blevet tvunget til at forlade Spanien. Så kongen lyttede til Columbus, der lovede ham guld og andre rigdomme, hvis bare han ville hjælpe med nogle skibe til sejladsen over havet. Ved kongens og ikke mindst ved dronning Isabellas hjælp fik Columbus udrustet tre skibe til sit eventyr.

01-96_9788723038449.indd 13

1/17/12 9:06 AM

14

EUROPA OG DE STORE OPDAGELSER

Afrejsen fra Palos. Columbus tager afsked med det spanske kongepar, Ferdinand og Isabella. I bugten ligger de tre skibe, der skulle foretage den første rejse over Atlanterhavet. Det er karavellerne Nina og Pinta samt Columbus´ flagskib, Santa Maria, hvor han selv er kaptajn.

Kobberstik af Theodore de Bry ca. 1595.

Landgang på San Salvador. Efter måneders sejlads over ukendt hav får spanierne endelig øje på land. Det viser sig at være en lille ø, som spanierne døber San Salvador, ”Frelserens Ø.” Her møder spanierne de indfødte, som Columbus kalder ”indianere,” Han er overbevist om, at de er kommet til Indien.

Kobberstik af Theodore de Bry ca. 1595.

I 1492 begyndte Columbus på sit livs rejse. Fra Spanien sejlede han til nogle øer i Atlanterhavet, hvor han fik frisk vand og forsyninger om bord. Derfra sejlede de tre skibe stik vest i så lang tid, at søfolkene blev urolige og bange for, at de nærmede sig verdens ende. Nogle dage senere nåede de imidlertid frem til en lille ø, hvor de gik i land. De lokale indbyggere nærmede sig nysgerrigt. Columbus kaldte dem indianere, for til sin død var han overbevist om, at det var Indien, han var kommet til.

Columbus’ rejser, han foretog i alt fire, førte til opdagelsen af en helt ny verdensdel, der senere blev kaldt Amerika. Der lå ufattelige rigdomme og ventede

01-96_9788723038449.indd 14

1/17/12 9:06 AM

EUROPA OG DE STORE OPDAGELSER

15

VASCO DA GAMA Det blev portugiseren Vasco da Gama, der fandt søvejen til Indien. Ti år efter, at Bartholomæus Diaz måtte vende om, rundede Vasco da Gama Afrikas sydspids med fire skibe og 155 mand og sejlede op langs østkysten af kontinentet. Han opdagede, at arabiske købmænd havde slået sig ned i alle de større byer der, og at folk var muslimer og derfor ikke nærede noget større ønske om at hjælpe de kristne portugisere. Først da han nåede byen Malindi, fik han en lods om bord, der kendte vejen til Indien.

Vasco da Gama ankom til byen Calicut på Indiens vestkyst. Han blev modtaget af den lokale fyrste, som dog ikke var imponeret over de gaver, han fik overrakt. Vasco da Gama fortsatte til Goa, hvor fyrsten var mere imødekommende. Han fik lov at oprette en handelsstation der. Undervejs havde Vasco da Gama købt en ladning krydderier og andre varer, og den lille flåde kunne begynde turen tilbage til Portugal.

Modvind og sygdom blandt mandskabet gjorde hjemrejsen besværlig. Det var især skørbug, der plagede søfolkene. Men endelig, efter mere end to års rejse, nåede Vasco da Gama tilbage til Portugal med resterne af sin lille flåde. Af mandskabet var 100 mand døde og desuden var et skib gået tabt.

På udturen sejlede Vasco da Gama direkte sydpå, indtil han var ud for Afrikas sydspids. Først da sejlede skibene mod øst til Kap det Gode Håb.

De portugisiske søfolk var blevet så dygtige, at de ramte målet nøjagtigt. På østkysten besøgte portugiserne flere arabiske byer på udturen, men hjemover sejlede de forbi. Maleri af Jose Velogo Salgado, 1890.

01-96_9788723038449.indd 15

1/17/12 9:06 AM

16

EUROPA OG DE STORE OPDAGELSER

Lissabon. Som et resultat af Portugals overtagelse af handelen med Asien, blomstrede nye byer op, som fx Lissabon og Amsterdam. Der blev bygget havneanlæg, pakhuse og købmandsgårde. Samtidigt stik.

på de guldtørstige spaniere. Men i mellemtiden fandt portugiserne søvejen til Indien.

Amerikas guld og sølv og Asiens krydderier betød, at Spanien og Portugal gennem hele 1500-tallet var blandt de rigeste lande i Europa.

Verden deles I hele 1500-tallet kæmpede spaniere og portugisere om at få de største stykker land i de nyopdagede områder. Da de to lande var tæt på at komme i krig med hinanden, greb Paven ind og delte den nye verden i to områder. En del til Portugal og en anden del til Spanien. På den måde fik Spanien kontrol over det meste af Sydamerika. Kun Brasilien blev portugisisk. Så efterhånden var Spanien både større og stærkere end Portugal. Men Spaniens storhed var skrøbelig. Den byggede først og fremmest på en stærk flåde, som de lidt pralende kaldte ”Den uovervindelige Armada.” Desuden hentede Spanien enorme mængder guld og sølv i den nye verden.

De øvrige europæiske lande så med misundelse på den rigdom, der hobede sig op i Spanien og Portugal. Kirker, paladser og andre store bygninger skød op alle vegne, og spanierne udbyggede deres flåde, så det var den største i verden.

Men de store europæiske lande som Frankrig og England ville også være med.

De udnyttede portugisernes opdagelse af søvejen syd om Afrika. Det var umuligt at holde den hemmelig. Så sammen med hollænderne nåede både englændere og franskmænd til Indien og andre lande i Asien.

01-96_9788723038449.indd 16

1/17/12 9:06 AM

17

EUROPA OG DE STORE OPDAGELSER

Verden udnyttes De europæiske lande satte sig tungt på magten i de nye lande, de fik kendskab til. Omkring år 1600 styrede de hele Sydamerika, Mellemamerika og Mexico og var på vej til at kolonisere Nordamerika. De havde indflydelse i de store lande i Asien. De slog sig ned flere steder langs Afrikas kyst. I den sydligste del af Afrika oprettede hollænderne en handelsstation, der skulle forsyne skibe på vej til og fra Asien med frisk vand, frugt og grøntsager.

A SIEN

N O R DA MER IK A

Atlant er havet Stillehavet

K IN A

V E S T IND IEN

A R A B IEN A FR IK A

De første europæiske besiddelser

Stillehavet IND IEN SI A M

S Y DA MERIK A

Det Indiske Ocean AUS T R A L IEN

01-96_9788723038449.indd 17

1/17/12 9:06 AM

På download (alinea.dk) findes en kort lærervejledning og elevopgaver til gratis kopiering.

1600 -TALLET

www.alinea.dk

HISTORIEKANON

UDKIG FRA HISTORIEKANON har en letlæst tekst, der underbygges med mange illustrationer – historiske malerier, fotografier, kort og tegninger. Bagest i bogen findes en ordliste og små biografier over nogle af de personer, der spillede en rolle i forandringerne.

UDKIG

FRA

UDKIG FRA HISTORIEKANON har i dette bind de store opdagelsesrejser og europæernes kolonisering af de fremmede verdensdele som hovedtemaer. Det er en turbulent tid med store forandringer. Europæernes verdensbillede ændrer sig i takt med, at flere og flere opdagelsesrejsende beretter om deres opdagelser. Kontakten til fremmede folkeslag er ikke altid fredelig, tværtimod. Den koster mange mennesker livet. Ufattelige rigdomme i guld og sølv vælter ind over Spanien fra de nye kolonier i Sydamerika.

Derudover dukker nye afgrøder som majs, kartofler og tobak op i Europa og bliver en del af hverdagen for europæerne. Der er tale om en voldsom globalisering af det middelaldertunge Europa.

CLAUS BUTTENSCHØN OG OLAF RIES UDKIG FRA HISTORIEKANON 1600 -TALLET

UDKIG FRA HISTORIEKANON tager sit afsæt i de 29 historiske begivenheder, som udgør folkeskolens kanon for faget historie. I denne bog er udgangspunktet de tre kanonpunkter Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660.

Efter et kort resumé af kanonpunkterne undersøges skelsættende begivenheder, der foregik i Europa såvel som i andre verdensdele på samme tid.

CLAUS BUTTENSCHØN OG OLAF RIES

ALINEA

Om_9788723038449.indd 1

1/18/12 9:59 AM