Verden i det 20. og 21. århundrede

Verden. Det 20. og 21. århundrede tager udgangspunkt i verden, som den så ud i år 1900. Med afsæt i væsentlige træk fra 1800-tallet - liberalismen, industrialiseringen, socialismen, nationalismen og imperialismen – behandler bogen nøje udvalgte historiske begivenheder og sammenhænge i det 20. og 21. århundrede, der til sammen skaber grundlag for at forstå verden i dag.

Bogen er kronologisk opbygget og inddelt i 12 kapitler, der hver især tager afsæt i centrale historiske begivenheder og tendenser i perioden. Emner,

VERDEN

der overskrider den snævre periodeinddeling, bliver behandlet tematisk i bogen. Hvert kapitel suppleres med en lang række relevante kilder til belysning af perioden.

Henrik Wiwe Mortensen • Lars Peter Visti Hansen

www.lru.dk 9 788770 665360

Lindhardt og Ringhof

VERDEN Henrik Wiwe Mortensen • Lars Peter Visti Hansen

Lindhardt og Ringhof

Indhold Forord 4

1

Verden før 1914

2

Optakten til den store krig ( - 1914)

34

3

Verdenskrig og revolution (1914-1921)

54

4

Fred og nye tider (1918-1929)

78

5

Krise og uro (1929-1937)

98

6

Spænding og krig (1935-1945)

118

7

Efterkrigstiden – udbrud af den kolde krig (1945-1962)

144

8

Afkolonisering og internationalt økonomisk samarbejde (1945-1973) 168

9

Velfærd og krise (1958-1982)

184

Tryk: Livonia Print

10

Den kolde krig (1962-91)

202

givelse af denne bog ktronisk eller anden gen ler Mekanisk, fotografisk, ele dt efter Copy-Dans reg eller dele heraf er kun tilla

11

Farvel til den gamle verden (1989-2001)

222

12

Det nye årtusinde (2000 og frem)

250

århundrede Verden. Det 20. og 21. sen n og Lars Peter Visti Han Henrik Wiwe Mortense avn ghof Uddannelse, Københ © 2014 Lindhardt og Rin f Forlag A/S, gho Rin og rdt dha Lin – et forlag under et selskab i Egmont Dybdal Emkjær Forlagsredaktion: Stefan e Storm hrin Kat n: ktio Billedreda Grafisk tilrettelægning

og omslag: andresen des

ign

träger [Fanebæreren].

4/36 af Hitler: Der Banner 193 fra tiv Mo e. mest kendte lled sbi Omslag ger. Maleriet er en af de trætmaler Hubert Lanzin glinsende en i og t hes til ler Malet af den østrigske por Hit alsocialismens tid med ion nat fra vandaliseer dat ling sol stil Hitlerfrem , da en amerikansk kadiget under Hitlers øje ig. skr den rustning. Maleriet er bes ingen af 2. ver rede maleriet ved afslutn DC. y Histor y, Washington, itar Mil of ter Cen y Arm Tilhører US

6

ISBN 9788770665360 www.lru.dk

2

3

Indhold Forord 4

1

Verden før 1914

2

Optakten til den store krig ( - 1914)

34

3

Verdenskrig og revolution (1914-1921)

54

4

Fred og nye tider (1918-1929)

78

5

Krise og uro (1929-1937)

98

6

Spænding og krig (1935-1945)

118

7

Efterkrigstiden – udbrud af den kolde krig (1945-1962)

144

8

Afkolonisering og internationalt økonomisk samarbejde (1945-1973) 168

9

Velfærd og krise (1958-1982)

184

Tryk: Livonia Print

10

Den kolde krig (1962-91)

202

givelse af denne bog ktronisk eller anden gen ler Mekanisk, fotografisk, ele dt efter Copy-Dans reg eller dele heraf er kun tilla

11

Farvel til den gamle verden (1989-2001)

222

12

Det nye årtusinde (2000 og frem)

250

århundrede Verden. Det 20. og 21. sen n og Lars Peter Visti Han Henrik Wiwe Mortense avn ghof Uddannelse, Københ © 2014 Lindhardt og Rin f Forlag A/S, gho Rin og rdt dha Lin – et forlag under et selskab i Egmont Dybdal Emkjær Forlagsredaktion: Stefan e Storm hrin Kat n: ktio Billedreda Grafisk tilrettelægning

og omslag: andresen des

ign

träger [Fanebæreren].

4/36 af Hitler: Der Banner 193 fra tiv Mo e. mest kendte lled sbi Omslag ger. Maleriet er en af de trætmaler Hubert Lanzin glinsende en i og t hes til ler Malet af den østrigske por Hit alsocialismens tid med ion nat fra vandaliseer dat ling sol stil Hitlerfrem , da en amerikansk kadiget under Hitlers øje ig. skr den rustning. Maleriet er bes ingen af 2. ver rede maleriet ved afslutn DC. y Histor y, Washington, itar Mil of ter Cen y Arm Tilhører US

6

ISBN 9788770665360 www.lru.dk

2

3

Forord

Omslag

Verden i det 20. og 21. århundrede tager udgangspunkt i verden som den så ud i år 1900.

Med afsæt i væsentlige udviklingstræk fra 1800-tallet - liberalismen, industrialiseringen, socialismen, nationalismen og imperialismen – behandler bogen nøje udvalgte historiske begivenheder og sammenhænge i det 20. og 21. århundrede, der til sammen skaber grundlag for at forstå verden i dag.

Hvad sætter man på et omslag, der skal favne tiden efter år 1900 og til i dag? Er det billeder af den industrialisering, der forandrede alt med velstand til mange, urbanisering og teknologiske fremskridt, som ingen havde turdet håbe på? Eller billeder af den kolde krig med kyssende kommunistiske ledere, missiler på Cuba og stedfortræderkrige?

Eller Murens fald og billeder, der peger fremad mod nye tider, en heftigere globalisering og håb om en bedre verden fx med valget af Obama.

Bogen er kronologisk opbygget og inddelt i 12 kapitler, hvor der i hvert kapitel tages afsæt i centrale historiske begivenheder og tendenser i perioden. Emner, der overskrider den snævre periodeinddeling, eller går på går på tværs af kronologien, bliver behandlet tematisk i bogen.

Vi har taget et prægnant skønmaleri af Hitler som fanebærer fra Det Tredje Riges propaganda-apparat. Det er fra periodens midte. Det tidehverv, der skiller den gamle verden fra den nye tid. Og vi har diskuteret omslaget fordi Hitler endnu ikke er rystet så meget af os, at det er helt uden betydning at bringe ham.

Det er bogens hovedsigte at give læseren en sammenhængende fremstilling af de lange linjer i historien i det 20. og 21. århundrede. Men samtidig at give et solidt historisk grundlag for at forstå og reflektere over aktuelle konflikter og udviklingstendenser i verden i dag – det gælder fx globaliseringen, Kina som ny supermagt, velfærdsstatens udvikling og magt og normer i international politik. Hele verdenshistorien berøres inklusiv Latinamerikas, Kinas, Japans og Afrikas historier, men udgangspunktet er historien set i et europæisk perspektiv.

Alle bogens 12 fremstillingsafsnit suppleres med en lang række relevante kilder til belysning af perioden, der gør det muligt at fordybe sig i udvalgte emner.

I forbindelse med udarbejdelsen af bogen skylder vi mange en stor tak. Vi vil i særdeleshed takke vores redaktør Stefan Dybdal Emkjær på Lindhardt og Ringhof, der har givet os stor støtte og hjælp i arbejdet.

4

5

Forord

Omslag

Verden i det 20. og 21. århundrede tager udgangspunkt i verden som den så ud i år 1900.

Med afsæt i væsentlige udviklingstræk fra 1800-tallet - liberalismen, industrialiseringen, socialismen, nationalismen og imperialismen – behandler bogen nøje udvalgte historiske begivenheder og sammenhænge i det 20. og 21. århundrede, der til sammen skaber grundlag for at forstå verden i dag.

Hvad sætter man på et omslag, der skal favne tiden efter år 1900 og til i dag? Er det billeder af den industrialisering, der forandrede alt med velstand til mange, urbanisering og teknologiske fremskridt, som ingen havde turdet håbe på? Eller billeder af den kolde krig med kyssende kommunistiske ledere, missiler på Cuba og stedfortræderkrige?

Eller Murens fald og billeder, der peger fremad mod nye tider, en heftigere globalisering og håb om en bedre verden fx med valget af Obama.

Bogen er kronologisk opbygget og inddelt i 12 kapitler, hvor der i hvert kapitel tages afsæt i centrale historiske begivenheder og tendenser i perioden. Emner, der overskrider den snævre periodeinddeling, eller går på går på tværs af kronologien, bliver behandlet tematisk i bogen.

Vi har taget et prægnant skønmaleri af Hitler som fanebærer fra Det Tredje Riges propaganda-apparat. Det er fra periodens midte. Det tidehverv, der skiller den gamle verden fra den nye tid. Og vi har diskuteret omslaget fordi Hitler endnu ikke er rystet så meget af os, at det er helt uden betydning at bringe ham.

Det er bogens hovedsigte at give læseren en sammenhængende fremstilling af de lange linjer i historien i det 20. og 21. århundrede. Men samtidig at give et solidt historisk grundlag for at forstå og reflektere over aktuelle konflikter og udviklingstendenser i verden i dag – det gælder fx globaliseringen, Kina som ny supermagt, velfærdsstatens udvikling og magt og normer i international politik. Hele verdenshistorien berøres inklusiv Latinamerikas, Kinas, Japans og Afrikas historier, men udgangspunktet er historien set i et europæisk perspektiv.

Alle bogens 12 fremstillingsafsnit suppleres med en lang række relevante kilder til belysning af perioden, der gør det muligt at fordybe sig i udvalgte emner.

I forbindelse med udarbejdelsen af bogen skylder vi mange en stor tak. Vi vil i særdeleshed takke vores redaktør Stefan Dybdal Emkjær på Lindhardt og Ringhof, der har givet os stor støtte og hjælp i arbejdet.

4

5

I VERDEN FØR 1914 I

1. Verden før 1914 Verdensudstillingen år 1900 Der var Verdensudstilling i Paris i 1900, hvor Frankrig viste sin hovedstad frem, og man kunne beundre den nye tids fremskridt. Det var midt i den periode, der er blevet kaldt ”La Belle Epoque” (den skønne tid). 50 millioner mennesker besøgte Verdensudstillingen. Her kunne man se røntgenapparater, et rullende fortov, biler og et lydfilmteater, og Paris åbnede sin første elektriske sporvognslinje. Hvert land havde sin pavillon, hvor de udstillede det bedste og mest interessante fra netop deres land. Storbritannien præsenterede sine kolonier, Egypten viste et antikt gravkammer, og Tyskland kom med et damplokomotiv, der kunne køre 120 km/t. Den danske forfatter Johannes V. Jensen (18731950) skrev begejstret: ”Hør hvor denne By, hv or denne vældige by dernede sy nger! Det er vers af Jern, Rim i Stål og Sten, det er Rytmer mod Himlen …

Det tyvende århundrede suser over Hovedet. Jeg bekender mig til Virkeli gheden, jeg bekender.”

Tiden var stadig præget af fremskridtsoptimisme, troen på at fremtiden ville blive bedre end nutiden. Der skete mange andre ting omkring år 1900: den første zeppeliner fløj, Max Planck (1858-1947) præsenterede sin kvanteteori og Sigmund Freud (1856-1939) sin drømmetydning. Friedrich Nietzsche (1844-1900), der allerede i 1885 havde skrevet at ”Gud er død”, døde selv. Undergrundsbanen i London blev elektrificeret, cyklen var moderne, og i Kina udløste utilfredsheden med de fremmede imperialistiske magters tilstedeværelse den såkaldte ”Bokseropstand”.

I år 1900 boede hovedparten af europæerne stadig på landet. Kendskabet til andre lande og kulturer var begrænset. Social ulighed var reglen, og levevilkårene for almindelige mennesker kunne være vanskelige. Postbude og politifolk i England tjente for eksempel kun lige netop nok til at kunne forsørge en familie. Hungersnød var sjælden i Vesteuropa, men sult var et normalt forekommende fænomen langt ind i det 20. århundrede, også i Danmark. Samtidig var Europa inde i en tilsyneladende konstant periode med fremgang, og kontinentet var verdens økonomiske og politiske centrum.

Vestens dominans syntes naturlig for samtidens europæere.

Revolutioner før 1900 1800-tallet havde været præget af arven fra oplysningstiden, liberalismen, nationalismen og demokratiets fødsel. Oveni kom den industrielle revolution og den teknologiske og videnskabelige udvikling. Samfundene blev moderniseret i et hidtil uset tempo.

På små hundrede år ændrede verden sig mere end nogensinde før.

Ideologier i 1800-tallet

Eiffeltårnet var blevet bygget til Verdensudstillingen i Paris 1889, der blev holdt på 100-året for den Franske Revolution. Ved verdensudstillingen 1900 i Paris fungerede tårnet igen som vartegn.

6

Oplysningstidens rationelle forklaringer havde erstattet tidligere religiøse forestillinger.

Matematikeren og fysikeren Pierre-Simon Laplace (1749-1829) udtalte at Gud ”er en hypotese, jeg ikke har brug for.” Den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske revolution i 1789 satte frihed og lighed på dagsordenen, indvarslede enevældens endeligt og svækkede kirkens rolle. Demokrati blev udbredt i takt med, at borgerskabet blev den dominerende politiske klasse i samfundet. Det repræsentative demokrati, som vi kender det i dag, blev realiseret i USA, og bredte sig siden til flere og flere lande.

7

I VERDEN FØR 1914 I

1. Verden før 1914 Verdensudstillingen år 1900 Der var Verdensudstilling i Paris i 1900, hvor Frankrig viste sin hovedstad frem, og man kunne beundre den nye tids fremskridt. Det var midt i den periode, der er blevet kaldt ”La Belle Epoque” (den skønne tid). 50 millioner mennesker besøgte Verdensudstillingen. Her kunne man se røntgenapparater, et rullende fortov, biler og et lydfilmteater, og Paris åbnede sin første elektriske sporvognslinje. Hvert land havde sin pavillon, hvor de udstillede det bedste og mest interessante fra netop deres land. Storbritannien præsenterede sine kolonier, Egypten viste et antikt gravkammer, og Tyskland kom med et damplokomotiv, der kunne køre 120 km/t. Den danske forfatter Johannes V. Jensen (18731950) skrev begejstret: ”Hør hvor denne By, hv or denne vældige by dernede sy nger! Det er vers af Jern, Rim i Stål og Sten, det er Rytmer mod Himlen …

Det tyvende århundrede suser over Hovedet. Jeg bekender mig til Virkeli gheden, jeg bekender.”

Tiden var stadig præget af fremskridtsoptimisme, troen på at fremtiden ville blive bedre end nutiden. Der skete mange andre ting omkring år 1900: den første zeppeliner fløj, Max Planck (1858-1947) præsenterede sin kvanteteori og Sigmund Freud (1856-1939) sin drømmetydning. Friedrich Nietzsche (1844-1900), der allerede i 1885 havde skrevet at ”Gud er død”, døde selv. Undergrundsbanen i London blev elektrificeret, cyklen var moderne, og i Kina udløste utilfredsheden med de fremmede imperialistiske magters tilstedeværelse den såkaldte ”Bokseropstand”.

I år 1900 boede hovedparten af europæerne stadig på landet. Kendskabet til andre lande og kulturer var begrænset. Social ulighed var reglen, og levevilkårene for almindelige mennesker kunne være vanskelige. Postbude og politifolk i England tjente for eksempel kun lige netop nok til at kunne forsørge en familie. Hungersnød var sjælden i Vesteuropa, men sult var et normalt forekommende fænomen langt ind i det 20. århundrede, også i Danmark. Samtidig var Europa inde i en tilsyneladende konstant periode med fremgang, og kontinentet var verdens økonomiske og politiske centrum.

Vestens dominans syntes naturlig for samtidens europæere.

Revolutioner før 1900 1800-tallet havde været præget af arven fra oplysningstiden, liberalismen, nationalismen og demokratiets fødsel. Oveni kom den industrielle revolution og den teknologiske og videnskabelige udvikling. Samfundene blev moderniseret i et hidtil uset tempo.

På små hundrede år ændrede verden sig mere end nogensinde før.

Ideologier i 1800-tallet

Eiffeltårnet var blevet bygget til Verdensudstillingen i Paris 1889, der blev holdt på 100-året for den Franske Revolution. Ved verdensudstillingen 1900 i Paris fungerede tårnet igen som vartegn.

6

Oplysningstidens rationelle forklaringer havde erstattet tidligere religiøse forestillinger.

Matematikeren og fysikeren Pierre-Simon Laplace (1749-1829) udtalte at Gud ”er en hypotese, jeg ikke har brug for.” Den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske revolution i 1789 satte frihed og lighed på dagsordenen, indvarslede enevældens endeligt og svækkede kirkens rolle. Demokrati blev udbredt i takt med, at borgerskabet blev den dominerende politiske klasse i samfundet. Det repræsentative demokrati, som vi kender det i dag, blev realiseret i USA, og bredte sig siden til flere og flere lande.

7

I VERDEN FØR 1914 I

Liberalisme

Konservatisme

Liberalismen er en politisk ideologi, der fremhæver at individet har nogle naturlige rettigheder såsom frihed, liv og ejendom, og det er statens rolle at beskytte disse rettigheder. Men statsmagten skal samtidig holdes i skak gennem en forfatning og en tredeling af magten, som filosoffen Montesquieu (1689-1755) udtænkte. Betegnelsen liberalisme blev først brugt i 1800-tallet, men ideologien hvilede på tidligere tænkere som John Locke (1632-1704), Montesquieu og David Hume (17111776). Den økonomiske liberalisme dukkede op sidst i 1700-tallet, ikke mindst på baggrund af Adam Smiths ”An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations” fra 1776.

Konservatismen som politisk ideologi dukkede op i 1790 med Edmund Burkes (1729-1797) ”Reflections on the Revolution in France” som en reaktion på liberalismens, oplysningstidens og revolutionernes tro på fremtiden. Konservatismen er ikke imod forandringer af samfundet, men tror ikke på utopier. Den bestående samfundsorden er blevet til gennem et langt historisk forløb, og forandringer skal derfor ske gradvist og naturligt.

Nationalismen voksede frem i 1700-tallet og kom til udtryk under den franske revolution med sit krav om politisk selvbestemmelse for nationer. Nationalismen viste sig at have en enorm samlende og identitetsskabende kraft. Ideelt skulle nationalstaten være sprogligt, etnisk og kulturelt ensartet. Det var de europæiske stater og imperier ikke, og de kom under pres, da europæerne begyndte at føle sig som indbyggere i en nation i stedet for som undersåtter. Napoleons (1769-1821) franske hære bestod af værnepligtige, der i modsætning til deres modstandere identificerede sig med den nation og idé, de kæmpede for.

I starten af 1800-tallet blev liberalismen knyttet sammen med nationalismen i forsøget på at opbygge demokratiske nationalstater. Det kom særligt til udtryk efter en bølge af revolutioner i Europa i 1848. Søgen efter frihed blev til en søgen efter national frihed.

Gamle imperier som Østrig-Ungarn, Rusland og Osmannerriget kom under pres indefra, fordi de indeholdt flere nationer og folkeslag.

En følge af nationalismen var, at Italien og Tyskland hver for sig blev samlet til nye nationalstater i henholdsvis 1870 og 1871. Det tyske kejserriges opståen medførte vigtige forandringer i den europæiske magtbalance, mens Italien med den tyske rigskansler Bismarcks ord ”havde stor appetit, men dårlige tænder.” Nationalismen, der i starten af 1800-tallet var knyttet til liberalismen, blev fra sidst i 1800-tallet en del af den konservative ideologi.

8

Nationalisme og national identitet Identiteten i de nye nationalstater var sjældent naturgiven, men blev konstrueret ud fra en virkelig eller påstået fortid, og knyttet til symboler som nationens flag, nationalsange og monumenter, ligesom man ser det med forsøget på at opbygge en identitet knyttet til EU i dag. Skolen og militæret fik vigtige roller i opbygningen af national identitet og stolthed. Det moderne Grækenland, der opstod i 1829, byggede sin nationale identitet på det antikke Grækenland, selvom befolkningen siden dengang var blandet med slavere og albanere. I Tyskland forsøgte Anders Bundgaards legemshøje figur af man at fortyske rigets polske befolkning og bosætte etniske tyModer Danmark. Befinder sig i Mindehøjen i Søndermarken i Valby, hvortil der er adgang skere i rigets østligste egne. Sociologen Max Weber (1864-1920) en gang om året: den 4. juli. forsvarede politikken med, at ”vi har gjort polakkerne til mennesker”.

I Tysklands tilfælde havde Nationalismen været en samlende kraft, men den blev også brugt til at ekskludere anderledes eller uønskede grupper, der typisk var religiøse eller nationale minoriteter. Antisemitismen var udbredt i Europa og fik særlig dystre konsekvenser med de såkaldte ”pogromer”, forfølgelse af jøder, i Rusland sidst i 1800-tallet. Antisemitismen var også fremtrædende i den franske Dreyfuss-affære fra 1894 til 1904, hvor en jødisk kaptajn blev uskyldig dømt for spionage og først frikendt efter en lang og voldsom strid. Retssagen inspirerede Theodor Herzl (1860-1904) til at skrive ”Jødestaten”, der konkluderede at jøderne ikke bare kunne assimileres i de europæiske samfund, men måtte have deres egen stat.

Herzl blev dermed zionismens, den jødiske nationalismes, fader. I 1897 afholdtes den første zionistiske verdenskongres, og i starten af 1900-tallet blev det klart, at målet var at etablere en jødisk stat i Palæstina. I 1914 boede der omkring 85.000 jøder her.

9

I VERDEN FØR 1914 I

Liberalisme

Konservatisme

Liberalismen er en politisk ideologi, der fremhæver at individet har nogle naturlige rettigheder såsom frihed, liv og ejendom, og det er statens rolle at beskytte disse rettigheder. Men statsmagten skal samtidig holdes i skak gennem en forfatning og en tredeling af magten, som filosoffen Montesquieu (1689-1755) udtænkte. Betegnelsen liberalisme blev først brugt i 1800-tallet, men ideologien hvilede på tidligere tænkere som John Locke (1632-1704), Montesquieu og David Hume (17111776). Den økonomiske liberalisme dukkede op sidst i 1700-tallet, ikke mindst på baggrund af Adam Smiths ”An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations” fra 1776.

Konservatismen som politisk ideologi dukkede op i 1790 med Edmund Burkes (1729-1797) ”Reflections on the Revolution in France” som en reaktion på liberalismens, oplysningstidens og revolutionernes tro på fremtiden. Konservatismen er ikke imod forandringer af samfundet, men tror ikke på utopier. Den bestående samfundsorden er blevet til gennem et langt historisk forløb, og forandringer skal derfor ske gradvist og naturligt.

Nationalismen voksede frem i 1700-tallet og kom til udtryk under den franske revolution med sit krav om politisk selvbestemmelse for nationer. Nationalismen viste sig at have en enorm samlende og identitetsskabende kraft. Ideelt skulle nationalstaten være sprogligt, etnisk og kulturelt ensartet. Det var de europæiske stater og imperier ikke, og de kom under pres, da europæerne begyndte at føle sig som indbyggere i en nation i stedet for som undersåtter. Napoleons (1769-1821) franske hære bestod af værnepligtige, der i modsætning til deres modstandere identificerede sig med den nation og idé, de kæmpede for.

I starten af 1800-tallet blev liberalismen knyttet sammen med nationalismen i forsøget på at opbygge demokratiske nationalstater. Det kom særligt til udtryk efter en bølge af revolutioner i Europa i 1848. Søgen efter frihed blev til en søgen efter national frihed.

Gamle imperier som Østrig-Ungarn, Rusland og Osmannerriget kom under pres indefra, fordi de indeholdt flere nationer og folkeslag.

En følge af nationalismen var, at Italien og Tyskland hver for sig blev samlet til nye nationalstater i henholdsvis 1870 og 1871. Det tyske kejserriges opståen medførte vigtige forandringer i den europæiske magtbalance, mens Italien med den tyske rigskansler Bismarcks ord ”havde stor appetit, men dårlige tænder.” Nationalismen, der i starten af 1800-tallet var knyttet til liberalismen, blev fra sidst i 1800-tallet en del af den konservative ideologi.

8

Nationalisme og national identitet Identiteten i de nye nationalstater var sjældent naturgiven, men blev konstrueret ud fra en virkelig eller påstået fortid, og knyttet til symboler som nationens flag, nationalsange og monumenter, ligesom man ser det med forsøget på at opbygge en identitet knyttet til EU i dag. Skolen og militæret fik vigtige roller i opbygningen af national identitet og stolthed. Det moderne Grækenland, der opstod i 1829, byggede sin nationale identitet på det antikke Grækenland, selvom befolkningen siden dengang var blandet med slavere og albanere. I Tyskland forsøgte Anders Bundgaards legemshøje figur af man at fortyske rigets polske befolkning og bosætte etniske tyModer Danmark. Befinder sig i Mindehøjen i Søndermarken i Valby, hvortil der er adgang skere i rigets østligste egne. Sociologen Max Weber (1864-1920) en gang om året: den 4. juli. forsvarede politikken med, at ”vi har gjort polakkerne til mennesker”.

I Tysklands tilfælde havde Nationalismen været en samlende kraft, men den blev også brugt til at ekskludere anderledes eller uønskede grupper, der typisk var religiøse eller nationale minoriteter. Antisemitismen var udbredt i Europa og fik særlig dystre konsekvenser med de såkaldte ”pogromer”, forfølgelse af jøder, i Rusland sidst i 1800-tallet. Antisemitismen var også fremtrædende i den franske Dreyfuss-affære fra 1894 til 1904, hvor en jødisk kaptajn blev uskyldig dømt for spionage og først frikendt efter en lang og voldsom strid. Retssagen inspirerede Theodor Herzl (1860-1904) til at skrive ”Jødestaten”, der konkluderede at jøderne ikke bare kunne assimileres i de europæiske samfund, men måtte have deres egen stat.

Herzl blev dermed zionismens, den jødiske nationalismes, fader. I 1897 afholdtes den første zionistiske verdenskongres, og i starten af 1900-tallet blev det klart, at målet var at etablere en jødisk stat i Palæstina. I 1914 boede der omkring 85.000 jøder her.

9

I VERDEN FØR 1914 I

Demokratiet Demokratiet bredte sig i Vesteuropa i 1800-tallet. De lande, hvor demokratiet ikke blev indført, fik i det mindste et parlament, der kunne debattere tidens emner. Valgretten var fra starten begrænset til en mindre del af den mandlige befolkning, men blev gradvist udvidet. Hemmelig afstemning kom først til senere. I Danmark i forbindelse med parlamentarismens indførsel i 1901. De politiske partier kom til, da der var et behov for at gruppere sig omkring nogle grundlæggende standpunkter. Det skete i Europa ofte efter en model med fire partier, et liberalt, et konservativt, et socialliberalt og et socialdemokratisk. Det sidstnævnte parti voksede stærkt i takt med urbaniseringen og industrialiseringen.

Kvindekamp Kvinder havde i Vesten haft status som andenrangsborgere, juridisk og politisk, men idealerne om frihed og lighed fik på sigt betydning for kvinderne. Foreninger som Dansk Kvindesamfund kæmpede for kvindernes rettigheder. I 1869 fik kvinder valgret i staten Wyoming i USA, og samme år udsendte filosoffen John Stuart Mill (1806-1873) bogen ”The Subjection of Women”. New Zealand gav kvinder valgret i 1893.

Fra omkring 1875 fik kvinder i den industrialiserede del af verden mærkbart færre børn, og samtidig åbnede den økonomiske og teknologiske udvikling op for nye erhvervsmæssige muligheder for middelklassens kvinder, der nu blandt andet kunne uddanne sig til lærerinder, telegrafister, kontorassistenter eller ekspedienter. Samtidig kom der jobs til de ufaglærte kvinder i industrien. Kvinders muligheder for at få en uddannelse voksede også kraftigt frem til 1900. Antallet af kvindelige læger i England og Wales steg fra 20 i 1880, til 212 i 1901. Et helt særligt tilfælde var Marie Curie (1867-1934), der vandt Nobel-prisen i fysik i 1903 og i kemi i 1911. Udviklingen afspejlede sig også i påklædningen, hvor tidens natur- og sportsbegejstring betød, at kvindens klædedragt blev mere afslappet. Ægteskabet var dog stadig den eneste sikre mulighed for forsørgelse for langt de fleste kvinder. Uden for den udviklede verden var kvindernes situation stort set uforandret.

Den industrielle revolution og teknologiske nybrud Industrialiseringen begyndte i sidste halvdel af 1700-tallet i Storbritannien. Her fandtes den nødvendige kapital, en god infrastruktur, de nødvendige kraftkilder og råstoffer.

Samtidig satte mangel på træ til trækul gang i minedriften. Tilsammen med et stabilt og velfungerende samfund skabte det basis for en industriel udvikling. Tekstilindustrien blev mekaniseret, og det stimulerede industriel produktion af fx kemikalier. Den øgede viden om kemi og planter betød, at man begyndte at anvende kunstgødning, der mangedoblede høstudbyttet. Langsomt, men sikkert bredte udviklingen sig til

10

Vesteuropa, USA og herfra ud i verden, hvor den prægede hele 1800-tallet. Fabrikker, mekanisering af landbruget og vandring til byerne satte fart i udviklingen. Telegraf og telefoni forbedrede kommunikationen, og dampskibe og jernbaner forårsagede en transportrevolution, der øgede verdenshandelen og skabte det, man har kaldt Den Første Globaliseringsbølge. Forbedrede leveforhold betød, at industrien begyndte at masseproducere forbrugsgoder til et globalt verdensmarked. Alt i alt var der tale om en række epokegørende begivenheder, der forstærkede hinanden, og ændrede verdenshistorien for altid.

Kraft og lys Kraften til industrien kom fra vandkraft og dampmaskinen, og op mod år 1900 begyndte diesel- og elektromotorer at få betydning. Thomas Edison (1847-1931) opfandt glødepæren i 1879 og stod bag verdens første elværk i 1882, der leverede elektricitet til lys i centrum af New York. Edisons succes byggede på, at han skabte et helt system, fra elværk til glødepære, hvis enkeltdele kunne tilpasses hinanden og imødekomme kundernes behov. Overførsel af elektricitet over længere afstande via højspænding blev mulig i 1891, og det gjorde det muligt at udnytte vandkraft i et større omfang. I starten af det 20. århundrede kunne man lave robuste dieselmaskiner til lokale elværker, og i 1912 sejlede verdens første dieseldrevne skib Selandia ud fra København.

Jern og stål Det lykkedes i 1800-tallet at forbedre kvaliteten af jernet, der skulle bruges i de nye maskiner. Opfindelsen af den såkaldte ”Bessemer–pære” omkring 1858 sænkede produktionsprisen på jern med 80 % og gjorde stålproduktion rentabel. Man kunne nu på ét døgn producere, hvad der tidligere havde taget mere end to uger. Fra 1870 til 1890 mere end tyvedobledes stålproduktionen. Fra 1870 til 1900 faldt prisen på stålskinner, der var et væsentligt fremskridt fra skinner af jern, til en tiendedel.

Firth of Forth broen fotograferet i ca. 1890 af Sir Benjamin Baker. Det var den første større stålkonstruktion i Storbritannien. Der er brugt 53.000 tons stål til bygningen af broen.

11

I VERDEN FØR 1914 I

Demokratiet Demokratiet bredte sig i Vesteuropa i 1800-tallet. De lande, hvor demokratiet ikke blev indført, fik i det mindste et parlament, der kunne debattere tidens emner. Valgretten var fra starten begrænset til en mindre del af den mandlige befolkning, men blev gradvist udvidet. Hemmelig afstemning kom først til senere. I Danmark i forbindelse med parlamentarismens indførsel i 1901. De politiske partier kom til, da der var et behov for at gruppere sig omkring nogle grundlæggende standpunkter. Det skete i Europa ofte efter en model med fire partier, et liberalt, et konservativt, et socialliberalt og et socialdemokratisk. Det sidstnævnte parti voksede stærkt i takt med urbaniseringen og industrialiseringen.

Kvindekamp Kvinder havde i Vesten haft status som andenrangsborgere, juridisk og politisk, men idealerne om frihed og lighed fik på sigt betydning for kvinderne. Foreninger som Dansk Kvindesamfund kæmpede for kvindernes rettigheder. I 1869 fik kvinder valgret i staten Wyoming i USA, og samme år udsendte filosoffen John Stuart Mill (1806-1873) bogen ”The Subjection of Women”. New Zealand gav kvinder valgret i 1893.

Fra omkring 1875 fik kvinder i den industrialiserede del af verden mærkbart færre børn, og samtidig åbnede den økonomiske og teknologiske udvikling op for nye erhvervsmæssige muligheder for middelklassens kvinder, der nu blandt andet kunne uddanne sig til lærerinder, telegrafister, kontorassistenter eller ekspedienter. Samtidig kom der jobs til de ufaglærte kvinder i industrien. Kvinders muligheder for at få en uddannelse voksede også kraftigt frem til 1900. Antallet af kvindelige læger i England og Wales steg fra 20 i 1880, til 212 i 1901. Et helt særligt tilfælde var Marie Curie (1867-1934), der vandt Nobel-prisen i fysik i 1903 og i kemi i 1911. Udviklingen afspejlede sig også i påklædningen, hvor tidens natur- og sportsbegejstring betød, at kvindens klædedragt blev mere afslappet. Ægteskabet var dog stadig den eneste sikre mulighed for forsørgelse for langt de fleste kvinder. Uden for den udviklede verden var kvindernes situation stort set uforandret.

Den industrielle revolution og teknologiske nybrud Industrialiseringen begyndte i sidste halvdel af 1700-tallet i Storbritannien. Her fandtes den nødvendige kapital, en god infrastruktur, de nødvendige kraftkilder og råstoffer.

Samtidig satte mangel på træ til trækul gang i minedriften. Tilsammen med et stabilt og velfungerende samfund skabte det basis for en industriel udvikling. Tekstilindustrien blev mekaniseret, og det stimulerede industriel produktion af fx kemikalier. Den øgede viden om kemi og planter betød, at man begyndte at anvende kunstgødning, der mangedoblede høstudbyttet. Langsomt, men sikkert bredte udviklingen sig til

10

Vesteuropa, USA og herfra ud i verden, hvor den prægede hele 1800-tallet. Fabrikker, mekanisering af landbruget og vandring til byerne satte fart i udviklingen. Telegraf og telefoni forbedrede kommunikationen, og dampskibe og jernbaner forårsagede en transportrevolution, der øgede verdenshandelen og skabte det, man har kaldt Den Første Globaliseringsbølge. Forbedrede leveforhold betød, at industrien begyndte at masseproducere forbrugsgoder til et globalt verdensmarked. Alt i alt var der tale om en række epokegørende begivenheder, der forstærkede hinanden, og ændrede verdenshistorien for altid.

Kraft og lys Kraften til industrien kom fra vandkraft og dampmaskinen, og op mod år 1900 begyndte diesel- og elektromotorer at få betydning. Thomas Edison (1847-1931) opfandt glødepæren i 1879 og stod bag verdens første elværk i 1882, der leverede elektricitet til lys i centrum af New York. Edisons succes byggede på, at han skabte et helt system, fra elværk til glødepære, hvis enkeltdele kunne tilpasses hinanden og imødekomme kundernes behov. Overførsel af elektricitet over længere afstande via højspænding blev mulig i 1891, og det gjorde det muligt at udnytte vandkraft i et større omfang. I starten af det 20. århundrede kunne man lave robuste dieselmaskiner til lokale elværker, og i 1912 sejlede verdens første dieseldrevne skib Selandia ud fra København.

Jern og stål Det lykkedes i 1800-tallet at forbedre kvaliteten af jernet, der skulle bruges i de nye maskiner. Opfindelsen af den såkaldte ”Bessemer–pære” omkring 1858 sænkede produktionsprisen på jern med 80 % og gjorde stålproduktion rentabel. Man kunne nu på ét døgn producere, hvad der tidligere havde taget mere end to uger. Fra 1870 til 1890 mere end tyvedobledes stålproduktionen. Fra 1870 til 1900 faldt prisen på stålskinner, der var et væsentligt fremskridt fra skinner af jern, til en tiendedel.

Firth of Forth broen fotograferet i ca. 1890 af Sir Benjamin Baker. Det var den første større stålkonstruktion i Storbritannien. Der er brugt 53.000 tons stål til bygningen af broen.

11

a

Bessemer pæren kan lave råjern om til stål.

Der blæses luft gennem det flydende jern (a). Derved bliver kulstoffet i jernet brændt af og resultatet bliver flydende stål (b)

Industrialiseringen havde også skyggesider, med store slumområder i byerne til den nye arbejderklasse og en omfattende forurening. Londons ”smog” (smoke+fog) blev et velkendt problem. Dødeligheden steg med 40 % på grund af smog, og så sent som i 1952 forårsagede ”Den Store Smog” 4000 dødsfald i London.

Udforskningen af de fjerneste afkroge af planeten blev afsluttet, da amerikaneren Robert Peary (1856-1920) nåede Nordpolen i 1909, og nordmanden Roald Amundsen (1872-1928) nåede Sydpolen i 1911. En lang række videnskabelige fremskridt skabte følelsen af, at den klassiske mekaniske verdensopfattelse var ved at have nået en fuldstændig forståelse af verden og fysikkens love. Elektromagnetismen blev kortlagt og termodynamikkens love blev lagt fast i 1800-tallet. Omkring 1900 stillede både Plancks kvanteteori og relativitetsteorien dog spørgsmålstegn ved den herskende logik. Einsteins relativitetsteorier fra 1905 og 1915 kom til at danne basis for den moderne fysik.

Viden og opdagelser

Medicin

Sideløbende med den industrielle revolution skete der en vækst i uddannelsesniveauet og en styrkelse af forskning og videnskab, der satte fart på den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallet.

Også inden for medicin skete der en lang række fremskridt. Koppevaccinen kom allerede i starten af 1800-tallet. I 1870’erne kom de første gennembrud i den bakteriologiske forskning. Kolerabacillen og spedalskhedsbacillen blev opdaget i 1874. Sterilisering af instrumenter blev normalt, og der skete fremskridt inden for immunologi. De medicinske fremskridt hjalp europæerne til at udforske hidtil ufremkommelige områder af verden. Aspirin blev opfundet i 1899 og omkring 1910 fik man en virkningsfuld behandling af syfilis.

Uddannelse Almindelig skolegang blev udbredt, og uddannelsesniveauet blev kraftigt øget i Vesten i tiden omkring 1900. Antallet af unge, der fik en uddannelse, mangedobledes i årene frem til 1914, ikke mindst fordi det var vejen til at sikre en plads i middelklassen.

Mellem 1870 og 1914 tredobledes antallet af studerende ved europæiske universiteter.

Der blev etableret egentlige ingeniøruddannelser, og en ny videnskabelig tilgang i en række erhverv styrkede den teknologiske udvikling.

Antallet af læsere eksploderede, og det var en guldalder for aviserne, der i London, Paris og New York nåede oplagstal på over en million. Antallet af skoler og lærere steg, og museer og biblioteker blev tilgængelige for alle i Vesten. Evnen til at læse og skrive blev en vigtig markør på forskellen mellem den udviklede og den ikke-udviklede verden.

Videnskab Der skete en lang række epokegørende videnskabelige nybrud i tiden før 1. Verdenskrig. Charles Darwin var epokegørende inden for naturvidenskaben med sin ”On the Origin of Species” fra 1859 (dansk oversættelse af J. P. Jacobsen, 1872: ”Arternes Oprindelse”) der var et voldsomt brud med den kristne skabelsesberetning og et vigtigt element i den øgede forståelse af videnskaben som grundlag for et rationelt livssyn.

Darwins ideer var banebrydende, men blev senere forvansket til ”Socialdarwinisme”, der indtil 2. Verdenskrig blev brugt som argument for, at nogle racer og mennesker var andre overlegne. Samfundsvidenskab og psykologi dukkede op omkring 1900, som forsøg på at finde svar på de problemer, der opstod i de nye samfund.

12

I VERDEN FØR 1914 I

b

Opfindelser til alle I takt med den teknologiske udvikling og den øgede velstand nåede videnskaben også ud i hjemmene i form af nye forbrugsvarer. Støvsugeren til brug i hjemmet kom cirka 1900. I 1907 kom den første vaskemaskine og året efter Fords model T, der blev verdens første samlebåndsproducerede bil. Der blev i alt fremstillet mere end 15 millioner eksemplarer. I 1914 var der 2 millioner biler i verden. Det elektriske strygejern kom i 1909.

Transport og kommunikation De videnskabelige fremskridt kom også transport og kommunikation til gode. Jordkloden blev mindre, og det blev muligt at kommunikere fra den ene ende til den anden.

Telegraf og telefon Man var nødt til at sende budskaber med brev, ind til telegrafen revolutionerede kommunikationen. I 1852 var der 20.000 km telegraflinjer, men i 1871 var der kommet telegrafforbindelser mellem USA, Europa, Indien, Kina og Japan. Det danske Store Nordiske Telegrafselskab (i dag Great Nordic) var særdeles aktive i den forbindelse. Da man undersøgte, hvordan man kunne udnytte telegrafkablerne optimalt, blev telefonen opfundet, og den blev straks en kæmpe succes.

13

a

Bessemer pæren kan lave råjern om til stål.

Der blæses luft gennem det flydende jern (a). Derved bliver kulstoffet i jernet brændt af og resultatet bliver flydende stål (b)

Industrialiseringen havde også skyggesider, med store slumområder i byerne til den nye arbejderklasse og en omfattende forurening. Londons ”smog” (smoke+fog) blev et velkendt problem. Dødeligheden steg med 40 % på grund af smog, og så sent som i 1952 forårsagede ”Den Store Smog” 4000 dødsfald i London.

Udforskningen af de fjerneste afkroge af planeten blev afsluttet, da amerikaneren Robert Peary (1856-1920) nåede Nordpolen i 1909, og nordmanden Roald Amundsen (1872-1928) nåede Sydpolen i 1911. En lang række videnskabelige fremskridt skabte følelsen af, at den klassiske mekaniske verdensopfattelse var ved at have nået en fuldstændig forståelse af verden og fysikkens love. Elektromagnetismen blev kortlagt og termodynamikkens love blev lagt fast i 1800-tallet. Omkring 1900 stillede både Plancks kvanteteori og relativitetsteorien dog spørgsmålstegn ved den herskende logik. Einsteins relativitetsteorier fra 1905 og 1915 kom til at danne basis for den moderne fysik.

Viden og opdagelser

Medicin

Sideløbende med den industrielle revolution skete der en vækst i uddannelsesniveauet og en styrkelse af forskning og videnskab, der satte fart på den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallet.

Også inden for medicin skete der en lang række fremskridt. Koppevaccinen kom allerede i starten af 1800-tallet. I 1870’erne kom de første gennembrud i den bakteriologiske forskning. Kolerabacillen og spedalskhedsbacillen blev opdaget i 1874. Sterilisering af instrumenter blev normalt, og der skete fremskridt inden for immunologi. De medicinske fremskridt hjalp europæerne til at udforske hidtil ufremkommelige områder af verden. Aspirin blev opfundet i 1899 og omkring 1910 fik man en virkningsfuld behandling af syfilis.

Uddannelse Almindelig skolegang blev udbredt, og uddannelsesniveauet blev kraftigt øget i Vesten i tiden omkring 1900. Antallet af unge, der fik en uddannelse, mangedobledes i årene frem til 1914, ikke mindst fordi det var vejen til at sikre en plads i middelklassen.

Mellem 1870 og 1914 tredobledes antallet af studerende ved europæiske universiteter.

Der blev etableret egentlige ingeniøruddannelser, og en ny videnskabelig tilgang i en række erhverv styrkede den teknologiske udvikling.

Antallet af læsere eksploderede, og det var en guldalder for aviserne, der i London, Paris og New York nåede oplagstal på over en million. Antallet af skoler og lærere steg, og museer og biblioteker blev tilgængelige for alle i Vesten. Evnen til at læse og skrive blev en vigtig markør på forskellen mellem den udviklede og den ikke-udviklede verden.

Videnskab Der skete en lang række epokegørende videnskabelige nybrud i tiden før 1. Verdenskrig. Charles Darwin var epokegørende inden for naturvidenskaben med sin ”On the Origin of Species” fra 1859 (dansk oversættelse af J. P. Jacobsen, 1872: ”Arternes Oprindelse”) der var et voldsomt brud med den kristne skabelsesberetning og et vigtigt element i den øgede forståelse af videnskaben som grundlag for et rationelt livssyn.

Darwins ideer var banebrydende, men blev senere forvansket til ”Socialdarwinisme”, der indtil 2. Verdenskrig blev brugt som argument for, at nogle racer og mennesker var andre overlegne. Samfundsvidenskab og psykologi dukkede op omkring 1900, som forsøg på at finde svar på de problemer, der opstod i de nye samfund.

12

I VERDEN FØR 1914 I

b

Opfindelser til alle I takt med den teknologiske udvikling og den øgede velstand nåede videnskaben også ud i hjemmene i form af nye forbrugsvarer. Støvsugeren til brug i hjemmet kom cirka 1900. I 1907 kom den første vaskemaskine og året efter Fords model T, der blev verdens første samlebåndsproducerede bil. Der blev i alt fremstillet mere end 15 millioner eksemplarer. I 1914 var der 2 millioner biler i verden. Det elektriske strygejern kom i 1909.

Transport og kommunikation De videnskabelige fremskridt kom også transport og kommunikation til gode. Jordkloden blev mindre, og det blev muligt at kommunikere fra den ene ende til den anden.

Telegraf og telefon Man var nødt til at sende budskaber med brev, ind til telegrafen revolutionerede kommunikationen. I 1852 var der 20.000 km telegraflinjer, men i 1871 var der kommet telegrafforbindelser mellem USA, Europa, Indien, Kina og Japan. Det danske Store Nordiske Telegrafselskab (i dag Great Nordic) var særdeles aktive i den forbindelse. Da man undersøgte, hvordan man kunne udnytte telegrafkablerne optimalt, blev telefonen opfundet, og den blev straks en kæmpe succes.

13

I VERDEN FØR 1914 I

Jernbanen Et nybrud i 1800-tallet var introduktionen af ”komplekse systemer”, hvor mange forskellige faktorer som logistik, planer, uddannelse og organisation spillede sammen, for at systemet virkede. Jernbanen var det første af disse komplicerede systemer, der hænger sammen med standardisering. Jernbanedriften gjorde det nødvendigt at ensarte tiden over hele landet, så der ikke kom rod i køreplanen. Ved en international konference i 1884 inddeltes verden i 24 tidszoner. Standardisering af måleenheder var begyndt i 1700-tallet med metersystemet og blev videreudviklet i løbet af 1800-tallet.

H.C. Andersen rejste på en togtur i 1840-41”med lynets hast” selv om gennemsnitshastigheden kun var ca. 25 km/t. Det var alligevel en revolution i forhold til rejsen med hestevogn, og i 1842 skrev Andersen et hyldestdigt til toget:

O, hvilket Aandens St orværk er dog denne Frembringelse!

Man føler sig jo mægti g, som en Oldtids Troldmand! Vor magis ke Hest spænde vi for Vognen, og Rumm et forsvinder; vi flyve som Skyerne i Storm, som Trækfugle flyve! Vor vilde Hest fn yser og snøfter, den sorte Damp stiger ud af hans Næseboer. … vi ere ved naturlige Mi dler i vor Tid lige saa stærke, som man i Mi ddelalderen har troet at kun Djævelen kund e være det! Vi ere ved vor Kløgt komme paa Siden af ham, og før han selv veed det, ere vi ham forbi.

New Yorks Grand Central Station åbnede i 1913, og er stadig i brug.

Bemærk det katedrallignende indre. Foto fra 1954

14

Den første jernbane mellem Manchester og Liverpool (1830) skar rejsetiden ned fra 36 til 2 timer. Verdens jernbanenet voksede med ekspresfart fra 210.000 km i 1870, over 700.000 km i 1900 til 1 million km i 1914.

USA’s øst- og vestkyst blev forbundet i 1869 og i 1904 kom Den Transsibiriske Jernbane, der forbandt det europæiske Rusland med landets Stillehavskyst. Jernbanen ændrede økonomien og landskabet. Fra 1850-1913 øgedes fragtmængden på de franske jern-

baner 37 gange, samtidig med at fragtraten faldt til det halve. I storbyerne blev fremskridtet fejret ved, at banegårde blev bygget som en ny tids paladser.

Søfart I 1880 var 3/4 af verdens skibs-tonnage stadig under sejl, men det ændrede sig hurtigt. Med sejlskib tog turen fra Liverpool til New York som regel 40 dage, men op til 90 dage, hvis man var uheldig med vejr og vind. Med dampskib kom turen ned på 10 dage, og prisen for en rejse over Atlanten faldt til det halve mellem 1866 og 1872.

Jules Vernes (1828-1905) roman ”Jorden Rundt i 80 Dage” fra 1873 viste, hvordan verden hang tættere sammen end nogensinde før. Londons havn, der var verdens største, øgede sin godsmængde fra 1 million tons til 33 millioner tons mellem 1850 til 1913. Det muliggjorde import af billigt korn fra USA og Rusland til Europa. Den udvikling skete parallelt med nye fremskridt, som for eksempel mere effektive kuglelejer, der mindskede akselfriktionen i maskiner med op til 90 %, og dampmaskiner med bedre energiudnyttelse, der fra 1870 til 1900 reducerede skibenes kulforbrug med 2/3. Verdens samlede handelsflåde blev dobbelt så stor mellem 1890 og 1914.

Tillæg fra London Illustrated News før 1900, med titlen ”Dampens og elektricitetens triumf”, der viser læseren, hvordan verden har forandret sig i 1800-tallet.

Mennesker i bevægelse 1800-tallet blev vidne til nogle af verdenshistoriens største vandringer, fra land til by og fra kontinent til kontinent. Der opstod også en ny klasse af arbejdere, hvis kamp for bedre rettigheder blev knyttet sammen med socialismen.

Urbanisering Voksende befolkningstal og landbrugets mekanisering medførte en vandring fra land til by sidst i 1800-tallet. I England oversteg bybefolkningen landbefolkningen allerede i 1851. I 1870 var London og Paris de eneste byer i verden med over 1 million indbyggere. 30 år senere var antallet af millionbyer steget til 14. Det skabte udfordringer med kloakering, renovation og fødevareforsyning. Bedre infrastruktur fik byerne til at vokse i omfang, og ved hjælp af stålskeletter begyndte man i USA at bygge opad, så skyskraberen så dagens lys.

15

I VERDEN FØR 1914 I

Jernbanen Et nybrud i 1800-tallet var introduktionen af ”komplekse systemer”, hvor mange forskellige faktorer som logistik, planer, uddannelse og organisation spillede sammen, for at systemet virkede. Jernbanen var det første af disse komplicerede systemer, der hænger sammen med standardisering. Jernbanedriften gjorde det nødvendigt at ensarte tiden over hele landet, så der ikke kom rod i køreplanen. Ved en international konference i 1884 inddeltes verden i 24 tidszoner. Standardisering af måleenheder var begyndt i 1700-tallet med metersystemet og blev videreudviklet i løbet af 1800-tallet.

H.C. Andersen rejste på en togtur i 1840-41”med lynets hast” selv om gennemsnitshastigheden kun var ca. 25 km/t. Det var alligevel en revolution i forhold til rejsen med hestevogn, og i 1842 skrev Andersen et hyldestdigt til toget:

O, hvilket Aandens St orværk er dog denne Frembringelse!

Man føler sig jo mægti g, som en Oldtids Troldmand! Vor magis ke Hest spænde vi for Vognen, og Rumm et forsvinder; vi flyve som Skyerne i Storm, som Trækfugle flyve! Vor vilde Hest fn yser og snøfter, den sorte Damp stiger ud af hans Næseboer. … vi ere ved naturlige Mi dler i vor Tid lige saa stærke, som man i Mi ddelalderen har troet at kun Djævelen kund e være det! Vi ere ved vor Kløgt komme paa Siden af ham, og før han selv veed det, ere vi ham forbi.

New Yorks Grand Central Station åbnede i 1913, og er stadig i brug.

Bemærk det katedrallignende indre. Foto fra 1954

14

Den første jernbane mellem Manchester og Liverpool (1830) skar rejsetiden ned fra 36 til 2 timer. Verdens jernbanenet voksede med ekspresfart fra 210.000 km i 1870, over 700.000 km i 1900 til 1 million km i 1914.

USA’s øst- og vestkyst blev forbundet i 1869 og i 1904 kom Den Transsibiriske Jernbane, der forbandt det europæiske Rusland med landets Stillehavskyst. Jernbanen ændrede økonomien og landskabet. Fra 1850-1913 øgedes fragtmængden på de franske jern-

baner 37 gange, samtidig med at fragtraten faldt til det halve. I storbyerne blev fremskridtet fejret ved, at banegårde blev bygget som en ny tids paladser.

Søfart I 1880 var 3/4 af verdens skibs-tonnage stadig under sejl, men det ændrede sig hurtigt. Med sejlskib tog turen fra Liverpool til New York som regel 40 dage, men op til 90 dage, hvis man var uheldig med vejr og vind. Med dampskib kom turen ned på 10 dage, og prisen for en rejse over Atlanten faldt til det halve mellem 1866 og 1872.

Jules Vernes (1828-1905) roman ”Jorden Rundt i 80 Dage” fra 1873 viste, hvordan verden hang tættere sammen end nogensinde før. Londons havn, der var verdens største, øgede sin godsmængde fra 1 million tons til 33 millioner tons mellem 1850 til 1913. Det muliggjorde import af billigt korn fra USA og Rusland til Europa. Den udvikling skete parallelt med nye fremskridt, som for eksempel mere effektive kuglelejer, der mindskede akselfriktionen i maskiner med op til 90 %, og dampmaskiner med bedre energiudnyttelse, der fra 1870 til 1900 reducerede skibenes kulforbrug med 2/3. Verdens samlede handelsflåde blev dobbelt så stor mellem 1890 og 1914.

Tillæg fra London Illustrated News før 1900, med titlen ”Dampens og elektricitetens triumf”, der viser læseren, hvordan verden har forandret sig i 1800-tallet.

Mennesker i bevægelse 1800-tallet blev vidne til nogle af verdenshistoriens største vandringer, fra land til by og fra kontinent til kontinent. Der opstod også en ny klasse af arbejdere, hvis kamp for bedre rettigheder blev knyttet sammen med socialismen.

Urbanisering Voksende befolkningstal og landbrugets mekanisering medførte en vandring fra land til by sidst i 1800-tallet. I England oversteg bybefolkningen landbefolkningen allerede i 1851. I 1870 var London og Paris de eneste byer i verden med over 1 million indbyggere. 30 år senere var antallet af millionbyer steget til 14. Det skabte udfordringer med kloakering, renovation og fødevareforsyning. Bedre infrastruktur fik byerne til at vokse i omfang, og ved hjælp af stålskeletter begyndte man i USA at bygge opad, så skyskraberen så dagens lys.

15

I VERDEN FØR 1914 I

Sociale forhold

Europas største byer i 1800 og 1900 (indbyggertal i tusinder)

Land

1800

Indbyggertal

1900

Indbyggertal

1.

London

1117

London

6586

2.

Paris

547

Paris

2714

3.

Napoli

427

Berlin

1889

4.

Moskva

250

Wien

1675

5.

Wien

247

Sankt Petersborg

1267

6.

Sankt Petersborg

220

Moskva

989

7.

Amsterdam

201

Glasgow

776

8.

Lissabon

180

Budapest

732

9.

Berlin

172

Hamborg

706

10.

Dublin

165

Liverpool

704

1870

1910

Stigning i procent

Frankrig

36

39

8%

Italien

26

35

35 %

Rusland

77

111

44 %

Storbritannien

31

45

45 %

Tyskland

41

65

59 %

Østrig-Ungarn

35,8

50

40 %

USA

39,9

91,9

230 %

Japan

33,6

56 (1920)

67 %

Indien

203 (usikkert tal)

303

49 %

300 (1850)

342

14 %

Kina (usikre tal)

Befolkningsudviklingen i udvalgte lande 1870 og 1900

De sociale forhold i byerne var ofte meget dårlige med udbredt fattigdom, overbefolkning, åbne kloakker og et meget stort antal prostituerede. I Stockholm skyldtes hvert syvende dødsfald mellem 1871 og 1890 lungetuberkulose. I Wien i 1890’erne boede der normalt 10 mennesker på et værelse.

Selvom industrialiseringen forbedrede levevilkårene for befolkningen generelt, gjaldt det ikke altid for de fattige. I Storbritannien levede 1/3 af befolkningen i kronisk fattigdom, og minimumshøjden for indkaldte til militæret blev i 1900 sænket til 152,4 cm.

Ufaglærte arbejdere på en kemisk fabrik i Glasgow arbejdede i 1897 12 timer dagligt 7 dage om ugen, uden ret til fridage. Søndagsfri og kortere arbejdsdage var et privilegium for de faglærte. Reallønnen steg generelt sidst i 1800-tallet, i England med 75 % fra 1873 til 1898, men levevilkårene var stadig meget forskellige for faglærte og ufaglærte arbejdere.

Den forventede gennemsnitlige levealder i den udviklede verden var cirka 45 år i 1880, særligt på grund af høj børnedødelighed. I slutningen af århundredet var særligt læger involveret i at kortlægge konsekvensen af uhumske boligforhold, og nytten af kloakker og ordentlig vandforsyning. På den måde kom der fokus på at forbedre levevilkår og hygiejne i byerne. På samme tid begyndte underklassens liv at blive et tema i kunsten og litteraturen.

Sociallovgivning I Tyskland gennemførte rigskansleren Otto von Bismarck (1815-1898) sociale reformer mellem 1883 og 1889, der gjorde Tyskland til et foregangsland med hensyn til sociallovgivning. Formålet var at forhindre social uro og svække arbejderbevægelsen.

Samtidig blev der indført love rettet mod socialisterne. I Storbritannien blev det i 1878 forbudt at beskæftige børn under 10 år i industrien. I Frankrig kom de første sociallove i 1890’erne til beskyttelse af især kvinder og børn.

Socialismen

Flatiron bygningen i New York stod færdig i 1902 og var en af New Yorks første skyskrabere. Foto af Edvard Steichen 1904.

16

En af følgerne af den industrielle revolution var, at der opstod en ny samfundsklasse, arbejderklassen, hvis levevilkår ofte var meget barske. Karl Marx (1818-1883) og Friedrich Engels (1820-1895) udgav i 1848 ”Det Kommunistiske Manifest”, der med sin betoning af klassekampens betydning blev grundlæggende for opbygningen af arbejderbevægelsen. Marx mente, at modsætningen mellem lønarbejdere og kapitalen ville skabe en arbejderbevægelse, der ville kæmpe for et socialistisk samfund.

17

I VERDEN FØR 1914 I

Sociale forhold

Europas største byer i 1800 og 1900 (indbyggertal i tusinder)

Land

1800

Indbyggertal

1900

Indbyggertal

1.

London

1117

London

6586

2.

Paris

547

Paris

2714

3.

Napoli

427

Berlin

1889

4.

Moskva

250

Wien

1675

5.

Wien

247

Sankt Petersborg

1267

6.

Sankt Petersborg

220

Moskva

989

7.

Amsterdam

201

Glasgow

776

8.

Lissabon

180

Budapest

732

9.

Berlin

172

Hamborg

706

10.

Dublin

165

Liverpool

704

1870

1910

Stigning i procent

Frankrig

36

39

8%

Italien

26

35

35 %

Rusland

77

111

44 %

Storbritannien

31

45

45 %

Tyskland

41

65

59 %

Østrig-Ungarn

35,8

50

40 %

USA

39,9

91,9

230 %

Japan

33,6

56 (1920)

67 %

Indien

203 (usikkert tal)

303

49 %

300 (1850)

342

14 %

Kina (usikre tal)

Befolkningsudviklingen i udvalgte lande 1870 og 1900

De sociale forhold i byerne var ofte meget dårlige med udbredt fattigdom, overbefolkning, åbne kloakker og et meget stort antal prostituerede. I Stockholm skyldtes hvert syvende dødsfald mellem 1871 og 1890 lungetuberkulose. I Wien i 1890’erne boede der normalt 10 mennesker på et værelse.

Selvom industrialiseringen forbedrede levevilkårene for befolkningen generelt, gjaldt det ikke altid for de fattige. I Storbritannien levede 1/3 af befolkningen i kronisk fattigdom, og minimumshøjden for indkaldte til militæret blev i 1900 sænket til 152,4 cm.

Ufaglærte arbejdere på en kemisk fabrik i Glasgow arbejdede i 1897 12 timer dagligt 7 dage om ugen, uden ret til fridage. Søndagsfri og kortere arbejdsdage var et privilegium for de faglærte. Reallønnen steg generelt sidst i 1800-tallet, i England med 75 % fra 1873 til 1898, men levevilkårene var stadig meget forskellige for faglærte og ufaglærte arbejdere.

Den forventede gennemsnitlige levealder i den udviklede verden var cirka 45 år i 1880, særligt på grund af høj børnedødelighed. I slutningen af århundredet var særligt læger involveret i at kortlægge konsekvensen af uhumske boligforhold, og nytten af kloakker og ordentlig vandforsyning. På den måde kom der fokus på at forbedre levevilkår og hygiejne i byerne. På samme tid begyndte underklassens liv at blive et tema i kunsten og litteraturen.

Sociallovgivning I Tyskland gennemførte rigskansleren Otto von Bismarck (1815-1898) sociale reformer mellem 1883 og 1889, der gjorde Tyskland til et foregangsland med hensyn til sociallovgivning. Formålet var at forhindre social uro og svække arbejderbevægelsen.

Samtidig blev der indført love rettet mod socialisterne. I Storbritannien blev det i 1878 forbudt at beskæftige børn under 10 år i industrien. I Frankrig kom de første sociallove i 1890’erne til beskyttelse af især kvinder og børn.

Socialismen

Flatiron bygningen i New York stod færdig i 1902 og var en af New Yorks første skyskrabere. Foto af Edvard Steichen 1904.

16

En af følgerne af den industrielle revolution var, at der opstod en ny samfundsklasse, arbejderklassen, hvis levevilkår ofte var meget barske. Karl Marx (1818-1883) og Friedrich Engels (1820-1895) udgav i 1848 ”Det Kommunistiske Manifest”, der med sin betoning af klassekampens betydning blev grundlæggende for opbygningen af arbejderbevægelsen. Marx mente, at modsætningen mellem lønarbejdere og kapitalen ville skabe en arbejderbevægelse, der ville kæmpe for et socialistisk samfund.

17

I VERDEN FØR 1914 I

Økonomi og verdenshandel Eftersom kapitalismen overskred landegrænser, måtte arbejderbevægelsen også gøre det, og det såkaldte ”Første (socialistiske) Internationale” blev dannet i 1864. I årene op til århundredeskiftet dannedes der fagbevægelser og socialistpartier i alle de industrialiserede lande, og socialistpartiernes tilslutning voksede hurtigt. Socialismen blev overalt opfattet som en trussel mod det bestående samfund.

Omkring år 1900 var den socialistiske bevægelse splittet mellem en reformistisk og en revolutionær del. De vestlige socialdemokratier var nået frem til at ville ændre samfundssystemet indefra med parlamentariske midler, snarere end at søge en revolution.

De var blevet reformistiske, mens de revolutionære kommunistiske partier søgte en revolutionær omvæltning af samfundet. I Storbritannien blev arbejderpartiet Labour repræsenteret i Underhuset første gang i 1906, men det adelige Overhus havde ret til at nedlægge veto indtil i 1911.

Udvandringer

Cykelryttere i Parc des Princes i Paris, ca. 1900.

Der skete en vandring fra land til by, men også historiens største folkevandring. Der var tale om en ”push-pull”- effekt. Voksende befolkningstal, arbejdsløshed og billigere og sikrere transport fik 34 millioner europæere til at rejse ud mellem 1871 og 1914. De blev lokket af mulighederne for jord og arbejde. Med sig bragte de europæisk tankegang, traditioner og kultur. Størstedelen tog til USA. Trods udvandringen steg Europas andel af verdens befolkning fra 20 % til 25 % i 1800-tallet. Andre dele af verden blev også præget af store vandringer – fra Kina til Sydøstasien og fra Indien til andre dele af Det Britiske Imperium. Verdens befolkning mere end fordobledes mellem 1750 og 1900.

Sporten Sport var et overklassefænomen, der i det industrialiserede samfund blev udbredt til alle samfundets klasser og organiseret som fritidsaktivitet. Gymnastikbevægelsen bredte sig fra Tyskland og spejderbevægelsen blev stiftet i England i 1907. Fodbolden organiseredes sidst i 1800-tallet og bevægede sig i lighed med andre moderne sportsgrene fra de engelske kostskoler ud til arbejderklassen, og med engelske ingeniører ud i verden. De moderne Olympiske Lege så dagens lys i 1896, Tour de France blev kørt første gang i 1903, og samme år indledtes World Series i Baseball i USA. Sporten afspejlede med det olympiske slogan ”Hurtigere, højere, stærkere” verden efter den industrielle revolution.

18

Tiden op til 1914 var en periode med enorm økonomisk fremgang. Verdensproduktionen steg i perioden 1870-1914 til det firdobbelte. Storbritanniens produktion steg til det dobbelte, Tysklands til det femdobbelte og USA’s til det syvdobbelte. De tre lande stod i 1913 for to tredjedele af verdensproduktionen.

Olie og gummi blev stadig vigtigere i den globale økonomi i takt med forbrændingsmotorens udbredelse. Det understøttede den udviklede verdens interesser i Mellemøsten på grund af olien og i den tropiske regnskov, hvor gummiet kom fra. Andre råstoffer, som tin og kobber, tiltrak sig også vestlig interesse og investeringer. Kolonier og lande uden for Vestens økonomi blev i stigende grad indrettet efter Vestens behov. Det gav en sikker indtægt, selvom det sjældent kom den indfødte befolkning til gode. I 1914 udgjorde kaffe fx 58 % af Brasiliens eksport. Forholdet mellem landene var ulige, fordi eksportørlandet var afhængigt af modtagerlandet, mens det modsatte ikke var tilfældet.

Gummi fra Amazonas forarbejdes.

Europas stormagter Tyskland blev samlet efter sejren i Den Fransk-Tyske Krig i 1871, og Preussens konge blev kåret til tysk kejser i spejlsalen på Versailles. Fransk udenrigspolitik blev præget af håbet om revanche for nederlaget og ønsket om at genvinde Alsace og Lorraine (Tysk: Elsass-Lothringen) som landet havde mistet i krigen.

Efter 1871 måtte Frankrig se sig distanceret af Tyskland, der blev kontinentets stærkeste magt med en stærk industri. I modsætning til Frankrig var Tyskland ikke et fuldt udviklet demokrati, og selv om det havde en rigsdag, stod regeringen kun til ansvar for kejseren.

Mens Tyskland kom meget sent med i kolonikapløbet, havde Frankrig store koloniinteresser i Nord- og Vestafrika. Nordafrika blev mål for en omfattende indvandring fra Frankrig, Spanien og Italien, hvor indvandrernes økonomiske interesser blev favoriserede. Samfundene blev dog aldrig fuldstændigt europæiserede. I Sydøstasien besad Frankrig fransk Indokina (nutidens Vietnam, Laos og Cambodja).

19

I VERDEN FØR 1914 I

Økonomi og verdenshandel Eftersom kapitalismen overskred landegrænser, måtte arbejderbevægelsen også gøre det, og det såkaldte ”Første (socialistiske) Internationale” blev dannet i 1864. I årene op til århundredeskiftet dannedes der fagbevægelser og socialistpartier i alle de industrialiserede lande, og socialistpartiernes tilslutning voksede hurtigt. Socialismen blev overalt opfattet som en trussel mod det bestående samfund.

Omkring år 1900 var den socialistiske bevægelse splittet mellem en reformistisk og en revolutionær del. De vestlige socialdemokratier var nået frem til at ville ændre samfundssystemet indefra med parlamentariske midler, snarere end at søge en revolution.

De var blevet reformistiske, mens de revolutionære kommunistiske partier søgte en revolutionær omvæltning af samfundet. I Storbritannien blev arbejderpartiet Labour repræsenteret i Underhuset første gang i 1906, men det adelige Overhus havde ret til at nedlægge veto indtil i 1911.

Udvandringer

Cykelryttere i Parc des Princes i Paris, ca. 1900.

Der skete en vandring fra land til by, men også historiens største folkevandring. Der var tale om en ”push-pull”- effekt. Voksende befolkningstal, arbejdsløshed og billigere og sikrere transport fik 34 millioner europæere til at rejse ud mellem 1871 og 1914. De blev lokket af mulighederne for jord og arbejde. Med sig bragte de europæisk tankegang, traditioner og kultur. Størstedelen tog til USA. Trods udvandringen steg Europas andel af verdens befolkning fra 20 % til 25 % i 1800-tallet. Andre dele af verden blev også præget af store vandringer – fra Kina til Sydøstasien og fra Indien til andre dele af Det Britiske Imperium. Verdens befolkning mere end fordobledes mellem 1750 og 1900.

Sporten Sport var et overklassefænomen, der i det industrialiserede samfund blev udbredt til alle samfundets klasser og organiseret som fritidsaktivitet. Gymnastikbevægelsen bredte sig fra Tyskland og spejderbevægelsen blev stiftet i England i 1907. Fodbolden organiseredes sidst i 1800-tallet og bevægede sig i lighed med andre moderne sportsgrene fra de engelske kostskoler ud til arbejderklassen, og med engelske ingeniører ud i verden. De moderne Olympiske Lege så dagens lys i 1896, Tour de France blev kørt første gang i 1903, og samme år indledtes World Series i Baseball i USA. Sporten afspejlede med det olympiske slogan ”Hurtigere, højere, stærkere” verden efter den industrielle revolution.

18

Tiden op til 1914 var en periode med enorm økonomisk fremgang. Verdensproduktionen steg i perioden 1870-1914 til det firdobbelte. Storbritanniens produktion steg til det dobbelte, Tysklands til det femdobbelte og USA’s til det syvdobbelte. De tre lande stod i 1913 for to tredjedele af verdensproduktionen.

Olie og gummi blev stadig vigtigere i den globale økonomi i takt med forbrændingsmotorens udbredelse. Det understøttede den udviklede verdens interesser i Mellemøsten på grund af olien og i den tropiske regnskov, hvor gummiet kom fra. Andre råstoffer, som tin og kobber, tiltrak sig også vestlig interesse og investeringer. Kolonier og lande uden for Vestens økonomi blev i stigende grad indrettet efter Vestens behov. Det gav en sikker indtægt, selvom det sjældent kom den indfødte befolkning til gode. I 1914 udgjorde kaffe fx 58 % af Brasiliens eksport. Forholdet mellem landene var ulige, fordi eksportørlandet var afhængigt af modtagerlandet, mens det modsatte ikke var tilfældet.

Gummi fra Amazonas forarbejdes.

Europas stormagter Tyskland blev samlet efter sejren i Den Fransk-Tyske Krig i 1871, og Preussens konge blev kåret til tysk kejser i spejlsalen på Versailles. Fransk udenrigspolitik blev præget af håbet om revanche for nederlaget og ønsket om at genvinde Alsace og Lorraine (Tysk: Elsass-Lothringen) som landet havde mistet i krigen.

Efter 1871 måtte Frankrig se sig distanceret af Tyskland, der blev kontinentets stærkeste magt med en stærk industri. I modsætning til Frankrig var Tyskland ikke et fuldt udviklet demokrati, og selv om det havde en rigsdag, stod regeringen kun til ansvar for kejseren.

Mens Tyskland kom meget sent med i kolonikapløbet, havde Frankrig store koloniinteresser i Nord- og Vestafrika. Nordafrika blev mål for en omfattende indvandring fra Frankrig, Spanien og Italien, hvor indvandrernes økonomiske interesser blev favoriserede. Samfundene blev dog aldrig fuldstændigt europæiserede. I Sydøstasien besad Frankrig fransk Indokina (nutidens Vietnam, Laos og Cambodja).

19

I VERDEN FØR 1914 I

Mens landene i Vesteuropa generelt kom styrket ud af 1800-tallet, svækkedes en række gamle enevældige og multinationale imperier som Østrig-Ungarn, Rusland og Osmannerriget på grund af nationalismen og manglende politiske reformer.

Det Britiske Imperium Det Britiske Imperium var i starten af 1900-tallet verdens førende globale magt med sine mange kolonier, sine finansielle interesser over hele kloden og sin flåde, der kontrollerede verdenshavene. Da dronning Victoria (1819-1901) blev fejret ved sit diamantjubilæum i 1897, regerede hun over en fjerdedel af både jordens landmasse og dens befolkning i et rige, ”hvor solen aldrig går ned”. Storbritannien havde verdens største og mest internationale økonomi, og London var verdens ubestridte finanscentrum. Storbritannien besad 44 % af de oversøiske investeringer i 1914, men dets økonomiske og teknologiske forspring til de andre stormagter var svundet ind.

Det Britiske r Imperium, ”hvo r gå ig dr al n sole t ned”, udsmykke .

86 18 fra rt landko at Læg mærke til tte briterne på de tidspunkt kun e har begrænsed i landområder Afrika.

20

Udenrigspolitisk forsvarede Storbritannien sine globale interesser overfor særligt Frankrig og Rusland, og prøvede at holde sig ude af de politiske konflikter på kontinentet.

Boerkrigen i Sydafrika 1899-1902 satte Storbritannien på en alvorlig prøve. Boerne, de hvide hollandsktalende bønder, kæmpede for deres fristaters uafhængighed af Storbritannien, efter at der var fundet guld i 1886, og tvang Storbritannien ud i en lang og brutal krig, hvor briterne for første gang anvendte koncentrationslejre. 450.000 britiske soldater blev sendt til Sydafrika, hvoraf 45.000 døde, før det lykkedes at besejre boerne.

Krigen blev direkte årsag til sociale reformer i Storbritannien.

Amerika og Asien USA USA var sidst i 1800-tallet en regional magt, der beskyttede sine interesser i nærområdet, men på grund af dets størrelse og udvikling var det på vej til at blive egentlig stormagt. Amerikansk udenrigspolitik fulgte Monroe-doktrinen fra 1823, hvor USA lovede at holde sig neutral i forhold til europæisk politik, men samtidig ikke tolererede europæisk indblanding i USA’s nærområde. Den Amerikanske Borgerkrig 1861-1865 havde været blodig, men betød, at USA blev ét samlet land. USA var grundlagt på liberale og demokratiske værdier og et land, der tiltrak både indvandrere og investeringer, blandt andet gennem The Homestead Act fra 1862, der gav 64 hektar jord (ca. 118 tønder land, eller størrelsen på et stort nutidigt dansk landbrug) til den, der ville dyrke jorden i 5 år. Fra 1860 til 1900 kom ca. 14 millioner indvandrere til, og mellem 1900 og 1910 yderligere 8,8 millioner, hvoraf mange var fra Syd- og Østeuropa.

USA’s befolkningstal i millioner 1870-2014:

1870

1880

1900

1909

1950

2000

2014

38

50

75

89

152

282

313

21

I VERDEN FØR 1914 I

Mens landene i Vesteuropa generelt kom styrket ud af 1800-tallet, svækkedes en række gamle enevældige og multinationale imperier som Østrig-Ungarn, Rusland og Osmannerriget på grund af nationalismen og manglende politiske reformer.

Det Britiske Imperium Det Britiske Imperium var i starten af 1900-tallet verdens førende globale magt med sine mange kolonier, sine finansielle interesser over hele kloden og sin flåde, der kontrollerede verdenshavene. Da dronning Victoria (1819-1901) blev fejret ved sit diamantjubilæum i 1897, regerede hun over en fjerdedel af både jordens landmasse og dens befolkning i et rige, ”hvor solen aldrig går ned”. Storbritannien havde verdens største og mest internationale økonomi, og London var verdens ubestridte finanscentrum. Storbritannien besad 44 % af de oversøiske investeringer i 1914, men dets økonomiske og teknologiske forspring til de andre stormagter var svundet ind.

Det Britiske r Imperium, ”hvo r gå ig dr al n sole t ned”, udsmykke .

86 18 fra rt landko at Læg mærke til tte briterne på de tidspunkt kun e har begrænsed i landområder Afrika.

20

Udenrigspolitisk forsvarede Storbritannien sine globale interesser overfor særligt Frankrig og Rusland, og prøvede at holde sig ude af de politiske konflikter på kontinentet.

Boerkrigen i Sydafrika 1899-1902 satte Storbritannien på en alvorlig prøve. Boerne, de hvide hollandsktalende bønder, kæmpede for deres fristaters uafhængighed af Storbritannien, efter at der var fundet guld i 1886, og tvang Storbritannien ud i en lang og brutal krig, hvor briterne for første gang anvendte koncentrationslejre. 450.000 britiske soldater blev sendt til Sydafrika, hvoraf 45.000 døde, før det lykkedes at besejre boerne.

Krigen blev direkte årsag til sociale reformer i Storbritannien.

Amerika og Asien USA USA var sidst i 1800-tallet en regional magt, der beskyttede sine interesser i nærområdet, men på grund af dets størrelse og udvikling var det på vej til at blive egentlig stormagt. Amerikansk udenrigspolitik fulgte Monroe-doktrinen fra 1823, hvor USA lovede at holde sig neutral i forhold til europæisk politik, men samtidig ikke tolererede europæisk indblanding i USA’s nærområde. Den Amerikanske Borgerkrig 1861-1865 havde været blodig, men betød, at USA blev ét samlet land. USA var grundlagt på liberale og demokratiske værdier og et land, der tiltrak både indvandrere og investeringer, blandt andet gennem The Homestead Act fra 1862, der gav 64 hektar jord (ca. 118 tønder land, eller størrelsen på et stort nutidigt dansk landbrug) til den, der ville dyrke jorden i 5 år. Fra 1860 til 1900 kom ca. 14 millioner indvandrere til, og mellem 1900 og 1910 yderligere 8,8 millioner, hvoraf mange var fra Syd- og Østeuropa.

USA’s befolkningstal i millioner 1870-2014:

1870

1880

1900

1909

1950

2000

2014

38

50

75

89

152

282

313

21

I VERDEN FØR 1914 I

Omkring 1890 havde USA fuldbragt sin indre ekspansion og stort set nået det omfang, vi kender i dag. Med Den Spansk-Amerikanske Krig i 1898, hvor Spanien mistede sine sidste amerikanske besiddelser, markerede USA sig som international stormagt, og færdiggørelsen af den dengang amerikanskejede Panamakanal i 1914 sikrede transportvejen mellem øst- og vestkysten.

der tappede riget for kræfter og medførte enorme ødelæggelser. Reformforsøg mislykkedes på grund af korruption, magtkampe ved hoffet og økonomiske problemer, og riget var i forfald. Mange kinesere udvandrede til USA, hvor de blev brugt som billig arbejdskraft, indtil indvandringen blev stoppet af racistiske årsager og på grund af arbejdsløshed med Chinese Exclusion Treaty i 1880.

USA’s industriproduktion blev tidoblet mellem 1860 og 1909, og landets landbrugsproduktion fordoblet fra 1870 til 1900. I 1901 var der flere km jernbaner i USA end i hele Europa tilsammen. USA’s økonomiske vækst var dobbelt så høj som Europas og USA´s andel af verdens samlede industriproduktion steg fra 23 % i 1870 til 35 % i 1914. Kulturelt og videnskabeligt var USA dog stadig bagefter.

Kina afviste længe kontakt med Vesten, og byen Guangzhou (Canton) i det sydlige Kina var den eneste by, hvor vesterlændinge kunne handle, men Kinas nederlag i Opiumskrigen 1839-42 og 1858-60 var begyndelsen på 100 års nedgangstid. Bokseropstanden i år 1900 blev udløst af udenlandsk indblanding i kinesiske forhold og blev nedkæmpet af de vestlige stormagter og Japan i forening. Kina undgik at blive opdelt mellem stormagterne, fordi USA fastholdt ”Den Åbne Dørs Politik”, d.v.s. at alle lande skulle have mulighed for at handle med Kina.

Latinamerika Landene i Latinamerika var blevet selvstændige i løbet af 1800-tallet, men fordi landene var forholdsmæssigt tyndt befolkede, og der var store forskelle i udvikling og geografiske forhold, opstod der aldrig et Sydamerikas Forenede Stater.

Landbruget i Sydamerika var præget af storgodser med fæstere og landarbejdere i en nærmest feu-dal struktur, og politisk blev kontinentet præget af overklassens dominans i dårligt eller ikke-fungerende demokratier, med meget store sociale forskelle. Visse steder i Latinamerika blev slaveri først afskaffet efter 1880. I Mexico udbrød der revolution i 1910, i forsøget på at skabe økonomisk og social lighed.

USA’s ekspansionsfaser

Transportrevolutionen gjorde Latinamerika til storeksportør af råvarer. Det indbragte betydelige indtægter, men der udvikledes ikke nogen avanceret økonomi, selvom de økonomiske forhold var gunstige nok. Argentina var med sin eksport af kød og korn kontinentets rigeste land.

Imperialisme og kolonialisme Imperialisme – statslig undertrykkelse og økonomisk udnyttelse af fremmede lande og folkeslag. Imperialismen som doktrin blev udviklet i Storbritannien, med det formål at fastholde imperiets dominans. Ordet imperialisme bruges særligt som betegnelse for perioden 1870-1914.

Kina

I år 1900 havde de imperialistiske magter næsten delt verden op imellem sig, og kun ganske få områder var gået fri. Det var imperialismens højdepunkt, og årsagerne var mange: Vestens industrielle produktion og overlegne militærmagt var udgangspunkt, men hertil kom konkurrencen mellem landene om magt, indflydelse, handel og støttepunkter, samt landenes søgen efter ressourcer og markeder i resten af verden. Imperialismen, særligt i Afrika, kan ses som en udvidelse af den europæiske nationalisme. 4/5 af verden bortset fra polerne var i 1914 under europæisk eller vestlig kontrol.

Kina, ”Riget i Midten”, havde været et højt udviklet og centraliseret rige. Før 1800 havde levestandarden i Kina været højere end i Europa, men Kina var stagneret i løbet af 1800-tallet. Samtidig var befolkningstallet fordoblet i 100-året op til 1850. Det medførte mangel på jord, og Kina blev samtidig ramt af en række naturkatastrofer og oprør,

Den ”Imperiale Diskurs”, dvs. overbevisningen om egen overlegenhed og ønsket om at udbrede civilisationen og kristendommen i ikke-udviklede dele af verden, spillede også en rolle i imperialismens udbredelse. Den fremtrædende britiske politiker Ben-

Befolkningen i Latinamerika voksede ligesom i Nordamerika gennem indvandring, men ikke nær så stærkt, fra ca. 19 millioner i 1800 til 63 millioner i 1900. I 1820 boede der 4 gange så mange mennesker i Latinamerika som i USA, men i 1900 var USA’s befolkningstal en tredjedel større end Latinamerikas.

22

Kejserriget kollapsede endeligt i 1911, og samme år udpegedes Sun Yat Sen (18661925) til provisorisk præsident i Kina. Sun Yat Sen var med til at stifte nationalistpartiet Guomindang, men måtte gå i eksil i 1914.

23

I VERDEN FØR 1914 I

Omkring 1890 havde USA fuldbragt sin indre ekspansion og stort set nået det omfang, vi kender i dag. Med Den Spansk-Amerikanske Krig i 1898, hvor Spanien mistede sine sidste amerikanske besiddelser, markerede USA sig som international stormagt, og færdiggørelsen af den dengang amerikanskejede Panamakanal i 1914 sikrede transportvejen mellem øst- og vestkysten.

der tappede riget for kræfter og medførte enorme ødelæggelser. Reformforsøg mislykkedes på grund af korruption, magtkampe ved hoffet og økonomiske problemer, og riget var i forfald. Mange kinesere udvandrede til USA, hvor de blev brugt som billig arbejdskraft, indtil indvandringen blev stoppet af racistiske årsager og på grund af arbejdsløshed med Chinese Exclusion Treaty i 1880.

USA’s industriproduktion blev tidoblet mellem 1860 og 1909, og landets landbrugsproduktion fordoblet fra 1870 til 1900. I 1901 var der flere km jernbaner i USA end i hele Europa tilsammen. USA’s økonomiske vækst var dobbelt så høj som Europas og USA´s andel af verdens samlede industriproduktion steg fra 23 % i 1870 til 35 % i 1914. Kulturelt og videnskabeligt var USA dog stadig bagefter.

Kina afviste længe kontakt med Vesten, og byen Guangzhou (Canton) i det sydlige Kina var den eneste by, hvor vesterlændinge kunne handle, men Kinas nederlag i Opiumskrigen 1839-42 og 1858-60 var begyndelsen på 100 års nedgangstid. Bokseropstanden i år 1900 blev udløst af udenlandsk indblanding i kinesiske forhold og blev nedkæmpet af de vestlige stormagter og Japan i forening. Kina undgik at blive opdelt mellem stormagterne, fordi USA fastholdt ”Den Åbne Dørs Politik”, d.v.s. at alle lande skulle have mulighed for at handle med Kina.

Latinamerika Landene i Latinamerika var blevet selvstændige i løbet af 1800-tallet, men fordi landene var forholdsmæssigt tyndt befolkede, og der var store forskelle i udvikling og geografiske forhold, opstod der aldrig et Sydamerikas Forenede Stater.

Landbruget i Sydamerika var præget af storgodser med fæstere og landarbejdere i en nærmest feu-dal struktur, og politisk blev kontinentet præget af overklassens dominans i dårligt eller ikke-fungerende demokratier, med meget store sociale forskelle. Visse steder i Latinamerika blev slaveri først afskaffet efter 1880. I Mexico udbrød der revolution i 1910, i forsøget på at skabe økonomisk og social lighed.

USA’s ekspansionsfaser

Transportrevolutionen gjorde Latinamerika til storeksportør af råvarer. Det indbragte betydelige indtægter, men der udvikledes ikke nogen avanceret økonomi, selvom de økonomiske forhold var gunstige nok. Argentina var med sin eksport af kød og korn kontinentets rigeste land.

Imperialisme og kolonialisme Imperialisme – statslig undertrykkelse og økonomisk udnyttelse af fremmede lande og folkeslag. Imperialismen som doktrin blev udviklet i Storbritannien, med det formål at fastholde imperiets dominans. Ordet imperialisme bruges særligt som betegnelse for perioden 1870-1914.

Kina

I år 1900 havde de imperialistiske magter næsten delt verden op imellem sig, og kun ganske få områder var gået fri. Det var imperialismens højdepunkt, og årsagerne var mange: Vestens industrielle produktion og overlegne militærmagt var udgangspunkt, men hertil kom konkurrencen mellem landene om magt, indflydelse, handel og støttepunkter, samt landenes søgen efter ressourcer og markeder i resten af verden. Imperialismen, særligt i Afrika, kan ses som en udvidelse af den europæiske nationalisme. 4/5 af verden bortset fra polerne var i 1914 under europæisk eller vestlig kontrol.

Kina, ”Riget i Midten”, havde været et højt udviklet og centraliseret rige. Før 1800 havde levestandarden i Kina været højere end i Europa, men Kina var stagneret i løbet af 1800-tallet. Samtidig var befolkningstallet fordoblet i 100-året op til 1850. Det medførte mangel på jord, og Kina blev samtidig ramt af en række naturkatastrofer og oprør,

Den ”Imperiale Diskurs”, dvs. overbevisningen om egen overlegenhed og ønsket om at udbrede civilisationen og kristendommen i ikke-udviklede dele af verden, spillede også en rolle i imperialismens udbredelse. Den fremtrædende britiske politiker Ben-

Befolkningen i Latinamerika voksede ligesom i Nordamerika gennem indvandring, men ikke nær så stærkt, fra ca. 19 millioner i 1800 til 63 millioner i 1900. I 1820 boede der 4 gange så mange mennesker i Latinamerika som i USA, men i 1900 var USA’s befolkningstal en tredjedel større end Latinamerikas.

22

Kejserriget kollapsede endeligt i 1911, og samme år udpegedes Sun Yat Sen (18661925) til provisorisk præsident i Kina. Sun Yat Sen var med til at stifte nationalistpartiet Guomindang, men måtte gå i eksil i 1914.

23

I VERDEN FØR 1914 I

Afrika 1880

gt, hvis han i dette land gøre sin pli r ste ni mi n ge in vil Efter min mening meget som muligt, gge vort kolonirige så nopby ge at til hed lig jamin Disraeli (1804-1881) udtrykte ånden i imperialismen i en tale i 1872, hvor hankilde lej n ge ve en bli forsømmer no atier, som en dag kan mp sy ks fol e rn fje de me kritiserede sine for at have undergravet imperiet: ødekommodstandere impolitiske d. og til at e og lykke for dette lan til uoverskuelig styrk

Det var en vigtig del af imperialismens ideologiske grundlag, at den forklarede Vestens førerstilling som ”naturlig” ved at hævde, at vestlige værdier var universelle, og at de imperialistiske lande var bærere af en overlegen civilisation.

Socialdarwinistiske og racemæssige forklaringer spillede en vigtig rolle. Den fremtrædende franske filosof Ernest Renan (1823-1892) beskrev det således:

Der er intet chokerende i en højerestående races erobring af en laverestå ende races land med hen blik på at herske over den. En gland gennemførte den ne form for kolonisation i Indien til stor fordel for Indien, for menneskeheden og for sig selv. Ligeså forkastelige som erobring er mellem jævnbyrdige rac er er, ligeså naturligt er det, at højerestående rac er giv er laverestående og dekad ente racer ny vitalitet.

Kolonistyret Kolonimagterne styrede typisk deres kolonier gennem en guvernør og et mindre korps af hvide embedsmænd med indfødte under sig. Kolonimagten knyttede sig ofte til en bestemt gruppe eller minoritet, hvis loyalitet man stolede på, og hvis velstand var afhængig af alliancen med kolonimagten, der selv beholdt den afgørende magt.

Administrationen blev finansieret gennem told og skatter i selve kolonien. Koloniernes eksport blev udviklet og koblet på verdensøkonomien, mens andre sider af økonomien forblev underudviklede. I Vietnam og Indien blev landenes økonomiske udvikling bremset gennem toldpolitik, så de ikke blev konkurrenter for kolonimagten.

Ofte havde de forandringer, der blev gennemført af kolonimagten, den utilsigtede virkning, at de undergravede de lokale kulturer. Den indfødte elite modtog samtidigt ofte uddannelse af vestlig type og blev på den måde påvirket af vestlig tænkning.

Ideer om nationalisme, frihed og humanitære værdier blev på den måde stærke argumenter i de koloniserede folks kamp mod kolonimagten, fordi der var indlysende forskelle på kolonimagternes egne idealer og deres praksis i kolonierne.

24

Nogle få lande, som Siam (Thailand) og Etiopien formåede at holde sig fri af europæisk dominans; Siam, fordi det kunne tjene som bufferstat mellem europæiske interesser, og Etiopien, fordi det som et af de ældste kristne riger var mindre udsat for kolonialismens ”civiliserende” kraft.

Indien – juvelen i imperiets krone Indien, med 300 millioner indbyggere i 1901, var ”juvelen i Det Britiske Imperium”, og blev styret af få tusinde britiske embedsmænd. En samtidig observatør påpegede, at hvis alle inderne spyttede samtidigt, ville briterne være druknet. Storbritannien kunne hvert år dække sit eget handelsunderskud med overskuddet på handelen med Indien.

Indiens handelsunderskud over for Storbritannien blev dækket af Indiens handelsoverskud med resten af verden, blandt andet gennem eksport af opium til Kina. Dampskibene og Suez-kanalens åbning i 1869, medførte en stærkt øget eksport fra Storbritannien til Indien. Eksporten blev begunstiget af den britiske toldpolitik, der samtidig bremsede Indiens egen industrialisering. Indiens bomuldsindustri blev for eksempel ruineret, for at få inderne til at købe engelske varer. Indiens handelsoverskud steg fra 22 millioner pund i 1893-94 til 59 millioner pund i 1911-12, og Storbritanniens handel med Indien firedobledes mellem 1857 og 1900. Indtægterne fra Indien betalte store dele af imperiets forsvarsbudget, og indiske tropper blev indsat over hele kloden, fx i Sydafrika. Den engelske vicekonge Lord Curzon (1859-1925) udtalte i 1901 at,

vil vi øjeblikkelig blive hvis vi mister Indien, gsmagt. reduceret til en tredjeran

Den imponerende og enorme Victoria Station i Mumbay (Bombay) stod færdig i 1887 efter ti års byggeri. Den skulle tjene som symbol på det britiske styre i Indien.

25

I VERDEN FØR 1914 I

Afrika 1880

gt, hvis han i dette land gøre sin pli r ste ni mi n ge in vil Efter min mening meget som muligt, gge vort kolonirige så nopby ge at til hed lig jamin Disraeli (1804-1881) udtrykte ånden i imperialismen i en tale i 1872, hvor hankilde lej n ge ve en bli forsømmer no atier, som en dag kan mp sy ks fol e rn fje de me kritiserede sine for at have undergravet imperiet: ødekommodstandere impolitiske d. og til at e og lykke for dette lan til uoverskuelig styrk

Det var en vigtig del af imperialismens ideologiske grundlag, at den forklarede Vestens førerstilling som ”naturlig” ved at hævde, at vestlige værdier var universelle, og at de imperialistiske lande var bærere af en overlegen civilisation.

Socialdarwinistiske og racemæssige forklaringer spillede en vigtig rolle. Den fremtrædende franske filosof Ernest Renan (1823-1892) beskrev det således:

Der er intet chokerende i en højerestående races erobring af en laverestå ende races land med hen blik på at herske over den. En gland gennemførte den ne form for kolonisation i Indien til stor fordel for Indien, for menneskeheden og for sig selv. Ligeså forkastelige som erobring er mellem jævnbyrdige rac er er, ligeså naturligt er det, at højerestående rac er giv er laverestående og dekad ente racer ny vitalitet.

Kolonistyret Kolonimagterne styrede typisk deres kolonier gennem en guvernør og et mindre korps af hvide embedsmænd med indfødte under sig. Kolonimagten knyttede sig ofte til en bestemt gruppe eller minoritet, hvis loyalitet man stolede på, og hvis velstand var afhængig af alliancen med kolonimagten, der selv beholdt den afgørende magt.

Administrationen blev finansieret gennem told og skatter i selve kolonien. Koloniernes eksport blev udviklet og koblet på verdensøkonomien, mens andre sider af økonomien forblev underudviklede. I Vietnam og Indien blev landenes økonomiske udvikling bremset gennem toldpolitik, så de ikke blev konkurrenter for kolonimagten.

Ofte havde de forandringer, der blev gennemført af kolonimagten, den utilsigtede virkning, at de undergravede de lokale kulturer. Den indfødte elite modtog samtidigt ofte uddannelse af vestlig type og blev på den måde påvirket af vestlig tænkning.

Ideer om nationalisme, frihed og humanitære værdier blev på den måde stærke argumenter i de koloniserede folks kamp mod kolonimagten, fordi der var indlysende forskelle på kolonimagternes egne idealer og deres praksis i kolonierne.

24

Nogle få lande, som Siam (Thailand) og Etiopien formåede at holde sig fri af europæisk dominans; Siam, fordi det kunne tjene som bufferstat mellem europæiske interesser, og Etiopien, fordi det som et af de ældste kristne riger var mindre udsat for kolonialismens ”civiliserende” kraft.

Indien – juvelen i imperiets krone Indien, med 300 millioner indbyggere i 1901, var ”juvelen i Det Britiske Imperium”, og blev styret af få tusinde britiske embedsmænd. En samtidig observatør påpegede, at hvis alle inderne spyttede samtidigt, ville briterne være druknet. Storbritannien kunne hvert år dække sit eget handelsunderskud med overskuddet på handelen med Indien.

Indiens handelsunderskud over for Storbritannien blev dækket af Indiens handelsoverskud med resten af verden, blandt andet gennem eksport af opium til Kina. Dampskibene og Suez-kanalens åbning i 1869, medførte en stærkt øget eksport fra Storbritannien til Indien. Eksporten blev begunstiget af den britiske toldpolitik, der samtidig bremsede Indiens egen industrialisering. Indiens bomuldsindustri blev for eksempel ruineret, for at få inderne til at købe engelske varer. Indiens handelsoverskud steg fra 22 millioner pund i 1893-94 til 59 millioner pund i 1911-12, og Storbritanniens handel med Indien firedobledes mellem 1857 og 1900. Indtægterne fra Indien betalte store dele af imperiets forsvarsbudget, og indiske tropper blev indsat over hele kloden, fx i Sydafrika. Den engelske vicekonge Lord Curzon (1859-1925) udtalte i 1901 at,

vil vi øjeblikkelig blive hvis vi mister Indien, gsmagt. reduceret til en tredjeran

Den imponerende og enorme Victoria Station i Mumbay (Bombay) stod færdig i 1887 efter ti års byggeri. Den skulle tjene som symbol på det britiske styre i Indien.

25

I VERDEN FØR 1914 I

Kolonialismen i Afrika Den første indiske jernbane blev anlagt i 1853, og fra 1870 til 1910 voksede jernbanenettet fra 800 km til 51.000 km. De første indiske universiteter blev oprettet på basis af tidligere undervisningsinstitutioner i Calcutta, Mumbai og Madras i 1857. Et eksempel på, at industrialiseringen nåede Indien, var skabelsen af det store jern og stålfirma Tata i 1880.

amerirzon, og hans Indien, Lord Cu n har ha er tig en Vicekongen af ed m kanske hustru 02.

19 i d ba ra en af Hyde skudt i nærhed

Sidst i 1800-tallet voksede utilfredsheden med det britiske styre, særligt blandt industrifolk og indere uddannet i vesten, der var udelukket fra de højeste embeder. INC, Den indiske nationalkongres, dannedes i 1885 og ville i loyalitet med styret arbejde for ”national enhed og genrejsning”, men INC’s mislykkede forsøg på at få en dialog med det britiske styre førte til bitterhed og frustration, og på sigt kom INC derfor til at arbejde for Indiens selvstændighed.

Politiske reformer i 1909 førte til flere indiske pladser i den ”Rådgivende Forsamling”, der skulle hjælpe med at regere Indien, men der skulle stemmes efter religiøst tilhørsforhold, og det øgede splittelsen mellem muslimer og hinduer.

George V besøgte Indien i 1911 i et forsøg på at understrege Det Britiske Imperiums styrke, men det var første og sidste gang en britisk konge besøgte Indien som dets statsoverhoved.

Egypten Selvom Egypten formelt var en del af Osmannerriget, havde Egypten fra 1805 under Muhammed Ali (1769-1849) reelt været selvstændigt og gennemgået en omfattende modernisering. Åbningen af Suez-kanalen i 1869 skulle markere Egyptens modernisering, men en omfattende gældssætning førte i 1876 til, at Egyptens finanser kom under engelsk/fransk administration. Den udenlandske indblanding og forsøg på at få styr på Egyptens finanser vakte national modstand, der i 1882 førte til en massakre på udlændinge i Alexandria. Det førte til britisk militær intervention og tilstedeværelse frem til 1954. Briternes motiv var helt overvejende strategisk, nemlig at sikre vejen til Indien gennem kontrol med Suez-kanalen.

26

Indtil 1880 holdt europæerne sig til handelsstationer på Afrikas kyst, men så begyndte et kapløb mellem de europæiske magter. Dampskibe, ny militærteknologi og brugen af fx kinin mod malaria, muliggjorde at europæerne kunne trænge dybere ind i Afrika, der var den sidste del af verden, der var åben for europæisk imperialisme.

Afrika 1914

På Berlin-konferencen i 1884-1885 vedtog de europæiske magter en række principper for at erhverve sig land og handle i Afrika. Kolonierne blev ikke inddraget i diskussionen. Her blev Congo fx anerkendt som den belgiske kong Leopold 2’s (1835-1909) private ejendom.

Ofte snød europæiske eventyrere afrikanske høvdinge til at skrive under på ”juridiske” dokumenter, der overdrog landet til de europæiske magter. På den måde kom Congo i hænderne på den belgiske konge, hvis styre var særligt berygtet for sin brutalitet og udnyttelse af den sorte befolkning. Allerede i 1901 var kapløbet om Afrika slut, og kontinentet delt op. Det var dog først i tiden omkring 1. Verdenskrig, at kolonimagterne havde kvalt den sidste modstand, og der gik ikke længe, før end kolonierne søgte at løsrive sig.

Kolonialismen var kulturelt en envejs-affære i Afrika, der ikke kom til at påvirke Europa nævneværdigt. Kolonimagterne fik ikke det store økonomiske udbytte af kolonierne i Afrika. Tilbage stod stormagtsambitionerne og den strategiske betydning i at besidde støttepunkter over hele kloden og holde handelsvejene åbne.

Samtidig med at de erhvervede sig kolonier, prøvede de imperialistiske lande at afbalancere deres egne interesser i forhold til de andre stormagters, som det skete ved Berlin-konferencen. Det var ved at gå galt ved Fashoda i Sudan i 1898, hvor Frankrig og Storbritannien var på kanten af et militært sammenstød, men episoden førte i stedet til en aftale i 1899, der afgrænsede de to landes indflydelsessfærer i Afrika.

Karikatur af Cecil Rhodes (1853-1902) Britisk mineejer og politiker, og en af sin tids førende imperialister.

27

I VERDEN FØR 1914 I

Kolonialismen i Afrika Den første indiske jernbane blev anlagt i 1853, og fra 1870 til 1910 voksede jernbanenettet fra 800 km til 51.000 km. De første indiske universiteter blev oprettet på basis af tidligere undervisningsinstitutioner i Calcutta, Mumbai og Madras i 1857. Et eksempel på, at industrialiseringen nåede Indien, var skabelsen af det store jern og stålfirma Tata i 1880.

amerirzon, og hans Indien, Lord Cu n har ha er tig en Vicekongen af ed m kanske hustru 02.

19 i d ba ra en af Hyde skudt i nærhed

Sidst i 1800-tallet voksede utilfredsheden med det britiske styre, særligt blandt industrifolk og indere uddannet i vesten, der var udelukket fra de højeste embeder. INC, Den indiske nationalkongres, dannedes i 1885 og ville i loyalitet med styret arbejde for ”national enhed og genrejsning”, men INC’s mislykkede forsøg på at få en dialog med det britiske styre førte til bitterhed og frustration, og på sigt kom INC derfor til at arbejde for Indiens selvstændighed.

Politiske reformer i 1909 førte til flere indiske pladser i den ”Rådgivende Forsamling”, der skulle hjælpe med at regere Indien, men der skulle stemmes efter religiøst tilhørsforhold, og det øgede splittelsen mellem muslimer og hinduer.

George V besøgte Indien i 1911 i et forsøg på at understrege Det Britiske Imperiums styrke, men det var første og sidste gang en britisk konge besøgte Indien som dets statsoverhoved.

Egypten Selvom Egypten formelt var en del af Osmannerriget, havde Egypten fra 1805 under Muhammed Ali (1769-1849) reelt været selvstændigt og gennemgået en omfattende modernisering. Åbningen af Suez-kanalen i 1869 skulle markere Egyptens modernisering, men en omfattende gældssætning førte i 1876 til, at Egyptens finanser kom under engelsk/fransk administration. Den udenlandske indblanding og forsøg på at få styr på Egyptens finanser vakte national modstand, der i 1882 førte til en massakre på udlændinge i Alexandria. Det førte til britisk militær intervention og tilstedeværelse frem til 1954. Briternes motiv var helt overvejende strategisk, nemlig at sikre vejen til Indien gennem kontrol med Suez-kanalen.

26

Indtil 1880 holdt europæerne sig til handelsstationer på Afrikas kyst, men så begyndte et kapløb mellem de europæiske magter. Dampskibe, ny militærteknologi og brugen af fx kinin mod malaria, muliggjorde at europæerne kunne trænge dybere ind i Afrika, der var den sidste del af verden, der var åben for europæisk imperialisme.

Afrika 1914

På Berlin-konferencen i 1884-1885 vedtog de europæiske magter en række principper for at erhverve sig land og handle i Afrika. Kolonierne blev ikke inddraget i diskussionen. Her blev Congo fx anerkendt som den belgiske kong Leopold 2’s (1835-1909) private ejendom.

Ofte snød europæiske eventyrere afrikanske høvdinge til at skrive under på ”juridiske” dokumenter, der overdrog landet til de europæiske magter. På den måde kom Congo i hænderne på den belgiske konge, hvis styre var særligt berygtet for sin brutalitet og udnyttelse af den sorte befolkning. Allerede i 1901 var kapløbet om Afrika slut, og kontinentet delt op. Det var dog først i tiden omkring 1. Verdenskrig, at kolonimagterne havde kvalt den sidste modstand, og der gik ikke længe, før end kolonierne søgte at løsrive sig.

Kolonialismen var kulturelt en envejs-affære i Afrika, der ikke kom til at påvirke Europa nævneværdigt. Kolonimagterne fik ikke det store økonomiske udbytte af kolonierne i Afrika. Tilbage stod stormagtsambitionerne og den strategiske betydning i at besidde støttepunkter over hele kloden og holde handelsvejene åbne.

Samtidig med at de erhvervede sig kolonier, prøvede de imperialistiske lande at afbalancere deres egne interesser i forhold til de andre stormagters, som det skete ved Berlin-konferencen. Det var ved at gå galt ved Fashoda i Sudan i 1898, hvor Frankrig og Storbritannien var på kanten af et militært sammenstød, men episoden førte i stedet til en aftale i 1899, der afgrænsede de to landes indflydelsessfærer i Afrika.

Karikatur af Cecil Rhodes (1853-1902) Britisk mineejer og politiker, og en af sin tids førende imperialister.

27

I VERDEN FØR 1914 I

KILDER 1.1 Menneskerettighedserklæringen (1789) Menneskerettighedserklæringen blev vedtaget den 26. august 1789 i den franske Nationalforsamling.

Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Sociale forskelle kan kun begrundes med almenvellet.

Målet for enhver politisk sammenslutning er at bevare de naturlige og umistelige rettigheder. Disse er frihed, ejendomsretten, sikkerheden og retten til modstand mod undertrykkelse.

Grundlaget for al magt hviler hos nationen. Ingen stand og ingen person kan udøve nogen autoritet, som ikke udtrykkeligt stammer fra denne.

Friheden består i at kunne gøre det, som ikke skader næsten; brugen af de naturlige rettigheder begrænses kun af, at de andre borgere sikres de samme rettigheder. De grænser kan kun bestemmes ved lov.

Lovene kan kun forbyde handlinger, der er skadelige for samfundet. Hvad der ikke er forbudt ved lov, kan ikke forhindres, og ingen kan tvinges til at gøre, hvad loven ikke befaler.

Loven er udtryk for folkeviljen. Alle borgere har ret til personligt eller ved repræsentanter at bidrage til dens udformning.

Den bør være lige for alle, både som beskyttelse og straf. Alle borgere, der er lige for loven, har lige adgang til værdigheder, embeder og offentlige hverv, alt efter deres kvalifikationer og uden andre forskelle end deres dyders og talenters.

Man kan kun anklages, arresteres eller tilbageholdes i de tilfælde, som loven fastsætter. De, der anmoder om vilkårlige ordrer og lader disse bringe til udførelse, direkte eller indirekte, skal straffes. Men enhver borger, der lovligt er stævnet eller grebet, skal øjeblikkeligt adlyde; ved modstand gør han sig skyldig.

Loven bør kun fastsætte de absolut nødvendige straffe, og straffe kan kun tildeles i kraft af love, der er udstedt før forseelsen og lovformeligt vedtaget.

Ethvert menneske er uskyldigt, indtil det er erklæret skyldigt, hvis det skønnes uundgåeligt at arrestere det, straffes enhver hårdhed, som ikke er nødvendig for at sikre sig vedkommendes person, strengt ifølge loven. Ingen skal forulempes for sine meninger - selv religiøse - forudsat at deres tilkendegivelse ikke forstyrrer den offentlige orden, som er fastlagt ved loven.

Den frie tanke - og meningstilkendegivelse er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver kan tale, skrive og trykke frit, men skal-ved misbrug af denne frihed stå til ansvar i de tilfælde, loven bestemmer.

Sikringen af menneskerettighederne kræver væbnet magt; denne styrke er oprettet til alles fordel og ikke til særlig nytte for den, hvem styrken er betroet.

For at opretholde den væbnede magt og for at dække admini-

28

strationens udgifter er skat undgåelig; den bør lignes ligeligt på alle borgere under hensyntagen til deres midler.

Alle borgere har ret til, selv eller gennem deres repræsentanter, at konstatere nødvendigheden af skat og frit at give deres samtykke dertil, at følge dens anvendelse, at bestemme skattebeløbet, skatteansættelsen, dens fordeling og varigheden.

Fra enhver embedsmand har samfundet ret til at kræve regnskab for hans embedsførelse.

Ethvert samfund, hvor garantien for rettighederne ikke er sikret, og de bestemmende magter ikke er delt, har ingen forfatning.

Ejendomsretten er hellig og ukrænkelig; den kan ikke berøves nogen uden at det offentliges vel, lovligt konstateret, tvingende kræver det og på betingelse af en retfærdig og forudaftalt erstatning.

For en landflygtigs løn; Hos rådvildt folk og vilde At tage tunge tørn En tvær og kuet stamme, Halvt djævle og halvt børn.

1.2 Cecil Rhodes om engelsk imperialisme (1870) Cecil Rhodes (1853-1902) Britisk politiker og imperialist. Rhodes var også rig mineejer i det sydlige Afrika og gav navn til kolonien Rhodesia (i dag Zimbabwe). I 1870 udgav han bogen ”Draft of Ideas”, hvorfra uddraget stammer.

Så løft en hvid mands byrde – Den vilde krig for fred Fyld hungersnødens munde Og slå al sygdom ned; Og når et mål er nærved, Et mål for andres vel, Se døs og hedensk dårskab Slå ned hvert håb om held.

Jeg påstår, at vi er det bedste folk i verden, og at jo større en del af verden, vi behersker og bebor, jo bedre er det for menneskeheden. Det betyder helt enkelt ophør af alle krige, hvis størstedelen af verden kommer under vort herredømme. Målet er at udbrede det engelske imperium, så at hele den civiliserede verden kommer under engelsk herredømme og at genvinde De forenede Stater; så at den engelske race kan gøres til herskere i et stort verdensrige.

Da Gud åbenbart har skabt den engelske race som sit udvalgte redskab, gennem hvilken Han ville skabe et samfund, som er grundet på ret, frihed og fred, har Han sikkert også ønsket, at jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at give vort folk så megen magt som muligt. Derfor, hvis der findes en Gud, så tror jeg, at det, som Han kræver af mig, er, at jeg gør, hvad jeg kan for at udbrede den britiske indflydelse i Afrika og fremme de engelsk-sprogede folks enhed og magt.

1.3 Rudyard Kiplings digt ”Hvid Mands Byrde” (1899) Journalisten og forfatteren Rudyard Kipling (1865-1936) tilhørte det anglo-indiske miljø, og han skrev flittigt om Indien. I digtet ”White Man´s Burden” (Hvid mands byrde) fra 1899 behandler han imperialismens ansvar. Digtet er oversat af Tom Kristensen.

Så løft en hvid mands byrde Send ud den bedste søn At tjene andre racer

Så løft en hvid mands byrde Lær tålsomt at se til Og sløre rædslens trussel Og sløve hovmods spil; Ved åbenlys forklaring Et hundred gange mindst At søge andres fordel Og skaffe dem gevinst.

Så løft en hvid mands byrde Og ingen mindre sag Og tal ej højt om frihed.

Det røber, man er svag.

Tal højlydt eller sagte, Lad falde eller stå, Det måler tavst folk Eder Og Eders guder på.

Så løft en hvid mands byrde – Ej fyrsters gyldne magt, Men slid som gadefejer, En hverdag uden pragt.

De havne, I ej bruger, De veje, I ej går, Byg dem af liv, I lever, Og af den død, I får.

Så løft en hvid mands byrde Læg barnedrømmen bort Om lauren let i hænde, Og æren uden tort.

Da vinder Eders manddom,

Når trælse år svandt hen, En hyldest, køligt skærpet, En dom fra ligemænd.

Så løft en hvid mands byrde Høst lønnen og vær glad: Fra dem, I hjælper: Vrede, Fra dem, I vogter: Had Fra dem, I (langsomt!) lokker mod lyset: hyl, besat: ”Hvi drev I os af trældom Og sød, ægyptisk nat?»

1.4 Anatole France advarer mod imperialismen (1904) Den franske venstreorienterede forfatter Anatole France (18941924) skrev artiklen ”Kolonial Galskab” i 1904.

Imperialisme er den allernyeste form for barbari, så langt ude som civilisationen næsten kan komme. Jeg skelner ikke mellem de to begreber - imperialisme og barbari, for de står for helt det samme.

Vi franskmænd er et driftigt folk, som sørger for ikke at have flere børn, end vi er i stand til at forsørge, som passer på ikke at indlade os på eventyr i fremmede lande, vi franskmænd, som næsten aldrig forlader vore egne haver, hvorfor i alverden har vi brug for kolonier? Hvad kan vi bruge dem til? Hvad er fordelene for os? Det har kostet Frankrig mange liv og penge, at Congo, Cochinkina, Annam, Tonkin, Guinea og Madagaskar kan være i stand til at købe uld fra Manchester, brændevin fra Danzig og vin fra Hamborg. I de sidste 70 år har Frankrig angrebet og forfulgt araberne, for at Algeriet kunne befolkes med italienere og spaniere.

Det franske folk får intet ud af kolonilandene i Afrika og Asien.

Men deres regering anser det for at være profitabelt. Gennem kolonierobringer opnår militærets folk forfremmelser, pensioner og belønninger - oven i den ære, der følger med at undertrykke de indfødte. Skibsejere, våbenfabrikanter og tvivlsomme politikere kommer på den grønne gren. Den uvidende hob er smigret, fordi den tror, at et oversøisk imperium vil få englænderne og tyskerne til at blive grønne af misundelse.

Skal denne kolonigalskab aldrig høre op? Jeg ved meget vel, at nationer ikke er fornuftige. Når man tager i betragtning, hvad de er sammensat af, ville det godt nok være mærkeligt, om de var. Men nogen gange ved de instinktivt, hvad der er dårligt for dem. Gennem lang og bitter erfaring vil de en dag komme til at indse de fejltagelser, de har lavet. Og den dag vil de blive klar over, at kolonier kun bringer fare og ruin.

29

I VERDEN FØR 1914 I

KILDER 1.1 Menneskerettighedserklæringen (1789) Menneskerettighedserklæringen blev vedtaget den 26. august 1789 i den franske Nationalforsamling.

Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Sociale forskelle kan kun begrundes med almenvellet.

Målet for enhver politisk sammenslutning er at bevare de naturlige og umistelige rettigheder. Disse er frihed, ejendomsretten, sikkerheden og retten til modstand mod undertrykkelse.

Grundlaget for al magt hviler hos nationen. Ingen stand og ingen person kan udøve nogen autoritet, som ikke udtrykkeligt stammer fra denne.

Friheden består i at kunne gøre det, som ikke skader næsten; brugen af de naturlige rettigheder begrænses kun af, at de andre borgere sikres de samme rettigheder. De grænser kan kun bestemmes ved lov.

Lovene kan kun forbyde handlinger, der er skadelige for samfundet. Hvad der ikke er forbudt ved lov, kan ikke forhindres, og ingen kan tvinges til at gøre, hvad loven ikke befaler.

Loven er udtryk for folkeviljen. Alle borgere har ret til personligt eller ved repræsentanter at bidrage til dens udformning.

Den bør være lige for alle, både som beskyttelse og straf. Alle borgere, der er lige for loven, har lige adgang til værdigheder, embeder og offentlige hverv, alt efter deres kvalifikationer og uden andre forskelle end deres dyders og talenters.

Man kan kun anklages, arresteres eller tilbageholdes i de tilfælde, som loven fastsætter. De, der anmoder om vilkårlige ordrer og lader disse bringe til udførelse, direkte eller indirekte, skal straffes. Men enhver borger, der lovligt er stævnet eller grebet, skal øjeblikkeligt adlyde; ved modstand gør han sig skyldig.

Loven bør kun fastsætte de absolut nødvendige straffe, og straffe kan kun tildeles i kraft af love, der er udstedt før forseelsen og lovformeligt vedtaget.

Ethvert menneske er uskyldigt, indtil det er erklæret skyldigt, hvis det skønnes uundgåeligt at arrestere det, straffes enhver hårdhed, som ikke er nødvendig for at sikre sig vedkommendes person, strengt ifølge loven. Ingen skal forulempes for sine meninger - selv religiøse - forudsat at deres tilkendegivelse ikke forstyrrer den offentlige orden, som er fastlagt ved loven.

Den frie tanke - og meningstilkendegivelse er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver kan tale, skrive og trykke frit, men skal-ved misbrug af denne frihed stå til ansvar i de tilfælde, loven bestemmer.

Sikringen af menneskerettighederne kræver væbnet magt; denne styrke er oprettet til alles fordel og ikke til særlig nytte for den, hvem styrken er betroet.

For at opretholde den væbnede magt og for at dække admini-

28

strationens udgifter er skat undgåelig; den bør lignes ligeligt på alle borgere under hensyntagen til deres midler.

Alle borgere har ret til, selv eller gennem deres repræsentanter, at konstatere nødvendigheden af skat og frit at give deres samtykke dertil, at følge dens anvendelse, at bestemme skattebeløbet, skatteansættelsen, dens fordeling og varigheden.

Fra enhver embedsmand har samfundet ret til at kræve regnskab for hans embedsførelse.

Ethvert samfund, hvor garantien for rettighederne ikke er sikret, og de bestemmende magter ikke er delt, har ingen forfatning.

Ejendomsretten er hellig og ukrænkelig; den kan ikke berøves nogen uden at det offentliges vel, lovligt konstateret, tvingende kræver det og på betingelse af en retfærdig og forudaftalt erstatning.

For en landflygtigs løn; Hos rådvildt folk og vilde At tage tunge tørn En tvær og kuet stamme, Halvt djævle og halvt børn.

1.2 Cecil Rhodes om engelsk imperialisme (1870) Cecil Rhodes (1853-1902) Britisk politiker og imperialist. Rhodes var også rig mineejer i det sydlige Afrika og gav navn til kolonien Rhodesia (i dag Zimbabwe). I 1870 udgav han bogen ”Draft of Ideas”, hvorfra uddraget stammer.

Så løft en hvid mands byrde – Den vilde krig for fred Fyld hungersnødens munde Og slå al sygdom ned; Og når et mål er nærved, Et mål for andres vel, Se døs og hedensk dårskab Slå ned hvert håb om held.

Jeg påstår, at vi er det bedste folk i verden, og at jo større en del af verden, vi behersker og bebor, jo bedre er det for menneskeheden. Det betyder helt enkelt ophør af alle krige, hvis størstedelen af verden kommer under vort herredømme. Målet er at udbrede det engelske imperium, så at hele den civiliserede verden kommer under engelsk herredømme og at genvinde De forenede Stater; så at den engelske race kan gøres til herskere i et stort verdensrige.

Da Gud åbenbart har skabt den engelske race som sit udvalgte redskab, gennem hvilken Han ville skabe et samfund, som er grundet på ret, frihed og fred, har Han sikkert også ønsket, at jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at give vort folk så megen magt som muligt. Derfor, hvis der findes en Gud, så tror jeg, at det, som Han kræver af mig, er, at jeg gør, hvad jeg kan for at udbrede den britiske indflydelse i Afrika og fremme de engelsk-sprogede folks enhed og magt.

1.3 Rudyard Kiplings digt ”Hvid Mands Byrde” (1899) Journalisten og forfatteren Rudyard Kipling (1865-1936) tilhørte det anglo-indiske miljø, og han skrev flittigt om Indien. I digtet ”White Man´s Burden” (Hvid mands byrde) fra 1899 behandler han imperialismens ansvar. Digtet er oversat af Tom Kristensen.

Så løft en hvid mands byrde Send ud den bedste søn At tjene andre racer

Så løft en hvid mands byrde Lær tålsomt at se til Og sløre rædslens trussel Og sløve hovmods spil; Ved åbenlys forklaring Et hundred gange mindst At søge andres fordel Og skaffe dem gevinst.

Så løft en hvid mands byrde Og ingen mindre sag Og tal ej højt om frihed.

Det røber, man er svag.

Tal højlydt eller sagte, Lad falde eller stå, Det måler tavst folk Eder Og Eders guder på.

Så løft en hvid mands byrde – Ej fyrsters gyldne magt, Men slid som gadefejer, En hverdag uden pragt.

De havne, I ej bruger, De veje, I ej går, Byg dem af liv, I lever, Og af den død, I får.

Så løft en hvid mands byrde Læg barnedrømmen bort Om lauren let i hænde, Og æren uden tort.

Da vinder Eders manddom,

Når trælse år svandt hen, En hyldest, køligt skærpet, En dom fra ligemænd.

Så løft en hvid mands byrde Høst lønnen og vær glad: Fra dem, I hjælper: Vrede, Fra dem, I vogter: Had Fra dem, I (langsomt!) lokker mod lyset: hyl, besat: ”Hvi drev I os af trældom Og sød, ægyptisk nat?»

1.4 Anatole France advarer mod imperialismen (1904) Den franske venstreorienterede forfatter Anatole France (18941924) skrev artiklen ”Kolonial Galskab” i 1904.

Imperialisme er den allernyeste form for barbari, så langt ude som civilisationen næsten kan komme. Jeg skelner ikke mellem de to begreber - imperialisme og barbari, for de står for helt det samme.

Vi franskmænd er et driftigt folk, som sørger for ikke at have flere børn, end vi er i stand til at forsørge, som passer på ikke at indlade os på eventyr i fremmede lande, vi franskmænd, som næsten aldrig forlader vore egne haver, hvorfor i alverden har vi brug for kolonier? Hvad kan vi bruge dem til? Hvad er fordelene for os? Det har kostet Frankrig mange liv og penge, at Congo, Cochinkina, Annam, Tonkin, Guinea og Madagaskar kan være i stand til at købe uld fra Manchester, brændevin fra Danzig og vin fra Hamborg. I de sidste 70 år har Frankrig angrebet og forfulgt araberne, for at Algeriet kunne befolkes med italienere og spaniere.

Det franske folk får intet ud af kolonilandene i Afrika og Asien.

Men deres regering anser det for at være profitabelt. Gennem kolonierobringer opnår militærets folk forfremmelser, pensioner og belønninger - oven i den ære, der følger med at undertrykke de indfødte. Skibsejere, våbenfabrikanter og tvivlsomme politikere kommer på den grønne gren. Den uvidende hob er smigret, fordi den tror, at et oversøisk imperium vil få englænderne og tyskerne til at blive grønne af misundelse.

Skal denne kolonigalskab aldrig høre op? Jeg ved meget vel, at nationer ikke er fornuftige. Når man tager i betragtning, hvad de er sammensat af, ville det godt nok være mærkeligt, om de var. Men nogen gange ved de instinktivt, hvad der er dårligt for dem. Gennem lang og bitter erfaring vil de en dag komme til at indse de fejltagelser, de har lavet. Og den dag vil de blive klar over, at kolonier kun bringer fare og ruin.

29

I VERDEN FØR 1914 I

1.5 Disraeli om konsekvensen af den fransk-tyske krig (1871) De britiske konservatives leder Benjamin Disraeli (1804-1881) overvejede i en tale i Underhuset i januar 1871 hvad den fransk-tyske krig ville komme til at betyde.

Lad mig henlede husets opmærksomhed på karakteren af denne krig mellem Frankrig og Tyskland. Det er ikke nogen almindelig krig som krigen mellem Preussen og Østrig eller som den italienske krig, som Frankrig var involveret i for nogle år siden; ej heller er den som Krim-krigen. Denne krig betyder den tyske revolution, en større politisk begivenhed end den franske i sidste århundrede. Jeg siger ikke en større eller lige så stor en social begivenhed. Hvad dens samfundsmæssige følger kan være, vil fremtiden vise. Ikke et eneste princip i ledelsen af vor udenrigspolitik, anerkendt af alle statsmænd som vejledning indtil for seks måneder siden, eksisterer længere. Der er ikke en diplomatisk tradition, som ikke er blevet fejet væk. Man har en ny verden, nye påvirkninger i arbejde; nye og ukendte mål og farer skal magtes, for øjeblikket indhyllet i den dunkelhed, som gerne følger med nyhed i sådanne anliggender. Vi plejede at have drøftelser her i huset om magtbalancen. Lord Palmerston, i fremragende grad en praktisk mand, manøvrerede statens skib og formede dens politik med henblik på at bevare en ligevægt i Europa ...

Men hvad er der egentlig kommet til at ske? Magtbalancen er blevet totalt ødelagt, og det land, som lider mest og mest mærker virkningerne af denne store forandring, er England.

1.6 Georg Brandes: tanker ved Aarhundredeskiftet 1900 Den kendte danske litteraturvidenskabsmand Georg Brandes (1842-1927) skrev i 1900 det følgende stykke i månedstidsskriftet Tilskueren.

To forventninger beherskede længe Århundredets sidste menneskealder.

Først den forventning, at Frankrig ville forsøge tilbageerobring af de to tabte provinser [Alsace og Lorraine, der blev tabt til Tyskland i 1871 ], og, da både Tyskland og Frankrig indgik mægtige alliancer, syntes en verdenskrig stadigt forestående.

Den er udeblevet.

Dernæst den forventning, at det […] sociale spørgsmål ville optage alle politisk tænkende menneskers sind ved Århundredeskiftet. Man ventede den sociale revolution.

Den er udeblevet.

Hvorfor? Fordi den indre spænding i hovedlandet ved den spænding udadtil, som indtrådte ved disse landes heftige

30

trang til nye markeder, nye udvandringsområder og nye kolonier. Alle hovedlandene røbede på en gang et udvidelsesbehov og en udvidelseskraft, som få eller ingen havde anet. Man studsede, da i sin tid lord Beaconsfield første gang kaldte England en asiatisk magt. Man fandt det komisk, da han lod dronningen udråbe til kejserinde af Indien. Siden da er Storbritannien længst gået op i et større Britannien, blevet den asiatiske og afrikanske, amerikanske og australske magt. Imperialismen er blevet den ledende, sejrende tanke i Englands politik. Samtidig har Rusland slugt Mellemasien i stedse støtte mundfulde, nærmet sig Indien, tilegnet sig store stykker af Kina. Strengt taget er spørgsmålet om fremtidens politik nu tilspidset således, at det er dette, om det i det tyvende århundrede Rusland eller England bliver jordens stærkeste magt.

Frankrig har erobret Tonking, erobret Madagascar, besidder nu på Afrikas fastland et uhyre imperium, mangfoldige gange større end Frankrig selv, delt i tre stykker ganske vist, men således beliggende, at det lader sig samle. Den planlagte jernbane gennem Sahara, der vil blive til virkelighed, vil på fem dage bringe folk fra Paris til troperne, og vil kunne føre en stærk troppestyrke fra Algier til de franske besiddelsers hjerte, vil blive båndet mellem Algier og Tunis i nord, Senegal - Sudan i vest, Kongo i syd.

Holland har alt for længe kun levet i kraft af sit vidtstrakte og ypperlige kolonialrige.

Medens Tyskland under den gamle kejser blev en enhed, et rige, er det under det ny regimente på sin side blevet en verdensmagt. Det lykkedes i sin tid de liberales uforstandige modstand at hindre Bismarck i at indvarsle kolonipolitik ved erhvervelsen af Samoa-øerne. Nu har Tyskland besiddelser i Østafrika som i Vestafrika, har endog i Kina sikret sig en lille, men ved sin beliggenhed højst værdifuld koloni.

Ja det forunderligste er sket. De amerikanske fristater er revet med af bevægelsen, har erklæret et europæisk rige krig og er optrådte som erobrende magt på en gang i to verdensdele.

Når verdenskrigen og den sociale revolution er udeblevne, så er det sandsynligt, at de kun er opsatte. Men den afgørende politiske kendsgerning, vi oplever ved det 19. århundredes slutning, er denne. De store verdensmagter deler jordkloden imellem sig. De stræber at gøre det så fredeligt som muligt, for så vidt de vil undgå en verdenskrig. De gøre det såre hensynsløst alligevel, fordi de for deres økonomiske fordels skyld ofrer ikke blot de ulykkelige folkeslag, som de underkaster sig med ild og sværd og alle rædsler, men desuden alle mindre folkeslag rundt omkring, der opsluges for den nationale enheds skyld eller bruges som bytteværdier eller udleveres til brutaliteten, for at freden kan bevares. Således har med det kristne Europas

minde sultanen ladet 300.000 armeniere myrde. Vi har set Polen ofret og glemt, og har nu også oplevet Finlands undergang, og har set den politiske råhed gøre sig bred i Sønderjylland.

I det ny århundrede vil der være indtrådt en ny forskel mellem Europas stater. Den gamle inddeling i stormagter og magter af anden rang vil afløses af de europæiske (og måske asiatiske) verdensmagter (Japan) og så de blotte lokalstater i Europa, der vil have tabt enhver politisk indflydelse, ethvert håb om at udvide og vokse. Jo mindre de er, des sørgeligere synes deres politiske udsigter.

1.7 Stefan Zweig: En verden i fremgang (1942) Den østrigsk jødiske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) skrev kort før sin død sin selvbiografi ”Die Welt von Gestern” (Verden af igaar) hvor han ser tilbage på sin ungdoms verden.

Når jeg skal prøve at finde en brugbar formel for tiden før Den Første Verdenskrig, det tidsrum, jeg voksede op i, så håber jeg at være mest præcis, når jeg siger: Det var tryghedens gyldne tidsalder.

I vort næsten tusindårige østrigske monarki syntes alt at bygge på det varige, og staten selv syntes at være den sikreste garant herfor. De rettigheder, den garanterede sine borgere, havde parlamentet tilsikret dem, parlamentet, der var folkets frit valgte repræsentation, og enhver pligt var præcist afgrænset. Vor valuta, den østrigske krone, cirkulerede i blanke guldstykker og beviste dermed, at den var uforanderlig. Enhver vidste, hvor meget han ejede, og hvor meget han havde ret til at få; han vidste, hvad der var tilladt, og hvad der var forbudt. Alt havde sin norm, sit mål, sin vægt. Den, der ejede en formue, kunne nøjagtigt udregne, hvor meget den ville give ham i renter om året; embedsmanden og officeren kunne stole på oplysningen i sin kalender om, hvornår han ville avancere, og hvornår han ville blive pensioneret. Enhver familie havde sit bestemte budget; den vidste, hvor meget den skulle bruge til bolig og mad, til ferier og selskabelighed. Ved siden heraf var der altid et mindre beløb, der omhyggeligt var sat af til uforudsete udgifter, sygdom og læge. Den, der ejede et hus, betragtede det som et sikkert hjemsted for børn og børnebørn; gård og forretning gik i arv fra slægt til slægt; endnu mens et spædbarn lå i vuggen, lagde man i sparebøssen eller indsatte i sparekassen et første, lille beløb til brug på livets vej, en første lille ”reserve” for fremtiden. I dette udstrakte rige stod alting fast og urokkeligt på sit sted og på det højeste sted den gamle kejser [Franz Josef 1848-1916]. Skulle det ske, at han døde, så vidste man (eller mente at vide), at en anden ville træde i hans sted, men at intet af den grund ville blive ændret i den gennemtænkte orden.

Absolut ingen troede på krige, revolutioner eller omvæltninger.

Alt radikalt og voldsomt virkede på forhånd umuligt i denne fornuftens tidsalder.

Denne fornemmelse af sikkerhed var millioners eftertragtede eje, var det fælles livsideal. Livet ansås kun for værd at leve sammen med denne tryghed, og større og større kredse krævede at få del i dette kostbare gode. I begyndelsen var det kun de besiddende, der nød dette fortrin; men lidt efter lidt trængte de brede masser sig frem ... Til sidst organiserede arbejderne sig og erobrede overenskomstmæssig løn og sygekasser; tjenere og tjenestepiger sparede en alderdomsforsikring op til sig selv og indbetalte forud beløbet til egen begravelse i en begravelseskasse. Kun den, der kunne se fremtiden i møde uden at bekymre sig, nød veltilpas nutiden.

Trods al soliditet og beskedenhed i opfattelsen af livet lå der i denne tro på, at man kunne gardere sit liv indtil sidste sprække mod indbrud af skæbnen, en stor og farlig indbildskhed. Ud fra liberalistisk idealisme var det nittende århundrede ærligt overbevist om at være på den lige og ufejlbarlige vej mod ”den bedste af alle verdener”. Med foragt så man ned på alle tidligere epoker med deres krige, revolter og hungersnød som på perioder, da menneskene endnu var umyndige og dårligt oplyste. Men nu var det kun et spørgsmål om årtier, inden man endeligt ville have besejret den sidste rest af ondskab og vold.

Denne tro på det uafbrudte og uopholdelige ”fremskridt” havde for denne tidsalder ligefrem en religions styrke over sig. Man troede allerede mere på dette ”fremskridt” end på Bibelen, og man mente, at de nye vidundere i videnskab og teknik, som hver dag bragte med sig, uomstødeligt leverede bevis herfor.

Faktisk var slutningen af dette århundrede en tid med opgang, en hurtigere og hurtigere, en mere og mere synlig, en mere og mere mangfoldig opgangens tid: I stedet for fortidens triste gasbelysning flammede elektriske lamper om natten; fra strøggaderne forplantede butikkerne deres forførende glans til forstæderne; takket være telefonen var mennesket nu i stand til at tale med sit medmenneske langt borte; i vogne uden hest kunne det flyve af sted med nye grader af fart; og dets gamle lkarosdrøm40 var blevet indfriet; det kunne svinge sig op i luften. Fra de fornemme hjem trængte luksus og komfort ned i de mere borgerlige: Man behøvede ikke mere at hente vand fra brønden eller porten, man behøvede ikke længere med møje og besvær at tænde ild på komfuret; hygiejnen blev udbredt, snavset forsvandt. Menneskene blev smukkere, stærkere, sundere, nu da sporten stålsatte legemerne. Sjældnere og sjældnere så man krøblinge, vantrivninger og lemlæstede på gaderne - og alle disse fremskridt havde videnskaben fuldført, videnskaben, fremskridtets ærkeengel.

31

I VERDEN FØR 1914 I

1.5 Disraeli om konsekvensen af den fransk-tyske krig (1871) De britiske konservatives leder Benjamin Disraeli (1804-1881) overvejede i en tale i Underhuset i januar 1871 hvad den fransk-tyske krig ville komme til at betyde.

Lad mig henlede husets opmærksomhed på karakteren af denne krig mellem Frankrig og Tyskland. Det er ikke nogen almindelig krig som krigen mellem Preussen og Østrig eller som den italienske krig, som Frankrig var involveret i for nogle år siden; ej heller er den som Krim-krigen. Denne krig betyder den tyske revolution, en større politisk begivenhed end den franske i sidste århundrede. Jeg siger ikke en større eller lige så stor en social begivenhed. Hvad dens samfundsmæssige følger kan være, vil fremtiden vise. Ikke et eneste princip i ledelsen af vor udenrigspolitik, anerkendt af alle statsmænd som vejledning indtil for seks måneder siden, eksisterer længere. Der er ikke en diplomatisk tradition, som ikke er blevet fejet væk. Man har en ny verden, nye påvirkninger i arbejde; nye og ukendte mål og farer skal magtes, for øjeblikket indhyllet i den dunkelhed, som gerne følger med nyhed i sådanne anliggender. Vi plejede at have drøftelser her i huset om magtbalancen. Lord Palmerston, i fremragende grad en praktisk mand, manøvrerede statens skib og formede dens politik med henblik på at bevare en ligevægt i Europa ...

Men hvad er der egentlig kommet til at ske? Magtbalancen er blevet totalt ødelagt, og det land, som lider mest og mest mærker virkningerne af denne store forandring, er England.

1.6 Georg Brandes: tanker ved Aarhundredeskiftet 1900 Den kendte danske litteraturvidenskabsmand Georg Brandes (1842-1927) skrev i 1900 det følgende stykke i månedstidsskriftet Tilskueren.

To forventninger beherskede længe Århundredets sidste menneskealder.

Først den forventning, at Frankrig ville forsøge tilbageerobring af de to tabte provinser [Alsace og Lorraine, der blev tabt til Tyskland i 1871 ], og, da både Tyskland og Frankrig indgik mægtige alliancer, syntes en verdenskrig stadigt forestående.

Den er udeblevet.

Dernæst den forventning, at det […] sociale spørgsmål ville optage alle politisk tænkende menneskers sind ved Århundredeskiftet. Man ventede den sociale revolution.

Den er udeblevet.

Hvorfor? Fordi den indre spænding i hovedlandet ved den spænding udadtil, som indtrådte ved disse landes heftige

30

trang til nye markeder, nye udvandringsområder og nye kolonier. Alle hovedlandene røbede på en gang et udvidelsesbehov og en udvidelseskraft, som få eller ingen havde anet. Man studsede, da i sin tid lord Beaconsfield første gang kaldte England en asiatisk magt. Man fandt det komisk, da han lod dronningen udråbe til kejserinde af Indien. Siden da er Storbritannien længst gået op i et større Britannien, blevet den asiatiske og afrikanske, amerikanske og australske magt. Imperialismen er blevet den ledende, sejrende tanke i Englands politik. Samtidig har Rusland slugt Mellemasien i stedse støtte mundfulde, nærmet sig Indien, tilegnet sig store stykker af Kina. Strengt taget er spørgsmålet om fremtidens politik nu tilspidset således, at det er dette, om det i det tyvende århundrede Rusland eller England bliver jordens stærkeste magt.

Frankrig har erobret Tonking, erobret Madagascar, besidder nu på Afrikas fastland et uhyre imperium, mangfoldige gange større end Frankrig selv, delt i tre stykker ganske vist, men således beliggende, at det lader sig samle. Den planlagte jernbane gennem Sahara, der vil blive til virkelighed, vil på fem dage bringe folk fra Paris til troperne, og vil kunne føre en stærk troppestyrke fra Algier til de franske besiddelsers hjerte, vil blive båndet mellem Algier og Tunis i nord, Senegal - Sudan i vest, Kongo i syd.

Holland har alt for længe kun levet i kraft af sit vidtstrakte og ypperlige kolonialrige.

Medens Tyskland under den gamle kejser blev en enhed, et rige, er det under det ny regimente på sin side blevet en verdensmagt. Det lykkedes i sin tid de liberales uforstandige modstand at hindre Bismarck i at indvarsle kolonipolitik ved erhvervelsen af Samoa-øerne. Nu har Tyskland besiddelser i Østafrika som i Vestafrika, har endog i Kina sikret sig en lille, men ved sin beliggenhed højst værdifuld koloni.

Ja det forunderligste er sket. De amerikanske fristater er revet med af bevægelsen, har erklæret et europæisk rige krig og er optrådte som erobrende magt på en gang i to verdensdele.

Når verdenskrigen og den sociale revolution er udeblevne, så er det sandsynligt, at de kun er opsatte. Men den afgørende politiske kendsgerning, vi oplever ved det 19. århundredes slutning, er denne. De store verdensmagter deler jordkloden imellem sig. De stræber at gøre det så fredeligt som muligt, for så vidt de vil undgå en verdenskrig. De gøre det såre hensynsløst alligevel, fordi de for deres økonomiske fordels skyld ofrer ikke blot de ulykkelige folkeslag, som de underkaster sig med ild og sværd og alle rædsler, men desuden alle mindre folkeslag rundt omkring, der opsluges for den nationale enheds skyld eller bruges som bytteværdier eller udleveres til brutaliteten, for at freden kan bevares. Således har med det kristne Europas

minde sultanen ladet 300.000 armeniere myrde. Vi har set Polen ofret og glemt, og har nu også oplevet Finlands undergang, og har set den politiske råhed gøre sig bred i Sønderjylland.

I det ny århundrede vil der være indtrådt en ny forskel mellem Europas stater. Den gamle inddeling i stormagter og magter af anden rang vil afløses af de europæiske (og måske asiatiske) verdensmagter (Japan) og så de blotte lokalstater i Europa, der vil have tabt enhver politisk indflydelse, ethvert håb om at udvide og vokse. Jo mindre de er, des sørgeligere synes deres politiske udsigter.

1.7 Stefan Zweig: En verden i fremgang (1942) Den østrigsk jødiske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) skrev kort før sin død sin selvbiografi ”Die Welt von Gestern” (Verden af igaar) hvor han ser tilbage på sin ungdoms verden.

Når jeg skal prøve at finde en brugbar formel for tiden før Den Første Verdenskrig, det tidsrum, jeg voksede op i, så håber jeg at være mest præcis, når jeg siger: Det var tryghedens gyldne tidsalder.

I vort næsten tusindårige østrigske monarki syntes alt at bygge på det varige, og staten selv syntes at være den sikreste garant herfor. De rettigheder, den garanterede sine borgere, havde parlamentet tilsikret dem, parlamentet, der var folkets frit valgte repræsentation, og enhver pligt var præcist afgrænset. Vor valuta, den østrigske krone, cirkulerede i blanke guldstykker og beviste dermed, at den var uforanderlig. Enhver vidste, hvor meget han ejede, og hvor meget han havde ret til at få; han vidste, hvad der var tilladt, og hvad der var forbudt. Alt havde sin norm, sit mål, sin vægt. Den, der ejede en formue, kunne nøjagtigt udregne, hvor meget den ville give ham i renter om året; embedsmanden og officeren kunne stole på oplysningen i sin kalender om, hvornår han ville avancere, og hvornår han ville blive pensioneret. Enhver familie havde sit bestemte budget; den vidste, hvor meget den skulle bruge til bolig og mad, til ferier og selskabelighed. Ved siden heraf var der altid et mindre beløb, der omhyggeligt var sat af til uforudsete udgifter, sygdom og læge. Den, der ejede et hus, betragtede det som et sikkert hjemsted for børn og børnebørn; gård og forretning gik i arv fra slægt til slægt; endnu mens et spædbarn lå i vuggen, lagde man i sparebøssen eller indsatte i sparekassen et første, lille beløb til brug på livets vej, en første lille ”reserve” for fremtiden. I dette udstrakte rige stod alting fast og urokkeligt på sit sted og på det højeste sted den gamle kejser [Franz Josef 1848-1916]. Skulle det ske, at han døde, så vidste man (eller mente at vide), at en anden ville træde i hans sted, men at intet af den grund ville blive ændret i den gennemtænkte orden.

Absolut ingen troede på krige, revolutioner eller omvæltninger.

Alt radikalt og voldsomt virkede på forhånd umuligt i denne fornuftens tidsalder.

Denne fornemmelse af sikkerhed var millioners eftertragtede eje, var det fælles livsideal. Livet ansås kun for værd at leve sammen med denne tryghed, og større og større kredse krævede at få del i dette kostbare gode. I begyndelsen var det kun de besiddende, der nød dette fortrin; men lidt efter lidt trængte de brede masser sig frem ... Til sidst organiserede arbejderne sig og erobrede overenskomstmæssig løn og sygekasser; tjenere og tjenestepiger sparede en alderdomsforsikring op til sig selv og indbetalte forud beløbet til egen begravelse i en begravelseskasse. Kun den, der kunne se fremtiden i møde uden at bekymre sig, nød veltilpas nutiden.

Trods al soliditet og beskedenhed i opfattelsen af livet lå der i denne tro på, at man kunne gardere sit liv indtil sidste sprække mod indbrud af skæbnen, en stor og farlig indbildskhed. Ud fra liberalistisk idealisme var det nittende århundrede ærligt overbevist om at være på den lige og ufejlbarlige vej mod ”den bedste af alle verdener”. Med foragt så man ned på alle tidligere epoker med deres krige, revolter og hungersnød som på perioder, da menneskene endnu var umyndige og dårligt oplyste. Men nu var det kun et spørgsmål om årtier, inden man endeligt ville have besejret den sidste rest af ondskab og vold.

Denne tro på det uafbrudte og uopholdelige ”fremskridt” havde for denne tidsalder ligefrem en religions styrke over sig. Man troede allerede mere på dette ”fremskridt” end på Bibelen, og man mente, at de nye vidundere i videnskab og teknik, som hver dag bragte med sig, uomstødeligt leverede bevis herfor.

Faktisk var slutningen af dette århundrede en tid med opgang, en hurtigere og hurtigere, en mere og mere synlig, en mere og mere mangfoldig opgangens tid: I stedet for fortidens triste gasbelysning flammede elektriske lamper om natten; fra strøggaderne forplantede butikkerne deres forførende glans til forstæderne; takket være telefonen var mennesket nu i stand til at tale med sit medmenneske langt borte; i vogne uden hest kunne det flyve af sted med nye grader af fart; og dets gamle lkarosdrøm40 var blevet indfriet; det kunne svinge sig op i luften. Fra de fornemme hjem trængte luksus og komfort ned i de mere borgerlige: Man behøvede ikke mere at hente vand fra brønden eller porten, man behøvede ikke længere med møje og besvær at tænde ild på komfuret; hygiejnen blev udbredt, snavset forsvandt. Menneskene blev smukkere, stærkere, sundere, nu da sporten stålsatte legemerne. Sjældnere og sjældnere så man krøblinge, vantrivninger og lemlæstede på gaderne - og alle disse fremskridt havde videnskaben fuldført, videnskaben, fremskridtets ærkeengel.

31

I VERDEN FØR 1914 I

Også på det sociale område gik det fremad: Fra år til år tildelte man individet nye rettigheder; loven blev håndhævet mildere og mere humant, og selv problemet over alle problemer: fattigdommen virkede ikke, som om den ikke kunne overvindes.

Bredere og bredere kredse fik valgret og dermed mulighed for at forsvare deres interesser; professorer og sociologer konkurrerede indbyrdes om at gøre proletariatets levemåde sundere og oven i købet lykkeligere. Kan man da undre sig over, at dette århundrede solede sig i sine egne præstationer og kun betragtede hvert godt afsluttet årti som indledningen til noget endnu bedre? På tilbagefald til barbariet såsom krige mellem Europas folk troede man lige så lidt som på hekse og gengangere.

Brandenburger Tor ved starten af det 20. århundrede.

Den blev opført 1788-91 i nyklassicistisk stil.

På toppen ses sejrsgudinden med firspand.

32

33

I VERDEN FØR 1914 I

Også på det sociale område gik det fremad: Fra år til år tildelte man individet nye rettigheder; loven blev håndhævet mildere og mere humant, og selv problemet over alle problemer: fattigdommen virkede ikke, som om den ikke kunne overvindes.

Bredere og bredere kredse fik valgret og dermed mulighed for at forsvare deres interesser; professorer og sociologer konkurrerede indbyrdes om at gøre proletariatets levemåde sundere og oven i købet lykkeligere. Kan man da undre sig over, at dette århundrede solede sig i sine egne præstationer og kun betragtede hvert godt afsluttet årti som indledningen til noget endnu bedre? På tilbagefald til barbariet såsom krige mellem Europas folk troede man lige så lidt som på hekse og gengangere.

Brandenburger Tor ved starten af det 20. århundrede.

Den blev opført 1788-91 i nyklassicistisk stil.

På toppen ses sejrsgudinden med firspand.

32

33

Verden. Det 20. og 21. århundrede tager udgangspunkt i verden, som den så ud i år 1900. Med afsæt i væsentlige træk fra 1800-tallet - liberalismen, industrialiseringen, socialismen, nationalismen og imperialismen – behandler bogen nøje udvalgte historiske begivenheder og sammenhænge i det 20. og 21. århundrede, der til sammen skaber grundlag for at forstå verden i dag.

Bogen er kronologisk opbygget og inddelt i 12 kapitler, der hver især tager afsæt i centrale historiske begivenheder og tendenser i perioden. Emner,

VERDEN

der overskrider den snævre periodeinddeling, bliver behandlet tematisk i bogen. Hvert kapitel suppleres med en lang række relevante kilder til belysning af perioden.

Henrik Wiwe Mortensen • Lars Peter Visti Hansen

www.lru.dk 9 788770 665360

Lindhardt og Ringhof