100 farligste dyr - læseprøve

Denne bog har Sebastian villet skrive, lige siden han var dreng. For der er én slags dyr, som altid har interesseret ham særligt meget: de farlige dyr.

Dem med hugtænder. Dem med gift. De hidsige.

De kæmpestore, de små kryb, dræbermaskinerne, snigerne og dem, man ellers synes er så søde.

I denne bog kommer du helt tæt på de 100 dyr, som Sebastian mener, er de farligste i verden.

Og han har sat dem i rækkefølge efter, hvor mange mennesker, de slår ihjel.

SÅ ER DU

DV RET!

Nå, du troede nok ikke, at jeg var farlig, hva’? Så tjek lige side 98, makker!

ISBN 978-87-114-6274-4

Sebastian Klein VERDENS 100 FARLIGSTE DYR

BOGEN TIL DIG, DER ELSKER DYR

SEBASTIAN KLEiN

FARLIGSTE

Verdens 100 farligste dyr Sebastian Klein Tekst © 2015 Sebastian Klein og forlaget Carlsen Fotos er bragt efter aftale med Thinkstock.com og Shutterstock.com Illustrationer af Lasse Voss (guineaorm og irukandji) Alle fotos af Sebastian Klein er taget af fotograf Line Falck Christensen Grafisk tilrettelægning: Stine Trampe ISBN 9788711462744 1.udgave, 1. oplag 2015 Printed in Latvia 2015, Livonia Print Sia Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen

En bog af

SEBASTIAN KLEiN

INDHOLD Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Sværdfisken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Candirufisken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Irukandjien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Katten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Gnuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Næbdyret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Pilrokken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Humboldt-blæksprutten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Piratfisken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Dragefisken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Den blåringede blæksprutte . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Den elektriske ål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Den portugisiske orlogsmand . . . . . . . . . . . . . 74

Kæmpeblæksprutten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Kæmpemyreslugeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Kaskelothvalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Den ruhudede salamander . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Anakondaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Elgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Hønen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Pilegiftfrøen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Bæveren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Hærmyren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Kasuaren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Guineaormen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Den afrikanske vildhund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Næsehornet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Den røde kæmpekænguru . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Taipanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Geparden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Havslangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Kuduen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Stenfisken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Snegeden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Spækhuggeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

Tapiren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Giraffen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Søleoparden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Blomstersøpindsvinet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Knopsvanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Dromedaren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

Delfinen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Jaguaren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Kronhjorten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Bisonoksen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

Dingoen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Den brasilianske vandreedderkop . . . . 108

Zebraen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Komodovaranen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

Prærieulven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Tragtspinderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

Keglesneglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

Saltvandskrokodillen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

Tyrehajen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

Den asiastiske kæmpegedehams . . . . . 168

Gauroksen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

Honningbien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

Den stribede hyæne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

Leoparden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172

Chimpansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

Løven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174

Tigerhajen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124

Koen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176

Isbjørnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126

Hesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178

Vildsvinet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

Flåten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

Havhvepsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

Kafferbøflen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182

Den sorte enke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132

Nilkrokodillen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

Den sorte bjørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

Elefanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186

Vampyrflagermusen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

Flodhesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188

Den plettede hyæne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138

Puffadderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

Pumaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Bændelormen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192

Alligatoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142

Tigeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194

Den brune bjørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

Skorpionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196

Den hvide haj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Tsetsefluen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198

Læbebjørnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Kraiten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

Den store silkeormsværmer . . . . . . . . . . . . . . 150

Den indiske kobra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202

Den hvidtippede oceanhaj . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

Hunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204

Ulven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Russells hugorm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

Ildmyren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156

Myggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208

Den brune rotte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

Mennesket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210

Den sorte mamba . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Grisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Klapperslangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Styr på dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212

Kære læser Du sidder lige nu med en bog, som jeg altid gerne har villet skrive – nemlig en bog om verdens farligste dyr. Jeg har altid været interesseret i dyr, og netop de dyr, som er farlige for mennesker, har jeg altid syntes var de allermest interessante.

På de næste 200 sider står dyrene i rækkefølge efter, hvor farlige de er. Eller det vil sige, det gør de faktisk ikke helt. Jeg har nemlig valgt at liste dyrene op efter, hvor mange mennesker de forskellige dyr har slået ihjel. Og det er ikke helt det samme.

Der er mange dyr, som vi normalt synes er søde og venlige, men som alligevel har slået mennesker ihjel. Det lyder nok lidt underligt og helt sikkert også lidt uhyggeligt – og det er det faktisk også.

Bogen indeholder nemlig rigtige historier om rigtige mennesker, som er blevet angrebet af stort set alle de farlige dyr, der findes på Jorden!

En ting skal man dog huske: Der findes ikke nogen dyr, som man ikke kan beskytte sig mod, hvis bare man opfører sig fornuftigt. Langt de fleste angreb på mennesker sker nemlig, fordi vi mennesker opfører os forkert eller uheldigt.

God fornøjelse med bogen!

Med venlig hilsen Sebastian Klein

FA K TA O M KAT

(FELIS CATUS) Vægt:

8 kilo

Levetid:

18 år

Føde:

Kød af forskellig slags

Hastighed:

50 km/t.

Længde:

70 centimeter

Levested:

Hele verden

Bestandstørrelse:

Cirka 220.000.000

Registrerede dødsfald:

0

KATTEN Katten er normalt venlig og fredelig over for mennesker.

Derfor er den også et af verdens mest populære kæledyr.

Men hvis katten er fredelig, hvorfor er den så med i en bog om farlige dyr?

Der er ingen tvivl om, at en sur kat kan være en meget voldsom modstander. Enhver,

der har prøvet at holde fast i en kat, som ikke vil holdes fast, har sikkert mærket dens skarpe kløer og tænder. Der er dog ingen beviser for, at katte nogensinde har angrebet mennesker så voldsomt, at de er døde af det. Men katte kan være farlige på andre måder.

De kan f.eks. overføre sygdomme som hundegalskab og toxoplasmose, som begge kan være farlige for mennesker. Det

I gamle dage troede man, at katte kunne finde på at kvæle et sovende barn. Det skulle efter sigende ske ved, at katten bed over barnets mund og næse, så det ikke kunne trække vejret. Man kaldte det, at ”katten stjal barnets luft”. Fra 1791 er der endda et tilfælde, hvor en retsmediciner offentligt erklærede, at et spædbarns død skyldtes, at en kat havde stjålet dets luft. I dag ved vi, at selvom katte er nok så udspekulerede, så kan de altså ikke stjæle luften fra mennesker.

sker også, at katte lægger sig på sovende spædbørn, hvilket kan forhindre dem i at trække vejret. Mange folk er desuden snublet over deres katte og er kommet slemt til skade. Der er endda tilfælde, hvor mennesker er døde på grund af deres katte – på måder, som næsten er morsomme (hvis altså ikke folk døde!).

En mand blev f.eks. engang så sur over, at hans kat hele tiden tissede på gulvet, at han ville give den en ordentlig lærestreg.

Han fandt sit jagtgevær frem og ville give katten et gok med geværkolben. Katten havde dog forudset, at manden ville gøre den fortræd, og gemte sig straks under sengen. I et forsøg på at få katten ud holdt den ophidsede mand fast i geværløbet, mens han forsøgte at slå til katten med kolben. Om katten trykkede på aftrækkeren, ved man ikke, men pludselig gik geværet af. Skuddet ramte manden i halsen, og han døde kort tid efter.

15

DEN ELEKTRIS Den elektriske ål kan give stød på op til 600 volt og 1 ampere.

Det er kraftigt nok til at være farligt for mennesker. Heldigvis kan den kun afgive stød i kort tid, som regel mindre end et sekund. Derfor er det meget sjældent, at folk kommer alvorligt til skade af mødet med det elektriske kræ.

Chokerende fangst En brasiliansk fisker fik i 2004 en elektrisk ål på krogen. Han opdagede dog først, hvad det var, han havde fanget, da han gik ud i vandet for at få fangsten i land. Fiskeren tog hånden ned i vandet for at få fat i ålen, men da han rørte ved den, afgav den et stød. Stødet var så kraftigt, at det med det samme slog fiskeren bevidstløs. Han faldt om og lå kort efter helt stille i vandet. To af hans venner så heldigvis det hele og kunne hive fiskeren ind på land, hvor han igen kom til sig selv.

Den elektriske åls vigtige organer sidder alle sammen lige under eller lige bag ved hovedet. Resten af kroppen er proppet med elektriske organer. De fungerer som et stort batteri, der gør ålen i stand til at give de elektriske stød, som den for eksempel bruger til at fange sin føde med.

Den elektriske ål er faktisk slet ikke nogen ål.

I virkeligheden er den mere i familie med karper og maller.

O

ISKE AL

FA K TA O M ELEKTRISK ÅL

(ELECTROPHORUS ELECTRICUS) Vægt:

20 kilo

Levetid: Føde:

15 år Fisk og vandlevende smådyr

Hastighed:

8 km/t.

Længde: Levested:

Bestandstørrelse:

2,5 meter Vådområder i Syd- og Mellemamerika Ukendt, men arten er ikke truet

Registrerede dødsfald:

0

23

ANAKONDA

FA K TA O M ANAKONDA

(EUNECTES MURINUS) Vægt:

230 kilo

Levetid: Føde:

30 år Pattedyr og krokodiller

Hastighed:

15 km/t.

Længde:

9 meter

Levested:

Sumpområder i Sydamerika

Bestandstørrelse: Registrerede dødsfald:

28

20.000+ 0

AEN

Anakondaen er verdens største slange. Op til ni meter lang og med en vægt på mere end 200 kilo er den mere frygtet og berygtet end nogen anden kvælerslange.

Kvæleren under overfladen Det blev en skæbnesvanger dag for den otteårige Mateus, da han sammen med en ven tog ud for at lege ved en flod nord for Sao Paolo i Brasilien. De havde nemlig ikke opdaget en fem meter lang anakonda, som lå neddykket i floden og lurede på de to venner. Med et enkelt lynhurtigt hug greb slangen fat i Mateus’ skulder og væltede ham omkuld.

De sylespidse tænder borede sig dybt ind i hans skulder og hals, mens slangens kæmpekrop viklede sig omkring Mateus og langsomt begyndte at stramme til. Kammeraten besluttede sig for at hente hjælp med det samme. Han fik fat i Mateus’ farfar, som lynhurtigt gjorde sig klar til kamp. Bevæbnet med en kniv og en stor sten gik farfaren modigt til angreb på slangen. Efter 30 minutters kamp på liv og død lykkedes det endelig at få det gigantiske krybdyr til at give slip på Mateus. Han blev med det samme kørt på hospitalet. Han blev syet med flere sting, men ved et utroligt held havde han ikke brækket en eneste knogle. Derfor kunne den lille dreng forlade hospitalet samme dag, som han var blevet overfaldet af verdens største slange – anakondaen.

Det er aldrig med sikkerhed blevet bevist, at mennesker er blevet dræbt af anakondaer. Flere gange er folk dog forsvundet, når de har badet i floder, hvor anakondaen lever.

Der er derfor ikke megen tvivl om, at den store slange godt kan dræbe et menneske.

Denne bog har Sebastian villet skrive, lige siden han var dreng. For der er én slags dyr, som altid har interesseret ham særligt meget: de farlige dyr.

Dem med hugtænder. Dem med gift. De hidsige.

De kæmpestore, de små kryb, dræbermaskinerne, snigerne og dem, man ellers synes er så søde.

I denne bog kommer du helt tæt på de 100 dyr, som Sebastian mener, er de farligste i verden.

Og han har sat dem i rækkefølge efter, hvor mange mennesker, de slår ihjel.

SÅ ER DU

DV RET!

Nå, du troede nok ikke, at jeg var farlig, hva’? Så tjek lige side 98, makker!

ISBN 978-87-114-6274-4

Sebastian Klein VERDENS 100 FARLIGSTE DYR

BOGEN TIL DIG, DER ELSKER DYR

SEBASTIAN KLEiN

FARLIGSTE