Anton & Farmor i Det Vilde Vesten læseprøve

Page 1

Anton & Farmor

i Det Vilde Vesten

THOMAS
BRUNSTRØM OG THORBJØRN CHRISTOFFERSEN
CARLSEN Anton & Farmor

ANTON OG FARMOR I DET VILDE VESTEN

Tekst © 2022 Thomas Brunstrøm og Forlaget Carlsen

Illustrationer © 2022 Thorbjørn Christoffersen og Forlaget Carlsen All rights reserved

Grafisk tilrettelægning: Lone Simonsen Brunstrøm

1. udgave, 1. oplag ISBN: 9788727002910

Trykt hos Livonia Print, Letland

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.

Arbejdet er støttet med midler fra Statens Kunstfond. carlsen.dk lindhardtogringhof.dk

Forlaget Carlsen

- et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til udsatte børn og unge.

Anton & Farmor

i Det Vilde Vesten

CARLSEN

“1-2-3 … 4. Jeg slog dig hjem, farmor.”

Anton bliver passet af sin farmor. Hans forældre har altid meget travlt på deres arbejde, og når de er hjemme, har de stadig travlt med at kigge på deres computere og deres telefoner og tale om vigtige ting, som Anton ikke rigtig forstår.

Men det gør ikke noget, Anton elsker at blive passet af sin farmor. Hjemme hos Anton er der alle mulige ting, man ikke må pille ved, hos farmor må man lege med alting. Farmor er dårlig til at fortælle vitser, fordi hun altid selv kommer til at grine. Til gengæld gider hun altid at smøre en mad til Anton, hvis han er sulten, selv om han faktisk godt selv kan finde ud af det. Farmor har også en hund, der hedder Hund, og en Kat, der hedder Kat.

“Du er simpelthen for god til at spille Ludo, Anton. Du vinder altid,” sukker farmor. De spiller lidt videre. Så siger farmor: “Jeg kunne egentlig godt spise noget fredagsslik.”

“Men det er jo onsdag,” siger Anton.

“Det kan jeg sandelig ikke tage mig af, jeg har stadig lyst til slik.”

Anton smiler. Der er nogle helt andre regler hos farmor, end der er derhjemme.

“Skal vi så gå i kiosken og købe noget slik?” spørger Anton.

“Mjah. Der er lige et problem. Jeg har ikke nogen penge. Har du?” spørger farmor.

Det har Anton ikke.

“Hvad gør vi så?” spørger han.

Farmor rejser sig.

“Jeg har en idé. Den er måske lidt farlig, men den er stadig god.”

Anton rejser sig også.

“Hvad går den ud på?”

“Jeg ved, hvor der er en hemmelig guldskat.”

“Hvis den er hemmelig, hvordan kender du den så?” spørger Anton.

“Det er en hemmelighed,” siger farmor.

“Nå,” siger Anton lidt skuffet. Farmor blinker.

“Arh, jeg kan vist godt fortælle dig det. Farfar var engang guldgraver i Det Vilde Vesten, og han efterlod en stor bunke guld. Skal vi tage over og hente det?”

“I Det Vilde Vesten? Øhm … hvor ligger det?” spørger Anton.

“I Amerika,” siger farmor. “Det er ikke så langt væk, hvis man har en hest. Kom, Anton!”

carlsen.dk ISBN 978-87-27-00291-0 9 788727 002910 Farmor er sliksulten, men har ingen penge, så Anton og farmor rejser til Det Vilde Vesten for at skaffe noget guld. Her er både farlige dyr, grumme banditter og forvirrende labyrinter. Det bliver en eventyrlig rejse, for når farmor er med, er der aldrig et kedeligt øjeblik. Af makkerparret bag SALLYS FAR.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.