Artemis Fowl 3 læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

COLFER

ARTEMIS FOWL VIL VÆRE LOVLYDIG . . . LIGE SÅ SNART HAN ER SLUPPET AF STED MED SIN HIDTIL STØRSTE OG MEST UDSPEKULEREDE FORBRYDELSE.

Det er i hvert fald planen, da han forsøger at sælge C-terningen, en supercomputer, der er bygget ud af stjålen feteknologi. Men da forhandlingerne med en magtfuld forretningsmand går i vasken, bliver hans loyale bodyguard og ven, Butler, dødeligt såret. Det eneste, der kan redde ham, er femagi, så endnu en gang må Artemis kontakte sin gamle rival, Holly Short. Det kræver intet mindre end et mirakel at redde Butler, og Artemis er måske ved at løbe tør for held.

3 carlsen.dk

EOIN COLFER CARLSEN

I samme serie: Artemis Fowl Artemis Fowl â&#x20AC;&#x201C; Det arktiske intermezzo Artemis Fowl â&#x20AC;&#x201C; Evighedskoden

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 2

06/01/20 6:44 PM

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 3

06/01/20 6:44 PM

Til Power-familien med alle dens ind- og udlĂ¸bere

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 5

06/01/20 6:44 PM

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 6

06/01/20 6:44 PM

PROLOG

Uddrag af Artemis Fowls dagbog, disk 2 (krypteret) I de sidste to år har jeg gjort en række strålende forretninger uden indblanding fra mine forældres side. I løbet af dette tidsrum har jeg solgt pyramiderne til en europæisk forretningsmand, forfalsket og bortauktioneret Leonardo da Vincis forsvundne dagbøger og lettet Folket for en stor ladning af deres dyrebare guld. Men min handlefrihed synger på sidste vers. Mens jeg skriver dette, ligger min far i en hospitalsseng i Helsinki og kommer til kræfter oven på den to år lange indespærring, den russiske mafia udsatte ham for. Han er stadigvæk bevidstløs, men han vil snart vågne op og igen overtage kontrollen over den fowlske formue. Med to forældre boende på Fowl Manor vil jeg ikke længere kunne foretage mine forskellige illegale transaktioner i det skjulte. Førhen ville det ikke have været noget problem, fordi min far var en

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 7

06/01/20 6:44 PM

endnu større forbryder end mig, men min mor er fast besluttet på, at Fowl-familien fra nu af skal holde sig på den rigtige side af loven. Men jeg kan lige nå at lave et sidste kup. Noget, min mor ikke ville bryde sig om. Og det ville feerne vist heller ikke. Derfor vil jeg ikke fortælle dem om det.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 8

06/01/20 6:44 PM

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 10

06/01/20 6:44 PM

1. DEL

ANGREB

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 9

06/01/20 6:44 PM

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 6

06/01/20 6:44 PM

KAPITEL 1

TERNINGEN

Knightsbridge, London Artemis Fowl var næsten tilfreds. Hans far ville snart blive udskrevet fra universitetshospitalet i Helsinki. Selv så han frem til en lækker frokost i fiskerestauranten En Fin, og hans forretningsforbindelse kunne dukke op når som helst. Alt gik efter planen. Hans bodyguard, Butler, var knap så afslappet. Men det var han jo i grunden aldrig. Man bliver ikke en af verdens farligste mænd ved at sænke paraderne. Den kæmpestore bodyguard for rundt mellem restaurantens borde, travlt optaget af at camouflere de sædvanlige sikkerhedsanordninger og rydde alle flugtveje. “Har du sat ørepropperne i?” spurgte han sin arbejdsgiver. “Ja, Butler,” sukkede Artemis. “Men jeg tror nu ikke, at der er noget at være nervøs for. Der er jo tale om

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 11

06/01/20 6:44 PM

et fuldkommen legalt forretningsmøde ved højlys dag, ikke?” Ørepropperne var i virkeligheden lydfiltrerende svampe tyvstjålet fra et par NIS-hjelme. Butler havde erobret hjelmene plus et righoldigt udvalg af fe-teknologi året før, da en af Artemis’ snedige planer fik Det Nedre Imperiums Sikkerhedspoliti til at sende en angrebsstyrke mod Fowl Manor. Svampene, der blev dyrket i særlige NIS-laboratorier, var fulde af bittesmå, porøse membraner, der lukkede sig automatisk, når decibelniveauet blev for højt. “Muligvis, men snigmordere vil helst fange folk på det forkerte ben,” sagde Butler. “Måske,” svarede Artemis, mens han lod blikket glide ned over spisekortet. “Men hvem kan have noget som helst motiv til at slå os ihjel?” Butler sendte en af de ti-tolv andre restaurationsgæster et vredt blik. Bare for det tilfælde at hun pønsede på noget. Damen så ikke ud til at være én dag under firs. “Måske er det ikke os, de er ude efter, Artemis. Husk på, at Jon Spiro er en magtfuld mand. Han har kørt mange store selskaber i sænk.Vi kan risikere at komme i krydsild.” Artemis nikkede. Som sædvanlig havde Butler ret, hvilket var årsagen til, at de begge to stadig var i live. Jon Spiro, den amerikaner han skulle mødes med, var faktisk en vaskeægte snigmordermagnet. En succesrig it-milliardær med en blakket fortid. Efter sigende havde han også kontakter til den amerikanske mafia. Der gik rygter om, at hans firma,

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 12

06/01/20 6:44 PM

Fission Chips, havde scoret kassen ved at stjæle andres forretningsidéer og research. Det var selvfølgelig ikke blevet bevist. Chicagos offentlige anklager havde ganske vist forsøgt på det flere gange, men uden held. En servitrice svansede hen til bordet og skruede op for et blændende smil. “Dav med dig, lille ven. Vil du gerne se børnemenuen?” En åre dunkede i Artemis’ tinding. “Nej tak, mademoiselle. Jeg vil ikke se børnemenuen. Jeg er overbevist om, at selve børnemenuen er mere velsmagende end de retter, der er opført på den. Jeg vil gerne bestille fra spisekortet. Men I serverer måske ikke fisk for mindreårige?” Servitricens smil krympede en anelse. Sådan virkede Artemis’ ordforråd på de fleste mennesker. Butler rullede med øjnene. Og så kunne Artemis ikke forestille sig, hvem der kunne have lyst til at myrde ham! De fleste af Europas tjenere og skræddere, for nu at begynde et sted. “Jo, sir,” stammede den uheldige servitrice. “Na-naturligvis.” “Så vil jeg gerne bede om en blanding af haj og sværdfisk. Let brunet. På et leje af grøntsager og nye kartofler.” “Og hvad vil De drikke til?” “Kildevand. Irsk kildevand, hvis I har det. Og ingen isterninger, tak. Jeg går nemlig ud fra, at jeres isterninger er lavet af vand fra hanen, og derfor vil de bare spolere kildevandets gode smag.”

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 13

06/01/20 6:44 PM

Servitricen ilede ud i køkkenet, lettet over at slippe væk fra den blege dreng ved bord 6. Hun havde engang set en vampyrfilm. Det udøde væsen havde haft det samme hypnotiske blik. Ungen talte måske som en voksen, fordi han i virkeligheden var fem hundrede år gammel. Artemis slikkede sig forventningsfuldt om munden og var tilsyneladende ikke klar over, at han havde skræmt servitricen fra vid og sans. “Du bliver et stort hit ved skolefesterne, Artemis,” bemærkede Butler. “Øh … hvabehar?” “Det stakkels pigebarn var jo på grådens rand. Det ville klæde dig at være lidt høflig en gang imellem.” Det kom helt bag på Artemis. Butler plejede bestemt ikke at kommentere den slags. “Jeg kan ikke se mig selv ved en skolefest, Butler.” “Det er heller ikke det, der er pointen. Det er din kommunikationsform, jeg taler om.” “Min kommunikationsform!” fnøs Artemis. “Jeg tvivler på, at der findes nogen anden teenager med et ordforråd som mit.” Butler skulle lige til at påpege forskellen mellem at tale og kommunikere, da restaurantens dør gik op. En lille, solbrændt mand trådte indenfor med en sand kæmpe ved sin side. Jon Spiro og hans bodyguard. Butler bøjede sig ned. “Pas på, Artemis,” hviskede han. “Jeg kender den store af omtale.”

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 14

06/01/20 6:44 PM

Spiro banede sig vej hen til Artemis’ bord med udbredte arme. Han var en midaldrende amerikaner, åleslank og ikke meget højere end Artemis. I 80’erne havde han arbejdet i shippingbranchen, i 90’erne havde han tjent en formue på aktier og obligationer. Nu slog han sine folder på det informationsteknologiske felt. Han var iført det hvide lærredsjakkesæt, der nærmest var blevet en slags varemærke for ham, og man kunne have beklædt hele Taj Mahal med bladguld fra de smykker, der prydede hans håndled og fingre. Artemis rejste sig for at hilse på sin gæst. “Velkommen, mr. Spiro.” “Halløjsa, lille Artemis Fowl. Hvor’n skær’ ’n?” Artemis greb Spiros fremstrakte hånd. Hans smykker raslede som en klapperslangehale. “Det går fint,” sagde Artemis. “Jeg er glad for, at du kunne komme.” “Når Artemis fremsætter et tilbud, er det bare med at få fingeren ud i en vis fart,” svarede Spiro, mens han satte sig ved bordet. De to bodyguards tog åbenlyst bestik af hinanden. Bortset fra at de var nogenlunde lige store, var de som nat og dag. Butler var indbegrebet af den diskrete effektivitet. Sort jakkesæt, glatbarberet hoved, så lidt iøjnefaldende, som det nu lod sig gøre at være, når man var lidt over to meter høj. Spiros gorilla havde lyst, afbleget hår, var iført en ærmeløs T-shirt og havde en sølvring i hvert øre. Der var helt klart

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 15

06/01/20 6:44 PM

tale om en mand, der gerne ville huskes og i hvert fald ikke ville overses. “Arno Blunt,” sagde Butler. “Jeg har hørt om dig.” Blunt indtog sin position tæt ved Jon Spiro. “Butler. Et medlem af den berømte Butler-slægt,” brummede han. “Jeg har hørt, at I skulle være toppen af kransekagen. Ja, det har jeg altså hørt. Lad os håbe, at det ikke vil komme an på en prøve.” “Hold nu op, Arno,” grinede Spiro. “Vi er blandt venner. Der skal ikke deles øretæver ud i dag.” Det var Butler nu ikke så sikker på. Hans kampinstinkter summede som et hvepsebo mellem hans øverste ryghvirvler. Der var fare på færde. “Okay, kammerat. Lad os komme til sagen,” fortsatte Spiro og rettede sine tætsiddende, mørke øjne mod Artemis. “Jeg har siddet og savlet hele vejen over dammen. Hvad har du til mig?” Artemis rynkede panden. Han ville gerne have spist frokost først. “Vil du ikke se spisekortet?” spurgte han. “Nej tak. Jeg spiser ikke så meget mere. Mest piller og flydende kost. Maveproblemer.” “Udmærket,” sagde Artemis og smækkede en lille metalkuffert op på bordet. “Så lad os snakke forretninger.” Han åbnede kufferten. Den indeholdt en blå terning, der var på størrelse med en post-it og lå og puttede sig i en formstøbt holder af blå skumplast.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 16

06/01/20 6:44 PM

Spiro pudsede brillerne i sit slips. “Og hvad er så det, om jeg må spørge?” Artemis stillede den blå terning midt på bordet. “Fremtiden, mr. Spiro. En forsmag på fremtiden.” Jon Spiro lænede sig frem og stirrede på terningen. “Hm. For mig at se ligner det nu mere en brevvægt.” Arno Blunt fnisede og sendte Butler et hånligt blik. “Udmærket. Jeg giver dig en lille demonstration,” sagde Artemis og løftede metalterningen op. Han trykkede på en knap, og tingesten gik i gang med en dæmpet summen. To smalle metalpaneler gled til side og afslørede et par højttalere og en skærm. “Hvor yndigt,” mumlede Spiro. “Jeg har rejst fire tusind kilometer for at glo på et mikro-fjernsyn. Hurra!” Artemis nikkede. “Ja, det er et mikro-fjernsyn,” sagde han. “Men det er også en stemmestyret computer, en telefon og et diagnostisk redskab. Denne lille æske kan aflæse en hvilken som helst information på en hvilken som helst platform, uanset om den er elektronisk eller organisk. Den kan afspille videoer, cd’er, dvd’er, gå på nettet, modtage e-mails eller hacke sig ind i en hvilken som helst computer. Den kan ovenikøbet scanne din brystkasse og aflæse din hjerterytme. Batteriet holder i to år, og den er selvfølgelig fuldstændig trådløs.” Artemis holdt inde for at give Spiro tid til at fordøje informationerne.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 17

06/01/20 6:44 PM

Amerikanerens øjne syntes at vokse bag brilleglassene. “Du mener altså, at … at den dér æske …” “Vil udkonkurrere al anden teknologi. Dine computerfabrikker vil gå nedenom og hjem.” Amerikaneren hev efter vejret et par gange. “Jamen … jamen hvordan?” Artemis vendte terningen om og pegede på en infrarød sensor, der pulserede umærkeligt. “Svaret er den dér,” sagde han. “Det er en såkaldt omni sensor. Den kan aflæse hvad som helst, og hvis kilden er indprogrammeret, kan den suge informationer fra en hvilken som helst satellit.” “Det er da ulovligt, er det ikke?” sagde Spiro og løftede den ene pegefinger. “Nej, nej,” svarede Artemis smilende. “Der er ingen love, der forbyder det her, og det vil der heller ikke være i mindst to år, efter at den er blevet markedsført. Husk på, hvor lang tid myndighederne var om at få krammet på Napster.” Amerikaneren skjulte ansigtet i hænderne. Det her var for meget. “Jeg forstår det ikke,” mumlede han. “Du er bare en knægt på tretten år. Hvordan har du båret dig ad?” Artemis tænkte sig om et halvt sekund. Hvad skulle han sige? At Butler for seksten måneder siden havde overmandet en halv snes elitesoldater fra Det Nedre Imperium og konfiskeret deres teknologiske isenkram? Og at

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 18

06/01/20 6:44 PM

Artemis så havde pillet selv samme isenkram fra hinanden og konstrueret denne vidunderlige terning? Nej, det gik nok ikke. “Lad os bare sige, at jeg er en ualmindelig kløgtig knægt, mr. Spiro.” Spiro kneb øjnene sammen. “Måske ikke så kløgtig, som du vil have os til at tro. Jeg vil have en demonstration.” “Jamen så gerne,” svarede Artemis. “Har du en telefon på dig?” “Selvfølgelig,” sagde Spiro og lagde sin telefon på bordet. Det var den sidste nye Fission Chips-model. “Jeg formoder, at den er hacker-sikret?” “Ja, for pokker! 400 bit-kryptering. Det bedste af det bedste. Man kan simpelthen ikke komme ind i en Fission 400 uden et password.” “Vi får se.” Artemis rettede sensoren mod telefonen, og straks dukkede der et røntgenbillede af telefonens indre frem på skærmen. “Skal der downloades?” spurgte en metallisk stemme i højttalerne. “Ja.” Opgaven blev udført på en brøkdel af et sekund. “Download afsluttet,” kom det lettere hånligt fra terningen. Spiro var rystet.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 19

06/01/20 6:44 PM

“Jeg nægter at tro det!” gispede han. “Det system kostede 20 millioner dollars.” “Det kunne du godt have sparet dig,” sagde Artemis og pegede på den lille skærm. “Har du lyst til at ringe hjem? Eller måske flytte rundt på nogle værdier? Hvis jeg var dig, ville jeg ikke have mine kontonumre liggende på et sim-kort.” Amerikaneren tænkte sig om en rum tid. “Det er fup og svindel,” sagde han omsider. “Du må have vidst besked om min telefon. På en eller anden måde have skaffet dig adgang til den for nylig … guderne må vide hvordan.” “Ja, logisk set,” indrømmede Artemis. “Det ville jeg også selv tænke. Lad os prøve med noget andet. Vælg selv.” Spiro lod blikket glide rundt i restauranten, mens han trommede på bordpladen med fingerspidserne. “De dér,” sagde han langt om længe og pegede på hylden med dvd’er oven over baren. “Afspil et af de dér bånd.” “Ikke andet?” “Nej. Lad os bare begynde med det.” Arno Blunt gjorde et stort nummer ud af at kigge grundigt på samtlige dvd-kassetter for til sidst at vælge en uden mærkat på. Han knaldede den i bordet, så sølvbestikket hoppede en centimeter i vejret. Artemis modstod fristelsen til at rulle med øjnene, mens han anbragte den blå terning oven på videokassetten. Et røntgenbillede af kassettens indre kom til syne på den lille plasmaskærm.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 20

06/01/20 6:44 PM

“Skal der downloades?” spurgte terningen. Artemis nikkede. “Download, justér og afspil.” Igen blev kommandoen udført på under et sekund, og afspilningen gik straks i gang. Det var en gammel episode af en engelsk familie-serie. “Dvd-kvalitet,” bemærkede Artemis. “Uanset hvad der proppes ind. C-terningen justerer selv billedkvaliteten.” “Hvad kaldte du den?” “C-terningen,” gentog Artemis. “Ja, det har jeg altså kaldt min lille æske. Det er måske nok lidt banalt, men meget passende. C-terningen. Terningen, der ser alt.” Spiro snuppede videokassetten. “Tjek det lige,” kommanderede han og smed kassetten hen til Arno Blunt. Den lyshårede bodyguard tændte for fjernsynet i baren, smækkede dvd’en i afspilleren og satte den i gang. Det var et afsnit af Coronation Street. Den samme serie, som terningen havde vist et glimt af. Men langtfra den samme billedkvalitet som på den lille skærm. “Er du overbevist?” spurgte Artemis. Amerikaneren pillede ved et af sine mange armbånd. “Næsten. En sidste test. Jeg har på fornemmelsen, at myndighederne overvåger mig. Kan du tjekke det?” Artemis tænkte sig om et øjeblik og holdt så omnisensoren op foran munden.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 21

06/01/20 6:44 PM

“Terning. Kan du registrere nogen overvågningsstråler, der er rettet mod denne bygning?” Maskinen summede et par sekunder. “Kraftigste ionstråle målt firs kilometer stik vest,” lød det så fra højttalerne. “Stammer fra amerikansk satellit med kodenummeret STI 132Π. Indregistreret af Central Intelligence Agency.Vil være fremme om cirka otte minutter. Endvidere flere NIS-skoper forbundet med …” Artemis skyndte sig at trykke på afbryderknappen. Computerens fe-komponenter kunne åbenbart også opfange signaler fra Det Nedre Imperium. Det måtte han se at få gjort noget ved. I de forkerte hænder kunne informationer af den type bringe feernes sikkerhed i fare. “Hvad er der los? Du afbrød jo æsken midt i det hele. Hvad er det dér NIS for noget?” Artemis trak på skuldrene. “Hvis du vil høre mere, må du betale ved kasse 1 … som I amerikanere siger. Én smagsprøve må være nok. Selveste CIA. Ser man det.” “CIA,” sukkede Spiro. “De mistænker mig for at sælge militære hemmeligheder, og de har trukket en af deres pipfugle ud af kredsløbet bare for at spore mig.” “Eller måske mig,” indskød Artemis. “Ja. Eller måske dig,” svarede Spiro. “Du virker mere og mere skræmmende, for hvert sekund der går.” Arno Blunt lo hånligt. Butler lod som ingenting. En af dem måtte jo opføre sig professionelt. Spiro gav sig

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 22

06/01/20 6:44 PM

adspredt til at knække fingre, en vane, som Artemis ikke kunne udstå. “Vi har otte minutter at løbe på, så vi må hellere få ordnet alt det kedelige. Hvor meget skal du have for æsken?” Artemis hørte ikke efter, for han sad og tænkte på den NIS-information, som terningen havde været lige ved at buse ud med. I ren og skær distraktion havde han nær afsløret sine underjordiske venner over for en mand af den type, der omgående ville udnytte dem. “Øh, undskyld. Hvad var det, du sagde?” “Jeg sagde: Hvor meget skal du have for æsken?” “For det første er det en terning,” svarede Artemis, “og for det andet er den ikke til salg.” Jon Spiro tog en dyb og skælvende indånding. “Ikke til salg? Har du lokket mig over dammen bare for at vise mig noget, du ikke vil sælge? Hvad fanden foregår der?” Butlers fingre lukkede sig om skæftet på en pistol, der sad i hans bukselinning. Arno Blunt førte den ene hånd om på ryggen. Spændingen tog til. Artemis satte fingerspidserne mod hinanden. “Mr. Spiro. Jon. Jeg er ikke totalt idiot. Jeg er helt på det rene med, hvor meget min terning er værd. Min lille opfindelse kan bogstavelig talt ikke købes for penge. Uanset hvad du giver mig, vil dens værdi stige med tusind procent i løbet af en uge.” “Hvad har du så i tankerne, Fowl?” snerrede Spiro sammenbidt. “Hvad kan du tilbyde?”

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 23

06/01/20 6:44 PM

“Tolv måneder. For en rimelig pris vil jeg undlade at markedsføre min terning det næste år.” Jon Spiro pillede ved det id-armbånd, han havde givet sig selv i fødselsdagsgave. “Du vil hemmeligholde dimsen i et år?” “Netop. På den måde kan du sagtens nå at afhænde dine aktiver, før de går i nul, og bruge overskuddet til at købe aktier i Fowl Industries.” “Fowl Industries?” gentog Spiro hånligt. “Det eksisterer ikke!” “Det kommer det til,” svarede Artemis med et skævt smil. Butler prikkede sin arbejdsgiver på skulderen. Det var uklogt at tirre en mand som Jon Spiro. Men Spiro havde slet ikke opfattet Artemis’ drilagtige bemærkning. Dertil havde han alt for travlt med at foretage lynhurtige overslag, mens han kørte armbåndet rundt og rundt, som var det en rosenkrans. “Og hvad skal du have for det?” spurgte han omsider. “Guld. Et ton guld,” svarede Artemis. “Det var ellers en pæn klat guld.” “Jeg holder meget af guld. Det mister ikke sin værdi. Og desuden er det ingenting, i forhold til hvad den her handel vil spare dig for.” Spiro tænkte over det, mens Arno Blunt stod ved hans side og stirrede på Butler uden at blinke en eneste gang. Artemis’ bodyguard blinkede til gengæld uanfægtet, for

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 24

06/01/20 6:44 PM

kom det til kamp, ville det være en fordel at have fugtige øjeæbler. Stirrekonkurrencer var kun for amatører. “Lad os nu sige, at jeg ikke bryder mig om dit tilbud,” sagde Jon Spiro. “Lad os sige, at jeg beslutter mig for at tage din lille dims med hjem uden at betale ved kasse 1.” Arno Blunt pustede sig en anelse mere op. “Selv om du stjæler terningen, vil du ikke kunne bruge den til noget,” svarede Artemis. “Teknologien bag den er lysår forud for alt, hvad dine ingeniører nogensinde har beskæftiget sig med.” “De skal sgu nok finde ud af, hvordan den er sat sammen,” sagde Spiro med et iskoldt smil. “Om det så vil tage et par år, vil det ikke betyde noget for dig. I hvert fald ikke dér, hvor du skal hen.” “Hvis jeg rejser nogen steder hen, tager jeg C-terningens hemmeligheder med mig. Alle dens funktioner er indkodet efter min stemmeføring. Det er faktisk en ret snedig kode.” Butler bøjede let i knæene, parat til at sætte i et spring. “Jeg tør vædde på, at vi kan bryde den kode. Jeg har samlet et helvedes godt team i Fission Chips.” “Du må meget undskylde, men jeg synes altså ikke, at dit helvedes gode team er noget at skrive hjem om,” svarede Artemis. “Phonetix er stadigvæk mindst to år forud for Fission Chips.” Spiro rejste sig med et sæt. Phonetix. Han hadede det ord. Phonetix var det eneste konkurrerende selskab, der klarede sig bedre end Fission Chips.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 25

06/01/20 6:44 PM

“Okay. Du har moret dig længe nok, splejs. Nu er det min tur. Jeg bliver nødt til at smutte nu, før den satellit lokaliserer mig. Men jeg lader mr. Blunt tage sig af oprydningen.” Han klappede sin bodyguard på skulderen. “Du ved, hvad der skal gøres.” Blunt nikkede. Det vidste han alt om. Og han glædede sig. For første gang siden mødets start glemte Artemis alt om sin frokost og koncentrerede sig hundrede procent om den foreliggende situation. Det her gik ikke efter planen. “Det kan ikke være dit alvor, mr. Spiro.Vi befinder os på et offentligt sted, omgivet af civilister, og din gorilla har ikke en chance mod Butler. Hvis du fremturer med dine latterlige trusler, bliver jeg nødt til at trække mit tilbud tilbage og sende C-terningen på markedet den dag i morgen.” Spiro plantede begge håndflader på bordet. “Hør nu her, knægt,” hviskede han. “Jeg kan godt lide dig. Om et par år kunne du have været præcis ligesom mig. Men har du nogensinde sat nogen en pistol for panden og trykket af? Har du?” Artemis svarede ikke. “Ikke det?” brummede Spiro. “Det tænkte jeg nok. Indimellem skal der ikke mere til. Nosser. Og dem har du sgu ikke.” Artemis anede ikke, hvad han skulle sige. Det havde han kun været ude for to gange, siden han fyldte fem. Butler brød tavsheden. Utilslørede trusler var ligesom mere hans afdeling.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 26

06/01/20 6:44 PM

“Du skal ikke forsøge at bluffe os, mr. Spiro,” sagde han. “Blunt er måske nok en gevaldig kleppert, men jeg kan knække ham midt over som en tændstik. Så vil der ikke længere være nogen mellem dig og mig, og det vil du ikke bryde dig om, det kan jeg godt fortælle dig.” Spiro blottede sine nikotingule tænder i et sirupssødt, men ondskabsfuldt smil. “Ikke det?” sagde han. “Der er vist noget, du har overset, kammerat.” Butler fik den dér ubehagelige fornemmelse i maven. Den fornemmelse man får, når tyve geværmundinger peger lige mod én. De var gået i en fælde. På en eller anden måde havde Spiro udmanøvreret Artemis. “Øh … Fowl?” sagde amerikaneren. “Hvor bliver din frokost egentlig af?” I det øjeblik gik det op for Artemis, hvor sort det så ud for dem. Det skete alt sammen på en brøkdel af et sekund. Spiro knipsede med fingrene, og samtlige gæster på En Fin flåede et våben op af lommen. Den firsårige dame sad pludselig med en revolver i sin knoklede hånd, og to tjenere kom ind fra køkkenet bevæbnet med hver sin sammenklappelige maskinpistol. Butler nåede knap nok at trække vejret. Spiro væltede saltbøssen. “Skakmat, min dreng. Partiet er mit.”

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 27

06/01/20 6:44 PM

Artemis forsøgte at koncentrere sig. Der måtte være en udvej. Der var altid en udvej. Men der meldte sig ikke noget. Han var blevet fuppet. Måske dødeligt. Intet menneske havde nogensinde lokket Artemis Fowl i en fælde. Men én gang skulle åbenbart være den første. “Jeg smutter nu,” fortsatte Spiro og stak C-terningen i lommen. “Før jeg bliver sporet af CIA og … og de dér NIS-gutter. Dem har jeg sgu aldrig hørt om, og så snart jeg har fået den her dims til at fungere, vil de ønske, at de aldrig havde hørt om mig. Det har været en fornøjelse at gøre forretninger med dig.” På vej hen mod døren blinkede Spiro til sin bodyguard. “Du har seks minutter, Arno. Det har du drømt om længe, ikke også? At blive den, der nakker den store But ler.” Spiro standsede og vendte sig om mod Artemis for at håne ham en sidste gang. “Er ‘Artemis’ for resten ikke et pigenavn?” I næste nu strøg han ud ad døren og forsvandt i den multikulturelle strøm af turister på hovedgaden. Den gamle dame låste døren efter ham. Den klikkende lyd rungede mellem restaurantens vægge. Artemis besluttede at gribe initiativet. “Tag det nu roligt, mine damer og herrer,” sagde han, mens han anstrengte sig for ikke at stirre på de kulsorte gevær- og revolvermundinger. “Jeg er sikker på, at vi kan finde ud af et eller andet, og …” “Ti stille, Artemis!”

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 28

06/01/20 6:44 PM

Artemis’ hjerne var et par sekunder om at registrere den kendsgerning, at Butler havde bedt ham, Artemis, om at holde mund. Det var jo direkte uforskammet. “Hvad er det, du …” Butler lukkede munden på ham med den ene hånd. “Ti stille, Artemis. De er alle sammen professionelle. Umulige at forhandle med.” “Nemlig, Butler,” bjæffede Blunt. “Vi er her for at slå jer ihjel. Så snart mr. Spiro blev kontaktet, begyndte vi at sende folk hertil. Og du gik i fælden. Jeg kan næsten ikke fatte det. Du er vist ved at blive gammel.” Butler kunne heller ikke fatte det. Førhen ville han have overvåget et hvilket som helst mødested en uges tid, før han sagde god for det. Måske var han ved at blive gammel. Til gengæld tydede alt på, at han ikke ville blive meget ældre, end han var nu. “Okay, Blunt,” sagde han og rakte håndfladerne frem mod Spiros bodyguard. “Du og jeg. Mand mod mand.” “Hvor ædelt,” svarede Blunt. “Det er vel din asiatiske æreskodeks, der rører på sig. Jeg har bare ikke sådan en kodeks. Hvis du tror, at jeg vil give dig så meget som én eneste chance, kan du sgu godt tro om igen. Det her er lige ud ad landevejen. Jeg skyder dig. Du dør. Ingen duel.” Blunt stak langsomt hånden ned i bukselinningen. Der var jo ingen grund til hastværk. Én forkert bevægelse, og Butler ville straks blive flået til fars af en halv snes kugler.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 29

06/01/20 6:44 PM

Artemis’ hjerne var tilsyneladende gået i baglås. Den sædvanlige strøm af idéer var tørret ud. Jeg skal dø nu, tænkte han. Jeg nægter at tro det. Butler sagde et eller andet. Artemis blev enig med sig selv om, at han hellere måtte høre efter. “En snegl på vej’n er tegn,” sagde bodyguarden højt og tydeligt. Blunt var i færd med at skrue en lyddæmper på sin pistol. “Hva’ for noget?” gryntede han. “Hvad fabler du om? Sig ikke, at den store Butler har fået nervesammenbrud! Hold da ferie! Det vil more gutterne.” Men den gamle dame så eftertænksom ud. “En snegl på vej’n er tegn …” mumlede hun. “Det har jeg hørt før. Men hvor?” Det havde Artemis også. Det var det meste af detonationskoden til den soniske NIS-granat, der var fastgjort til undersiden af bordpladen med en magnet. En af Butlers små sikkerhedsanordninger. Nu manglede de kun ét ord til – og granaten ville eksplodere, fylde restauranten med en veritabel mur af lyd og pulverisere alle vinduer og trommehinder. Der ville ikke komme røg eller flammer, men inden for en radius af ti meter ville enhver person uden ørepropper ryge lige ned i et sandt smertehelvede, inden vedkommende kunne nå at tælle til fem. Ét ord til! Den gamle dame kløede sig i nakken med revolverløbet. “En snegl på vej’n … Hvor pokker har jeg hørt det før? Jo, nu ved jeg det! Det er fra en eller anden oldgammel

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 30

06/01/20 6:44 PM

musical. ‘En snegl på vej’n er tegn på regn i Spanien.’ Ja, dér var den!” Spanien. Det forløsende ord. Eller rettere sagt: det udløsende ord. I sidste øjeblik kom Artemis i tanker om, at han skulle sænke underkæben. Og det gjorde han så. Hvis hans tænder rørte hinanden, ville de voldsomme lydbølger splintre dem, som var de lavet af glasur. Granaten eksploderede, og en flodbølge af komprimeret lyd slyngede omgående elleve mennesker ud mod de fjerneste afkroge af lokalet, indtil de stødte mod diverse mure. De heldigste af dem fløj gennem tynde skillevægge. De uheldigste kom i nærkontakt med diverse grundmure. Ting og sager gik i stykker. Grundmurene holdt. Artemis var i sikkerhed i Butlers favn. Bodyguarden stod med ryggen op ad en solid dørkarm med sin blafrende arbejdsgiver trykket ind til sig. I flere henseender var de sluppet billigere end Spiros lejemordere, for deres tandsæt var stadig intakte, de havde ikke pådraget sig nogen komplicerede brud hverken her eller der, og de lydfiltrerende svampe havde beskyttet deres trommehinder. Butler lod blikket glide rundt i lokalet. Samtlige snigmordere lå på gulvet og holdt sig for ørerne. Der ville gå flere dage, før de kunne se ud af øjnene igen. Bodyguarden førte hånden op til skulderhylsteret og trak sin Sig Sauer. “Bliv her,” kommanderede han. “Jeg tjekker lige køkkenet.”

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 31

06/01/20 6:44 PM

Artemis sank ned på sin stol og hev efter vejret. Rundt om ham var alting ét kaos af støv og støn. Men Butler havde endnu en gang reddet deres liv. Der var stadig håb. Måske kunne de ovenikøbet nå at fange Spiro, før han forlod landet. Butler havde en kontakt i Heathrow-lufthavnens sikkerhedskontrol. Sid Commons, tidligere medlem af De Grønne Baretter, havde han arbejdet sammen med i Monte Carlo. En bredskuldret skikkelse skyggede pludselig for solen. Det var Butler, der vendte tilbage fra sin rekognoscering. Artemis trak vejret dybt og blev for en sjælden gangs skyld blød om hjertet. “Butler,” sagde han. “Det er vist på tide, at du får en lønforhøjelse, og …” Men det var ikke Butler. Det var Arno Blunt. Han havde noget i begge hænder. På hans venstre håndflade lå der to bittesmå kegler af gul skumplast. “Ørepropper,” snerrede han gennem sine splintrede tænder. “Dem tager jeg altid i ørerne før en ildkamp. En god idé, ikke?” I højre hånd holdt han en pistol med lyddæmper. “Først dig,” sagde han. “Og så gorillaen.” Blunt løftede pistolen, tog sigte og trykkede af.

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 32

06/01/20 6:44 PM

Eoin Colfer Artemis Fowl book 3_indhold_trykklar.indd 6

06/01/20 6:44 PM

COLFER

ARTEMIS FOWL VIL VÆRE LOVLYDIG . . . LIGE SÅ SNART HAN ER SLUPPET AF STED MED SIN HIDTIL STØRSTE OG MEST UDSPEKULEREDE FORBRYDELSE.

3 carlsen.dk

EOIN COLFER CARLSEN