Biavl - læseprøve

ROLF THEUERKAUF OG BENNY GADE

Biavl – bier, blomster og honning henvender sig til alle, der vil vide mere om biavl, og som har lyst til selv at komme i gang. Bogen gennemgår alt, hvad du behøver at vide for at få succes som biavler.

Bogens mange fotos kommer helt tæt på biernes travle hverdag inde i bistadet, når ynglen fodres, og honningen lagres i vokstavlerne, og også under jagten på blomsternes nektar og pollen.

ROLF THEUERKAUF OG BENNY GADE

Bier kan holdes alle vegne – også i en villahave eller på tagene af storbyens bygninger. Det giver en enestående mulighed for at studere biernes fascinerende liv – og for at blive selvforsynende med honning!

– bier, blomster og honning

Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Biavlerforening, hvor begge forfattere er aktive.

lindhardtogringhof.dk

BIAVL_omslag041215.indd 1

LINDHARDT OG RINGHOF

08/12/15 14:24

115602_Biavl_indhold.indd 2

08/12/15 13.52

ROLF THEUERKAUF OG BENNY GADE

BIAVL BIER, BLOMSTER og HONNING

LINDHARDT OG RINGHOF

115602_Biavl_indhold.indd 3

08/12/15 13.52

FORORD

Flere og flere begynder at interessere sig for biavl og biernes verden. Den stigende interesse skyldes blandt andet en øget bevidsthed om biernes vigtige rolle som bestøvere af dyrkede afgrøder og naturens vilde planter.

Efterhånden har mange fået øjnene op for, at det er muligt at holde

bier selv i en lille have i byen. Biavl er en enestående mulighed for at studere biernes fantastiske levevis på helt tæt hold. Samtidig er pasning af bier en meget afstressende aktivitet, hvor det er nødvendigt at koncentrere sig om bierne, når man arbejder med dem. Alle hverdagens gøremål og udfordringer forsvinder for en stund, når man arbejder med bierne – og så kan hele familien være sammen om at passe dem. Biavl kender hverken til køn eller alder.

”Biavl – bier, blomster og honning” henvender sig til alle, der gerne

vil vide mere om biavl i Danmark, det være sig naturinteresserede, jordbrugere, folkeskoler og andre.

Det er vores håb, at bogen giver et indblik i biernes fantastiske sam-

fund og forhåbentlig øger læserens nysgerrighed efter at stifte nærmere bekendtskab med bier og biavl.

Bogen er udgivet i samarbejde med Danmarks Biavlerforening i

anledning af foreningens 150-års jubilæum.

Vi vil gerne takke konsulent Asger Søgaard Jørgensen, Danmarks

Biavlerforening, for gennemlæsning og nyttige kommentarer til manuskriptet. Ligeledes vil vi gerne takke de mange, som velvilligt har stillet billeder til rådighed.

Rolf Theuerkauf og Benny Gade

4

FORORD

115602_Biavl_indhold.indd 4

08/12/15 13.52

INDHOLD

Forord 4 Sådan hjælper du bierne 9

Livet som biavler 9

Biavl i byen 16

Skab et blomstrende Danmark 18

kapitel 1:

Biens biologi 20

En bi er ikke bare en bi 20

Honningbien 22

Varroamiden 24

Bifamilien 27

Danmarks indfødte bi 31

Biens krop 37

Fra æg til færdig bi 49

Arbejdsopgaver 61

Kommunikation 67

Sværmning 71

115602_Biavl_indhold.indd 5

INDHOLD

5

08/12/15 13.52

kapitel 2:

Bestøvning – til gavn for bier og blomster 82

Til gensidig nytte 82

Hvad er bestøvning? 86

Nektarier 92

Nektar 95

Pollen 102

Indsamling af pollen eller nektar 106

Valg af trækplanter 111

Bestøvningsbehov 111

kapitel 3:

Sådan kommer du i gang 122

Økonomien 122

Indretning af bigården 124

Bistadet 131

Andet udstyr 138

Sådan skaffer du bierne 139

Biavl som hobby 144

kapitel 4:

Årets gang i bistadet 149

6

Honningbier som husdyr 149

Forårsklargøring 153

Forsommer og sværmning 157

En ny bifamilie kommer til verden 161

Sværmning 163

Bestøvningsarbejde 165

Honningen tages fra 165

Biavl og børn 170

Vinterklargøring 175

INDHOLD

115602_Biavl_indhold.indd 6

08/12/15 13.52

kapitel 5:

Dronningeavl 179

Dronninger på postordre 179

Sex i det fri 182

Avlsarbejdet 184

Dronningerne gøres klar til salg 194

Biavl og erhverv 198

Tilsætning af den nye dronning 200

kapitel 6:

Biernes produkter 204

Meget mere end honning 204

Honning 206

Honninghøst 212

Honningtyper 220

Anvendelse af honning 224

Voks 227

Bistik og allergi 234

Pollen 237

Propolis 238

Gele royal 242

Bigift 244

Bilarver 245

plant for bierne:

Biplantekalender 247

Danmarks Biavlerforening 268

anvendt og anbefalelsesværdig

litteratur og hjemmesider 270 Register 272

115602_Biavl_indhold.indd 7

INDHOLD

7

08/12/15 13.52

115602_Biavl_indhold.indd 8

08/12/15 13.52

SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE

LIVET SOM BIAVLER Det er herligt at være biavler, og det giver en enestående mulighed for på nærmeste hold at få indblik i biernes verden. Man kan ikke andet end forundres over, hvor sindrigt bifamilien er indrettet.

Samtidig gør arbejdet med bierne, at man er nødt til at sætte tempo-

et lidt ned og fokusere på de opgaver, der skal udføres i bistadet. Mangler opmærksomheden, og er man lidt for rask med armbevægelserne, er der kontant afregning i form af bistik. Bierne bryder sig nemlig ikke om hurtige bevægelser, og derfor er det en nødvendighed, at biavleren tager den med ro. Det gør biavl til en afstressende fritidsbeskæftigelse, som kan nydes alene eller sammen med familien.

Hver gang, man går forbi sit bistade, er man nødt til lige at se, om

bierne flyver. Og så må man også lige se lidt nærmere på de tungtlastede bier, der lander på flyvebrættet. Hov, der er en bi med mørkeblå pollenbukser – hvilken blomst har den mon hentet dét pollen fra?

Som biavler får man på nærmeste hold et indblik i biernes fascinerende verden.

115602_Biavl_indhold.indd 9

LIVET SOM BIAVLER

9

08/12/15 13.52

Som biavler bliver man mere opmærksom på naturen. Man lægger

mærke til de planter og træer, som omgiver en, for er det mon dem, bierne besøger?

Stigende interesse Øget miljøbevidsthed, ønsket om at producere egne fødevarer og behovet for en afstressende aktivitet er nogle af de begrundelser, som mange nye biavlere fremhæver, når de fortæller, hvorfor de er begyndt med biavl. Der er en stigende interesse for at holde bier, og har man rådighed over blot en lille plet jord, hvor bigården kan placeres, er det oplagt at blive biavler.

Nu er det ikke alle, der er så heldige at råde over en have, men det

er heller ikke nødvendigt. Mange biavlere får lov til at stille deres bifamilier i et skel, en skov eller i en andens have. Der er faktisk en del haveejere, som er interesserede i at have en bifamilie stående, men som måske ikke selv har mod på at give sig i kast med biavlen. Og oftest begrænser lejen sig til et par glas honning.

Det er ikke kun hr. og fru Danmark, der er begyndt at holde bier. I

de senere år er der nemlig dukket mange interessante biprojekter op, og der er nærmest ingen grænser for, i hvilke sammenhænge biavlen kan bruges som aktivitet. Biavl bruges blandt andet i skoleundervisningen, som fællesskabsaktivitet i socialt belastede boligområder og som beskæftigelse for hjemløse og folk, der har været uden for arbejdsmarkedet i en længere årrække. Desuden bruges biavl til personer, som har brug for at abstrahere fra hverdagen – det være sig hjemvendte krigsveteraner med posttraumatisk stresslidelse eller personer, der har fået hjerneskader som følge af hjerneblødninger.

Man kan ikke være for ung til at synes, at bier er spændende.

Biavl egner sig godt som fælles familiebeskæftigelse.

10

SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE

115602_Biavl_indhold.indd 10

08/12/15 13.52

115602_Biavl_indhold.indd 11

08/12/15 13.52

115602_Biavl_indhold.indd 12

08/12/15 13.52

En grøn ørken Det er glædeligt, at der er en stigende interesse for bierne, men det er også nødvendigt, for bierne har svære vilkår, og der mangler bier i Danmark. Således har det i de senere år været nødvendigt at hente bifamilier fra Tyskland til Lolland-Falster og Sydsjælland for at bestøve hvidkløver.

Der er simpelthen ikke et tilstrækkeligt antal danske bifamilier til rådighed til at dække behovet.

En af de helt store udfordringer for bierne er manglen på fødekilder

i løbet af sæsonen. Disse perioder med fødeknaphed er hovedsageligt et problem for bifamilierne i agerlandet. I byernes haver og parker er der et rigt og varieret udbud af fødekilder, som kontinuerligt sikrer bierne adgang til blomster fra det tidlige forår og frem til sidst på sensommeren.

Danmarks Biavlerforening har et net af observationsbigårde fordelt

over hele landet. I disse bigårde er bifamilier placeret på vægte, og derved er det muligt at følge vægtændringer hen over året. Data fra vægtene viser et klart billede for de bigårde, der er placeret i landbrugsområder:

Københavns Brandvæsens station på Vesterbro har anskaffet to bifamilier, som skal hjælpe med at gøre omgivelserne grønnere og samtidig lave brandmandshonning (øv).

Bybi er en socialøkonomisk virksomhed og forening, som bruger biavlen til at gøre København grønnere, samtidig med at biavlsaktiviteterne skaber muligheder for socialt udsatte borgere. Mange af bybis bifamilier er placeret på opsigtsvækkende steder. Her er det i hjertet af København, nemlig på Det Europæiske Miljøagenturs tag på Kongens Nytorv. I baggrunden ses Marmorkirken (øh).

Mange skoler har, i samarbejde med lokale biavlere, bier og biavl på skemaet (n).

115602_Biavl_indhold.indd 13

LIVET SOM BIAVLER

13

08/12/15 13.52

Der er perioder i løbet af sommeren, hvor bierne har meget svært ved at finde blomster.

I det tidlige forår, og når rapsen blomstrer, er der rigeligt med blom-

ster til bierne. Men når rapsen er afblomstret, afløses det smukke, gule blomsterflor af en grøn ørken, hvor der ikke er trækkilder til bierne. Det er først, når hvidkløveren begynder at blomstre, at der atter er føde at finde for bierne. I perioden fra rapsens afblomstring og frem til hvidkløverens blomstring er der stort set intet. En tilsvarende situation opleves også i sensommeren, hvor der også mangler blomster til at sikre stærke bifamilier til at gå vinteren i møde.

En væsentlig årsag til manglen på blomster er forandringerne i det

åbne landskab med store monokulturer af korn. Den moderne og intensive landbrugsdrift levner ikke megen plads til småbiotoper, som ellers kunne tjene som oaser for en lang række dyr og planter.

Samtidig bevirker den effektive ukrudtsbekæmpelse, især på de

store arealer med korn, at de ukrudtsplanter, der tidligere dækkede biernes behov i lange perioder, i dag er fåtallige og langtfra nok. Der er for perioden fra 1960’erne og frem til 1980’erne påvist en kraftig tilbagegang i mangfoldigheden af urter, herunder vigtige trækplanter som mælkebøtte, humlesneglebælg, spergel, agersennep, agermynte og flere arter af storkenæb, pileurt og ærenpris. Fra 1980’erne til begyndelsen af 2000-tallet er der sket en fremgang for visse af ukrudtsarterne i markerne, blandt andet markærenpris og snerle-pileurt, men der er i dag stadig langt færre arter end for 40 år siden.

I byens haver og parker er der et rigt udbud af blomster til bierne gennem hele sæsonen.

Kornmarker og slåede grøftekanter er et ødeland for bierne. I perioder af sæsonen er det meget sparsomt, hvad bierne kan hente af pollen og nektar i agerlandet.

14

SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE

115602_Biavl_indhold.indd 14

08/12/15 13.53

115602_Biavl_indhold.indd 15

08/12/15 13.53

BIAVL I BYEN I centrum af Odense driver Helle Sehested biavl, og det har hun efterhånden gjort i mange år. Et byområde er ikke kun asfalt og mursten, for byen er også rig på blomstrende planter, hvor bierne kan samle nektar.

”Det er faktisk ganske godt at have bier i byen. Der er mange parcelhuse

med haver i en by som Odense, men der er også parker og grønne områder med blomster. Langs med flere af vejene her i Odense står der også lindetræer, der giver nektar,” siger Helle Sehested.

Faktisk er floraen i byen så rig, at hun har et stabilt honningtræk hen over

hele året.

”Og det fortsætter længe. Mine bier samler honning lige så længe som

de, der kommer på lyngheden,” siger Helle Sehested, der ofte slynger den sidste honning i september – næsten en måned senere end de, der har bistaderne stående i et landbrugsområde.

Naboerne har ikke klaget over, at Helle Sehested har bier i haven.

”Inden jeg fik bier, spurgte jeg min nærmeste nabo, om han ville have

noget imod det. Men det havde han ikke,” fortæller Helle Sehested.

Faktisk opdagede naboen slet ikke, at bierne ankom samme sommer. Han

var overrasket, da hun præsenterede ham for den første honning fra bistaderne, der kun står et par meter fra skellet til naboens have.

Helle Sehesteds bier er fredelige bier. Ikke blot af hensyn til naboerne,

men også af hensyn til hende selv. Hvis en bifamilie har lyst til at stikke, bliver dronningen skiftet for at sikre fredelige bier.

”Jeg har aldrig haft naboklager, fordi jeg har bierne. Heller ikke den gang,

bierne sværmede og samlede sig i en klump ude ved vejen. Mange syntes blot, det var spændende, mens jeg indfangede dem. Andre stod og tog billeder, men der var ingen, der klagede,” siger Helle Sehested.

Der er kun et par hundrede meter fra Helle Sehesteds bistader til centrum af Odense. Alligevel ved de færreste, at der lever tusindvis af bier i hendes have.

115602_Biavl_indhold.indd 16

08/12/15 13.53

Foto: Benny Gade. ***

115602_Biavl_indhold.indd 17

08/12/15 13.53

SKAB ET BLOMSTRENDE DANMARK Der er mange muligheder for at skabe et mere mangfoldigt landskab, der også vil komme andre end bierne til gode. Flere frøfirmaer har udviklet bivenlige frøblandinger, og der er gode muligheder for etablering af bivenlige læhegn.

Ligesom biavlen oplever en stigende interesse, er der flere og flere,

som begynder at gå på jagt. Jægere har tradition for at så og plante for at hjælpe vildtet, og også til dette brug er der udviklet særlige bi- og vildtvenlige blandinger. For hvad der er godt for bierne, er også godt for vildtet.

Truede bier I 2015 udgav EU-Kommissionen en rødliste for bier. Rødlisten er en oversigt over den nuværende viden om forekomsten af biarter i Europa.

Opgørelsen viser, at 9 procent af de europæiske biarter er akut truet af udryddelse, hovedsageligt på grund af ødelæggelse af levesteder som følge af intensivering af landbruget. Men også byudvikling og klimaændringer udgør en trussel for bierne.

Herudover formodes et langt større antal arter at være i risiko for at uddø uden dog at være akut truede. Tab af blomsterrige græsarealer, brug af pesticider og kunstgødning og forurening er nogle af de faktorer, som i særlig høj grad påvirker bierne negativt. Der er dels tale om direkte effekter på bierne, dels effekter på forekomsten af biernes fødeplanter.

Klimaændringer kan også have betydning for bierne i form af tørke, ændringer i levesteder og i synkroniseringen mellem planternes blomstring og biernes fremkomst. Det kan især være et problem for nogle af de meget specialiserede arter af enlige bier, som kun kan opfostre yngel på pollen fra én speciel planteart.

18

SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE

115602_Biavl_indhold.indd 18

08/12/15 13.53

Der findes i dag flere færdige frøblandinger med vildt- og bivenlige planter – her med blandt andet gul og hvid stenkløver (ø).

Selv om mælkebøtte er forhadt af mange, så er de rigtig gode for bierne – og et større areal med mælkebøtte er smukt for øjnene (nv).

Beviset for, at mælkebøtte er godt for bierne (nh).

115602_Biavl_indhold.indd 19

SKAB ET BLOMSTRENDE DANMARK

19

08/12/15 13.53

kapitel 1:

BIENS BIOLOGI

EN BI ER IKKE BARE EN BI Biernes tidligste forfædre levede for omkring 100 millioner år siden, og i dag er der cirka 25.000 navngivne og beskrevne arter af bier i verden.

Der findes bier på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis.

Ni ud af ti biarter er jordboende og har deres reder i jordgange og

gamle musereder. Resten er hulboende og bor i forskellige hulheder, for eksempel gamle plantestængler, huller i træer og sågar i sneglehuse. I Europa har vi cirka 2.000 arter af bier, og af disse er 286 arter fundet i Danmark. Den danske artsrigdom dækker dog over, at nogle arter er ekstremt sjældne, og andre er uddøde. Der bliver stadig fundet nye biarter i Danmark, dels på grund af klimaforandringer, dels fordi der er fokus på diversiteten af bier.

Ud fra biernes levevis inddeles de i to typer, nemlig sociale og enli-

ge bier. Hovedparten af den danske bifauna er enlige – kun honning- og humlebierne er sociale bier.

Sociale bier At en biart er social, betyder, at den lever i mere eller mindre veludviklede kolonier, der kan tælle fra omkring hundrede individer (blandt

20

BIENS BIOLOGI

115602_Biavl_indhold.indd 20

08/12/15 13.53

Humlebi på besøg i skvalderkål.

humlebiarterne) og op til adskillige tusinde (honningbierne). Kolonierne er velorganiserede samfund, som består af en dronning, arbejderbier (sterile hunner) og droner (hanner). Hos honningbierne er kolonierne (kaldet bifamilien) flerårige, idet dronningen samt nogle tusinde arbejderbier overvintrer. Derimod opfostrer humlebierne flere dronninger og hanner sidst på sæsonen, og det er kun de nye, parrede dronninger, der overvintrer og starter nye kolonier op det kommende forår.

115602_Biavl_indhold.indd 21

EN BI ER IKKE BARE EN BI

21

08/12/15 13.53

Enlige bier Modsat de sociale bier har de enlige bier kun fertile hanner og hunner.

De enlige bier danner ikke samfund, men lever hver for sig – dog placerer nogle arter deres reder tæt op ad hinanden. Hver hun laver sin egen rede, hvor afkommet udvikles. For langt de fleste arters vedkommende dør hunnen, når hun har lagt sine æg. Det er derfor afkommet, der skal sikre artens overlevelse vinteren over. Blandt de enlige bier findes en del arter, som er meget specialiserede og udelukkende kan leve i tilknytning til et stærkt begrænset antal plantearter. Derudover er visse enlige biarter helt afhængige af én enkelt planteart.

HONNINGBIEN Honningbien hører til slægten Apis, som menes at være opstået i Asien for cirka 35 millioner år siden. Den er, ligesom de øvrige arter af bier, et insekt og hører til ordenen årevingerne. I Europa findes der kun én art, nemlig den almindelige honningbi (Apis mellifera). Arten er ved menneskets hjælp spredt til næsten alle egne af kloden og har med held kunnet tilpasse sig under næsten alle forhold.

Honningbier har i Danmark oprindeligt været et skovdyr, som har

haft deres boer i hule træer m.v. Den brune honningbi (Apis mellifera mellifera) er tilpasset kolde, tempererede egne og er den oprindelige danske bi. I Danmark har en bestand af brune honningbier overlevet på Læsø, den såkaldte Læsøbi (se side 30-31).

I dag ses fritlevende honningbifamilier sjældent i Danmark, og

de vil på grund af parasitten varroamiden (se side 24-25) højst kunne klare sig få år frit i naturen. Det betyder, at de bifamilier, der findes i Danmark, stort set udelukkende er dem, som biavlerne holder som husdyr.

I Danmark anvender biavlerne hovedsageligt buckfastbier, som er

en krydsning af mange forskellige underarter af honningbien. Desuden

22

BIENS BIOLOGI

115602_Biavl_indhold.indd 22

08/12/15 13.53

Blåhat jordbi (Andrena hattorfiana) (øv).

Rødpelset jordbi (Andrena fulva) (øh).

Stor blodbi (Sphecodes albilabris) (nv).

Hvidbrystet jordbi (Andrena vaga) (nh).

bruger de danske biavlere italienske bier (også kaldet gule bier) samt carnicabier.

For nemheds skyld vil den almindelige honningbi i det følgende

oftest blive omtalt som bien.

115602_Biavl_indhold.indd 23

HONNINGBIEN

23

08/12/15 13.53

ROLF THEUERKAUF OG BENNY GADE

Biavl – bier, blomster og honning henvender sig til alle, der vil vide mere om biavl, og som har lyst til selv at komme i gang. Bogen gennemgår alt, hvad du behøver at vide for at få succes som biavler.

Bogens mange fotos kommer helt tæt på biernes travle hverdag inde i bistadet, når ynglen fodres, og honningen lagres i vokstavlerne, og også under jagten på blomsternes nektar og pollen.

ROLF THEUERKAUF OG BENNY GADE

Bier kan holdes alle vegne – også i en villahave eller på tagene af storbyens bygninger. Det giver en enestående mulighed for at studere biernes fascinerende liv – og for at blive selvforsynende med honning!

– bier, blomster og honning

Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Biavlerforening, hvor begge forfattere er aktive.

lindhardtogringhof.dk

BIAVL_omslag041215.indd 1

LINDHARDT OG RINGHOF

08/12/15 14:24