Bogmagasinet by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

lindhardt og ringhof

Obama En præsidents erindringer

Gidsel hos Saddam Sådan slap Mogens ud af Irak Knausgård Første nye roman i 7 år Mød forfatterne

Malte Tellerup • Rakel Haslund-Gjerrild • Julie Rubow • Bent Haller • Michael Katz Krefeld • Steffen Jacobsen • Stefan Ahnhem • Anne Mette Hancock • Leif Davidsen • Niels Krause-Kjær • Helle Juhl • Signe Lindkvist og Iben Hjejle • Tony Scott, Tue Blædel og Jan Grarup • Anna Grue • Mich Vraa • Merete Pryds Helle • Bjørn Poulsen • Anne-Marie Vedsø Olesen • Frederik Strand • Jan Hedegaard • Jesper Clemmensen • Simon Kratholm Ankjærgaard • Christian Aagaard

2 LivetLivet er generelt er generelt irriterende, irriterende, og det og det er derfor, er derfor, vi har vi har opfundet opfundet alkohol. alkohol.

Kære læser Bogen samler tankerne. Og det er der mere end nogensinde brug for, efter et forår som det vi har oplevet i år. Og den kommende vinter, som den tegner sig nu.

Maren Uthaug deler ud af sin livsvisdom

Midt i alle udfordringer og bekymringer har bogen igen vist sig som et utroligt stærkt medie, der samler. Ikke kun tankerne men også folk. Tænk blot på, hvor mange dagsordener fra medierne, omkring mødebordet på arbejde eller ved middagen hjemme, som udspringer Uthaug-LivetUthaug-Livet FINAL.indd FINAL.indd 47 47 af aktuelle bogudgivelser i år. Så selv om Bog forum i Bella Center, Krimimessen i Fængslet i Horsens, Ordkraft i Aalborg, nORD i Helsingør, Louisiana Literature og LiteratureXchange i Århus desværre måtte aflyses af gode grunde, så samles vi stadig om den gode historie. Læsningen er eksploderet under coronaepidemien. Og den positive tendens vil vi selv følgelig gerne nære yderligere med det mest varierede, næringsrige, underholdende og tankevækkende efterårsprogram fra Lindhardt og Ringhof og Carlsen i mange år. På de kommende sider kan du møde forfatterne og værkerne.

De sorteste og sjoveste striber samlet i smukke gavebøger

Pas på hinanden. Hold afstand. Og læs!

Ansvarshavende redaktør: Søren Anker Madsen Redaktion: Emma Rosenbek Dennis Jovcevski Severinsen Hursid

Skribenter: Emma Rosenbek Severinsen Dennis Jovcevski Hursid Mia Spuur Drehling Tina Marie Kragh Gyrith Ravn Dennis Andersen Søren Anker Madsen Projektleder: Mette Dixen Grafisk design: Imperiet

Trykkeri: Tryx Aps Forsidefoto: PA, Ritzau Scanpix Fotocredits: Obama+Løkke: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix: 5 / Helle Thorning + Obama: Roberto Schmidt, AFP, Ritzau Scanpix: 5 / Lærke Posselt: 6 / Ulrik Hase mann: 7 / Thomas Wågström: 8 / Lisbeth Hjort: 10 / Thomas Howalt Andersen: 12, 13 / Dennis Ander sen: 15 / Henrik Thomsen og privat: 17 / Arkivfoto: 18 / Les Kaner: 20 / Jan Grarup: 21 / Les Kaner: 22 / Simon Nørlev Nyberg: 23 / Søren Weiss: 27

Udgiver: Lindhardt og Ringhof www.lindhardtogringhof.dk www.bog.dk Facebook.com/lindhardtogringhof Oplag: 25.000

23.04.2020 23 1

14.25

ÅRETS STØRSTE OG SMUKKESTE BØGER

UDKOMMER 3. NOVEMBER Peter Nygaard

FERRARI I FORMEL 1 Et pragtværk på 736 sider om motorsportens største legende. Den stejlende, sort hingst og den røde farve er blevet et symbol for motorsport, og Ferrari er også det eneste bilmærke, der har været med i Formel 1-VM siden starten i 1950.

UDKOMMER 27. NOVEMBER

Thomas Vikstrøm og Charlotte M. Moshøj

Knud Rasmussen

FUGLEATLAS

FRA GRØNLAND TIL STILLEHAVET

Fantastisk gavebog på 840 sider til alle fugleinteresserede om udbredelse og bestand af de danske ynglefugle. Smukt illustreret med akvareller og over 200 fotos.

Luksusudgave på 848 sider om den 5. Thule-ekspedition, 1921-24, som strakte sig over 18.000 km. Indeholder illustrationer, kort, optegnelser m.v., som ikke hidtil har været kendt, og i en kvalitet, der aldrig er set før.

Barack Obamas erindringer er en international forlagsbegivenhed Førsteoplaget af Et forjættet land af BARACK OBAMA er foreløbigt sat til 50.000 eksemplarer i Danmark, mens det i USA er på 3 millioner eksemplarer. Af Søren Anker Madsen

”

Det er en international begivenhed, når første bind af Barack Obamas erindringer, Et forjættet land, udkommer verden over tirsdag den 17. november 2020 på 25 sprog,” udtaler Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør, Lars Boesgaard: ”Vi er utroligt stolte over, at vi er udvalgt til at blive Barack Obamas danske forlag.” Bogen er på 896 sider, og førsteoplaget er foreløbigt sat til 50.000 eksemplarer i Danmark, mens det i USA er på 3 millioner eksemplarer. Udgivelsen er omgærdet af ekstreme sikkerhedsforanstaltninger med vagter ved trykkeri, lastbiler og lager. Michelle og Barack Obama indgik i 2017 en af de største forlagsaftaler i historien. Penguin Random House i New York betalte i alt 65 mio. dollars i forskud for de to erindringsbøger. Som en del af aftalen donerede det amerikanske forlag i Obama-familiens navn en million børnebøger til den velgørende organisation First Book. Michelle Obamas erindringer, Min historie (eng. Becoming), udkom i 2018 og har solgt mere end 10 mio. eksemplarer over hele verden. ”Hvis man vil forstå USA’s nyere historie, så er den her bog et must. Vi kan allerede nu sige, at de medar bejdere på forlaget, som har haft lov til at læse manuskriptet, er imponerede. Det er en ekstremt velskrevet og spændende fortælling. Ærlig, rørende og tankevækkende. Vi er alle sammen optagede af, hvad der foregår i USA lige nu med COVID-19-pandemi, Black Lives Matter og præsidentvalg. Det at opleve Obamas stemme på skrift er på én gang inspirerende og vemodigt. For hvor har verden dog forandret sig, siden han sad i Det Hvide Hus,” siger Lars Boesgaard. I en pressemeddelelse for bogen udtaler præsident Barack Obama: ”Jeg har prøvet at give læserne en fornemmelse af den personlige rejse, som Michelle og jeg var på i de år med både utrolige højdepunkter og nedture. Og endelig, på et tidspunkt hvor USA gennemgår enorme omvæltninger, byder bogen også på nogle af mine mere overordnede tanker om, hvordan vi kan mindske splittelserne i vores land fremover og få vores demokrati til at fungere for alle – en opgave, som ikke hænger på en enkelt præsident, men på os alle som engagerede borgere.” Barack Obama var USA’s 44. præsident, han blev

UDKOMMER 17. NOVEMBER

valgt i november 2008 og sad i to perioder (2009-2017). Han har tidligere udgivet to New York Times-best sellere, Dreams from My Father (da. Arven fra min far) and The Audacity of Hope (da. Mod til at håbe), og modtog i 2009 Nobels Fredspris. Han bor i Washington, D.C. med sin hustru, Michelle. De har to døtre, Malia og Sasha. Barack Obama fortæller i Et forjættet land den utrolige historie om en ung, søgende mand, der ender som leder af den frie verden. Det er en hudløst ærlig beretning om Barack Obamas politiske dannelse og om de største milepæle i den første periode af hans historiske præsidentskab – en periode præget af dramatiske forandringer og turbulens. Obama reflekterer over præsidentembedet og

giver en enestående og tankevækkende analyse af både betydningen af og begrænsningerne i en præsidents magt – såvel som indblik i den dynamik, der er i ame rikansk politik og i internationalt diplomati. Samtidig beskriver han den svære balancegang, der er, når man som sort amerikaner stiller op til et offentligt embede. Om de moralske overvejelser, man har, når der skal tages beslutninger, der involverer de højeste risici. Han fortæller om de kræfter, der modarbejdede ham både hjemme og i udlandet, han er åben omkring, hvordan det at bo i Det Hvide Hus påvirkede hans hustru og døtre, og han er modig nok til at afsløre skuffelser og tvivl på egne evner. Et forjættet land er det første af to bind.

Da danskerne mødte Obama

BESTSELLER ÅRETS BEDSTE ROMANER

Tre kendte danskere har mødt BARACK OBAMA. Hvert møde er en god historie i sig selv.

VANILJEHUSET

Mødet var tæt ved ikke at blive til noget, da Claus Meyer havde glemt sit pas, hvilket var nødvendigt for at komme ind i Det Hvide Hus. Datteren måtte overtale togpersonalet til at sende passet med eksprestoget til Washington, der ankom blot 20 minutter inden middagen startede.

LØKKE PÅ SLAP LINE

HELLES SELFIE Det mest omtalte møde for en dansker med Barack Obama var, da den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, til mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i Sydafrika i 2013, tog en selfie med sine to sidemænd, Barack Obama og daværende britiske premierminister, David Cameron. Seancen blev fanget af en fotograf, og gik viralt både i danske såvel som internationale medier, da mange fandt billedet upassende på grund af omstændighederne. Helle Thorning-Schmidt udtalte efterfølgende til DR, at hun ikke så nogle problemer i det. Hun forklarede dengang, at stemningen til mindehøjtideligheden ikke var alvorlig, og at regeringscheferne havde det sjovt sammen. ”Det er en fordel at have et godt forhold til den amerikanske præsident. Det ville først være et pro blem for Danmark, hvis jeg havde siddet stiv og ikke sagt et ord i to til tre stive timer ved siden af præsident Obama. Men sådan var det ikke”, fortalte Helle Thorning-Schmidt dengang til DR i forbindel se med Året der gik 2013. Først fem år senere offentliggjorde Helle Thorning-Schmidt det meget omtalte billede i forbindelse med sin bogudgivelse.

CLAUS MEYER PÅ ET HÆNGENDE HÅR I DET HVIDE HUS Claus Meyer blev i 2016 inviteret til Det Hvide Hus i anledning af en statsmiddag for de nordiske lande. Sammen med to-tre andre danskere var han særligt udvalgt af den danske ambassade i USA og den ame rikanske ambassade i Danmark til at deltage i mid dagen. ”Det sekund eller to, man fik lov til at hilse på ham, formåede især han at kigge på én, så man følte sig som det vigtigste menneske i hele verden. Det var som om, at han havde ventet på det her øjeblik i hele sit liv! Da jeg stod der, skulle jeg ikke kæmpe for noget, jeg kunne bare stå der og nyde det, inden jeg skulle gå videre i en fart,” siger Claus Meyer.

Tilbage i 2016 gav den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen den som komiker, da han skulle holde tale i forbindelse med det amerikanske-nordiske topmøde. Han indledte med at citere det danske hit ’7 years’ af Lukas Graham. ”Hr. præsident, førstedame, kære kolleger fra mine nabolande, ærede gæster, damer og herrer. Once I was seven years old, my mama told me: Go make yourself some friends or you’ll be lonely,” og henviste til det venskabelige forhold mellem de nordiske lande og USA.

af Mich Vraa ”En smuk og snirklet fortælling om livet i Odense for 100 år siden.” WEEKENDAVISEN

MIN MØRKE VANESSA af Kate Russell

”Effektivt fortalt, ekstremt aktuel og overbevisende roman.” BERLINGSKE

ØJET DER SER af Jeffrey Archer

”Jeffrey Archer skriver levende og fængende.” BECH'S BOOKS

ALLE HIMLENS FUGLE af Rakel Haslund-Gjerrild

”Ildevarslende og smuk roman.” POLITIKEN

VELKOMMEN TIL FLANAGANS

af Åsa Hellberg ”Elegant og underholdende drama.” FEMINA (SVERIGE)

OPKALD FRA MÆLKEVEJEN af Bjørn Poulsen Talen bød også på drillerier, blandt andet med dette gode råd: ”Når jeg bliver frustreret, falder jeg ned igen ved at lave mad. Og det kan jeg anbefale at gøre. Og hvis du lytter til mit råd, kan du lade dig inspirere af det nye nordiske køkken, som allerede indeholder spiselige sjældenheder som mos, bark og levende myrer, men måske kan du være behjælpelig med at finde en opskrift på lame duck,” sagde Løkke til salens store begejstring. Lame duck kan på dansk bedst oversættes til en vingeskudt and, og i den politiske verden betyder det, en valgt politiker, der står til snart at måtte træde tilbage, hvorfor han eller hun kun har begrænset politisk indflydelse. Obama måtte dog også indrømme, at de nordiske lande på mange måder var misundelsesværdige, men der var dog også gange, hvor amerikanerne måtte tage sig til hovedet. ”Nogle gange kan de nordiske lande ende i op hedede diskussioner om, hvilket land, der er det lykkeligste. De ender også i diskussioner om, hvem der har de bedste ishockeyspillere, indtil USA stjæler dem. De skændes også om, hvem der har æren af at være julemandens hjemby. Det er alvorlige diskussioner, der finder sted blandt vores nordiske lande”, sagde den amerikanske præsident til stor jubel.

”En ubærlig barndom på første klasse.” JYLLANDS-POSTEN

HEDESELSKABET af Malte Tellerup

”Effektivt fortalt, ekstremt aktuel og overbevisende roman.” POLITIKEN

VOKSNE MENNESKER af Marie Aubert

”Sprogligt overskud ... troværdige karakterer, psykologisk dybde.” KRISTELIGT DAGBLAD

OKTOBERBARN

af Linda Boström Knausgård

”En intens og uforbeholden fortælling, der hiver læseren fremad.” BERLINGSKE

RØVERBRUDEN

af Margaret Atwood

”Vidunderlig roman ... en gavmild, episk og frodig fortælling.” BERLINGSKE

Jeg finder inspiration i det vilde og barske Vestjylland I 2015 valgte MALTE TELLERUP at flytte fra Nørrebro, København til Hedevej i Vemb lidt uden for Holstebro. Mødet med den barske, vestjyske natur har sat sig dybt i ham og gav ham inspirationen til hans nye roman – Hedeselskabet. Af Dennis Jovcevski Hursid

”

Jeg følte, at jeg stod ved en skillevej. Jeg havde opdaget, at der skete noget på landet, som inspirerede mig,” siger Malte Tellerup. Malte Tellerup havde boet næsten 10 år i København, men som 26-årig valgte han at søge ud af storbyen. Han havde brug for luftforandring. Hans kæreste fik et job i Holstebro, og sammen tog de springet mod Vestjylland. Her flyttede de ind i et nedlagt husmandssted på Hedevej i landsbyen Vemb. Nu er han aktuel med sin anden roman, Hedesel skabet, som er inspireret af de næsten tre år, han og kæresten nåede at bo på det nedlagte husmandssted i det barske og sandede Vestjylland. Idéen med at flytte tættere på naturen opstod allerede året før på en vandretur tværs over Fyn sammen med hans lillebror. Turen havde været et forandrende øjeblik i hans liv, og dannede grundstenene for hans første roman, Markløs, fra 2017. ”Jeg havde brugt hele mit liv på at opsøge mere urbane steder for at søge inspiration og møde nye mennesker. Det var der, jeg tænkte, alt var nice. Jeg skulle væk fra alt, der lugtede af land. Men turen med min lillebror på Fyn gjorde et stort indtryk på mig, og gav mig mulighed for JYLLANDS-POSTEN at vende tilbage til nogle besværlige ting i min bagage ift. min opvækst, både som BERLINGSKE barn af landet og små byer på Fyn, men også min familie. Der var flere ting, der åbnede sig, da jeg begyndte POLITIKEN at kigge mod landet,” fortæller Malte Tellerup. Malte Tellerup føler sig formet af det fynske landskab. Både i hans person og i hans forfatterskab. ”Det fynske landskab, jeg fik inde i hovedet, var et med bakker og meget gammel bøgeskov, små landsbyer og virkelig gamle landbrug.” Det er også med til at forme hans ord: ”Sætningerne, mine tanker og hele bogens komposition skal være ligesom landskabet. De skal være med bakker, der skyder op,

eller en skovvækst, en side- eller omvej. Hvordan ser det så ud sætningsmæssigt, det kan man jo fortolke på forskellige måder,” siger Malte Tellerup. Men det er ikke kun det fynske ophav, der påvirker ham. Mødet med det radikalt anderledes vestjyske har sat sig i ham og har åbnet op for nogle andre måder at tænke sin prosa på.

”Malte Tellerup beskriver natur så tindrende smukt.” INFORMATION

”I modsætning til det fynske, så er det vestjyske landskab, som jeg møder det, fladt. Der er mange store marker, der er langt mellem husene, og der er en masse skov, som er plantet for at holde på sandjorden. Der er en flade, som er landet, og der er en kæmpe flade henover, som er himlen. Der er en åbenhed og en direkthed, men også en underlig følelse af at blive overvældet eller oversvømmet af landskabet. Det bliver et forhold mellem det storslåede og det barske. Min prosa er også blevet meget mere enkel i Hedeselskabet, end den var i den første bog, og det, tænkte jeg, var fordi landskabet kalder på en enkelhed,” siger Malte Tellerup. Malte Tellerup og kæresten er flyttet tilbage til København. Men Vestjylland og naturen sidder stadig i hans krop som en glemt længsel. Han har konstant drømme om at flytte ud af byen igen. ”Jeg kan mærke, at det stadig er rimelig unsettled, hvor længe jeg bliver boende her i København. Min kæreste og jeg har jævnligt samtaler om, at nu prøver vi lige at slappe af, nu er vi her. Men så går der ikke ret lang tid før, vi begge tænker: ”Skal vi gøre det?” Der er i hvert fald nogle ting fra at have boet i det hus og boet i Vestjylland, som føles vigtige, og som jeg savner, mens jeg bor her.”

MALTE TELLERUP, f. 1989, er cand.mag. i Litteratur videnskab. Han debuterede i 2017 med romanen Markløs og modtog i 2018 Blixenprisen i kategorien ’Årets litterære talent’. Hedeselskabet er en roman om millenial-generationens eksperimenter med nye livsfor mer og kønsidentiteter og bæredygtige måder at leve af jorden på. Men det er samtidig en historie, der med et moderne poetisk blik beskriver det gamle landskab på den jyske hede, og som med stor indlevelse fortæller om dansk landbrug og de udfordringer danske landmænd står over for i dag.

Det handler om at huske mennesket bag sygdommen Mange danskere fulgte Julie og hendes mand Bjørn igennem hans demenssygdom i TVdokumentaren En stille forsvinden. Efter Bjørns død, begyndte Julie at samle sine tanker fra sygdomsforløbet i sin hjerteskærende, kærlige og barske bog, Jeg ser dig stadig. Af Gyrith Ravn

”

Jeg så Bjørn til hans dødsdag. En af mine store pointer i bogen er, at vi ikke kan negligere mennesket bag sygdommen. Mennesker med en neuro logisk degenererende sygdom som Alzheimer er sansemæssigt og følelsesmæssigt til stede i lige så høj grad, eller i endnu højere grad, end før.” Sådan fortæller Julie Rubow, som netop har ud givet bogen Jeg ser dig stadig om forløbet med hendes afdøde mand Bjørns demenssygdom. Hvordan ændrede hans diagnose jeres forhold? ”I starten af Bjørns sygdomsforløb var der en misforstået hensyntagen mellem os. Vi har helt sikkert skånet hinanden for nogle bekymringer, men det var ikke holdbart. Jeg var der første gang rigtigt for Bjørn, da jeg tog fløjlshandskerne af og begyndte at være hans spejl og sige: ”Det her er, hvad jeg ser”. Og jeg var helt åben overfor ham i forhold til, at han skulle i udredning. Det var først dér, han begyndte at kunne italesætte, at der var noget galt. Efter han fik diagnosen, der handlede min omsorg for ham også om at blive ved med at se ham. Jeg vidste også, at det var mit lod at skulle sige til ham, når han ikke kunne køre bil mere. Det var en af de sværeste situationer at stå i. Men det gælder om at tage de situationer up front, ellers kunne vi ikke være der for hinanden.” Hvordan oplevede du den hjælp, I kunne få fra sundheds systemet? ”Efter Bjørns sygdomsforløb var overstået, så var jeg så indigneret. Jeg havde så meget vrede og frustration over de åbenlyse mangler, der er i vores sundheds- og

plejesystem. Bjørn havde brug for hjælp til at kunne være i livet. Hvis der havde været et set-up omkring ham, der gav ham tryghed, så havde hans hjerne kunnet fungere mere optimalt, så han kunne have levet længere med sin sygdom. Den hjælp kan man bare ikke få i dag. Og det er faktisk en ulighed for loven, som jeg synes er vigtig at sætte fokus på. For hvis Bjørn havde fået ALS, som er en anden frygtelig degenererende og neurologisk sygdom, som rammer din fysiske krop, så havde han fået hjælp, fordi der er nogle andre paragraffer i service- loven, man kan trække på. Med Alzheimer skal det gå rigtigt galt for at der kommer hjælp – og når den endelig kommer, så er det ofte for sent. I vores tilfælde blev det tilmed mit eget ansvar. Der kom økonomisk hjælp, men der fulgte ingen faglig støtte og kompetencer med.” Hvorfor har du skrevet Jeg ser dig stadig? ”Jeg havde behov for at gøre opmærksom på og italesætte de her mangler i systemet. Det er den ene grund til, at jeg ville skrive bogen. Mens Bjørns var syg, havde jeg nok svært ved at se i øjnene, hvor langt han var i sit sygdomsforløb. Og hvor drastiske tiltag der skulle til for at kunne stabilisere ham til sidst. Der var ikke nogen fagpersoner, jeg kunne læne mig op ad og i sådan en situation, kan man ikke være både pårørende og fagperson. Det er bare uladsiggørligt. Den anden grund er, at alle der er igennem livs kriser kan få glæde af at reflektere over hvad er det for nogle til- og fravalg vi træffer. Som pårørende eller ramt af sygdom eller livskrise skal man starte med at kigge indad. Hvad er det vigtigste for OS? Få det defineret. Og så meld det klart ud, for så har du også et pejlemærke at kæmpe ud fra.”

JULIE RUBOW, der er cand. scient. pol., er en flittig debattør og foredragsholder om demens. Jeg ser dig stadig er hendes første bog. Det er en hjerteskærende, barsk og kærlig fortælling om langsomt at miste sin mand til en sygdom, der rammer flere og flere. Bogen er en historie om at få demens tæt ind på livet i en ung alder og ikke bare skulle kæmpe med sygdom men, men også det system, der burde hjælpe og af laste de pårørende.

Jeg vidste, at jeg skulle have djævlen med To tredjedele af KARL OVE KNAUSGÅRDS nye roman er skrevet under corona-lockdown i London, mens døden rumsterede udenfor. Den usikkerhed forplantede sig i teksten. Af Tina Marie Kragh

en norske forfatter Karl Ove Knausgård, der blev verdensberømt for at skrive over 3500 sider om sig selv i det store autofiktive romanprojekt Min kamp, går i sin kommende roman nye veje. Romanen, der har ladet vente på sig i syv år, hedder Morgenstjernen og udkommer på dansk den 27. november. I den nye roman gør Knausgård det, han er så eminent til: Han går helt tæt på hverdagslivets tanker og handlinger, men tilføjer denne gang et strejf af overnaturlige elementer, der skaber en mere dyster og foruroligende stemning end man er vant til i fra ham. ”Det er en roman om de store spørgsmål, som vi oplever dem i vores små liv. Om det store i det små,” siger Knausgård selv i et interview med Finn Skåderud i Aftenposten. Morgenstjernen udspiller sig over to dage i nutidens Norge, hvor vi kommer ind i ni forskellige personers liv for et øjeblik; afgørende øjeblikke, hvor livet slår knuder eller decideret går i opløsning. Vi møder for eksempel litteraturprofessoren Arne, der sammen med sin hustru, kunstneren Tove, og deres børn er på ferie i Sørlandet. Børnenes kat forsvinder, Tove opfører sig manisk, Arne drikker sig fuld og uroen forplanter sig i familien. Et andet sted i Norge er præsten Kathrine på vej hjem fra et seminar, men følger en impuls og indlogerer sig på et hotel i stedet for at tage hjem til familien. Manden tror, at hun er ham utro, og hun lader det stå uimodsagt hen. Ud over Arne og Kathrine møder vi også Egil, Emil, Iselin, Solveig, Jostein, Turid og Vibeke, der hver især bakser med deres egne problemer.

9 Fælles for dem alle er, at de samme augustaften ser en gigantisk stjerne på himlen over dem. Hvad er det for et fænomen? Ingen ved det eller kan forklare det. Alle taler om stjernens enorme kraft, men har forskellige opfattelser af, hvad de oplever – nogen ser det som et varsel, andre som noget storslået smukt, andre har for travlt med deres eget liv til at tillægge stjernen videre betydning. Livet går videre, dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske både i naturen, blandt dyrene og imellem menneskene. Det virkelige blandes op med noget uvirkeligt. Verden er ikke i vater. For et par år siden flyttede Karl Ove Knausgård til London med sin nye hustru, der er engelsk forlagschef. Til sammen har de syv børn og størstedelen af Morgen stjernen er skrevet i den første del af 2020, hvor hele verden blev rystet af corona. ”To tredjedel af romanen er skrevet under lockdown her i London, med begrænset tid til at skrive og hele familien samlet, mens døden rumsterede udenfor. Meget af den usikkerhed og uvished, der er i romanen, altså det, at der sker noget, som ingen kan styre eller rigtigt forstår, kommer nok fra oplevelsen af den tid,” forklarer Knausgård til det norske medie Kulturplot. Hos den, der læser romanen, mærker man ligesom bogens hovedpersoner samme uro ved den ildevarslen de stjerne. Uden at fortolke stjernens betydning, som andet end et tegn på det, vi ikke kan kontrollere i livet og som unddrager sig forklaringer, siger Knausgård til Kulturplot: ”Jeg vidste også, at djævlen skulle være med på en eller anden måde. Lucifer, som djævlen også hedder, betyder Morgenstjernen, og derfra var der ikke langt til at lade en enorm stjerne brænde på himlen over dem. Resten er improvisation over det tema.” Hvis man skal indramme, hvad Morgenstjernen handler om, bliver det med de helt store ord fra den fællesmenneskelige overbygning: livet, døden og eksistensen. Filosofiske emner, som Knausgård i romanen undersøger ved at se på dem gennem det lille livs begrænsede linse. Til nrk.no forklarer han, hvad der satte ham i gang med at skrive den nye roman: ”For ikke så længe siden fik jeg et barn mere, og det fik mig til at tænke på, hvor skørt livet er, hvor meget der sker i et liv og hvor uvist alt er, men samtidig har man en følelse af, at man forstår, hvad der sker. Der er noget i den spænding, som jeg er meget interesseret i.” Morgenstjernen udkom i Norge i slutningen af september, og den har fået fantastiske anmeldelser, og alle er enige om, at de har læst noget stærkt og anderledes, der ikke lige lader sig sætte på formel.

BESTSELLER ÅRETS BEDSTE KRIMIER ”Djævelsk god ... Karl Ove Knausgård knytter det magiske, mystiske og overnaturlige i romanen mesterligt sammen til en kritisk idé om, at naturen har et budskab; den ‘snakker’ til os. Det er en djævelsk fest at følge hans tankespring.” DAGBLADET

FORRÆDERENS BØRN af Leif Davidsen

”Leif Davidsen har styr på sagerne i sin nye, spændende roman.” POLITIKEN

DE STUMME PIGER af Steffen Jacobsen

”en strålende roman; omfangsrig og indholdsrig, ulideligt spændende, medrivende, samtidig dyb og vanskelig at lægge fra sig.” FÆDRELANDSVENNEN

”Spænding med blodig kant.” JYLLANDS-POSTEN

MYSTERIET I GENBRUGSEN af Anna Grue

”Fornøjeligt let og komplet fejlfrit fortalt.” POLITIKEN

”Morgenstjernen er ikke en roman som kan forklares. Den må opleves med åbne sanser og et frit sind. Den som tager chancen får en storslået læseoplevelse, som bliver siddende. Længe.” VG ”Morgenstjernen skinner stærkt på bogefterårets himmel ... en læseoplevelse af de sjældne. Og den byder på nok ubehageligheder til at gøre selv ubehagets mester David Lynch misundelig ... Vi rives med, som om det var en ny Netflix-serie: bare et afsnit mere!” DAGENS NÆRINGSLIV

PITBULL

af Anne-Mette Hancock

”Danmarks nye krimidarling (…) har begået endnu en effektiv pageturner.” BERLINGSKE

X MÅDER AT DØ PÅ

af Stefan Ahnhem ”En regulær pageturner med sin hæsblæsende handling.” BOGBLOGGER.DK

ØDEMARK

af Stina Jackson ”Det går nådesløst mod den over raskende, men helt rigtige slutning.” JYLLANDS-POSTEN

STAVANGER AFTENBLAD

DUKKEN

af Yrsa Sigurdardottir

Udkommer 27. november

”Fremragende, velskrevet, spændende.” POLITIKEN

DEN ONDE SØSTER af Karen Dionne

”En fantastisk velskrevet pageturner med mørke skove og ondskab.” FEMINA

SKYGGEJÆGEREN af Camilla Grebe KARL OVE KNAUSGÅRD (f.1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans bøger er oversat til 35 sprog og har vakt genklang hos læsere verden over. Især de seks bøger, der udgjorde romanprojektet Min Kamp, har tiltrukket mange læsere, men udover romaner har han også skrevet essays, en bog om fodbold og om maleren Edvard Munch. Knausgård har modtaget en lang række priser; i 2021 modtager han H.C. Ander sen Prisen, der overrækkes i Odense.

”Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere.” POLITIKEN

SNEFALD

af Helene Tursten ”Plottet går flot op: Solid svensk krimi.” POLITIKEN

Overklassen i Nordsjælland har lige så mange normer som en middelalderlig beduinkultur STEFFEN JACOBSENS anmelderroste bestseller De stumme piger, tager fat på de problematiske æreskodeks, som findes i alle samfundslag og kulturer. Af Søren Anker Madsen

”

Han blinkede, sank og betragtede sløvt rækken af forfædre på væggene: oliemalerier, der blev mørkere ned mod syttenhundredetallet. Nordstederne havde været slavehandlere, storkøbmænd, kaptajner, navigatører, astronomer, opdagelsesrejsende og admiraler – skæbnebetvingere – og alle syntes de at betragte ham med misbilligelse (…) Men hvad ville alle de velærværdige kaptajner og admiraler have stillet op, hvis de selv havde haft en søn på seksten, der var blevet narkoman?” Uddraget er taget fra Steffens Jacobsens nye roman De stumme piger, hvor efterforsker og krigsveteran Jakob Nordsted er sendt til tælling både personligt og karriere- mæssigt. Ikke alene er han koblet af efterforskningen af et brutalt drab på den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb – han er også selv i søgelyset som mistænkt. ”Der er mange paralleller i forholdet til familiens ære, når man sammenligner æreskodeks for overklassen i Danmark og en middelalderlig beduin-

kultur. Nordsted er enormt skamfuld over sønnens misbrug og på en måde begrænset af de samme normer, som man stadig finder hos en uuddannet underklasse uden vestlig baggrund,” fortæller Steffen Jacobsen. Bogens tema og drama ligger i de to miljøers forståelse af vanære, og i sin research har Steffen Jacobsen haft en konsulent med ekspertise i unge muslimske kvinders situation til at hjælpe sig. Hvilket desværre ikke kan uddybes yderligere uden at afsløre for meget om plottet. I den selvstændige fortsættelse vender Jakob Nordsted og hans

makker, efterforsker Tanya Nielsen, tilbage fra bestselleren Proxy fra 2019. ”Det var rart at være i selskab med dem igen,” fortæller Steffen Jacobsen om processen med at skrive romanen, hvor han har en helt speciel arbejdsmetode. Først skriver han hele handlingen og replikkerne igennem i et filmmanuskript-program, der hedder Final Draft 10. På engelsk vel at mærke! ”Jeg tænker meget visuelt, og jeg er enormt glad for film. Så det her er en måde at lege Hollywoodscreenwriter på,” fortæller han. ”Det er også en enormt god måde at se, om plottet og personerne er tegnet knivskarpt;» tilføjer hans redaktør Anne-Marie Christensen: ”Man kan ikke sløre stilstand og huller i logikken med smukke naturbeskrivelser.” I romanen er Tanya Nielsen søgt tilbage i den myrdede Nimbs mørke fortid. Køen af ofre, som kan have motiv til at hævne sig, er lang, for ud over de syv voldtægter, Nimb var dømt for, pralede han gerne med alle de uopklarede sager og ofre, som han kaldte ”de stumme piger“. Proxy fra 2019 blev særdeles godt modtaget af bogkøberne og anmelderne: ”Få kan som den tidligere kirurg og overlæge skære et plot,” som Ekstra Bladet skrev.

”Skarpt klinisk blik og underspillet ironi.” JYLLANDS-POSTEN

STEFFEN JACOBSEN er Dr. Med., men har forladt lægegerningen for at hellige sig sit forfatterskab. Ud over en imponerende række af spændingsromaner, har han også skrevet den historiske roman Da blev jeg døden fra 2017, og en debatbog om sundheds systemet, Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen fra 2018.

Bent Hallers ungdom lå gemt i en fugtig papkasse

”Veloplagt og med stort sprogligt overskud.” NORDJYSKE

Da BENT HALLER skulle flytte, fandt han på loftet en gammel fugtig papkasse med dagbøger fra sin tidlige ungdom, der var skrevet i årene 1962-1965. I stedet for at smide dem ud, gav Bent Haller sig til at læse. Af Tina Marie Kragh Jensen

agbøgerne affødte en masse tanker, som er blevet til Bent Hallers nye bog, Det man skriver. I bogen reflekterer den 74-årige forfatter over de gamle dagbogsnotater, sit unge jeg og forholdet mellem erindring og sandhed. ”Erindringen er en upålidelig fætter” skriver Haller, men til gengæld opfatter han dagbogen som sjælens maskinrum. I dagbogsteksterne får man et billede af en ung mand, der føler sig anderledes, som er bange, drømmende og usikker, og som der slet ikke har lyst til at arbejde på skibsværftet, som var de fleste mænds skæbne i 40’erne og 50’ernes Frederikshavn. ”Jeg var 14 år, da jeg begyndte at skrive dagbog første gang, og det foregik i al hemmelighed. Jeg tænkte ikke så meget over, hvorfor jeg skrev, men det var noget, jeg kunne have for mig selv. Det var godt at sidde i ensomhed og skrive. Det var der, jeg skulle være,” siger Bent Haller. Bent delte værelse med sin nysgerrige lillebror. Derfor skulle han kæmpe for at få bare lidt privatliv og brugte meget energi på at finde en sikker måde at gemme sin dagbog på, så ingen fik adgang til hans inderste tanker. Det kunne være sprængfarligt for en ung mand på de kanter at blive afsløret i at skrive om sig selv. ”Dagbøger og poesibøger var kun for piger. Man blottede sig ikke i Frederikshavn, den slags kunne man få bank for,” siger han. I indledningen til Det man skriver advarer Bent Haller læseren om, at det er svært at få hold om sandheden.

Man skal ikke tro på alt man læser, selvom det er i en biografi eller en dagbog. ”Sandheden ligger for mig i fiktionen. Jeg har brugt historier fra mit liv i mine bøger og skrevet roman udenpå, fordi man tør mere i fiktionen,” siger Bent Haller, der også har mærket konsekvenserne af at bruge sit eget liv i fiktionen. ”Da jeg skrev romanen Når krigen slutter (der er inspireret af Bent Hallers mor, red.), kostede det mig mine søskende. Selvom det er en roman, så vil den af nogle blive læst, som den virkelige historie om, hvordan tingene var. Uanset hvad jeg siger, så kan nogen komme og sige, at sådan var det ikke i virkeligheden,” siger han. Da Bent Haller gik i gang med at læse sine gamle dagbøger, blev han ’ramt at sit livs boomerang’. Han så en lille sort-hvid film udspille sig for øjnene af sig og følte ikke, han kunne lade være med at forholde sig til fortiden, som den var dukket op i form af en kasse med dagbøger. ”Først når man er kommet på afstand af en virkelighed, som kun var tilsyneladende, kan man læse hvad der rent faktisk også står,” siger Bent Haller. Da han ikke længere bare læste, det der kunne virke som ligegyldige sætninger om en søndagsmiddag, hvor der blev serveret stegt lever, men gik ned i det underliggende i teksten, fik han pludselig en jernagtig smag i munden. ”Jeg vidste ikke, eller rettere, jeg havde glemt, hvad det var, der lå begravet bag den beskrivelse,” siger Bent Haller. Bent Haller, skriver fortsat dagbog. Hver dag. I skuffer og skabe hober dagbøgerne sig op, men han har ikke tænkt sig at udgive flere af dem.

BENT HALLER (f. 1946) er født i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Han er forfatter til mere end hundrede romaner for både børn, unge og voksne, der har ind bragt ham adskillige priser. En dag rydder Bent Haller op på sit loft. Her finder han en kasse med gamle dagbøger fra sine teenageår. Da han læser dem, vælter minderne frem – ikke kun på grund af det, der står på siderne, men især på grund af alt det, der IKKE står. Det er blevet til romanen Det man skriver.

I en krimi skal heltinden heldigvis ikke finde sig i alt MICHAEL KATZ KREFELD sætter sin kvindelige helt Cecilie Mars i kamp mod grupper af ekstremt farlige og voldsparate mænd i sin nye krimi Nattens udyr. Et fænomen han har fundet inspiration til fra uhyggelige sager fra virkelighedens verden. Af Søren Anker Madsen

or nogle år siden gik en mand gik ind i et fitness center i Florida og åbnede ild mod deltagerne i en yogaklasse. To kvinder blev dræbt og mindst fire andre såret af skud, før gerningsmanden vendte våbnet mod sig selv og begik selvmord. Normalt vil man som avislæser bare afskrive den slags episoder som en enkelt psykopat, der går amok, men et nyt fænomen fra virkelighedens verden kommer nok til at rokke ved den opfattelse. Det er det fænomen, som Michael Katz Krefeld kaster sig over i sin nye krimi Nattens Udyr. En række bestialske kvindedrab ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne. Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder. ”Som forfatter tænkte jeg, hvad er modsvaret på #metoo? Jeg begyndte jeg at interessere mig for nogle sager fra USA, hvor unge mænd havde begået drab på kvinder, og hvor målet var kvinder mere end de konkrete personer. Og jo mere jeg læste, jo mere lignede det en ny form for terror, hvor der allerede har været relaterede sager i Canada, Tyskland og Norge,” fortæller han. Det rystende fænomen kaldes incels (involuntary celibate, altså ufrivilligt cølibat), hvor ekstremt farlige og voldsparate mænd organiserer sig i digitale netværk, for at dyrke deres fælles had til kvinder. Nu er det ikke længere en enkelt psykopat – nu er det en bevægelse. ”Det er mænd, der mener, at de bliver nægtet adgang til kærlighed, sex og retten til at forplante sig. Alt det vi forbinder med at være en velfungerende og succesfuld mand. Og den vrede deler de på nettet i hemmelige grupper. De ser verden som dem og os, og de har deres helt egen sproglige terminologi. Ligestillingsministeren satte en endnu uafsluttet undersøgelse i gang i januar måned, for at finde ud af, hvor udbredt fænomenet er herhjemme,” forklarer Krefeld. I bogen kommer politikommissær Cecilie Mars i sin efterforskning på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene. Men hendes kontante og kompromisløse stil skaber nye fjender – både i politiets ledelse og hjemme i Nordvest, hvor bandekrigen raser, og Cecilie selv er under mistanke for drab. Pludselig befinder hun sig selv som et muligt bytte og trofæ for en brutal vrede. Nattens udyr er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste bestseller Mørket kalder. En storbykrimi med den hårdtslående Cecilie Mars.

”Jeg var blevet rigtig glad for Cecilie Mars, da jeg udgav Mørket Kalder. Jeg havde ellers tænkt, at bogen skulle være en stand alone, men jeg følte mig i virkelig godt selskab. Og i forhold til sagen i den nye bog, er det mere interessant, hvis det er en kvinde, der skal arbejde med den. Så nu har jeg besluttet, at bøgerne om hende bliver en trilogi,” siger Krefeld, der ellers har kæmpe succes med sin serie om privatopdageren Ravn, som læserne foreløbig har kunnet følge i seks bind, og hvor der efter planen kommer yderlige fire.

”Krefelds hidtil bedste krimi.” JYLLANDS-POSTEN

”Med Cecilie vil jeg gerne præsentere læserne for en anden type kvindehelt. Hun er politikommisær i et ekstremt maskulint miljø, hun er selv meget slagkraftig og ekstremt grænsesøgende. Hun har et kæmpe kokainforbrug, hun forelsker sig selvfølgelig i de forkerte mænd, og hun træffer i det hele taget nogle virkelig dumme beslutninger ind i mellem. Men hun er også til at stole på, og hvis det var mig, der skulle ud som betjent, ville jeg gerne ud med Cecilie Mars. Hun flirter hele tiden med forbudte tanker om hævn og selvtægt og spørger sig selv, om man skal finde sig i alt? Og det skal heltinden heldigvis ikke i en krimi,” siger Krefeld.

MICHAEL KATZ KREFELD har udgivet elleve krimier på ti år, og har modtaget talrige priser. Nattens udyr er der begået en række bestialske kvindedrab der ryster Danmark. I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab af mænd med en indædt vrede mod kvinder. Hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gernings mændene.

”En af forårets smukkeste bøger.” KRISTELIGT DAGBLAD

Tænk hvis du var det sidste menneske i verden! RAKEL HASLUND-GJERRILDS poetiske roman Alle himlens fugle fortæller historien om det sidste menneske i verden, der i et øde landskab forsøger at komme overens med sin ensomhed og overleve. Af Gyrith Ravn

”

Ligesom de fleste andre kæmper jeg også med virkelig at forstå at vores verden, vores livsgrundlag, er ved at forandre sig. Jeg tror, jeg har reageret på billeder og stemninger, der florerer imellem os i dag, denne voksende fornemmelse af at verden kan gå i stykker mellem hænderne på os.” Ordene er Rakel Haslund-Gjerrilds. I foråret udgav hun sin roman om det sidste levende menneske på jorden. Et menneske, som ikke kun kæmper med overlevelse, men også med sin ensomhed. Er din bog en del af en tendens, hvor litteraturen kredser om klimakatastofen? Dystopier og apokalypser fylder noget i vores litteratur og i øjeblikket især i klimalitteraturen. Spørgsmålet er, om der ikke inderst inde i klima- og katastrofelitteraturen, er en eksistentiel refleksion over, at vi som menneskehed kan dø. At tingene kan forandre sig så meget til det katastrofale, at vi øde lægger de ting, som vores samfund beror på. Og fordi dét grundlag forandres, så er det 20. århundredes vækstsamfunds-ideologi eller Oplysnings tidens tro på, at alting hele tiden skrider fremad, smuldret. Idéen til bogen opstod ret spontant uden større bagtanke. Da jeg gik i gang med at skrive, handlede de allerførste ord om Or, som er den karakter i bogen, som har opdraget den unge pige, og som er død, før bogen begynder. Jeg skrev, at Or lærer hende ord – og så kom spørgsmålet om sproget til at fylde en masse i bogen. Er Alle himlens fugle en roman om døden? Næsten alle kulturer og religioner har haft myter, både

skabelsesmyter og afslutningsmyter, der hidrører døden. Og det er på en måde sådan en myte, jeg har skrevet. Det er ikke alt, der er skrevet med fuld klarhed, men det er en fortælling, der har et eventyr eller et mytisk element på samme måde som mange forvandlingsmyter og skabelsesmyter. De er ikke nødvendigvis til at forklare, men de kan være et objekt for refleksion. De kan skabe nogle følelsesmæssige billeder, som man kan gå og grunde over. På samme måde er det vigtigt for mig, at min bog ikke lader sig forklare helt. At der ikke er en løsning til, hvad bogen handler om. Jeg tilbyder ikke nogen svar. Det er mere et billede – og et billede som jeg føler, er født af vores tid. Et eventyr for voksne. Født af klimadebatten. Født af følelsen af, at vores samfund er i opbrud og i forandring. Hvor kommer titlen fra? Fuglen er i rigtig mange kulturer grundsymbolet på transcendens. Det er en figur, der kan bevæge sig imellem de dødes og de levendes rige. I shaman-kulturer tager man altid på ånderejser gennem en fugl. Der er også fugle i den nordiske mytologi, og i kristendommen kommer Helligånden som en due. Fugle repræsenterer ånd. Min historie slutter med det sidste menneske, men er det også det sidste liv? Når én art forlader jorden, så bliver der typisk plads til en anden. Spørgsmålet er jo så, om vi er klar til at give pladsen videre? For mig bliver fuglene også et billede på det spørgsmål. Det vigtige for mig er, at min historie ikke er uden håb. Fuglene er. Og der er nyt liv der.

RAKEL HASLUND-GJERRILD (f. 1988) debuterede med den anmelderroste novellesamling Øer i 2016. Hun er uddannet i Kinastudier og Litteraturviden skab. Alle himlens fugle er hendes anden skønlitte rære bog. Det er en poetisk roman om ensomhed og længsel, om hav, vind og fugle, og er en udlevelse af et af de værste skrækscenarier, man kan forestille sig: Tænk hvis du var den eneste – den sidste – overlevende.

Når romanens hjul rammer virkelighedens asfalt

Spændingsforfatterne LEIF DAVIDSEN og NIELS KRAUSE-KJÆR er begge erfarne journalister. Den journalistiske nysgerrighed, håndværket og kravene om sandhed og væsentlighed er en vital del af deres dna. Også når de skriver hårrejsende og spændingsmættet fiktion. Her fortæller de om at bruge virkeligheden som brændstof i fortællingens motor, hvordan de undersøger sprækker i samfundets solide konstruktioner og hvorfor der har stået en romankarakter på en parkeringsplads i mere end 25 år. Af Dennis Andersen

”

Mine bøger starter altid med en begivenhed eller en hovedperson. Når jeg så går i gang med at skrive, ved jeg ikke ret meget om, hvad der ellers skal foregå. Det er ikke sådan, at jeg skriver i blinde. Jo længere bogen skrider frem, jo mere ved jeg, men da jeg skrev Patriarkens hændelige død vidste jeg 60 sider fra slutningen stadig ikke, hvem der skulle være skurken,” afslører Leif Davidsen og bliver afbrudt af Niels KrauseKjær, som drillende mener at have læst, at Davidsen en gang midt i en bog efterlod en karakter på en parkeringsplads lidt uden for Ankara, hvor han står endnu. Davidsen lyser op og forklarer: ”Når man skriver på den måde, jeg gør, skal man helst være inde i stoffet hver dag, ellers forsvinder det. Jeg boede i Moskva på det tidspunkt, og Gorbatjov fik magten, så pludselig fik jeg meget travlt som journalist og korrespondent. Det var vildt spændende, men det betød også, at jeg gled helt væk fra romanen, jeg var i gang med og derfor står den mand, jeg på side 73 stillede op på parkeringspladsen stadig uden for Ankara her 25 år senere,” griner Davidsen. I marts 2018 var Davidsen egentlig i gang med en historisk roman, da drabsforsøget på den russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter Yulia i den engelske by Salisbury skabte rystelser på den ruslandskyndige forfatters seismograf. ”De blev forsøgt myrdet med den forfærdelige nervegift Novichock, som er opfundet og fremstillet i Sovjetunionen. Man pegede selvfølgelig straks fingre ad Kreml, og jeg tror såmænd også, at det er den militære sikkerhedstjeneste GRU, som står bag drabsforsøget”, vurderer Leif Davidsen, som alligevel ikke kunne få brikkerne til at passe i det politiske puslespil. ”Der var flere ting som virkede forkerte. Først og fremmest, hvorfor i alverden forsøge at slå ham ihjel, uden at de har haft ham i fangelejr i Sibirien i flere år. For det andet, har man sådan en uskreven regel om, at man normalt ikke render rundt og slår hinandens afhoppede spioner ihjel, hvis de først er blevet udvekslet i en spionudveksling, og det var Skripal. Man har malket ham tør, da han sad i fængsel og derfor kan man sætte ham ud på græs. Så hvorfor slå ham ihjel nu? For det tredje, tænkte jeg, at timingen var elendig. På det tidspunkt var Rusland meget optaget af, at b.la. Danmark skulle sige ja til den gasledning, som skulle være løbet ned langs Bornholm. Og især var det lige før VM i fodbold, som Rusland havde satset mange penge og megen prestige på, for nu skulle Putins Rusland rigtig vise

sig frem”, fortæller Davidsen, som fik færten af, at der lå noget helt andet under overfladen og det gav ham ideen til begyndelsen af Forræderens børn, hvor man finder en giftmyrdet russer død og drivende omkring på Ring købing Fjord. ”Så er opgaven for forfatteren at finde ud af, hvordan han er havnet der og hvem der står bag”, siger Davidsen. Niels Krause-Kjær skal, stik modsat sin forfatterkollega, vide hvordan bogen ender, når han går i gang med en ny roman. ”Jeg skal vide, hvordan den skal starte, hvordan den skal ende, og jeg skal vide hvorfor. Ellers er jeg simpelthen ikke i stand til at rokke det ud af stedet, men lige som Leif tager jeg også altid afsæt i virkelige begivenheder, når jeg skriver. Der skal være et eller andet jeg kan digte videre på,” siger Krause-Kjær.

”Der kom mange kraftige reaktioner. Der var nogle, som forsøgte at få stoppet bogen med foged forbud.” I Mørkeland var det to virkelige hændelser, som satte Krause i gang. Sammen med sin kone havde han taget et halvt år ud af kalenderen og var taget til den lille ø Gozo en halv times færgesejlads fra Malta. ”Malta er jo medlem af EU, og når man kører rundt kan man se på skilte, at der er ret meget asfalt på øen som er betalt af EU. Malta og Cypern er virkelig nogle banditområder i EU-systemet. Året inden, vi var der, blev den regeringskritiske journalist Daphne Galizia dræbt af en gigantisk bilbombe. Det mord på en jour nalist, som var i gang med at afdække korruption, samt hele diskussionen om valgsvindel, var det som satte mig i gang med Mørkeland,” fortæller Krause-Kjær, som i de senere år er blevet meget optaget af spørgsmålet, om man kan stole på vores system og vores institutioner.

”Min ambition var at lave et folketingsvalg i Danmark, hvor der blev svindlet. Jeg gik jo journalistisk til værks og snakkede med mange eksperter om det og de sagde samstemmende, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre”, siger Krause-Kjær, der ikke lod sig stoppe, men gik til valgprofessoren Jørgen Elklit, som internationalt er kendt som ”the man”, når det handler om valg. ”Først sagde Elklit også, at det simpelthen ikke kunne lade sig gøre at svindle med et valg her i landet, men så indvilgede han i at tænke over det, og efter en uge drak vi en kop kaffe. Her sagde han så ”Jeg tror jeg har fundet en måde”. Min reaktion var ”YES, man kan svindle med et folketingsvalg i Danmark,” griner KrauseKjær. Har det nogensinde bragt jer i vanskeligheder at skrive så tæt på virkeligheden? ”Da jeg skrev Kongekabale, var jeg halvandet år tidligere stoppet som pressechef for de Konservative på Christiansborg med Per Stig Møller som leder af partiet. Der var mange, som opfattede Kongekabale som inspireret af den tid. Nogle mente, at Erik Pingel i bogen mindede meget om Hans Engel. (Der kom mange meget kraftige reaktioner. Der var nogle, som forsøgte at få stoppet bogen med fogedforbud.) De truede med at anlægge injuriesag mod mig, og kort tid efter var der et folketingsmedlem, som følte sig beskrevet i bogen og meddelte, at han stoppede som politiker. Hans Engel droppede planerne om at få et nyt kandidatur til at fortsætte sin politiske karriere. Om det var på grund af bogen, det ved jeg ikke. Men ja, nogle gange rammer hjulene altså asfalten og så kan man som forfatter ikke rigtig gøre noget, uanset om det var tiltænkt eller ej”, husker Krause-Kjær. Leif Davidsen har på trods af 23 bøger, hvoraf mange har drejet sig om Rusland, ikke haft problemer med russere på grund af sine bøger. ”Jeg tror, vi danskere har en lidt overdreven forestilling om, at russerne tager sig frygteligt meget af, hvad vi skriver og mener. Det gør de ikke. Det man der imod ved, når man færdes som forfatter eller journalist i Rusland, er, at de er meget opmærksomme på, hvem man mødes med. Det er klart, at hvis du møder en, de betragter som terrorist – og det er ved gud et meget vidt begreb i den russiske virkelighed – så kommer du på SSBs liste, og så får man ikke et visum igen. Som journalist har jeg oplevet knive i dækket, og jeg er blevet skygget og aflyttet, men ikke noget rigtig ube hageligt,” siger Leif Davidsen

Pressen om Mørkeland POLITIKEN BERLINGSKE JYLLANDS-POSTEN

NIELS KRAUSE-KJÆR (1963) er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Han har tidligere været journalist på JyllandsPosten, lektor i politisk journalistik på Danmarks Medie- og Journalist højskole og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, ligesom han i en årrække var vært på DR P1-programmet ’Krause på Tværs’. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der i 2004 blev filmatiseret af instruktøren Nikolaj Arcel, som høstede både en Bodil og en Robert for årets bedste film. Over 600.000 mennesker så filmen i biograferne. Niels Krause-Kjær udgav senere romanen Tilskueren. Han har skrevet en række fagbøger og gennem årene bidraget til adskillige antologier om medier og politik, ligesom han i en række år fungerede som klummeskribent i Berlingske og som politisk kom mentator i medierne.

LEIF DAVIDSEN (f. 1950) er en af Danmarks mest populære forfattere. Han debuterede i 1984 med Uhellige alliancer, og har sidenhen udgivet et hav af gode spændingsromaner. Leif Davidsen arbejdede i over 20 år som journalist og mange husker ham som udenrigskorrespondenten fra Moskva, der på Danmarks Radio informerede danskerne om livet bag jerntæppet. Forfatteren trækker selv på sine erfaringer fra livet som udenrigskorrespon dent, og kobler sin store historiske og politiske viden om Europa og Rusland sammen med nervepirrende fortællinger. Han har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. Læsernes bogpris, De Gyldne Laurbær og Glas nøglen for årets krimi i Skandinavien.

Efter 30 år fortæller Mogens endelig historien om sin

flugt fra Saddam Hussein

”Efter bare 30 linjer må man videre. På side 16 er der ingen vej tilbage.” JYLLANDS-POSTEN

For 30 år siden var Mogens Pedersen Saddam Husseins sidste vestlige gidsel, fanget på den danske ambassade i Bagdad. Først nu er han klar til at fortælle historien om sin flugt i bogen Det sidste gidsel. Af Emma Rosenbek Severinsen

HENRIK THOMSEN (f. 1958) er uddannet jour nalist og har i mange år været tilknyttet JyllandsPosten, hvor han i dag er udlandsredaktør. Han har tidligere vundet Cavlingprisen for sit arbejde. OLE SØNNICHSEN (f. 1973) er journalist og forfatter, senest til bestselleren One Dollar Man. Det sidste gidsel er en dramatisk, hæsblæsende og sand be retning om at blive fanget på den forkerte side af linjen i en international storkonflikt og finde håbet om overlevelse midt i uvisheden om, hvad frem tiden som gidsel bringer.

a Iraks Saddam Hussein i august 1990 sendte sine tungt bevæbnede tropper ind over den kuwaitiske grænse, stod Jyllands Postens journalist Henrik Thomsen på sidelinjen og dækkede konflikten. Det stod hurtigt klart, at danskerne i de to lande ikke frit kunne rejse hjem, og derfor pludselig var gidsler i en krigszone. Men mens alle de andre danske statsborgere efterhånden blev hentet hjem af Udenrigsministeriet, stod det anderledes til med den danske attaché Mogens Pedersen. De irakiske soldaters øjne hvilede tungt på ham, og derfor måtte Udenrigsministeriet igangsætte en redningsaktion, der blev ledet af Mads Sandau-Jensen og Tine Astrupgaard. Få dage inden Operation Desert Storm var varslet, lå Mogens Pedersen i en omsyet postsæk i bagagerummet af ambassadens bil i et flugtforsøg ud af Bagdad. Hver en lille bevægelse kunne få konsekvenser ved de mange vejspærringer, de skulle passere på deres vej ud af landet. Da Mogens Pedersen stod på dansk jord igen, lige inden krigen brød ud, ville hverken han eller Udenrigsministeriet fortælle om hans vej ud af landet. ”Da jeg kom hjem fra Kuwait, var det ikke med en løftet pegefinger fra Udenrigsministeriet. Man forventede, at jeg som ansat i Udenrigsministeriet vidste, hvad jeg skulle sige til pressen. Tiden var ikke til den fulde historie, men det er den nu,” siger Mogens Pedersen. Og her stod journalisten Henrik Thomsen så klar. I alle årene har han arbejdet på at kunne fortælle hele historien om Udenrigsministeriet aktion. ”Det er udenrigstjenestens dristigste og vildeste operation i fredstid. Det at smugle en dansk diplomat ud gennem et af verdens mest militære områder på det tidspunkt, få døgn før en krig begynder, det er ikke set før. Jeg synes, historien skulle fortælles og gemmes for eftertiden,” siger Henrik Thomsen.

Historien om Udenrigsministeriets mission i Bagdad lå altid øverst i Henrik Thomsens skrivebordsskuffe. Ved ministerskiftet i 1993, fik Henrik Thomsen endelig et gennembrud i historien, da han fik lov til at interviewe Mads Sandau-Jensen og Tine Astrupgaard. ”Mads fortalte historien, men jeg tog hjem velvidende om, at nogle af de vigtigste detaljer manglede. Og vigtigst af alt, så var Mogens der ikke til at fortælle om sine oplevelser,” siger Henrik Thomsen, der af og til mødte Mads Sandau-Jensen i sit arbejde som korrespondent. Mogens Pedersen selv var slet ikke sikker på, om hans historie overhovedet skulle deles med andre end de tidligere danske gidsler, kollegaerne i Udenrigsministeriet og familien. ”Der skete så mange andre ting i årene efter, så det var ikke det rette tidspunkt,” siger han: ”Men fortællingen må ikke gå tabt for eftertiden. Den viser, hvad der kan ske, når man presser ganske almindelige mennesker ud i en krisesituation, og Udenrigsministeriets kapacitet,” siger Mogens Pedersen. Og nu 30 år efter er historien langt om længe moden til at blive delt med verden. For Mogens Pedersen var det vigtigt, at bogen afspejlede virkeligheden. ”Bogen skulle både vise vores mod, og når vi var dødsensbange. For selvom man som almindeligt menneske kunne udrette de mest fantastiske ting under pres, så er man også kun et menneske, og det er vigtigt at huske på,” siger Mogens Pedersen. For Henrik Thomsen var det en forløsning endelig at kunne fortælle historien om Mogens Pedersen og de andre danske gidsler. ”Det har været spændende at møde mange af de tidligere gidsler. Deres åbenhed har gjort det muligt at skabe en bog, der fortæller hele deres historie”, siger Henrik Thomsen.

utrolige

Dansk pas med falske oplysninger, så Mogens Pedersen kan komme fra Jordan til Danmark. Det skal være nemt for Mogens Pedersen at huske de falske oplysninger i passet. Derfor bliver han til H. C. Andersen og med fødselsdag den 24.12. Privatfoto

Mads Sandau-Jensen (til venstre), Tine Astrupgaard og Mogens Pedersen genforenet i forbindelse med bogens tilblivelse næsten 30 år efter aktionen. Foto: Henrik Thomsen

Tine Astrupgaard foran de to hvide Toyotaer, der ender med at udgøre flugtbilerne ud af Bagdad, hvor Mads ligger gemt i en postsæk i bilens bagagerum. Privatfoto

”En vidunderlig bog (…) rørende og tankevækkende.” POLITIKEN

At vokse op med roehakning, spanskrør og smagen af den første banan DANMARK RUNDT I SMUKKE FOTOS OG IMPONERENDE FORTÆLLINGER

NORDJYSKE

”Ren fornøjelse fra enden til anden” KRISTELIGT DAGBLAD

KRISTELIGT DAGBLAD

Når man læser HELLE JUHLS bog Barndom på landet om årene efter Anden Verdenskrig, bliver man svimlende bevidst om, hvor meget der er sket i Danmark på utrolig kort tid. Få et glimt af en svunden tid her.

Af Tina Marie Kragh Jensen

eres barndom fandt sted i efterkrigsårene, der var præget af økonomisk fremgang, forbedrede levevilkår og en fremvoksende velfærdsstat og dermed en stigende følelse af optimisme, tryghed og velstand. Parcelhuse og idrætshaller skød op, landbruget påbegyndte en kæmpe omstilling fra småt til større, og landsbyskoler blev til centralskoler med reformpædagogik på skoleskemaet. Barndom på landet er baseret på fortællinger fra 10 danskere, der alle er født i årene mellem 1945 og 1960. De har i deres levetid oplevet det danske land undergå forvandlingen fra bondesamfund til industri- og videnssamfund. Børnene i bogen Barndom på landet er født på den grønne gren; det sagde deres forældre i hvert fald. Medvindsgenerationen er de også blevet kaldt, og sandt er det da, at denne generation fik flere muligheder i tilværelsen, end deres forældre havde haft. Men de fleste af bogens børn er vokset op under små kår, som krævede, at man levede nøjsomt. På landet gik det generelt lidt langsommere med at mærke de nye tider. Som musikeren Carsten Knudsen siger det: “Det, der rørte sig i København, landede først hos os fem-seks år senere”. De 10 generationsrepræsentanter fortæller i bogen deres egne erindringer om, hvordan det var at vokse op på landet i årene efter krigen. Om hverdage med klatvask i køkkenvasken, kakkelovnsvarme, arvetøj og stoppede strømper, fysisk afstraffelse i skolen – og måske endda derhjemme – men også om smagen af den første

”Pragtværk” JYLLANDS-POSTEN

banan og fryden over at blive ejer af et par nylonstrømper. Om dans i forsamlingshuset og konfirmationer, hvor menuen mange steder stod på tarteletter med høns i asparges, flæskesteg med hvide og brune kar tofler og rødkål og citronfromage til dessert, og hvor pigerne begyndte at samle på udstyr og stel, så de var klar til at etablere sig med egen husholdning. Det børneliv, man får indtryk af i Barndom på landet, var på den ene side selvstændigt og fri for overvågning af forældreøjne, men på den anden side var pengene små i mange familier, så det var helt nødvendigt, at børnene bidrog med deres arbejdskraft i marken, i huset eller i køkkenhaven. Mange af bogens børn har således været med til at høste, hakke roer, plukke jordbær, passe dyr eller køre traktor i en meget ung alder. Andre kom ud at tjene allerede som 13-årige, hvor de pludselig fik et stort ansvar fx på en gård eller i huset hos en fremmed familie. Barndom på landet er inddelt efter årstider, fordi på landet dikterede årstiderne og vejret, hvilke opgaver børnene blev sat til, og hvad de fik tiden til at gå med af aktiviteter. Vi hører om fisketure, traktorkørsel, kælketure og skøjter på isen, kartoffelhøst og bærplukning, byfester, naboskab og særlige højtider. Det er barndomshistorie og danmarkshistorie fortalt af dem, der i dag tilhører bedsteforældregenerationen.

BERLINGSKE

HELLE JUHL (f. 1957), journalist, cand. public., fore dragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kol ding. I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenera tioner – alle født og opvokset på landet – på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekon vention.

”Overvældende udgivelse” FYENS STIFTSTIDENDE

DE DØDE MØDRES FORENING Er der en voksen til stede? er SIGNE LINDKVIST og IBEN HJEJLES samtalebog om sorg, lykke og alt det indimellem. UDDRAG fra bogen

igne: Jeg var 23 år, og jeg tænker tit på, hvor meget overskud jeg havde, lige efter at hun var død. Jeg ringede til hele hendes telefonbog og forsøgte at trøste dem. Og ikke længe efter tog jeg afsted for at lave et rejseprogram til fjernsynet. Jeg satte mig i en flyvemaskine og fløj til Tokyo og videre til Argentina, så til Canada og videre til Kenya. I de fire måneder var jeg vist kun hjemme en enkelt gang i 16 timer. I al den tid, jeg rejste rundt, talte jeg slet ikke med nogen om, hvad der skete inde i mig. At jeg var i sorg. Det betød faktisk, at jeg næsten blev skør. Jeg kan huske en dag, kort tid efter jeg var kommet hjem, hvor jeg cyklede langs Søerne og pludselig kunne mærke, at jeg bare ikke kunne mere. Og så væltede jeg. Dér ramlede det hele sammen. En ambulance kom og hentede mig, men jeg fejlede jo ingenting. Jeg faldt bare fra hinanden. Dét fik mig til at gå til psykolog. Hun sagde til mig: “Se på dig selv som en vase, Signe. Når man får et sammenbrud, går man i tusinde stykker, og dem bliver man nødt til at lime sammen. Og i det arbejde bør man tage hvert eneste stykke op og kigge på det og vurdere, om man kan lide det, som det er, eller om man vil ændre på det”. For eksempel kunne jeg godt være lidt utjekket og kom tit for sent, jeg var også lidt kræsen. Og det besluttede jeg mig faktisk for at lave om på, inden jeg limede hele molevitten sammen igen. Iben: Det er et smukt billede. Det minder om den måde, japanerne reparerer gamle vaser. De limer dem sammen med guldlim, så det bliver en smuk reparation, og det kan man godt bruge på sin egen psyke. Det er helt okay, at man har slået skår i sig, man skal bare gøre sig umage, når man samler det hele igen. Hvis man bruger lidt ekstra tid og omsorg, kan det sagtens blive rigtig flot. Det hedder kintsukuroi. Signe: Kents sure øje? Iben: Nej. Kintsukuroi.

Signe: Kint-su-ku-røi! Jeg udviklede en post-it-øvelse, da jeg havde sat stykkerne sammen igen. Den er ret simpel. Man tager post-its i tre forskellige farver og putter alt i hele verden ned på dem. Alt, hvad man elsker, får én farve. Alt, hvad man er i tvivl om, får en anden farve. Alt det, man drømmer om, får en tredje farve. Jeg laver en streg på væggen med tape og placerer alle de ting, jeg gerne vil beholde, på den ene side og alle de ting, jeg gerne vil af med, på den anden side. Det gør det ret nemt for mig at se, hvad jeg er træt af og gerne vil af med, og hvad og hvem jeg savner i mit liv. Når tingene tårner sig op, laver jeg min post-it øvelse, og så bruger jeg tre uger eller en måned på at rydde op. Det betyder, at jeg ringer til de folk, der giver mig stress, og at jeg får hevet fat i de venner, som jeg savner. At skabe det overblik i sit liv og prioritere efter, hvad der for alvor giver glæde, lærte jeg først efter min mors død. Men det er faktisk også noget af det bedste, jeg har lært. Og jeg synes, at vi skylder os selv at have styr på den slags. Iben: Jeg mistede også min mor, da jeg var på nogenlunde samme alder. Jeg var 26 år, og jeg havde det, som om den lethed, der havde været min, blev slået i tusinde stykker. Min sammenbragte familie mistede fodfæstet. Vi skulle hver især finde ud af, hvordan vores familie skulle fungere. Tre voksne søstre og en lille på 12. Jeg var selv lige blevet mor og manglede i den grad min egen til at give mig råd. Jeg prøvede at gøre alting, som jeg forestillede mig, hun ville have gjort det. Jeg ville så gerne være en god søster, en god datter og en god mor. Holde sammen på det hele, som min mor havde gjort.

”Absolut en anbefaling værd.” FEMINA

SIGNE LINDKVIST og IBEN HJEJLE har sammen den populære podcast Sitter. I bogen Er der en voksen til stede taler Signe og Iben med humor, alvor og stor iver om at beslutte sig for, hvem man gerne vil være som menneske. De fortæller om at miste sin mor, om at blive skilt og vælge at kvæle det besværlige med kærlighed. Om at være en kvinde, der fylder i selskabet og at leve med kvaje retten. Men også om vigtigheden af at klæde sig ud, at turde begå fejl og blive ældre og acceptere, ”at det var, hvad det blev til”.

Blæk med betydning:

Kendte danskere fortæller historierne bag deres tatoveringer Nogle tatoveringer holder for evigt. Andre er kiksede, allerede inden nålen slipper huden. Men i selv den mindste tatovering er der en historie, der er værd at høre. Makkerparret TUE BLÆDEL og TONY SCOTT har i samarbejde med fotografen JAN GRARUP lavet bogen Under nålen, hvor de har interviewet 21 kendte danskere om deres tatoveringer. UDDRAG fra bogen

arkus Grigo er kendt som dommer i Den Store Bagedyst. Han siger, at hans tatoveringer ikke handler om hans fortid, men balancen mellem søde frugter og dødningehoveder passer godt på hans historie. ”Min første tatovering fik jeg for seks-syv år siden. Jeg var 43 og havde egentlig aldrig tænkt, at jeg skulle have en. Jeg syntes ikke, jeg var typen til tatoveringer. Men på et tidspunkt mødte jeg Sean, som er tatovør og har en shop tæt ved Nørreport i dag. Vi arbejdede dengang sammen i Lagkagehuset, hvor han var elev, og jeg var kvalitetschef på det tidspunkt. Vores møde er årsagen til, at begge mine arme i dag er fuldstændig dækket af tatoveringer. En dag sagde han: “Du er da meget bar på de arme, skal du ikke have en tatovering?” Det mente jeg ikke umiddelbart. Men han var overbevist om, at han ville kunne lave noget, jeg ville blive glad for, så snakken om tatoveringer fortsatte. På et tidspunkt faldt snakken på, hvordan jeg nørder chokolade. Der fik han ideen til en kakaofrugt, og så overgav jeg mig. Jeg syntes, det var en sjov og anderledes ide, og det blev så til en byttehandel. Han lavede tatoveringen på mig, og jeg lavede kage til ham. Chokolade har fyldt meget i mit professionelle liv. Ikke kun fordi jeg er dessertkok, men også på et videnskabeligt niveau. Jeg er levnedsmiddelteknolog og forsker i chokolade. Der er sikkert mange, der tror, jeg

laver Bagedysten hele tiden, men til daglig arbejder jeg faktisk i et firma, der bygger maskiner til chokolade- og bageindustrien. Jeg tester produkter for kunder på vores maskiner og afrapporterer vores testresultater, og derudover studerer jeg chokoladens egenskaber, for eksempel dens viskositet, smeltepunkt, krystalliseringsevne osv. Man kan lære om chokolade hele sit liv, og så har man kun skrabet i overfladen af den viden og de muligheder, der er. Jeg har tænkt mig at nørde med chokolade resten af mit liv. Det er blevet et af mine livsprojekter. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg har den kakaofrugt med mig på min arm, resten af livet. Og ud over at chokolade fylder meget i mit professionelle liv, så synes jeg også, kakaofrugter er meget smukke. Det er sådan en lang, rød frugt med grønne blade, og når man skærer den midtover, så kan man se dens særlige tekstur indvendigt. Det blev så min første tus. Jeg sad i stolen i seks timer den første gang. Det gjorde ondt i starten, men efter noget tid er smerten bare noget, der er der som en slags baggrund. Og når man ved, at smerten leder til noget flot og ikke til et ar, så gør det det hele lidt nemmere.”

TUE BLÆDEL og TONY SCOTT, kendt som værts makkerpar fra P3, er aktuelle med radiopodcasten Under Nålen for Heartbeats. Jan Grarup er fotograf og forfatter. I bogen Under nålen går det populære radiomakkerpar Tue Blædel og Tony Scott på jagt efter alle de ufortalte historier bag en række kendte danskeres tatoveringer.

En hyggekrimi lader læseren lægge puslespillet

Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en ny serie af ANNA GRUE. I hovedrollen er efterlønneren Anne Maj Mortensen, der på egen hånd efterforsker et pludseligt dødsfald i den lokale genbrugsbutik. Af Dennis Andersen

nna Grue har en stor og næsten livslang kærlighed til hyggekrimigenren. ”Jeg har lært det af de gamle mestre, og det skammer jeg mig på ingen måde over,” som hun siger. Men hvad er det, hyggekrimier kan? ”Genren kommer primært fra de britiske øer. I Skandinavien er vi gode til rå, næsten journalistiske politithrillers med højt tempo og en vis realisme, har englænderne tradition for lidt mere sindigt fremadskridende kriminalromaner, der vægter personer, stemning og finurlige plots højere end vold og action. I en ægte hyggekrimi kan læseren være med til at lægge puslespillet – morderen optræder altid fra starten som en tilsyneladende normal person i en de fineret gruppe mennesker og kan altså ikke pludselig dukke op som en fremmed stjernepsykopat i de sidste kapitler. Der gives god tid til at skildre psykologi og rela tioner. Og så er humoren en vigtig medspiller; følelsen af legende lethed, når de mange spor og gåder skal redes ud og fortolkes. Et særkende er også,

at volden og uhyggen som regel er meget afdæmpet. Visse forfattere giver ikke engang en beskrivelse af liget.”

land Botswana, samt Colin Dexter, der med sin Oxford-serie har gjort Inspector Morse og hans tro væbner, Sergeant Lewis, til udødelige ikoner.”

Hvad er dine egne favoritter inden for genren? ”I hyggekrimier er man lidt ligeglad med realismen. Pyt med, om politiets procedurer følges til punkt og prikke, og blæs på, om retsmedicinerne befinder sig de geografisk korrekte steder. Af samme grund er det ofte en privatdetektiv, som er hovedpersonen. Agatha Christie, der vel er genrens virkelige opfinder, har med hendes Miss Marple og Hercule Poirot nogle af de mest originale detektiver i litteraturhistorien. Ingen behøver få mareridt af Christies romaner, men de fleste får et lille smil om læberne, når detek tiven snedigt ræsonnerer sig frem til gådens løsning. Af lidt nyere dato er Alexander McCall Smiths serie om Mma Ramotswe, som driver Damernes Detektivbureau nummer 1 i det afrikanske

Hvor henter du din inspiration? ”I supermarkedet. I færgens cafeteria. Ved familiens påskefrokostbord, til julefrokosten med kollegerne, ved bylaugets generalforsamling. Overalt, hvor mennesker mødes og snakker sammen. En udveksling af replikker, en formulering eller en uudtalt følelse kan blive ved at summe rundt i mit baghoved, og jeg digter videre på det. Selve opbygningen af romanerne og konstruk tionen af de enkelte plots kommer nærmest af sig selv, men er naturligvis påvirket af de mange, mange, mange krimier, jeg har slugt lige siden ti års-alderen. Det sidder på rygmarven, hvordan man skaber spænding, hvor mange mistænkte der som minimum skal være, hvor hurtigt og langsomt opklaringen skal foregå. Jeg elsker simpelthen at skrive dialog, og mine bøger handler mere om mennesker og relationer end om kriminalitet.”

“Herlig læsning.” JYLLANDS-POSTEN

ANNA GRUE (f. 1957) er bedst kendt for sine krimier om Dan Sommerdahl. Derudover har hun skrevet Noget for noget, Det taler vi ikke om, Italiensvej og De voksnes rækker. I Mysteriet i genbrugsen sker en række dødsfald blandt frivillige i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland. Politiet mener, det er af naturlige årsager, men det tror efterlønneren Anne-Maj Mortensen ikke. Stædigt går hun i gang med at opklare sagen.

Mich Vraa efter 25 romaner:

Vaniljehuset var den svære to’er for mig Trilogien om Dansk Vestindien betragter MICH VRAA som begyndelsen på sit rigtige forfatterskab, selv om han inden har over en snes romaner i bagagen. Men så kastede han sig over sin morfars historie. Af Søren Anker Madsen

”

Da jeg i 1974 gik op til studentereksamen i historie, fik jeg 03,” fortæller Mich Vraa. Men da Politiken i 2017 skulle høre tre eksperter om dansk kolonihistorie, var Mich Vraa at finde sammen med forsker Helle Stenum og Anders Juhl, formand for Kolonihistorisk center. ”Så er der da alligevel sket noget siden mit 03 til historieeksamen. Man kan sige, at jeg har opdaget historien, og opdaget, at man rent faktisk kan sætte sig grundigt ind i den, hvis man vel at mærke har inter essen,” griner han. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979 og arbejdede mange år på Ekstra Bladet. Allerede i 1982 debuterede han med spændingsromanen Pape gøjejagt. Og efter 16 år indstillede han karrieren som journalist for at hellige sig forfatterskabet og oversætterjobbet på fuld tid. Han har skrevet over 25 bøger, men alligevel tøver han ikke med at kalde Haabet fra 2016 for en slags debut: ”Jeg har i sjov skrevet flere spændingsromaner med Morten Hesseldahl (Gyldendals direktør). Haabet var sgu ikke for sjov. Den startede mit rigtige forfatterskab.

MICH VRAA (f. 1954), forfatter og oversætter. Forfatter til Vestindien-trilogien med bøgerne Haabet, Peters kærlighed og Faith. Vaniljehuset er en familie krønike fra 1800-tallet i Odense.

Der er nogle historier, som er større end de mennesker, som skriver den. Sådan har jeg det med min trilogi om Vestindien,” siger han. Vaniljehuset, den første roman efter trilogien, er derfor også Mich Vraas ”svære to’er”. Den handler om Dusinius, som vokser op ved afslutningen af det 19. århundrede. Allerede som ung skabte han indbringende forretninger, heriblandt det succesrige handelsfirma Vaniljehuset. I 1929 reflekterer den nu ældre, velhavende Dusinius over sin hårde barndom, ungdommens indviklede romancer og de dunkle forbindelser, han etablerede under 1. verdenskrig, som stadig plager hans samvittighed. Virkelighedens Dusinius hed Lauritz Dusinius Duch og havde Lauritz Duchs Kemiske Fabrik i Odense, hvor han ud over import af krydderier, også producerede og solgte rengøringsartikler. ”Der er meget vi ikke ved om hans liv, så jeg har digtet rundt om det, vi allerede vidste. Da min søster havde læst den, følte hun, at hun virkelig kendte vores morfar. Men det er mit bud på, hvad der kunne være sket ham, én mulighed ud af mange. Det er derfor en roman, ikke en officiel historie, siger Mich Vraa. Mens Mich Vraa oversætter Chip Cheeks roman Dage i Cape May til dansk, bliver han forelsket i karakteren Alma. Det litterære møde bliver til en kort erotisk besættelse for romanens hovedperson. ”Alma er den fuldstændig perfekte kvinde, som driver en kile ind i ægteskabet. Den joker som ændrer alt. Hun er en, der kan få hoved personen til at gå to veje,” sig Mich Vraa. I Vaniljehuset møder Dusinius Alma ved Himmelbjerget, hvor han skal overraske sin kommende forlovede Jonna. Selv om Dusinius ender med at gifte sig med Jonna, så tror Mich Vraa, at alle har en Alma i deres liv. ”Jeg skriver til Chip Cheek, at jeg har opkaldt en person i min roman efter en person i hans roman. Han deler det på Instagram og får tusindvis af likes på den anden side af jorden. Det er sgu da ret morsomt.”

”En smuk og snirklet fortælling.” WEEKENDAVISEN

Det uhyggelige stammer fra min barndom i Sønderjylland I Pitbull er scenen sat i ANNE METTE HANCOCKS hjemstavn Af Tina Marie Kragh Jensen

”

Til min hjemstavn” står der på en af bogens første sider, hvor man ofte ser forfatterens dedikation til en ven, en ægtefælle eller et barn. Hvorfor har Anne Mette Hancock valgt at sætte bogens hovedkarakter Heloise på toget til Sønderjylland? ”Den ene grund er selvfølgelig, fordi jeg kommer derfra. Den anden årsag er mere grundlæggende for hele mit krimiarbejde. Rigtig mange af de følelser, jeg skriver på i mine bøger, er en uhygge, der er grundlagt i mig som barn. Børn er meget modtagelige over for uhyggelige ting, og eftersom jeg boede i Sønderjylland som barn, er det blevet identisk med den her diffuse angst og væren på vagt over for verden. Jeg har selv tit pisket en stemning op i mit hoved som barn og været bange for, hvad der kunne komme kravlende ud af mørket. Det trækker jeg på i alle mine bøger, uanset hvor de foregår.” Hvad betyder det for dig at være jyde, og hvor føler du dig hjemme? ”Jeg går ikke og tænker, at jeg er jyde, men jeg tænker heller ikke, at jeg er københavner. Men hvis der er nogen, der disser Sønderjylland, så er jeg der straks. I dag har jeg det sådan med Sønderjylland, at jeg ikke selv har lyst til at bo der, men jeg gad da godt, at mine børn voksede op der, fordi jeg forbinder det med en superfed og fri barndom.

Jeg tænker tit over, hvad det er for noget udefinerbart noget, jeg har brug for, som ikke findes der, og som gør, at jeg skal bo her i København og betale 50 gange mere i husleje og leve med vejarbejde hele tiden og stilladser konstant. Hvorfor vil jeg ikke bo ned til Flensborg Fjord, hvor jeg kunne bo som en dronning? Hvad er det, jeg vil mangle, hvis jeg ikke boede her? I teorien vil jeg gerne alt muligt, i praksis kan jeg egentlig godt lide trygge rammer. I teorien gad jeg godt, at vi boede i Californien, i praksis bor vi her,” griner hun og peger ud ad vinduet, hvor Kongens Have lige lader sig skimte mellem den tætte bebyggelse i centrum af København.

ANNE METTE HANCOCK er forfatter og journalist. Hun er født i Gråsten i 1979 og har boet i USA og Frankrig. I dag bor hun i København med sin familie. Hun har modtaget Det Danske Kriminalakademis De butantdiplom. I Pitbull er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors’ vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje.

”Anne Mette Hancock kan sit håndværk, og hun skriver godt!” BERLINGSKE

Frygt er en god drivkraft, når man skriver krimier STEFAN AHNHEM har i lang tid før sin debut befundet sig i krimigenrens maskinrum. Igennem mere end 20 år har han fået plotmotoren til at snurre i en lang række film og tv-serier. Han har f.eks. skrevet manuskripterne til serierne om Wallander og Irene Huss. Af Dennis Andersen

N STEFAN AHHEM (f. 1966) debuterede i 2014 med Offer uden ansigt, som er første bind i krimiserien om den svenske politimand Fabian Risk. Han er brudt stort igennem internationalt, og hans krimier er solgt til udgivelse i 30 lande verden over og har rundet 1 mio. solgte eksemplarer. Bøgerne har vundet et hav af priser, og Nordisk Film arbejder på højtryk med at omsætte serien til tv. X måder at dø på er 5. bog i Fabian Risk-serien.

år man sidder over for den energiske, humoristiske og utroligt venlige mand i sit ulastelige britiske jakkesæt, der egentligt er købt til et bryllup i Skotland men nu tjener som krimiforfatterens arbejdsuniform, er det svært at forstå, hvordan den 50-årige familiefar til fire kan udtænke det ene bestialske og blodtørstige mord efter det andet. ”Der er virkeligt mærkelige eftermiddage hvor jeg netop har siddet ved skrivebordet og taget livet af en karakter på en gruopvækkende måde og sekunder efter går ind i stuen og siger ’Hej unger hvad har I så lavet i skolen i dag,’” griner forfatteren: ”Min hovedperson Fabian Risk er jo en ganske almindelig fyr. Han er en politimand med følelser, med et ægteskab, der godt kan knirke og med teenagebørn, et mindre barn og en hverdag, der skal passes. Han er med andre ord en ualmindeligt almindelig mand og derfor får jeg også lyst til at præsentere ham for virkeligt spektakulære og fantastiske begivenheder. Fabian Risk skal have nogle værdige modstandere som er ‘larger than life’ og som kan sætte ham under maksimalt pres. Imere

end 20 år har han arbejdet som manuskriptforfatter, men hvorfor har han skiftet en sikker og højglanspoleret karriere som krimisnedker på manusgangen ud med et mere usikkert liv som forfatter? ”Når man skriver filmmanuskripter er der vældigt mange regler og konventioner, man skal overholde, og jeg kom til at længes efter at udfordre genren. Det er jo helt udelukket, at jeg f.eks. kan tage livet af Wallander, men i mine egne bøger skal der være en frihed og en uforudsigelighed som gør, at selv min hovedperson Fabian Risk ikke skal føle sig for sikker på, at han ikke pludselig kan dø.

”Stefan Ahnhem skriver så man mister pusten” BOGFIDUSEN

Fantastiske fortællinger fra fremragende forfattere ANNE-MARIE VEDSØ OLESEN Månen over Øen

n hæsblæsende filosofisk-dystopisk roman, der tager os med til fremtiden i demokratiet Super esse. I år 2687 Post-Luna tager Superesses borgere beroligende medicin for at dulme deres dybe afhængighed af Supernettets stimuli. Kun Hypatia, der besidder et særligt gen, kan undvære det konstante rush. Hypatia forlader Superesse og tager ud på en ø, hvor hun bliver hjemsøgt af filosofihistoriens største spørgsmål. Men uanset hvor skarpe svar hun leverer, er der stadig ét spørgsmål, hun ikke kan undslippe: Spørgsmålet om hendes egen datter og det bånd, hun lod briste.

”Knivhamrende skarpt” POLITIKEN

BJØRN POULSEN Opkald fra Mælkevejen

MERETE PRYDS HELLE Vandpest Men Jorden står til evig tid

ogle bøger er forud for deres tid, og da Merete Pryds Helles gennembrudsroman Vandpest og efterfølgeren Men Jorden står til evig tid udkom i 1993 og 1996 noterede en forundret anmelder sig: ”som skrevet et sted inde i det næste årtusind”. Et stykke inde i dette nye årtusind er de to bøger med deres indsigtsfulde betragtninger af køn og klima blevet litteratur til netop vores tid. Tilsammen skriver de to bøger en verden frem, hvor naturen spiller en lige så vigtig rolle, som vores hovedpersoner, men bøgerne handler også om menneskers anlæg for at omstille sig til forandringer af klima og levevilkår samt vores forunderlige evne til at indrette os efter omstændighederne.

POLITIKEN

”Aktuelle som aldrig før.” POLITIKEN

jørn Poulsen debuterer som 60-årig med Opkald fra Mælkevejen, en roman om at vokse op med en psykisk syg mor og en kompliceret mor-søn- relation. En stærk og anmelderrost fortælling om sindssyge, ensomhed, klasseforskelle, mobning, kunst og krige – og om en usædvanlig opvækst i 60’ernes og 70’ernes Danmark. Bjørns mor voksede op på et gods i Sverige, var arving til en mindre formue og psykisk syg. Da hun var ude af stand til at lave mad og gøre rent, valgte hun at flytte rundt med sine børn. I fem-seks år boede familien på omkring tyve forskellige hoteller. Undervejs kom Bjørn på kostskole, hvor han blev udsat for voldsom mobning. Bogen er bygget op omkring den voksne Bjørns samtaler med sin mor i den sidste periode af hendes liv. Indimellem får vi hans tilbageblik på den kaotiske barndom. Et blik, der trods de åbenlyse frustrationer er både kærligt og humoristisk.

”Gribende historie” JYLLANDS-POSTEN

Uropatruljen fik tæsk af politikere, BZ`ere og christianitter – og gav igen med samme mønt I bogen Uropatruljen fortæller forfatter FREDERIK STRAND for første gang hele historien om Uropatruljen. Patruljen var fra første færd den mest omdiskuterede afdeling i dansk politi. Af Dennis Andersen

ropatruljen er historien om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gennem 30 år gik til kanten, når de skulle bekæmpe Københavns hippier, bz’ere, rockere og narkohandlen. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en ofte meget brutal verden blandt narkomaner og socialt udstødte. Frederik Strand, der er leder af Politimuseet, mener, at fortællingen om den voldelige Uropatrulje er stærkt fortegnet. ”Jeg har forsøgt at nuancere billedet af den omdiskuterede politiafdeling. Det vil imidlertid ikke være noget skønmaleri, for der er næppe nogen afdeling i dansk politis historie, der er mere omstridt end Uropatruljen. Afdelingen har haft forbitrede modstandere og nidkære fortalere, så et fyldestgørende syn kræver flere forskellige synsvinkler,” siger Frederik Strand. Patruljen bestod både af unge, engagerede mænd, der hjalp familiefaren ud af sit narkomisbrug, og betjente i civil, der affyrede deres tjenestevåben mod en gruppe stenkastende demonstranter. Uropatruljen opstod som en reaktion på de unges oprør, at flere stoffer kom i omløb, og at fristaden Christiania blev etableret. Den ældre generation af politi ledere oprettede derpå en afdeling med unge betjente, som kunne infiltrere de nye ’urocentre’. Patruljen beskæftigede sig med efterforskning, men de håndterede også store sociale uroligheder og stormede besatte bygninger. Det var mange forskellige – og svært forenelige – opgaver. Men nogen skulle håndtere opgaverne, mente politiledelsen. Så det blev Uropatruljens lod. Der blev i afdelingen skabt et sammenhold uden sidestykke inden for politiet, formentlig som et resultat af de mange ofte meget farlige situationer, urobetjentene sammen havde befundet sig i. De skulle kunne stole på hinanden. Mange på Christiania mente, at Uropatruljen havde en politisk agenda. De var den forbenede og stokkonservative politiledelses forlængede arm. Politidirektørens knippel. Afdelingen ønskede Fristaden lukket, fordi det var et socialt eksperiment – og en forbitret kamp opstod. Uropatruljens opgave på Christiania var utaknemmelig. De vidste ikke, hvem der skulle håndtere politiopgaverne på den nye fristad eller hvordan. Dermed blev Uropatruljen på mange måder offer for berøringsangste politikere og en prygelknabe for vrede christianitter, der frygtede for Fristadens beståen. Men Uropatruljen gav også igen med samme mønt. Betjentene var bestemt ikke altid tilbageholdende.

27 BESTSELLER ÅRETS BEDSTE FAGBØGER DET SIDSTE GIDSEL af Henrik Thomsen og Ole Sønnichsen

”Efter bare 30 linjer må man videre. På side 16 er der ingen vej tilbage.” JYLLANDS-POSTEN

JEG SER DIG STADIG af Julie Rubow

”Julie Rubows hjerteskærende, barske og kærlige fortælling.” KRISTELIGT DAGBLAD

AFHOPPERNE

af Jesper Clemmensen

”Medrivende historieformidling.” JYLLANDS-POSTEN

ER DER EN VOKSEN TIL STEDE? Efter en voldsom jagt gennem byen arresteres flugtbilist af urobetjente. Inden da er jagten gået over Amalienborg Slotsplads og tjenestevåbnene er blevet affyret (Credit: Søren Weiss)

af Iben Hjejle og Signe Lindkvist

”Iben og Signe deler ud.” I kølvandet på oliekrisen i Danmark fulgte bz’erne, der oplevede arbejdsløshed, social forarmelse og bolignød. Det fik en del af de unge til at besætte Københavns forladte huse. Også her blev Uropatruljen sat ind. De skulle løse problemet, først ved at rydde bygningerne og siden ved særligt at indsamle information om de unge bz’ere. Aktionerne udviklede sig ofte til gadekampe med flyvende brosten, anholdelser og et massivt medie opbud. Konflikten førte til et sidste opgør. Den 18. maj 1993 udviklede urolighederne sig til de mest voldsomme gadekampe i Danmarkshistorien, hvor der blev affyret 113 skud og 11 demonstranter blev såret. Det politiske og retslige efterspil var af enorme dimensioner og var stærkt medvirkende til beslutningen om at nedlægge Uropatruljen.

FEMINA

CHURCHILL af Jan Hedegaard

FREDERIK STRAND, leder af Politimuseet i Kbh. Cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihisto rie. Han har tidligere udgivet De forbudte billeder, Jagten på morderne stopper aldrig, Uopklaret, Rejseholdets historie og Efterforskningens anatomi. Uropatruljen er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

”Formidabel og flot Churchillbiografi giver dig lyst til cigarer og whiskey.” BERLINGSKE

DRESDEN 1945 af Sinclair McKay

”Ny bog om ildhelvedet i Dresden kan ikke anbefales nok.” POLITIKEN

BOMBEMÅL SHELLHUSET af Christian Aagaard

”En bog der absolut kan anbefales.” BERLINGSKE

”Med masser af billeder, der bringer læseren bevægende tæt på begivenhederne.” FYENS STIFTSTIDENDE

BARNDOM PÅ LANDET af Helle Juhl

”En vidunderlig bog (…) rørende og tankevækkende.” POLITIKEN

NORDKYSTEN af Alberte Winding, Lone Kühlmann, Stine Bosse m.fl.

BERLINGSKE

FYNS NATUR

af Erik Vinther og Søren Strandgaard

”En poetisk, faktuel og grundig inspiration til oplevelser i den fynske natur.” FYENS STIFTSTIDENDE

Humor får børn til at læse

og det skal de voksne tage alvorligt Børn vil grine, når de læser. Når man spørger dem om, hvad de foretrækker at læse i deres fritid, ligger humoristiske og sjove bøger på førstepladsen. Skarpt forfulgt af bogserier, science fiction og fantasy. Af Anders Klebak

et fremgår af en undersøgelse, hvor næsten 9.000 skolebørn fra 3. til 7. klasse blev spurgt til deres medie- og læsevaner. Stine Reinholdt Hansen, der forsker i børns medie- og læsevaner, har været med til at lave undersøgelsen. Vi voksne skal tage humor i børnelitteratur alvorligt, forklarer hun. Den er nemlig en ventil for børnene i en tid, hvor de møder mange krav. Samtidig er humoren med til at give læseglæde og opbygge gode læsevaner.

STINE REINHOLDT HANSEN, Ph.D. og forsker ved Nationalt Videncenter for Læremidler

POPULÆRE ANTIHELTE ”Mange af de populære bøger handler om antihelte, som hverken er særlig stærke, kønne eller populære,” siger Stine Reinholdt Hansen. Hovedpersonerne er kiksede, de bliver mobbet – af både børn og voksne – og det er ok at grine ad dem, samtidig med at vi føler for dem. Antiheltene finder også altid på måder at tackle udfordringerne på, og de har gode venner, selv om de ikke lever op til normerne. Stine Reinholdt Hansen peger på, at sjove bøger kan være med til udfordre perfektionismen og jagten på succes. At børn og unge har brug for et modbillede til det pres, de oplever i at skulle præstere i hverdagen. Ikke mindst de sociale medier leverer brændstof til forestillingen om, at alle andre lever det perfekte liv. ”Der er meget at leve op til. Man skal have gode karakterer, en god fysik, man skal være populær blandt venner, man skal have et lykkeligt familieliv, og man skal vide, hvad man vil med sit liv. Der er mange krav til børn og unge i dag, der gør, at de har brug for at have en ventil. Og det kan humoren.” Det kan være bøgerne om Kaptajn Underhyler, Karmaboy og den nye Minimund af Thomas Korsgaard og Frida Brygmann, som Information kaldte en ny Gummi-Tarzan i deres anmeldelse. Antiheltene er dog langt fra nye i børnelitteraturen, siger hun. Tænk bare på H.C. Andersens Klods-Hans.

LAD BØRNENE VÆLGE SELV Men kan det ikke blive for meget Jumbobog og lette læsekalorier, hvis det hele bare skal være sjovt og underholdende? Nej, mener Stine Reinholdt Hansen. Når det handler om læsning i fritiden, er det afgørende, at børnene og de unge er motiverede for at læse. I dag er konkurrencen fra især digitale medier enorm. Her får de lynhurtigt noget, der falder i deres interesse. At læse kræver både lyst og ro til fordybelse.

”Derfor må børn gerne selv tage styringen og vælge den sjove litteratur, hvis det er det, der skal til for at få gang i gode læsevaner.” ”Derfor må børn gerne selv tage styringen og vælge den sjove litteratur, hvis det er det, der skal til for at få gang i gode læsevaner.” Når børnene har fundet lysten til at læse bøger, kan næste trin være at udfordre dem med litteratur, der peger i andre retninger end dem, de umiddelbart selv vælger. “Det skal helst ikke blive et spørgsmål om at udnævne børns egne valg til noget bras. Man kan bare med omtanke og måske lidt list introducere dem for noget andet,” siger hun. Du kan læse hele artiklen på blivklog.dk/humor-er-boernenes-ventil/

Fra ca. 2 år

Hjertevarm billedbog om tre bjørneunger, der spekulerer over, hvem af dem deres mor og far bedst kan lide.

Klassikeren, der siden 1967 har lært børn at lege med sproget. Bør stå på alle børneværelser.

Sjov og hverdagsnær billedbogsserie om den opfindsomme Anker. Skrevet af Alberte Winding.

For første gang er alle de elskede historier samlet i én bog.

Billedbogen der ligger til grund for filmen om den højtelskede bjørn Paddington. Sjov og charmerende fra første side.

Er regulært mesterværk om den verden, vi sammen skal skabe. Fyldt med smukke tekster og fan tastiske illustrationer.

Fra ca. 4 år

Hylende morsom højtlæsning skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Rasmus Bregnhøi. En moderne børnebogsklassiker.

Korte historier, der passer perfekt til godnatlæsningen – eller til alle andre tidspunkter på dagen, hvor der lige er fem minutter tilovers.

Den kloge og underfundige his torie om den lille prins og hans dannelsesrejse rundt i universet er blevet genfortalt, så børnene kan være med.

Der er grinegaranti for børn og voksne når Sallys far beslutter at lave den perfekte juleaften – for det går selvfølgelig ikke som planlagt.

Ni historier baseret på Tove Janssons forunderlige univers, der har været elsket af børn og voksne i 75 år.

H.C. Andersen-luksusbog med seks udvalgte eventyr og illustrationer af den prisbelønnede tegner, Lars Gabel.

Fra ca. 7 år

Ny bog i serien om Youtube-stjernen Naja Münster og hendes tossede familie. Fuld fart og masser af sjov.

Forfatteren til Kaptajn Underhyler har skabt en ny, gakket helt, som kan opsnuse forbrydere, grave sandheden frem og jagte de skyldige.

Youtube-stjernerne Gigis har skrevet fire sjove historier med fuld fart på. Det er pinligt, vildt og totalt charme rende.

Det er vildt, sjovt, mærkeligt og helt igennem utroligt, hvad folk gør for at komme med i rekordbogen over alle rekordbøger.

”Frida Brygmann og Thomas Korsgaard har skrevet en opdate ring af ’Gummi-Tarzan’.” – INFORMATION

Timevis af sjov for alle med Sebastians nye quizbog. Der er garanti for, at I bliver klogere på hele verdens dyr.

Fantasy der bygger på verdens største online hestespil af samme navn. Et sikkert hit hos hesteglade børn.

Hvem får håneretten? Den ulti mative quiz med 1000 spørgsmål og multiple choice, så alle kan være med.

En smuk og livsbekræftende tween-roman om at overkomme modgang på sin egen måde.

En morsom, bizar og virkelig langt ude historie. Har været et stort hit siden den udkom.

Fra ca. 10 år

Savner du gode tips til, hvordan man får den bedste ferie i lille Danmark, så er Nikolaj Stokholms rejseguide noget for dig og din familie.

Henning Kure og Peter Madsens mesterværk om de nordiske guder er en institution i dansk litteratur. Kan nydes af alle i alderen 7 – 107 år.

Fra ca. 14 år

Et must-read for Twillight-fans. Bella og Edwards historie fortalt fra Edwards perspektiv.

Stærk roman om 17-årige Yosef der lever to liv. Men der er øjne alle ste der, og før Yosef selv bliver klar til at være ærlig omkring, hvem han er, sker der noget, som ændrer alt.

”Udfolder et makabert og sært smukt univers.” POLITIKEN

Tankevækkende og actionfyldt roman af YA-mesteren Patrick Ness, der også står bag gigant successer som Monster og Chaos Walking.

”Det er #MeToo på hjul, det her. Og Sarah Engell overskuer det med sit falkeblik og omfavner det med en afmålt varme. Ingen violiner. Men power.” POLITIKEN

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine. Dansk realisme om forventninger, perfektionisme og det sorte hul.

Den eneste ene Fascinationen af WINSTON CHURCHILL hører aldrig op. Han var en mangefacetteret skikkelse, men frem for noget var han der, da Storbritannien havde allermest brug for lige netop sådan én som ham. Faktisk var der ikke andre. Af Jan Hedegaard

hurchill var vant til at blive angrebet. Sommeren 2020 kastede protesterende sig blandt andet over Churchill-statuen på Parliament Square i London og malede nedsættende ytringer på soklen. Det var billigt sluppet, andre statuer blev væltet og skubbet i havnen. Fri mig for at skulle stå på mål for Churchill i et og alt på baggrund af tidens protester. Jeg vil omvendt heller ikke komme rendende nu og bebrejde Churchill, at han eksempelvis var imperialist eller ikke havde sans for kvindesagen. Han levede sine første 26 år under dronning Victoria. Han var barn af en historisk epoke, der i dag synes meget langt væk, og han blev selv en del af historien, der tilsyneladende også er ved at fortone sig. Denne store historiske person er også så menneskelig; han er forelsket, han drikker (utvivlsomt for meget), han ryger, han er humoristisk, han er selvironisk, han græder, og så går han, da han er 65 år, i krig for frihed og demokrati og for retten til også at protestere mod racisme og politivold. Churchill var virkelig ikke ufejlbarlig, og han var selv den første til at indrømme, at han kunne tage grueligt fejl, og det gjorde han med ufattelige bommerter og katastrofer til følge. Til gengæld lykkedes han trods alt med at redde Storbritannien og Europa fra det nazistiske tyranni. Men han var også unik. Enestående i ordets egentligste betydning. Der var vitterlig ikke andre som ham,

og dykker man ned i hans livs historie, bliver man overrasket over, at han stadig var der, da Storbritannien havde allermest brug for ham. Havde Storbritannien ikke haft Winston Churchill, er historikerne ikke i tvivl om, at så havde Storbritannien været nødt til at forhandle fred med Tyskland i 1940. På Hitlers betingelser. Og ja, det var blevet blodigt og sønderlemmende for Storbritannien og Imperiet. Men nu havde man Winston Churchill. Han havde været der siden 1874. Født aristokrat, men aldrig snobbet. Hærdet af et brutalt, engelsk kostskolesystem, soldat for Imperiet, skærpet efter næsten 40 år i britisk politik. Og han rystede ikke på hånden. Allerede inden Anden Verdenskrig havde han deltaget i fem krige, og inden hans sjette krig var forbi, havde han forudset den syvende, Den Kolde Krig, som han forkyndte i sin berømte jerntæppe-tale på universitetet i Fulton, Missouri. Churchill havde hele pakken, da Storbritannien og Europa stod over for Hitlers militære erobrings- og mordmaskine. Han var ukuelig, han havde humor, han var drikfældig, han vidste, at han kunne tage fejl, men gik aldrig på kompromis med demokrati og frihed. Måske vigtigere: et langt liv i politik havde sprogligt fin-tunet ham, så han vidste, hvordan en leder appellerer til sine vælgere, han kendte alle afkroge af det politiske spil, han havde mere mod end de fleste, og han havde vist det i de krige, han havde deltaget i. Han havde selv som soldat slået ihjel og selv set døden i øjnene.

”Formidabel ... en helt igennem pragtfuld bog. Hedegaards biografi kan det hele.” BERLINGSKE

Da danskerne endelig sagde fra By for by bredte den folkelige opstand sig mod nazisterne, før det endte i hovedstaden. Gennem nogle af hovedpersonerne fortæller stort og rigt illustreret værk om AUGUSTOPRØRET I 1943.

en 29. august 1943 brød den danske samarbejdspolitik med tyskerne endeligt sammen, og Danmark tog fast plads i den allierede lejr. Interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde 29. august har siden stået som ikoniske billeder på samarbejdspolitikkens sammenbrud, men i virkeligheden begyndte kollapset en måned før – og bredte sig som en bølge af folkelige protester fra Odense til Esbjerg, Ålborg, Nyborg og Korsør, før det endte i hovedstaden. I Augustoprøret 1943 fortæller Simon Ankjærgaard den dramatiske og ofte glemte historie om danskernes trodsighed hen over landet i form af både sabotage og store demonstrationer. Det sker med udgangspunkt i nogle af hovedpersonerne i de forskellige byer. Bogen viser en ny vinkel på en af den moderne danmarkshistories mest markante begivenheder, er blevet til gennem research i store og små arkiver og udkommer rigt illustreret i stort format.

”Augustoprøret 1943 har haft en altafgørende konsekvens for hele vores forståelse af den tyske besættelse af Danmark - og af os selv.” FORFATTEREN SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD er journalist og historiker og forfatter til flere bøger, bl.a. det anmelderroste storværk Genforeningen 1920.

Missionen lykkedes men katastrofen var total Tidligt om morgenen d. 21. marts 1945 letter Royal Air Force-maskinerne i England. De passerer Nordsøen i 15 meters højde, suser ind over Jylland og Øerne, inden første angrebsbølge når København sidst på formiddagen og finder målet, der som en af meget få bygninger i København er malet med camouflagemaling. Af Asle Lundorff

”

Jeg har stadig svært ved at sige, om det var en succes eller ej.” Tvivlen tilhører Edward Sismore, pilot og chefnavigatør på den mission, der i eftertiden blev til bombningen af Shellhuset – eller fejlbombardementet af Den Franske Skole. En dybt dualistisk begivenhed i dansk besættelseshistorie, som museumsinspektør Christian Aagaard har skrevet om i værket Bombemål Shellhuset. Bombemål Shellhuset fortæller gennem personlige beretninger og historiske fotos historien om en af besættelsestidens mest spektakulære begivenheder. Det var både en stor militær succes og på samme tid en civil katastrofe, der brændte sig ind i hukommelsen på en hel generation af københavnere. Da røgen lettede, var målsætningen om at tilintetgøre Gestapos arkiver i Shellhuset lykkedes til fulde. Og skønt ingen ledende Gestapo-folk blev dræbt, havde de mistet folk med betydeligt lokalkendskab, som ikke lige var til at erstatte. Omtrent otte eller ni sprængbomber

”Bringer læseren bevægende tæt på begivenhederne.” FYENS STIFTSTIDENDE

detonerede i Shellhuset sammen med et ukendt antal brandbomber, mens to ramte Den Franske Skole. Og hele nabolag lå øde for vildfarne spræng- og brandbomber, mens Skt. Jørgens Sø havde slugt mellem to og tre stk. Præcisionsbombning blev det kaldt, men for en kort stund var København en regulær krigsskueplads. 72 danskere og tyskere blev dræbt i Gestapos hovedkvarter, men det er den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole, der står klarest tilbage. 116 civile omkom, 87 af dem børn. I den censurerede danske presse blev Shellhuset end ikke nævnt, og sandheden – eller briternes og modstandsbevægelsens udlægning – blev derfor trykt illegalt og omdelt. Her var den militære succes i fokus, selvom der også blev spalteplads til at berette om katastrofen på Frederiksberg. Chefnavigatør Edward Sismore sagde mange år efter om operationen, at ‘det var en succes, at målet blev ramt og arkiverne ødelagt. Det var også en succes, at nogle nåede ud i live. Men jeg ved ikke, hvordan man vejer det op imod skolen.”

På rejse med en overlever AFHOPPERNE er den utrolige historie om at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren Auschwitz, blive fanget bag Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Af Jesper Clemmensen I dette uddrag fortæller bogens forfatter om mødet med den 95-årige kz-overlever Jan Rocek:

”

Da jeg skulle interviewe Jan Rocek for første gang i januar 2019, gik jeg til opgaven med en vis forsigtighed. Jeg vidste, at han sagtens kunne og ville fortælle om sine forældre og sin søster, som blev myrdet i Auschwitz, men jeg vejede alligevel hvert et ord. Det var trods alt første gang jeg sad over for en Holocaust overlever. Forsigtigheden kunne jeg have sparet mig. Jan er ekstremt åben og på den måde blev vores første og de senere møder enormt givende. Men det var – uanset, hvor åben Jan er – svært at finde de rette ord at reagere med, da han genfortalte sin historie fra årene omkring 2. Verdenskrig. Om at være en ganske almindelig dreng fra en ganske almindelig middelklassefamilie, der pludselig blev splittet ad og udstødt af det store fællesskab, da nazisterne gik ind i Prag i marts 1939. Om at skulle bære den gule davidsstjerne og mærke mange venner forsvinde eller undgå én. Hårdest var det selvfølgelig at høre om deportationen til Theresienstadt og den efterfølgende transport mod øst og opholdet i AuschwitzBirkenau. For slet ikke at tale om hans tid som slave arbejder i Det Tredje Riges sidste måneder.

Hvordan kan man yde hans fortælling retfærdighed? Jan Rocek har svaret tålmodigt – og næsten smerteligt enkelt og konkret. På samme tid har han insisteret på at huske på og fortælle om de lyse stunder. Om kærligheden og sammenholdet under nazisternes herredømme. Den del af hans fortælling har i virkeligheden gjort et lige så stort indtryk på mig, som historierne om alle rædslerne. For Jan var det måske kærligheden, som gjorde, at han kom videre som et helt menneske. Med den overkom han ondskaben.”

OM AFHOPPERNE: Søndag den 24. juli 1960 hop pede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge ’Seebad Ahlbeck’ og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Heltemodige danskere forhindrede det østtyske mandskab i at stoppe fami liernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA med hjælp fra den berømte danske videnskabsmand Niels Bohr, der kastede sig ind i deres sag.

”Medrivende historiefortælling.” JYLLANDS-POSTEN

TILLYKKE MED 750.000 SOLGTE KOGEBØGER For 10 år siden gav Meyer os Almanak. Nu kommer Meyers store bog med klimavenlig og velsmagende hverdagsmad

LINDHARDT OG RINGHOF