Bogmagasinet 2020 – Forlaget Carlsen

2020 Lige nu

LÆS MERE

AKTUELT / BØRNEBØGER

Kim Fupz om at fortælle de store fortællinger for børn: Vi må ikke være håndsky overfor alt det, der er svært AKTUELT

BØRNEBØGER

Fem ting du (måske) ikke vidste om Frost Frostfeberen er over os igen. I biograferne kan du følge Elsa, Anna, Kristoff og Olaf på nye eventyr i det høje nord. Og nu kan du endda læse Frost 2, der snart er ude som bog. Varm op til eventyret her, hvor vi afslører fem ting, du måske ikke vidste om Frost.

AKTUELT / BØRNEBØGER

Børnebogsforfatter og kropspositivist Annika Leone: Børn skal vide, at kroppe er forskellige

AKTUELT / YOUNG ADULT-ROMANER

Unge skal ikke drukne i livet

AKTUELT / BØRNEBØGER

AKTUELT / BØRNEBØGER

Numse får drenge til at læse

Når sprog og krop går hånd i hånd. Lotte Salling om dialogisk læsning

Børnebøger / Young Adult-romaner

BØRNEBØGER

YOUNG ADULT-ROMANER

Isens hjerte – spændende og eventyrlig fantasyserie til de yngste læsere

Dårlige tinderdates, karakterræs og angst.

10 rå og realistiske YA-bøger

Fem ting du (måske) ikke vidste om Frost

Frostfeberen er over os igen.

I biograferne kan du følge Elsa, Anna, Kristoff og Olaf på nye eventyr i det høje nord. Og nu kan du endda læse Frost 2, der snart er ude som bog.

Varm op til eventyret her, hvor vi afslører fem ting, du måske ikke vidste om Frost.

1. Frost er baseret på et dansk eventyr

Nemlig Snedronningen af H. C. Andersen! Der er selvfølgelig en del forskelle, men grundhistorien er faktisk den samme. I H. C. Andersens klassiske eventyr får den lille Kaj en issplint i øjet og vil ikke længere kendes ved sin bedste ven, Gerda. Han bliver bortført af Snedronningen, der tager ham med til et land højt mod nord, hvor han langsomt fryser til is.

Nu må Gerda tage sagen i egen hånd, hvis hun vil redde sin bedste ven.

Det lyder jo lidt bekendt. I Frost er det Anna, der rejser ud i verden for at redde sin søster, der har isoleret sig på et slot af is. Der er endda to tjenestefolk i Frost-filmen, der hedder Kay og Gerda ligesom hovedpersonerne i Snedronningen.

2. Hans – Kristoff – Anna – Sven… Kan du også høre det?

Måske har du ikke lagt mærke til det før. Men hvis man siger de her navne hurtigt nok lige efter hinanden, er det ikke til at tage fejl af. Hans, Kristoff, Anna og Svens navne giver tilsammen Hans Christian Andersen! Det er endnu et nik i retning af den store danske forfatter, der har inspireret historien.

S. 2

3. Stavkirker, runer og lutefisk – Frost foregår i Norge

Frost foregår i Norge! Der er endda en by i Norge, der hedder Arendal – næsten ligesom Arendelle, hvor Elsa og Anna bor.

Faktisk er Frost spækket med hints til Norge. For eksempel bruger troldene i Frost runer, ligesom vikingerne i gjorde for 1000 år siden. Elsa bliver også kronet i en kirke, der ligner en gammel, norsk stavkirke.

Og så når vi til lutefisk, der også dukker op i historien. Lutefisk er en traditionel norsk ret, der består af syltet fisk på glas. Det er den venlige butiksejer Øivind (ham der holder stort sommerudsalg midt i en snestorm), der tilbyder Anna en krukke med lugtende lutefisk. Hun takker pænt nej.

4. Walt Disney havde allerede planer om Frost i 1930’erne Walt Disney havde en drøm om at filmatisere H. C. Andersens eventyr

Frost II

Snedronningen, og filmen var allerede på tegnebrættet i 1937.

Men filmplanerne blev droppet, sandsynligvis fordi 2. verdenskrig satte en stopper for projektet. Heldigvis blev historien samlet op igen i 2011 og endte med at sætte rekord som den bedst indtjenende animationsfilm nogensinde på det tidspunkt.

5. Elsa var skurken, indtil historien blev ændret i sidste øjeblik

I lang tid var det meningen, at Elsa skulle være en ond snedronning ligesom i H. C. Andersens eventyr. I de tidligste manuskripter var det planen, at hun skulle kidnappe Anna på hendes bryllupsdag! Historien blev dog ændret, fordi skaberne bag syntes, at karakterne virkede for utroværdige. I stedet valgte de, at Anna og Elsa skulle være søstre, og at Elsa ikke længere var skurken. Og resten af historien kender I.

Hvorfor var Elsa født med magiske kræfter?

Svaret kalder på hende og truer hendes kongerige. Sammen med Anna, Kristof, Olaf og Svend må hun rejse ud på en farlig, men bemærkelsesværdig rejse.

Denne udgave af Disneys Frost II er en stor, flot luksusbilledbog. Den er fyldt med farvestrålende illustrationer på hver eneste af bogens ekstra tykke sider. Fra ca. 3 år

Sallys far r o f i t n a r e a n g s e k n o i v r G n og bør

S. 3

Når sprog og krop går hånd i hånd.

Lotte Salling om dialogisk læsning

Af Lotte Salling sig i at formulere sætninger og Og en linje eller en kort remse er derigennem får styrket det aktive sjovere at sige og lettere at huske, hvis ordforråd. vi samtidig viser den med hele Bevægelse i tilknytning til kroppen. Sådan inviterer vi også alle sprogaktiviteter børn til at Et ansigtsudtryk eller et kropsligt være med i stimulerer bl.a. de hjerneomudtryk kan langt bedre end mange fortællingen, I rim og remser leger vi med råder, der ord beskrive en følelse fra bogen. da de børn, der sprogets rytme og lyde, hvilket gør arbejder med ikke er så børnene ekstra sprogligt opmærktænkning og koncentration, hvilket sprogstærke, får større mulighed for at somme og nysgerrige efter at afprøve gør, at det læste huskes langt bedre. At deltage i læsningen og dermed føle sig og udforske sprogets lyd og form. Vi remser har en rytmisk opbygning gør på lige fod med kammeraterne.” kan herudover understøtte sprogets og dem oplagte at knytte bevægelse til. stavelsernes naturlige rytme ved at Tramp, klap, gå eller hop for eksempel Sproglig og kropslig inddragelse med knytte en fysisk rytme på, f.eks. ved at til remserne. Styrk forståelse, Lotte Salling klappe eller nikke rytmisk, mens vi hukommelse og læseglæde ved, via I Lotte Sallings bøger, som alle er læser. Således bliver remserne endnu krop og fagter, at vise de ord og skrevet med henblik på dialogisk tydeligere, sjovere at sige og lettere at sprogbilleder, som teksten byder på. læsning, forenes netop det sproglige og dechifrere og Det behøver kropslige. forstå. ikke at være Remserne handler om alt fra Det er vigtigt, at vi voksne vælger Spørgsmål bogstavindlæring i Alfabetatlet, remser og bøger, som vi kan lide at ud fra til tekst og fastlagte årstider og traditioner i Fra påskeæg til læse højt, da vores egen glæde og illustrationer tegn-til-talejuleskæg til hverdagens gøremål for en entusiasme i oplæsningen levendegør fagter, men 2-årig i Ka’ selv ka’ du. Og det kropslige og samtale sproget og smitter af på børnene. om de kan sagtens fokus kan både være yogaøvelser som i forskellige være Hokus Pokus Filiyoga, at danne tal og ord og emner i historien vækker bevægelser, grimasser og fagter, som vi former med sin krop i Tal-atlet eller ligeledes børnenes opmærksomhed og selv finder på, og som er oplagte til at små afslappende massagebevægelser i interesse, samtidig med at de får øvet beskrive ord og oplevelser.

Stjernestunder.

Lotte Salling er forfatter til et hav af børnebøger, som næsten alle er skrevet på vers og samtidig sætter kroppen på arbejde. Men hvorfor er det, at motorisk og sproglig udvikling supplerer hinanden så godt?

“

S. 4

Alfabet-atlet

I Alfabet-atlet lærer børnene alle alfabetets bogstaver at kende, både store og små.

Hvert bogstav vises med en lille remse og ideer til, hvordan man kan forme bogstavet med sin krop. På den måde arbejder det sproglige og det kropslige sammen i et optimalt møde mellem alle sanser.

Bogstaverne kan også dannes af flere børn sammen, så det bliver en endnu sjovere og social aktivitet at lære alfabetet at kende. Fra 4 år

Tal-atlet

Tal-atlet er en opfølger til Alfabet-atlet. Nu kan børnene også lære tal og former at kende med hele kroppen! Hvert tal og form vises med en lille remse og ideer til, hvordan man kan forme det med sin krop. På den måde arbejder det sproglige og det kropslige sammen i et optimalt møde mellem alle sanser. Tal og former kan også dannes af flere børn sammen.

Bogen er farverigt og underholdende illustreret af Dina Gellert. Fra 4 år

Ka’ selv ka’ du?

Små børn vil gerne kunne mange ting selv og oplever det som en sejr, når noget lykkes.

Ka’ selv – ka’ du? er bygget op omkring en dag i et lille barns liv og fortæller på rim om situationer, som alle børn oplever hver dag. På den måde italesætter man alt det, som små børn kan selv, eller er på vej til at kunne, så barnet kan opleve hverdagen som en tryg rutine fyldt med små sejre.

Til hvert rim hører spørgsmål og ideer til aktiviteter, så bogen er oplagt til dialogisk læsning. Bogen er skønt illustreret af Mette-Kirstine Bak. Fra ca. 18 mdr.

Hokus Pokus Filiyoga

Hokus Pokus Filiyoga er fyldt med farverige yogaøvelser for børn i form af små legende forløb med tilknyttede remser, der stimulerer børn sprogligt, motorisk, følelsesmæssigt og socialt. Kombinationen af remser og bevægelse medvirker til at udvikle børnenes sprog, samtidig med at børnene nemmere husker en yogaøvelse.

Stjernestunder

Stjernestunder giver barn og voksen en behagelig afslutning på dagen.

Bogen kombinerer remser med massage, så barnets sprog stimuleres, og der udskilles hormoner, som beroliger barnet inden sovetid. Bogen er varmt og stemningsfyldt illustreret af Lea Letén. Fra ca. 3 år.

Fra påskeæg til juleskæg – året rundt i rim

Hvad laver man til påske? Hvordan dufter sommer? Og hvilke dyr kan man møde i skoven om efteråret? Med Lotte Sallings fine rim kommer man hele året rundt – gennem årstider og måneder, højtider og traditioner og møder dyr og planter i naturen. Til hver måned er der knyttet spørgsmål og aktiviteter, så bogen er oplagt til dialogisk læsning. Fra 3 år.

Isens hjerte – spændende og eventyrlig fantasyserie til de yngste læsere

Stemningen fra Frost møder det klassiske fantasyeventyr i en spændende, ny serie til de yngste læsere af Ida Marie Rendtorff – forfatteren til Dalia Dragehvisker og Stemmetyven.

“

I tidernes morgen forelskede lynets gud sig i isens gudinde. Og hun forelskede sig i ham. Så burde alt være godt, men det var det ikke. For han var varm, og hun var iskold, så de kunne ikke få hinanden. Lynets gud blev så rasende, at han buldrede rundt på himlen og kastede sine lyn i alle retninger. Uheldigvis ramte han det højeste af isbjergene, og der kom en dyb flænge i isen. Isgudindens hjerte var nær gået i stå. Kort efter fødte bjerget en lille datter, Nuul …” – Isens hjerte I en verden af is og magi møder vi Aira og Ulk, som er bedste venner. Aira er ismaner og kan fremmane is. Ulk er fanger, og sammen med slædehunden Snus kommer de ud på et stort eventyr.

En dag kommer Ulk hjem fra en rejse mod syd og fortæller, at byen Tild er begyndt at smelte. Byens ismanere er sporløst forsvundet, og ingen ved hvorfor. Men så får Airas bedstemor et frygteligt syn. Onde kræfter er på spil, S. 6

“Jeg elsker at bygge verdener, og det gør man jo i den grad, når man skriver fantasy. Man kan fortælle om de svære ting i livet som f.eks. tab, ensomhed og ondskab iklædt en magisk kappe. En af de fede ting ved fantasy er, at det er et symbolsk univers lidt på samme måde som drømme.” og Aira og Ulk er de eneste, der kan gøre noget. De skal forhindre, at al isen smelter.

En god vej ind i fantasyuniverserne

Isens hjerte er perfekt til de læsere, som er for unge til at kaste sig over Harry Potter og andre større romaner. Ida-Marie Rendtorff er en populær forfattter, som er kendt for at skrive medrivende fantasy, som er lige til at gå til.

I Isens hjerte befinder vi os i en magisk verden, hvor ismanerne på mystisk vis forsvinder, og isen begynder at smelte. Ligesom i den virkelige verden, er det de unge, der går i handlingsmode, og der kan trækkes tråde til den klimakrise, børn og unge konfronteres med i virkelighedens verden.

“Fordi det er fantasy, kan jeg tillade mig at sætte det hele lidt mere på spidsen.

Byggestenene i isfolkets verden er af is – så det er også deres huse, borde og senge, der smelter. Hele deres livsgrundlag er faktisk ved at forsvinde – for de kan slet ikke tåle varme. Jeg håber selvfølgelig, at universet vil indfange læserne, og hvis bøgerne giver stof til eftertanke er det bare ren bonus.

Isens hjerte (1) – Ismanerne fra Tild

Første bind i Ida-Marie Rendtorffs eventyrlige fantasyserie Isens hjerte.

Aira og Ulk bor i en verden fuld af is og magi. Aira er ismaner. Ulk er fanger.

Tilsammen er de modige. Og mod får de brug for.

En dag kommer Ulk hjem fra en rejse mod syd og fortæller, at byen Tild er begyndt at smelte. Byens ismanere er sporløst forsvundet, og ingen ved hvorfor. Men så får Airas bedstemor et frygteligt syn. Onde kræfter er på spil, og Aira og Ulk er de eneste, der kan gøre noget. De skal forhindre, at al isen smelter. Fra ca. 6 år.

Isens hjerte (2) - Byen der smeltede

Andet bind i Ida-Marie Rendtorffs spændende fantasyserie Isens hjerte .

Ulk og Aira er ankommet til byen Tild, og de indser straks, at der noget helt galt.

Byen er ved at smelte, og de finder ud af, at alle ismanerne er forsvundet. Det bliver en farefuld efterforskning, da det ikke er alle, som er lige interesserede i, at Aira og Ulk opklarer, hvad der er sket med ismanerne.

Fra ca. 6 år.

Isens hjerte (3) – Den døde jord

Tredje bind i Ida-Marie Rendtorffs spændende og eventyrlige fantasyserie om venskab, farer, magi, og om at redde sin verden - både i det små og i det store.

Aira og Ulk rejser videre for at finde ud af, hvem det er, der kidnapper ismanerne.

På deres rejse sker der flere og flere mystiske ting, som får dem til at forlade deres isverden og i stedet rejse til en verden, de har hørt skulle være grøn. Her håber de at finde svar på deres mange spørgsmål, men da de når frem, er intet, som de troede. Hvad kan de to venner gøre? Og hvem er det, der jagter Aira? Fra ca. 6 år.

UDE D. 14 MAJ

S. 7

Numse får drenge til at læse

Numsehumor virker, og det virkede helt sikkert i Jacob Riisings første bog Karmaboy – kometen og den onde numsekløe. Det er en bog, som de halvstore drenge rent faktisk gider at læse, for drenge har det jo med hellere at ville spille computer, se film eller sige røv.

D

et hænder dagligt, at jeg kører i tog. Og jeg elsker det, allermest på grund af de mennesker, jeg støder på. De er der alle sammen, og forleden var det to drenge. De har måske gået i syvende klasse. De kom ind, og den ene satte sig ved siden af mig. Vi kan kalde ham for Tuden, for han havde en grå hættetrøje trukket over hovedet og, set i profil, så stak der en temmelig stor næse ud, som en banan, der peger nedad. Tudens stemme var temmelig meget in between sounds.

Den anden kan vi kalde for Brillen.

Brillen, der havde sat sig på sædet foran Tuden, var ikke så høj som Tuden, nok lidt buttet i det og bærer af et par briller med store glas, dog en lidt lille model sådan stelmæssigt. Hans stemme var et godt stykke fra at være in between sounds og i den lyse ende.

Og det var som om, at togets igangsætning satte deres samtale i gang.

Det var Brillen, der startede: ”Vi har tysk for til i morgen.” Til det reagerede Tuden med 10-15 sekunders stilhed, før han sagde: ”Nederen.” De sad lidt, og så fortsatte Tuden: ”Hvis der er noget, der S. 8

er virkelig nederen, så bytter jeg det bare ud med røv. Prøv at sige, at du har tysk for, bare med røv.”

Brillen skævede til mig og, vist nok, sin sidedame. Så sagde han det: ”Vi har røv for til i morgen.” Så grinede Tuden og Brillen.

Jeg behøver ikke skrive, at de fortsatte i dette spor resten af turen. Og de grinede hver gang. Og her er jeg fremme ved en sandhed: Numsehumor virker. Og det bringer mig frem til en bog, Karmaboy – kometen og den onde numsekløe, skrevet af Jacob Riising. Den titel er testet på både voksne og børn, og alle griner. Og det er sidste ord, der udløser grinet.

Numsekløe. Unge og gamle, piger og drenge. Alle griner. Numsehumor virker. Og det bringer mig frem til en tredje ting: måske Karmaboy – kometen og den onde numsekløe er en bog, som de halvstore drenge rent faktisk gider læse? For de drenge har

det jo med hellere at ville spille computer, se film eller sige røv, når de bliver lidt ældre. Jeg er sikker på, at Tuden og Brillen ville elske bogen, for der er masser af numse i den. Og der har faktisk været op til flere testlæsere på den, og alle, piger og drenge, sætter små smileys ved, især, numsepassagerne.

Ny bog i serien om Karmaboy

Men vil de unge numseelskere også elske at læse Jacob Riisings seneste bog i serien, Karmaboy – Den hemmelige klunkeklan, som er sjette bind i serien om Nieller og hele Skovlunde Bytorv.

I bogen kommer Karmaboy på hårdt arbejde, da han finder ud af, at den hemmelige klunkeklan faktisk findes i virkeligheden. Da Kopi Kaj modtager en fin invitation er Karmaboy straks på pletten og kontakter borgmesteren, men er han nu også til at stole på?

Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe

Jacob Riisings bog Karmaboy – kometen og den onde numsekløe er den første bog i serien om Karmaboy, om handler om Niller, en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej. En komet, der ikke bekymrer andre end ham. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans pakeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogle kunder.

En rørende, komisk historie om at stå ved den, man er UDE d. 3 juni Til børn fra ca. 6 åR

Skrevet af makkerparret Thomas Korsgaard og Frida Brygmann

CARLSEN S. 9

ve t

l ikke dru

n k

e

es

i li

Ung ka

Af Ditte Wiese

Og så drukner jeg … er en stærk og medrivende roman, der går helt tæt på den stress og det forventningspres, danske unge møder i dag. Her fortæller forfatter Ditte Wiese om den 18-årige Josephine, der langsomt krakelerer – og om sit ønske om at gøre op med karakterræs, pres og perfektionisme.

D

et summer i hovedet og sitrer i hele kroppen. Det trykker for brystet og prikker helt ind i øjnene. Håndfladerne er klamme, mens munden er tør.

Et anstrengt grin til spejlet, for at se hvordan ens tænder er lidt for skæve og næsen lidt for rund, mens S. 10

hænderne forsøger at stramme huden ud eller lægge ørerne lidt tættere ind til hovedet. Et kast med håret, som ikke ser casual rodet ud, men bare træt og lidt fedtet, mens en indre stemme påpeger, hvor runde kinderne er blevet.

Hvis ikke du har haft det sådan nogensinde, så har jeg haft det så rigeligt for os begge to.

Præstation, perfektion og prestige

De fleste af os har prøvet det. For mange oplever det hver dag. Hele tiden.

At skulle præstere og være perfekt. Hele tiden. Der er ingen heller og ingen ro.

Der er krav hele tiden, og hvis ikke fra skolen, arbejdet, vennerne, kæresten, familien, så fra en selv.

Det er mere end en hjerne og et hjerte kan bære. Det er bare ikke noget, vi siger højt. Det ser jo sådan ud. Som om alle de andre kan og gør, så jeg skal bare lige tage mig lidt mere sammen.

Jeg tror, at noget af det bedste vi kan gøre er at vise de unge, hvordan livet ER. Ikke hvordan de gerne vil have, det skal være.

18-årige Josephine er så fanget i sine planer for at klare sig bedst i gymnasiet, forberede sig på det rigtige

studie, være den søde datter, den gode veninde og den frække kæreste, at hun er lige ved at drukne.

Det bliver sværere og sværere at holde fokus og huske aftaler og alt den viden, der skal til for at få 12. Det bliver sværere og sværere at sove. Og sværere at være vågen.

Som over halvdelen af de unge i gymnasiet, så er Josephines stressniveau svarende til de 20 % mest stressede voksne danskere. Altså dem, der får professionel behandling. Josephine får flere fokuseringsøvelser og et forslag om at gå til yoga.

Der er en slående mangel på at forstå, hvad det er for en verden, unge lever i i dag. De er ikke dovne og tager fjumreår. De er pressede og har brug for luft. De har brug for at finde sig selv, ikke for at blive pacet frem i smalle systemer, som de er angste for at vælge forkert i.

Måske byder ungdomsuddannelser på formel dannelse, men hvor er tiden til at danne sig som menneske? Til at

prøve og fejle og finde sine egne ben, sin egen vej? Uden hele tiden at skulle stå til regnskab for alle.

Summen af krav fra omverdenen – og en selv

Det er ikke kun de krav, der bliver stillet til at klare sig godt i skolen. Og hurtig nå igennem uddannelsessystemet.

Det er ikke kun de krav, der bliver stillet til at man lever et sundt liv og dyrker nok motion og spiser nok grønt

For ikke at tale om de krav fra forældre og andre voksne om at gøre sit bedste, altid sit bedste. Fra kæresten om altid at være sød, sjov, glatbarberet og klar.

Det er ikke kun de krav. Det er summen! Og før vi begynder at se på helheder, så tror jeg ikke, det nytter at fortælle de unge, at de sørme skal mestre livet på DEN HER måde.

At det er mega besværligt og hårdt. At man som voksen også tvivler og ind i mellem ligger søvnløs eller græder på toilettet. At det er fint, og at man kan klare det, når man er åben og ikke tror, at alt skal gøres perfekt og alene. Det er noget vi allesammen skal tage fat på. Måske kunne det også hjælpe voksne.

Hvis bogen kan hjælpe bare én til at se, at man ikke er den eneste, der er fucked up, men at det er vores samfund og system og summen, der gør det fucked up, så har jeg nået mit mål.

Det skal være slut. Vi skal sige det højt. Vi skal turde at være ikke-på og ikke-perfekte. Det forsøger jeg med romanen Og så drukner jeg … og ikke klimabelaster verden yderligere med sin mad.

Det er ikke kun de krav om at se ud og være på 24/7, som alle de andre jo er, for det kan de se på de sociale medier.

Det er ikke kun de krav om at gå i byen og være ung og slå sig løs OG være med til familiefødselsdage og hjælpe til derhjemme.

Og så drukner jeg …

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste.

Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting. En stærk YA-roman af Ditte Wiese, forfatteren til den meget roste Provinspis.

Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsudannelser og kan nikke genkendende til det liv og de udfordringer, de unge forsøger at navigere i.

Ditte har altid arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I dag er hun omgivet af litteratur, for udover at skrive bøger arbejder Ditte som kommunikationsmedarbejder på Gladsaxe Bibliotekerne.

Det uperfekte, ærlige og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist. Det er en svær balancegang, men ingen lovede, at livet var nemt.

S. 11

Dårlige tinderdates, karakterræs og angst. 10 rå og realistiske YA-bøger

Mindre end en kilometer væk

Vi har samlet de allerbedste ungdomsbøger, der rammer lige i hjertet med realistiske skildringer af både det skønne og svære ved at være ung i dag.

H

vis du trænger til en pause fra dystopiske fantasybøger eller romaner om den store kærlighed, så er realistiske young adult bøger helt sikkert en genre, du skal tjekke ud.

Det er bøger, der fortæller gribende og troværdige historier om alt fra præstationskultur, angst og smertefuld kærlighed til venskaber der går itu.

Her får du en række af gode realistiske YA-bøger som med garanti giver dig all the feels (af og til på den hjerteskærende måde).

S. 12

Otte noveller af Sarah Engell. I Mindre end en kilometer væk skriver Sarah Engell blandt andet om Tobias, der er fanget i sin egen krop; om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet og om pigen, der aldrig har set hverken himmel eller hav. Fælles for novellerne er, at de kryber ind under huden på læseren og efterlader en følelse, som er svær at ryste af sig.

Og så drukner jeg…

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Mørke rum En barsk YA-roman, der gør op med vores forestillinger om overgreb, ofre og tilsyneladende gerningsmænd. “Det er jo forfærdelig synd for de piger, men når man leger med tændstikker, kommer der ild.” Sophia har sin mors ord med sig, da hun starter i sygeplejepraktik på Klinikken for seksuelle overgreb. Mørke rum tager følsomt og frygtløst læseren ved hånden, inviterer ind i mørket og tænder lyset.

21 måder at dø Hvor lang tid tager det at gå fra at være en af klassens mest populære piger til at være en social taber, udstødt af alle? Ikke ret lang tid, konstaterer Stella, da hun kommer på kant med sin bedste veninde, Amalie.

Amalie får vendt klassen mod Stella, og hun skyer ingen midler.

Den musik, der før var hendes et og alt, visner, og de mennesker, som hun stadig stoler på, falder fra en efter en. Så hvad er der tilbage at kæmpe for? Ingenting. Det er jo bare at vælge en af de 21 måder, som hun har listet op. 21 måder at dø …

Provinspis En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald.

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.

Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende … er en selv?

For enden af din pegefinger 17-årige Sheherazade føler sig klemt imellem sin mors forventninger om, at hun skal være en god muslimsk pige, og sine klassekammerater, som lever et helt andet liv. Hendes far bakker hende op, men da han bliver indlagt med hjerteproblemer, bliver det sværere for Sheherazade at holde til presset.

Så møder hun Thea, og pludselig åbner der sig en helt anden verden. Sheherazade er forelsket, men er hun parat til at betale prisen?

For enden af din pegefinger giver et indblik i et miljø og nogle skæbner, vi sjældent hører om – eller fra.

For enden af din pegefinger 17-årige Sheherazade føler sig klemt imellem sin mors forventninger om, at hun skal være en god muslimsk pige, og sine klassekammerater, som lever et helt andet liv. Hendes far bakker hende op, men da han bliver indlagt med hjerteproblemer, bliver det sværere for Sheherazade at holde til presset.

Så møder hun Thea, og pludselig åbner der sig en helt anden verden. Sheherazade er forelsket, men er hun parat til at betale prisen?

For enden af din pegefinger giver et indblik i et miljø og nogle skæbner, vi sjældent hører om – eller fra.

Mellem os Mellem os er en novellesamling med bidrag fra ti danske forfattere, som alle forholder sig til familien.

“En vellykket samling dyk i familiehavets dybder. En stærk samling noveller for unge om at leve med de voksne. Det er både til at grine og tude over.”

– Politiken Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familimedlemmer.

For evigt. Måske.

Da 17-årige Betts møder Aiden, bliver hun overvældet og næsten øjeblikkeligt forelsket. Han er alt det, hun har ledt efter – og aldrig fundet – i andre unge mænd. Aiden er der altid for hende. Betts veninde, Jo, mener ikke, at det er stor kærlighed. Hun mener det er usund kærlighed. De to veninder glider væk fra hinanden. Betts kan ikke holde ud at høre Jo tale nedsættende om Aiden. Men Jos ord gør alligevel indtryk. Der er nogle ting ved Aiden, som er mindre rare. Ting, som til sidst bliver kvælende og omklamrende. Og voldelige. Kan Betts nogensinde slippe fri af Aidens ejerfornemmelser over hende?

Forbandede mødom Maria og Christina har været bedsteveninder i evigheder og har ingen hemmeligheder for hinanden.

Men da Christina får en ny kæreste, bevæger hun sig hurtigt ind i en verden, hvor Maria ikke kan følge med.

Endnu.

Det skulle have været en sommer med venskab, forelskelse og fester, men i løbet af de solfyldte dage og varme nætter skrider verden og mange af dens grænser langt ud for Maria …

S. 13

Kim Fupz om at fortælle de store fortællinger for børn: Vi må ikke være håndsky overfor alt det, der er svært

Af Gyrith Ravn

Kim Fupz er en af Danmarks største og mest populære børnebogsforfattere. Vi har mødt ham til en snak om at fortælle store fortællinger i børnehøjde.

“

Om Helvede ved vi at der er helvedes varmt. Der er ingen der har tøj på, hverken Fanden selv eller Fandens Oldemor eller nogen af alle de andre små og mellemstore djævle, de sveder og slås og skændes og hiver hinanden i håret og prøver at S. 14

finde på nye måder at være ondskabsfulde på. Og så er de vildt misundelige. På Gud.” Sådan starter Kim Fupz sin alternative skabelsesberetning, Men størst af alt; en bog om alt det gode – og alt det knap så gode – men først og fremmest om det, som er størst af alt.

Her bider Fupz skeer med en af de klassiske bibelske fortællinger – men i en version, hvor Fanden og Fandens Oldemor spiller centrale roller.

Det er langt fra første gang, Kim Fupz

har kastet sig over de klassiske fortællinger fra Biblen; både fortællingerne om Adam og Eva, Noahs Ark og nogle af Jesu lignelser har tidligere fået nyt liv igennem hans pen.

Men hvad er det egentlig, de her store fortællinger kan?

“I filmbranchen har vi tre steder, vi går hen, når vi skal redegøre for hovedstolen i et filmprojekt: Shakespeare, H C Andersen og Biblen. Vi siger: ‘Det er en Romeo & Julie-historie’ og alle er med;

‘vi siger Den Grimme Ælling‘, og alle er med,” forklarer Kim Fupz.

“Biblen kan det samme: Kain og Abel, så ved vi hvad vi snakker om. De store fortællinger lever endnu, fordi de beskæftiger sig med eksistentielle spørgsmål, der stadig giver mening for os. Det er derfor, de er store, de fortællinger, hvis ikke de kunne noget i dag, ville det bare være bøger fra meget gamle dage.”

Et sted i Men størst af alt, efter at Fanden og hans Oldemor har lavet en helvedes masse ballade, vækker ærkeenglen Gud og fortæller ham, at den er helt gal nede på Jorden. Så

siger Gud: “Okay, jeg brænder det hele ned og starter forfra.” Hvad er det for en Gud, der taler?

Kim Fupz forklarer: “Der er jo to udgaver af den kristne gud. I det Gamle Testamente er Gud nådesløs, straffende, fordømmende.

Han oversvømmer Jorden, han brænder byer ned, der er bare ingen nåde, når vi træder ved siden af.

Nåde er der så til gengæld masser af i Det Ny Testamente, her er Gud den forstående forælder: tilgivende, overbærende og kærlig med en stor forståelse for, at vi kun er mennesker.”

Du har genfortalt historier fra både et Nye og det Gamle Testamente – for børn. Kan fortællingerne noget særligt, når det er børn, de fortælles til?

“Børn tumler med alt, hvad de hører og suger til sig. Vi har deres opmærksomhed – bedst som vi tror, vi ikke har den. Derfor er verdens grusomheder og mørke akkurat ligeså præsent som sol og kærlighed og Lalandia.

Vi må ikke være håndsky overfor alt det, der er svært, og der kan de store fortællinger være et godt afsæt til en samtale. Jalousi, raseri, grådighed – intet menneskeligt er os fremmed.”

Men størst af alt Gud har skabt hele Jorden på sølle syv dage: bjergene, havene, alle dyrene. Og Gud har skabt mennesket. Fanden har kun lavet småting, tidsler, hvepse, slagregn, og han er misundelig på Gud, især over det med menneskene, fandens misundelig. Men Fandens Oldemor har en god ide …

Kim Fupz Aakesons fortælling er illustreret af Cato Thau-Jensen.

S. 15

Børnebogsforfatter og kropspositivist Annika Leone: Børn skal vide, at kroppe er forskellige

Af Tina Marie Kragh Jensen

Der er både store numser, lange bryster, fritgående deller og utæmmet hårvækst i den nye børnebog Bare numser, og det er der en rigtig god grund til. Børn skal vide, at kroppe er forskellige!

presses vi til at blive mindre, ikke at ældes, ikke have appelsinhud osv. I min første bog er det lige netop det, som jeg går efter at vise, men bare vent til min næste bog kommer. Det bliver en jäkla korvfest, kan jeg godt afsløre!”

D

Du kalder dig kropspositivist og bruger af og til dig selv og din krop på de sociale medier. Hvilken respons får du på dette?

et mener den svenske kropspositivist Annika Leone, der har skrevet Bare numser, og hun har en mission: Vi skal have et venligere og mere mangfoldigt blik på vores kroppe for på den måde at hjælpe de yngre generationer med at slippe fri af den kropsangst og de snærende kropsidealer, som tiden er fastlåst i.

Som et led i sin mission bruger Leone sig selv og sin halvnøgne krop, som hun deler billeder af på de sociale medier, hvilket afføder en del reaktioner – enten er hun for tyk eller ikke tyk nok!

Vi har interviewet Annika Leone om hendes bog og hendes kropspositivistiske projekt.

Hvorfor er der behov for at lave en børnebog, hvor man ser bare numser, bryster og kønsbehåring?

“Overalt mødes vi af den samme kropstype: den slanke modelkrop. Den ser altid ud på en bestemt måde og er som regel uden hår, med bryster, der peger opad i stedet for nedad og uden S. 16

særlig meget kød på kroppen. Jeg vil ikke have, at min datter og andre børn tror, at der er sådan, kvinder generelt ser ud. Det er lige præcis derfor, at bogen foregår i en svømmehal – det er stadigvæk et fristed for kvinders kroppe. Her ser alle forskellige ud – ligesom i virkeligheden.”

Der er kun nøgne kvinder og piger i din bog, er det fordi, du anser kropsangsten for at være et større problem for piger end for drenge?

“Ja! Mænd har lov til at se ud lige præcis, som de gør. De behøver ikke veje sig eller ændre på deres udseende gennem indgreb og så videre. Vi kvinder bliver altid bedømt, og ubevidst

“Jeg får både positive og negative kommentarer. Folk bliver ofte provokeret over, at jeg kalder mig normal, fordi de synes, at jeg er for tyk til at være det. Og når jeg kalder mig kropspositivist bliver folk irriterede over, at jeg ikke er stor nok. Men jeg ønsker jo bare at vise, at jeg har en helt almindelig kvindekrop – min krop! Jeg viser, at jeg har hård hud, appelsinhud og deller – som de fleste af os jo har. Og det at jeg ofte ikke kan passe en størrelse large, er jo langt ude. Modevirksomheder, store som små, skal virkelig til at se på de helt skæve idealstørrelser.”

Hvis man støtter din mission, hvad kan vi voksne så gøre – og hvad kan de unge selv gøre?

“Jeg lægger hele ansvaret over på de voksne og forældrene. Det er os, der skal få vores børn og unge til at synes

om deres kroppe ved at vise dem og tale positivt om forskellige typer af kroppe. Helt enkelt kan man som voksen begynde at tænke over, hvordan man taler om sin egen krop over for sit barn og andre unge, der omgiver en. At tale dårligt om sin krop eller andres kroppe er ikke sundt for nogen. Og man skal heller ikke veje sig foran sit barn. Børn skal ikke være en del af de voksnes krops- og madangst.

Vi er alle sammen født med forskellige kroppe, og det er lige præcis dét, som gør os skønne hver især.”

Hvis du kigger rundt i verden lige nu, hvor optimistisk er du så i forhold til, at vi kommer til at tænke mere kærligt om os selv og får et mere nuanceret og realistisk blik på, hvordan vores kroppe kan se ud?

“Jeg er superoptimistisk! Alene det, at kropspositivismen har vundet så meget frem, som den har, og det at dele af modebranchen er begyndt at vise modeller i flere størrelser, er et skridt på vejen. Det føles også som om, at mange kvinder er begyndt at forstå, at det at skulle være slank er en opdigtet norm, som er helt skør at forsøge at leve op til. Vi er alle sammen født med forskellige kroppe, og det er lige præcis det, som gør os skønne hver især.”

Bare numser

Endelig er det lørdag! Mira skal i svømmehallen og hoppe i det store bassin – helt alene! Tør hun?

I svømmehallen er der rigtig meget at kigge på – en masse nøgne kroppe, der ligner hinanden, og så alligevel ikke …

Kropspositivist Annika Leone har skrevet en skøn og underholdende billedbog fyldt med bare numser og nøgne kroppe, der uden tvivl vil sætte samtaler om kroppen i gang mellem barn og voksen.

Fra ca. 3 år. Øverst og nederst fotos fra Annika Leones Instagram-profil S. 17

Få styr på dyr med Sebastian Klein – bøger til dyreglade børn

Sebastian Klein elsker dyr. Farlige dyr, hurtige dyr, smukke dyr, sjældne dyr og virkelig mærkelige dyr. Måske kender du et barn, der også er helt vild med dyr?

H

er giver vi dig et overblik over Sebastian Kleins bøger til nysgerrige og dyreglade børn – der er både højtlæsning til de yngste, letlæsningsbøger og bøger med masser af fotos, facts og gode historier fra dyreriget, der vil være et hit hos både store og små.

S. 18

De 100 mest gådefulde dyr Sebastian Klein fortæller om enhjørninge, afskylige snemænd og andre gådefulde dyr, som måske findes.

Eller også gør de ikke? Uanset hvad, så giver Sebastian Klein sin forklaring på det mystiske fra kryptozoologiens verden.

Igennem tiden har opdagelsesrejsende, videnskabsmænd og helt almindelige mennesker observeret mærkelige, skræmmende og sjove dyr i naturen. Mange har man allerede hørt om. Men hvad med Chupacabraen, det store bæst, der sluger geder ? eller Ahool, den skrigende kæmpeflagermus? Alt dette er beskrevet i bogen med illustrationer, slørede fotos og fakta.

Har du styr på dyr?

Verdens 100 vildeste, farligste og mærkeligste dyr Dyr kan være en masse ting. De kan være vilde, farlige, sjove og søde, men de kan også være mærkelige. Virkelig mærkelige. Tag nu for eksempel kamelen. Det er da mærkeligt, at den går rundt med to pukler på ryggen. Men de to pukler er en slags indbygget madpakke, som er ret så praktisk at have med sig, når man nu går rundt i ørkenen i flere uger uden mad.

Der er altid en grund til, at dyr er, som de er, uanset hvor mærkelige de måtte være.

I denne bogserie har Sebastian Klein samlet de 100 dyr, som han synes, er enten de mærkeligste, vildeste eller farligste i verden. Bøgerne er fulde af fotos, facts og gode historier om alt fra blobfisk til næseaber.

Bøgerne er perfekte til børn i alderen 5-10 års – men interessante for alle, der gerne vil lære nye sjove facts om verdens spændende dyr.

Pssssst… Der kommer endnu en bog i serien til efteråret om forhistoriske dyr. Så du kan godt begynde at glæde dig!

I denne sjove historie til de yngste er Sebastian Klein hovedpersonen i sit eget eventyr.

Sammen med farverige og skønne tegninger fortælles historien om dengang, Sebastian gik rundt og glædede sig til en rigtig slappe af dag, hvor det så pludselig bankede på døren. Og dér stod dronningen. De havde aftalt, at hun skulle komme på besøg, og det havde Sebastian glemt alt om. Der er garanteret grin og hyggelig højtlæsning med børn i alderen 3+ med Styr på dyr.

De 100 mest fantastiske fortidsdyr

Læs med Sebastian Klein Det seneste skud på stammen fra Sebastian Klein er en letlæsningsserie på otte bøger, der er udviklet til at stimulere drenge og pigers læselyst. Læs med Sebastian Klein indeholder masser af dyrefakta, men også gode historier, og er spækket med flotte fotos og livagtige illustrationer. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til dyreglade læsere i 2.-3. klasse.

Her kan man læse om både Afrikas tykhuder, komodovaranen, næbdyret, rotten og ulven – og hvis man tør, kan man lære en masse om verdens farligste hajer, verdens farligste katte og verdens farligste slanger.

Bøgerne er velegnet til skoleelever i 2.-3. klasse, men kan læses af dyreelskere i alle aldre.

Denne bog er fuld af dyr, som Sebastian ikke turde møde, hvis de levede i dag. Pliosaurus, undervandsmonsteret på 45 tons med rovdyrstænder.

Sarcosuchus, længere end en bus, tungere end en elefant, den største krokodille, som nogensinde har levet. Verdens største flyveøgle, quetzalcoatlus, der var på størrelse med en flyvemaskine.

Heldigvis tør Sebastian godt at skrive om disse fantastiske dyr fra fortiden. Og de er alle sammen med i denne bog. De store, de mærkelige, de farlige, dem i vand, dem på land og dem i luften!

S. 19

Sjove historier om Naja MĂźnster og hendes tossede YouTube-familie

CARLSEN S. 20

Husker du Ælle Bælle-bøgerne?

De klassiske børnebøger er tilbage!

Den nysgerrige hundehvalp, Skramle-ramle skolebussen og Lille Ælling gik en tur. Mange af os kan huske Ælle Bælle-bøgerne fra vores egen barndom. Nu er Ælle Bælle-bøgerne tilbage i en flot, ny serie med både elskede klassikere og nye historier fra bl.a. Disney.

Æ

lle Bælle-bøgerne har gennem mere end 60 år været med til at give gode læseoplevelser og styrke læseglæden for danske børn. Med relanceringen af formatet kan du glæde dig til at dele nogle af seriens klassiske historier samt helt nye fortællinger med børn og børnebørn.

Historien bag Ælle Bælle

Den første Ælle Bælle-bog udkom i 1956, og frem til 1982 udkom der ikke mindre end 276 bøger i serien. Men hvor kommer idéen til Ælle Bælle-bøgerne fra?

Klassikere

Toy Story

Det var Per Carlsen, Forlaget Carlsens stifter, som bragte Ælle Bælle-bøgerne til Danmark. På en rejse til USA var han nemlig stødt på de såkaldte Wonder Books og Little Golden Books, der gentænkte præmisserne for børnelitteraturen.

I 1940’erne og 1950’erne var børnebøger ofte meget dyre og derfor en luksus, som ikke var alle forundt.

Både Wonder Books og Little Golden Books lancerede derfor korte historier af god kvalitet til en pris, hvor alle kunne være med.

Per Carlsen besluttede sig for at bringe konceptet til Danmark med det mål at gøre børnebøger til allemandseje.

finde i de danske boghandlere. Nu er Ælle Bælle-bøgerne tilbage igen – denne gang i en mere solid hardcover-udgave.

Den nye serie rummer både velkendte klassikere såsom Lille Ælling gik en tur og Skramle-ramle skolebussen samt flotte nye billedbøger, bl.a. fra Disney.

Bøgerne er perfekte til højtlæsningshygge for børn i alderen 3+.

I første omgang udkommer 12 bøger i serien og til efteråret følger endnu flere trop.

Disney Jr.

Ælle Bælle-bøgerne er gode historier til de 3-6-årige til en god pris I mere end 25 år var Ælle Bælle-bøger en fast bestanddel af enhver børnebogsreol, men derefter fulgte en årrække, hvor bøgerne ikke var til at

Peter Plys

Jan Mogensens dyrefabler

S. 21

Du må ikke blive forskrækket, når det hedder Bookster - det er stadig Forlaget Carlsen, der står bag.

Så skal du vælge socialt medie.

Sådan ser det ud:

BOGMAGSINET

BOG.DK

LINDHARDT OG RINGHOF CARLSEN

Til dig der elsker at læse og vil inspireres, underholdes og udfordres af litteraturen.

Altid masser af læseprøver, interviews, nyheder, læseguides og inspirationslister.

Bog.dk – dit online bogmagasin

Facebook

Alle bøgerne fra magasinet her findes hos din boghandler og på landets biblioteker - de fleste fås endda også som lydbøger og e-bøger

I har gjort rigeligt, nu er jeg klar til at købe nogle bøger.

Instagram

Tak for det! Og vi kan glæde dig med, at der er meget mere inspiration at hente på bog.dk

Det her magasin var lige, hvad jeg havde brug for - giv mig mere af det!

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vi skal lidt videre

Ok

Og nu skal du vælge

Det er vi ikke. Men hvis du synes, vi skal være der og har nogle idéer, siger du bare til.

Jeg vil bare gerne følge lidt med

YA står for Young Adult og er til de 15-25-årige. Nogle gange endda ældre, for her er virkelig mange gode bøger i denne kategori.

Hvad er YA?

Hvor er det dejligt at høre.

Men sig mig lige: Hvilken slags bøger er du interesseret i?

YA

Børnebøger

Exactly!

Nu skal du vælge et socialt medie.

Og vi ved godt, det er som at vælge mellem sine børn, men bare rolig - du må godt vælge begge to.

Godt du spørger!

Kom med!

Nej

Ja

Er du på TikTok?

Håber du kan lide bogtips, quizzer og konkurrencer!

Carlsens facebook

Carlsens instagram