Dafnesyndromet læseprøve

Anmelderne skrev om

★★★★★ KRISTELIGT DAGBLAD ★★★★★ FYENS STIFTSTIDENDE ♥♥♥♥♥

FEMINA “En ode til de legender, vi stadig har brug for” LA REPUBBLICA opfylder denne intime læseoplevelse” LE MONDE “En smuk, original roman” DE VOLKSKRANT

“Markernes lyd er tung og dyb. Det virker så ødselt at sove.

De kryber ud under elhegnet, Laura og Miki – de løber krumme af sted gennem stubbene og hjemsøger husene, der ligger på egnen som spredte brikker i en stor, sort sæk.

Laura stjæler en rønnebærkrans fra en dør. Hun kranser sig selv. Hun sutter hans pik i en ulåst garage. Fra en kumhans hals. De klatrer i nattens træer. De griner i træerne som krager.”

★★★★★★ NORDJYSKE “En seriøs samtidskritik … underholdende. Meget inspireret” WEEKENDAVISEN

har rundet de 170. En nymfe med et horn i siden på guden Apollon. Alle tre har de forvandlingen tilfælles.

“Fantasifuld poetisk skønhed … skrevet POLITIKEN “Elegant og formfuldendt udført … legende og udfordrende” INFORMATION “En smuk bog og et must-read, der får en til at tænke på fortiden og fremtiden og de uudslettelige mærker, vi sætter på vores planet” L’INDIEPENDENTE

63_SR_Dafnesyndromet_cover_143x209_final.indd 3,5

9788711697405

, f. 1980, debuterede i 2016 med romanen Ø, som er solgt til udgivelse i adskillige lande, bl.a. Italien, Frankrig, England og USA, og som har vundet den internationale pris MARetica.

I 2018 udgav hun sin anden bog Havbrevene. Ud over sit forfattervirke er hun oversætter og kritiker. Dafnesyndromet er hendes tredje bog.

Foto af Kajsa Gullberg

Omslagsværk af Birk Bjørlo

25.06.2021 10.49

Af samme forfatter Ø ∙ ROMAN, 2016 Havbrevene ∙ PROSA, 2018

Content_9788711697405.indd 2

06/07/21 4:01 PM

Content_9788711697405.indd 3

06/07/21 4:01 PM

Content_9788711697405.indd 4

06/07/21 4:01 PM

loving you loving you love loving you was like loving the dead – Type O Negative

Content_9788711697405.indd 5

06/07/21 4:01 PM

Content_9788711697405.indd 6

06/07/21 4:01 PM

Et hjerte i skoven

Content_9788711697405.indd 7

06/07/21 4:01 PM

Content_9788711697405.indd 8

06/07/21 4:01 PM

År: 1996

Hans mor lader motoren køre foran banegården. I sommeren, den tidlige morgen, klistrer varmen mellem bilerne.

Tak for liftet, siger han.

Går du så også med på perronen?

Lidt fremme glider en taxa ud fra kantstenen, og to turister med similihjerter på brystet slår op i et kort over byen. Åh nej, Mikimus. Det klarer du bedst selv.

Han hiver tasken til sig fra bagsædet. Den er vissengrøn og købt på armylager, lugter svagt af benzin. Hans mor ligner sig selv i bakspejlet. Sølvpapirssmilet som altid. De rastløse øjne bag solbrillerne.

Så hej-hej, Vibeke.

Hun drejer overkroppen og vifter med neglene hen over døren. Solen niver i turisternes vielsesringe.

Nej, kom. Nu siger vi ordentligt farvel.

9

Content_9788711697405.indd 9

06/07/21 4:01 PM

Med taskens flossede strop over skulderen går han rundt om bilen til de oprakte arme. Det er ham, der vil rejse, og så er det ham, der må bøje sig ned. Hans mors hals er kold og lugter af renseserviet. Han holder vejret i omfavnelsen.

I kupeen finder han walkmanen og spoler frem til det rigtige sted. Toget triller ud under himlen, ind i et varmt, klasket lys.

Skolen, hvor han skal gå, ligger på landet. Et ombygget gods, en aktiv bedrift med marker og dyr. Der dyrker man jorden og tager på natteløb i engene. Man synger i kor.

Opholdet skal tykne hans blod og give hans hud den rosa fedme, man får af at være i naturen. Han længes efter at tage på i hudfylde. At tage farve.

Ifølge Vibeke er han klog af sin alder og smuk. Håret er langt og gult, kroppen stærk og yndefuld, hagekløften blød som Kurt Cobains. Det sker, at hun ser på ham og siger: De kindben og øjne kan du takke mig for.

Byen siler ud i en tyndskid af baghaver og industri. Han læner panden mod det lunkne vindue og ser toget skære gennem provinsen. Da han vågnede i morges, føltes værelset allerede forladt. Han hoppede ikke i løbetøjet, som han havde tænkt sig, sad i stedet længe mellem de nøgne vægge og så, at et par af plakaterne spøgte som omrids på tapetet. Skabet var tomt, cd-hylderne gabte. Ingen havde hjemme der mere. Tanken sitrer behageligt i lysken.

Længe er der marker, spredte gårde.

10

Content_9788711697405.indd 10

06/07/21 4:01 PM

På stationen, hvor han står af, myldrer det med soldater.

De driver småsnakkende hen ad perronen, står i klynger og fylder med skrævende ben. Lyden af dem er en ulmen. Én slår en latter op, der får Miki til at se sig tilbage. Han griber om armytaskens strop og skynder sig lidt. Inden bussen går, kan han lige nå at købe cigaretter.

I kiosken lurer en kamuflageklædt mand på den rødhårede pige bag disken. Han bøjer sit karseklippede hoved over en pose vingummier, som han langsomt vender mellem hænderne, mens øjnene borer sig skråt op i pigens forskrækkede ansigt. Miki går hen til disken og stiller sig ude i siden for ikke at være i vejen. Alligevel smiler hun taknemmeligt.

Solen klæber under læskurenes glas.

Soldaterne skal også med bussen, og fra holdepladsen skrumpler de gennem en rundkørsel, forbi nogle lagerhaller, ud i det flade land. Miki ser en kone cykle med træsko på og en laksefarvet bluse, der bugner fra ryggen som et sejl. Han ser en tom bod i vejkanten. Et kirketårn i det fjerne. Heste med lysegrå hætter. Ved et markskel stiger soldaterne af, de vælter alle sammen ud og marcherer af sted gennem hveden. Bagefter føles bussen klæbrig og slap.

Endelig råber chaufføren.

Så er det den unge mand!

Skolens hovedhus burde ligge for enden af en lang allé og bag en esplanade af høje lindetræer. Man burde gå ad alleen mellem markerne, langsomt i lyden af det modne

11

Content_9788711697405.indd 11

06/07/21 4:01 PM

korn, og gennem løvplettede, kølige skygger få det første glimt af hvidkalkede længer og sorte, gnistrende tegl.

Sådan er det ikke.

I stedet står det gamle gods klods op ad landevejen – alt for tæt på og alt for stort til den smalle dør, der sidder dybt i muren og giver indtryk af, at bygningen vender forkert.

Døren ser sort ud i det afbrændte augustlys. Mikis første tanke er, at huset står akavet, nærmest forvredet. Hans næste tanke er, at det smiler.

Og så: at det ikke er noget rart smil.

Man fornemmer det som noget snedigt og afdanket, en udmanøvreret despot fanget her bag vejen. At være fremmed på egnen, køre tilfældigt forbi en nat og se dette hus springe frem i rabatten. Nej. Det ville man ikke have lyst til. Men jo længere han står der, jo bredere bliver det smil. Så knalder et vindue op, og AC/DC flænger den middagstunge luft.

Content_9788711697405.indd 12

06/07/21 4:01 PM

Eleverne står samlet i aulaen. Der er skakternet marmor på gulvet, to svungne trapper, en kølig fornemmelse af sten.

Miki sveder i sine armybukser. De sveder alle sammen i armybukser og T-shirts med bandnavne, hættetrøjer, batikkjoler og All Stars. Pigernes lipglossmunde lugter sødt. Ind ad tre åbne døre mod gårdspladsen strømmer en duft af korn og stald. Et armbånd klirrer. Et nylonærme knitrer. Forstanderen, Ole, runder sin tale af.

Så velkommen, venner.

Treogfirs er de. Blanke og spændte som muskler.

Ole siger: Min dør står altid på klem.

Han har gråt i skægget og malerpletter på bukserne.

Blikket er fugtigbrunt. Schæferøjne, tænker Miki.

Så træder lærerne frem og præsenterer sig med navn og fag. Foruden det obligatoriske kan man tage kurser som naturkundskab og drama, kostumedesign, fototeknik og

13

Content_9788711697405.indd 13

06/07/21 4:01 PM

indiansk filosofi. Skolen har rigtige værksteder, og oppe fra trappen siger Ole noget om hånd og ånd.

Han breder armene ud.

Eleverne skal ikke bo i huse, men i familier.

I år skal vi lige være opmærksomme på, at vi har et par navne, der kan skabe lidt forvirring. Vi har to gange Kristian, Katrine H., Katrine T., Katrine B., og … Anila?

Sagde jeg det rigtigt?

Ole skygger for panden og kniber øjnene sammen.

Kom frit frem.

Pigen, der nu løfter en mørkebrun hånd, er sortfregnet og køn med skulderlangt, lyserødt hår. Hun suger læbestaven ind mellem tænderne. Ole ser hende og nikker.

Inden vi skilles, kan du måske lige fortælle, bare så alle ved det, hvor trykket skal ligge, på a eller i, anima eller gorilla?

Hun tøver så længe, at det suser gennem eleverne, så spytter hun piercingen ud i et lavmælt: Gorilla.

Ja, den skal de vist lige have igen nede bagi.

Niller, hvisker hun. Bare sig Niller.

Hver af familierne får tildelt en kontaktperson, og Mikis er tysklæreren Linda. Hun vinker dem kejtet nærmere, skrutrygget og høj, en ung kvinde der udstråler en grim, grå usikkerhed. Pigerne slår kreds om hende, og hun smiler nervøst.

Kom, allihop, op ad trappen!

De skal bo øverst, hvor trappernes schwung løber sammen i en bred repos. Døren til højre er mærket med en

14

Content_9788711697405.indd 14

06/07/21 4:01 PM

hammer. På døren til venstre er det en mistelten. Gangen bagved er mørk og lugter citronagtigt af universalrens og noget andet. Hud, måske. Støvede puder. Miki finder sit værelse.

Herinde står to smalle senge langs hver væg. Et skab med dobbeltlåge og et lavt træbord. Pladsen er trang, men rummet er lyst med store, sprossede gavlvinduer. Han ser ud på taget overfor. Himlens svedne blå. Inde ved siden af skraber noget tungt over gulvet, og et sted bliver en dør smækket i. Huset summer energisk. Han sætter sig og lytter. Eleverne indtager de nye rum som spyfluer, der bumper mod glas. Han holder af bygninger som den her, gamle huse der har udviklet munde og bryn. Det sker over tid. Først opstår musklerne, så viljen. Beboelsen aflejres år efter år, og langsomt får huset sit ansigt.

En pige stikker hovedet ind, hedder Marta. Før Miki kan nå at sige hej, er hun videre og brøler ned ad gangen: Værelse tre, drengeværelse!

Lidt efter er det Linda, der læner sin bændelagtige torso frem over dørtærsklen og skæver til rodet på sengen.

Tøjet, atombogen og cd’erne. Mikis værelseskammerat er forsinket. Han hedder Eno og har dispensation.

15

Content_9788711697405.indd 15

06/07/21 4:01 PM

Om aftenen eksploderer hovedhuset i en rodet tour de chambre. Alle løber på gangene, og fra de tomme, oplyste værelser kværner musikken.

Miki slår sig ned i tekøkkenet, her er bordet dækket med Jolly og saft. Han skænker sig et glas og sidder lidt med det i hånden. Stiller det fra sig og tager det igen. Han vipper på stolen. De andre har allerede fundet en måde, mundene åbner og lukker sig hurtigt, ansigterne klaprer som spjæld.

Hver gang han griner, er det et taktslag for sent.

Gå dog, tænker han, og går.

Bag døren i bunden af gangen vrider en vindeltrappe sig op mod taget og ned til reposen på første. Lyset er slukket, men et gulligt skær fra landevejen siver ind mellem trinnene. Rummet er højt og svalt, her kan man trække vejret.

Pigen står som en plante op ad væggen. Det gibber i hans hals. Han får fremkvækket et –

16

Content_9788711697405.indd 16

06/07/21 4:01 PM

Hej! Det er ikke et sted at stå og ikke en måde at stå på med øjne så sorte og blanke som bær. Hun træder lidt frem, er smuk på en underlig måde, og fra den ene skulder dingler en spaghettistrop. Håret ser også sort ud, og måske smiler hun af ham. Han tager sig sammen.

Jeg var lige på vej ud at ryge, vil du med?

Laura, hedder hun.

Okay.

Nede fra reposen går de ud på brandtrappen, der snor sig foran facaden. Laura fejer nederdelen ind under ballerne, hun sætter sig, og Miki læner ryggen mod gelænderet. Hver lille bevægelse synger i trinnene. Bag ham er landevejen, markerne, den åbne aften.

Han efterligner sin mors stemme, når den sprækker og bliver nasal, som da hun forstod, det var hans alvor med skolen.

“Ej, Miki. Vælg dog et lækkert sted!” Hvad som helst andet ville hun have bekostet uden at blinke. Skiskole i Aspen.

Dykkercertifikat. Milanesisk catwalkkursus. Men det her?

Nej, Miki. Det virker sært. Og sådan et lurvet sted. Jeg synes ikke, vi er den slags.

Jeg lover at ringe hjem …

Synes du, jeg er den slags mor?

For det synes jeg ikke.

Men …

17

Content_9788711697405.indd 17

06/07/21 4:01 PM

Det bliver et nej.

Men så blev det ikke et nej.

En morgen han kom ud i køkkenet, stod hun lænet ind over marmorpladen med høje, stive skuldre.

Er der kaffe?

Hun pillede hænderne langsomt af pladen, skubbede en skål hen mod ham. Hun øsede ymer i skålen og stillede kartonen tilbage på køl.

Okay, Miki. Hvis du så absolut gerne vil lege forældreløs.

Den morgen spiste han langsomt. Lod håret sjaske i panden, stirrede ned i sin ymer og knugede skeen. Han hang med skuldrene over skålen og lod en teenagers dvaskhed tømme sit ansigt, alt sammen for at blive usynlig og skjule sin lykke.

Til Laura siger han ikke, hvor svært det var at ville noget så brændende, at det stred mod artigheden: den indre blænde der styrer hans stemme og lyset i de kornblomstblå øjne. Artigheden hjælper ham derhjemme. Den, som vil være usynlig, må indfri alle forventninger. Smagen er sur, men man vænner sig til den. Skolen havde hans mor ikke forventet.

En knoldet, affolket egn.

En lurvet, gammel herregård mellem nærdøde landsbyer og nedlagte togstationer med græs på skinnerne.

Sjællands røvhul!

Miki slår ud med armene. Laura ler, så de bløde knæ ryster, og trappen klukker med.

18

Content_9788711697405.indd 18

06/07/21 4:01 PM

Content_9788711697405.indd 4

06/07/21 4:01 PM

Anmelderne skrev om

★★★★★ KRISTELIGT DAGBLAD ★★★★★ FYENS STIFTSTIDENDE ♥♥♥♥♥

FEMINA “En ode til de legender, vi stadig har brug for” LA REPUBBLICA opfylder denne intime læseoplevelse” LE MONDE “En smuk, original roman” DE VOLKSKRANT

“Markernes lyd er tung og dyb. Det virker så ødselt at sove.

De kryber ud under elhegnet, Laura og Miki – de løber krumme af sted gennem stubbene og hjemsøger husene, der ligger på egnen som spredte brikker i en stor, sort sæk.

Laura stjæler en rønnebærkrans fra en dør. Hun kranser sig selv. Hun sutter hans pik i en ulåst garage. Fra en kumhans hals. De klatrer i nattens træer. De griner i træerne som krager.”

★★★★★★ NORDJYSKE “En seriøs samtidskritik … underholdende. Meget inspireret” WEEKENDAVISEN

har rundet de 170. En nymfe med et horn i siden på guden Apollon. Alle tre har de forvandlingen tilfælles.

“Fantasifuld poetisk skønhed … skrevet POLITIKEN “Elegant og formfuldendt udført … legende og udfordrende” INFORMATION “En smuk bog og et must-read, der får en til at tænke på fortiden og fremtiden og de uudslettelige mærker, vi sætter på vores planet” L’INDIEPENDENTE

63_SR_Dafnesyndromet_cover_143x209_final.indd 3,5

9788711697405

, f. 1980, debuterede i 2016 med romanen Ø, som er solgt til udgivelse i adskillige lande, bl.a. Italien, Frankrig, England og USA, og som har vundet den internationale pris MARetica.

I 2018 udgav hun sin anden bog Havbrevene. Ud over sit forfattervirke er hun oversætter og kritiker. Dafnesyndromet er hendes tredje bog.

Foto af Kajsa Gullberg

Omslagsværk af Birk Bjørlo

25.06.2021 10.49