For at gøre klar til sin forestående død rydder Sigrid op i sit hus. I en papirkurv finder hendes barnebarn Helene et bundt breve og avisudklip, som sætter hende på sporet af en række familiehemmeligheder og ender med at kaste helt nyt lys over mormorens liv og ægteskab. Sigrid vokser op i en kærlig, velstående familie i Fåborg i begyndelsen af 1900-tallet. Hun er en stor beundrer af sin unge moster Anna, som hun har en tæt tilknytning til. Efter en ulykkelig kærlighedshistorie flygter Anna til Grønland. Hendes rejse til det kolde nord midt under første verdenskrig bliver skelsættende for begge kvinders liv, og deres skæbner vikler sig i usædvanlig og uhørt grad ind i hinanden. En roman om nære familiebånd og om at blive offer for dem. Om kærlige handlinger med utilsigtede konsekvenser.
Uddrag fra bogen
Omslagsdesign © Nete Banke / Imperiet
L I N D H A R D T O G R I N G H O F. D K
der hvor du ikke vil hen Roman
Lindhardt og Ringhof
Foto © Thomas A.
ASTRID SAALBACH der hvor du ikke vil hen
Helene så på sin mormor. – Har du skrevet det … i 1911? – Ja. – Da du var seks år? Hun nikkede, i et glimt blev den gamle kvinde til en lille pige. – Jeg vidste ikke, du havde en moster. Anna, hed hun? Hendes mormor nikkede igen. – Hende har du aldrig fortalt om? – Nej, sagde hun hæst. – Hvorfor ikke? Hun rømmede sig, en gang og en gang til. – Fordi … begyndte hun, så knækkede hendes stemme, tårerne begyndte at trille. – Undskyld. Helene strøg forskrækket sin mormors hånd. Hun trak den til sig. – Du må hellere gå.
ASTRID SAALBACH
ASTRID SAALBACH er født og opvokset i Helsingør. Uddannet skuespiller. Debuterede som dramatiker i 1981 med hørespillet Spor i sandet, der blev fulgt op af en lang række radio- og tv-spil samt teaterstykker. Hendes stykker er oversat til omkring tyve sprog og opført eller udgivet i mange lande foruden Danmark, blandt andet Italien, Frankrig, Japan, Kina, Canada og USA. Hun er en af sin generations mest anerkendte dramatikere og har modtaget mange hædersbevisninger. Debuterede som forfatter i 1985 med novellesamlingen Månens ansigt og har siden udgivet flere romaner, senest Klapperslangen i 2014.