Det gådefulde univers

10

41

10

242

19

19

242

19

19

ANJA C. ANDERSEN

DET GÅDEFULDE UNIVERS

guide. Fra de nærmeste naboer – Månen og vores naboplaneter – gennem solsystemet ud i

Mælkevejen og videre til andre galakser.

Afstandene er svimlende. Et lysår er ca. 9,5 billioner km, og afstanden til de fjerne kvasarer er 12 milliarder

278

lysår. Og rejsen går også tilbage i tiden – til universets skabelse for 13,7 milliarder år siden.

Gå på opdagelse i 350 fantastiske billeder: marsrovernes billeder fra den røde planet, teleskopers, rumteleskopers og rumkapslers billeder af kometer, meteorer, planeter, exoplaneter, galakser og stjernedannelse.

Og gennem billedtekster og uddybende tekster gør Anja C. Andersen det uoverskuelige begribeligt for læseren.

L I N D H A R D T O G R I N G H O F. D K

HC_OMSL_Det gådefulde univers_252x278.indd 1

DET GÅDEFULDE

Univers

278

T

ag ud i universet med Anja C. Andersen som

ANJA C. ANDERSEN

L i n d h a r d t

o g

R i n g h o f

21.11.2023 13.39

På Chajnantor-højsletten i de chilenske Andesbjerge står nogle af de radioteleskoper, der indgår i ALMA (Atacama Large Millimeter/ submillimeter Array). Over dem ses Den Store og Den Lille Magellanske Sky, to små dværggalakser nær Mælkevejen, som ikke kan ses fra Danmark. Portugiseren Ferdinand Magellan beskrev dem i sin dagbog under sin berømte verdensomsejling i 1519, og siden har de båret hans navn. Den Store Magellanske Sky befinder sig i stjernebilledet Guldfisken (Dorado) i en afstand af ca. 160.000 lysår, mens Den Lille Magellanske Sky befinder sig i stjernebilledet Peberfuglen (Tucana) i en afstand af ca. 200.000 lysår. De to dværggalakser kredser om Mælkevejen og vil muligvis langsomt blive opslugt af den. © ESO/C. Malin

Det gådefulde univers.indd 18

02.11.2023 10.14

Det gådefulde univers.indd 19

02.11.2023 10.14

Det gådefulde univers.indd 82

02.11.2023 10.15

Den 2. juli 2019 var der en total solformørkelse synlig over ESO’s La Silla Observatorium i Chile.

Formørkelsen varede i næsten to en halv time og er defineret fra det tidspunkt, hvor Månen første gang begynder at formørke Solen, og til Månen er passeret helt forbi solskiven. Billedet er sammensat af en serie af optagelser, der viser, hvordan Solen gradvis formørkes af Månen. Fra øverste højre hjørne, hvor formørkelsen endnu ikke er begyndt, og hvor Solens skive gradvist bliver dækket mere og mere af Månen. Solen er helt gemt bag Månen, så man ser en mørk skive med solvinden rundt om. Den totale formørkelse varede godt 2 minutter, hvorefter serien viser, hvordan Solen gradvist kommer til syne igen, indtil den lige inden solnedgang er helt synlig. Formørkelsen var synlig over Stillehavet og i et smalt bælte tværs over Chile og Argentina. © ESO/P. Horálek

Det gådefulde univers.indd 83

02.11.2023 10.15

Det gådefulde univers.indd 122

02.11.2023 10.16

Polarlys set fra ISS. Polarlys kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt, så de elektrisk ladede partikler fra solvinden overfører energi til atomer i Jordens atmosfære. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission, udsender de stråling bl.a. i form af synligt lys, som vi så ser som polarlys. Oftest er polarlyset grønt, og farven skyldes, at partiklerne rammer iltatomer, som er de næstmest udbredte i atmosfæren, efter kvælstofatomer.

Billedet blev taget, da ISS befandt sig sydøst for Australien. Lige over horisonten ses stjernebilledet Store Hund, som indeholder den klare stjerne Sirius. © Jack Fischer, ISS Expedition 52, NASA

Det gådefulde univers.indd 123

02.11.2023 10.16

På nattehimlen over ESO’s Paranal-­observatorium ses Mælkevejen med sit væld af stjerner og interstellare gas- og støvskyer samt kometen 252P/LINEAR. Kometen ses som en lidt sløret, grønlig plet lige over horisonten midt i billedet. Kometen passerede Jorden i april 2016 i en afstand af blot 5,3 millioner kilometer. Det lyder af meget, men er ganske nært i astronomiske sammenhænge. Det er heldigvis ikke faretruende – blot nært nok til, at den kunne observeres fra Jorden med kikkert (den var for lyssvag til at kunne ses med det blotte øje). Et stykke til højre for kometen ses en rødlig plet, som er Lagunetågen (også kaldet M8), der er et stjernedannelsesområde i Stjernebilledet Skytten (Sagittarius), der befinder sig omkring 5.000 lysår fra Jorden. Det hvidlige klare objekt, der ses ca. midt i billedet, er planeten Saturn, mens det rødlige objekt ovenfor til venstre er planeten Mars. Til højre for Mars ses stjernen Antares, som er en rød kæmpestjerne. Dens navn betyder ’Den, som ligner Mars’, og det er jo meget passende. Kometen 252P/LINEAR er en periodisk komet med en periode på 5,33 år (1.947 dage), der blev opdaget af LINEAR (Lincoln Near-Earth Asteroid Research)-projektet den 7. april 2000. Kometen er en såkaldt Jupiter-komet, hvilket betyder, at den i den fjerneste del af sin bane når ud til Jupiters bane. © ESO/P. Horálek

Det gådefulde univers.indd 238

02.11.2023 10.17

Det gådefulde univers.indd 239

02.11.2023 10.17

Billede i synligt lys af Coronet-stjernehoben, der er en lille, nydannet stjernehob, der befinder sig i en afstand af blot 550 lysår fra Jorden i stjernebilledet Sydlige Krone (Corona Australis). Observationen er foretaget med MPG/ESO 2,2 meter-teleskopet på ESO’s La Silla Observatorium i Chile. Det er interessant at sammenligne dette billede med det tilsvarende nærinfrarøde billede (der ses til højre), da det tydeligt illustrerer, hvor forskelligt himlens objekter kan tage sig ud, alt efter hvilket bølgelængdeområde, man foretager sine observationer i. © ESO

Det gådefulde univers.indd 278

02.11.2023 10.18

Nærinfrarødt billede af Coronet-stjernehoben. Det er de nydannede stjerner, der lyser den mørke sky op, som de er dannet i. Stjernerne vil med deres stjernevinde langsomt, men sikkert, blæse resterende gas og støv væk, så de kommer helt til syne. Billedet er taget med VIRCAM-instrumentet, der er knyttet til ESO’s VISTA-teleskop i Chile. © ESO/Meingast et al.

Det gådefulde univers.indd 279

02.11.2023 10.18

Et infrarødt billede fra James Webb-rumteleskopet, der kombinerer nærinfrarødt (NIRCam) og midtinfrarødt (MIRI) lys. Det, der ligner forrevne bjerge på en måneskinsaften, er faktisk kanten af et nærliggende, ungt stjernedannende område kendt som NGC 3324, der befinder sig omkring 7.600 lysår væk. NGC 3324 blev første gang katalogiseret af James Dunlop i 1826. Den er synlig fra den sydlige halvkugle og placeret i det nordvestlige hjørne af Carina-tågen (NGC 3372), som findes i stjernebilledet Kølen (Carina). Carina-tågen er hjemsted for den aktive, ustabile superkæmpestjerne kaldet Eta Carinae. © NASA, ESA, CSA, STScI

Det gådefulde univers.indd 342

02.11.2023 10.19

Det gådefulde univers.indd 343

02.11.2023 10.20

Spiralgalaksen NGC 300, der befinder sig på den sydlige himmel, er her observeret med Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla Observatorium i Chile. Billedet er sammensat af mange individuelle billeder, optaget igennem en række forskellige filtre og i løbet af mange nætters observationer, der spænder over flere år. Det har gjort det muligt at opnå en usædvanligt detaljeret kortlægning af stjernerne i galaksen. Det gælder både mht. antallet og typen af stjerner. Billederne blev hovedsagelig taget gennem filtre i rødt, grønt og blåt lys, suppleret med billeder taget gennem specielle filtre, der kun er gennemsigtige for lyset fra ioniseret hydrogen eller ilt for at fremhæve de lysende interstellare HII-skyer i galaksens spiralarme. Den samlede eksponeringstid udgjorde omkring 50 timer. © ESO

Det gådefulde univers.indd 366

02.11.2023 10.20

Det gådefulde univers.indd 367

02.11.2023 10.21

10

41

10

242

19

19

242

19

19

ANJA C. ANDERSEN

DET GÅDEFULDE UNIVERS

guide. Fra de nærmeste naboer – Månen og vores naboplaneter – gennem solsystemet ud i

Mælkevejen og videre til andre galakser.

Afstandene er svimlende. Et lysår er ca. 9,5 billioner km, og afstanden til de fjerne kvasarer er 12 milliarder

278

lysår. Og rejsen går også tilbage i tiden – til universets skabelse for 13,7 milliarder år siden.

Gå på opdagelse i 350 fantastiske billeder: marsrovernes billeder fra den røde planet, teleskopers, rumteleskopers og rumkapslers billeder af kometer, meteorer, planeter, exoplaneter, galakser og stjernedannelse.

Og gennem billedtekster og uddybende tekster gør Anja C. Andersen det uoverskuelige begribeligt for læseren.

L I N D H A R D T O G R I N G H O F. D K

HC_OMSL_Det gådefulde univers_252x278.indd 1

DET GÅDEFULDE

Univers

278

T

ag ud i universet med Anja C. Andersen som

ANJA C. ANDERSEN

L i n d h a r d t

o g

R i n g h o f

21.11.2023 13.39