Det store NISSE eventyr - læseprøve

Page 1


Jan Mogensen Det store nisseeventyr Copyright tekst og illustrationer © 2013 Jan Mogensen Udgivet 2013 af Forlaget Carlsen – et forlag i Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Grafisk tilrettelægning: Charlotte Flemmer Bogen er sat med Baskerville Trykt 2013 hos Livonia ISBN: 9788711358061 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk


Jan Mogensen

Det store

nisse eventyr



I Nisseskoven er skovnisserne i gang med juleforberedelserne.


Om eftermiddagen morer nissebørnene sig med at kælke. Af alle nissebørnene er Nis og Nisseline dem, der suser ned ad de stejleste bakker.

”Pas på!” råber de andre børn. Men Nis er ligeglad. ”Hvad er der at være bange for?” ler han. Oppe fra Nissehøjen råber Nissefar: ”Nis og Nisseline, kom og hjælp. Vi skal pynte op til jul!” Nis og Nisseline hører ikke noget. De har det sjovt. De vil hellere kælke.


Nissefar m책 hente dem.


Inde i højen hjælper Nisseline Nissefar med at pynte. Nis laver sjov. ”Se mig,” griner han og gynger i granguirlanderne. Nissefar skælder ud. Pludselig lyder der høje klageråb fra køkkenet. ”Jamen hvad er der i vejen?” råber Nissefar og løber derud.


Der står Nissemor med en tom sæk. ”Se,” hulker hun fortvivlet og peger på et hul i sækken. ”Rotterne har spist vores ris.” ”Åh nej!” råber Nissefar. ”Uden ris får vi jo ingen risengrød!” ”Og uden risengrød bliver det ikke jul,” hulker Nissemor.


”Oh ve, oh plage,” lyder det nu fra de andre nissehøje. Der har rotterne også været. ”Ak og ve, ak og ve. Hvilken sorg og ulykke.” Klageråbene bliver så høje, at gamle Nissebedstefar vågner. Nissebedstefar får dybe rynker i panden, da han hører den sørgelige nyhed. ”I alle de 250 år, jeg har levet,” siger han, ”har jeg aldrig været ude for, at vi skovnisser ikke havde ris til vores julegrød. Vi må kigge i Den store nissebog for at se, hvad vi skal gøre.”


Nisserne stimler sammen om Nissebedstefar, der højtideligt læser fra bogen: ”På grænsen til menneskelandet står der et tårn, hvorover der altid lyser en klar stjerne. Der bor en god fe, og hun opfylder alle ærlige nissebørns gode ønsker. Rejsen dertil er lang og farefuld. Den går over Ulvesletten, De Varme Kilders Sump og Troldebjerget.” Nisserne gyser. Er der noget nisser ikke bryder sig om, er det trolde.


Men Nis ler højt og rækker hånden i vejret.


”Jeg er altså ikke bange for noget,” siger han. ”Jeg skal nok hente ris.” ”Hvis Nis rejser, så rejser jeg også,” siger Nisseline. Nogle af nisserne råbte hurra, men Nissemor siger: ”Nej, det får I ikke lov til. I er jo kun børn.” Der bliver snakket frem og tilbage, men til sidst siger Bedstefar: ”Der står faktisk i Nissebogen, at det er de ærlige nissebørns ønsker, den gode fe opfylder.” Skønt Nissemor græder, bliver det besluttet, at Nis og Nisseline skal tage af sted.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.