Det var altid dig læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

Af samme forfatter: Forbandede kærlighed Måske en dag Det ender med os 9. november Altid håb Uden håb Tilstå Mørkt bedrag

Content_9788711982570.indd 2

07/04/21 2:00 PM

COLLEEN HOOVER

DET VAR ALTID DIG På dansk ved Randi Bjerre Høfring

LINDHARDT OG RINGHOF

Content_9788711982570.indd 3

07/04/21 2:00 PM

Det var altid dig er oversat fra amerikansk efter Regretting You Copyright © 2019 by Colleen Hoover All rights reserved Dansk copyright © 2021 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, København Bogen er sat med ACaslonPro og trykt hos ScandBook UAB Omslagsdesign: eyelab.dk ISBN: 978-87-11-98257-0 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab I Egmont

Content_9788711982570.indd 4

07/04/21 2:00 PM

Den her bog er til den fantastiske og fascinerende Scarlet Reynolds. Jeg glæder mig til at se dig sætte dit aftryk på den her verden.

Content_9788711982570.indd 5

07/04/21 2:00 PM

Content_9788711982570.indd 6

07/04/21 2:00 PM

KAPITEL ET

MORGAN

ad vide, om mennesker er de eneste levende væsner, som kan føle sig hule indvendigt. Jeg forstår ikke, hvordan min krop kan være fuld af alt det, kroppe er fulde af – knogler og muskler og blod og organer – og alligevel føles mit bryst somme tider tomt, som om det ville give ekko i mig, hvis nogen skreg ind i min mund. Jeg har haft det sådan i flere uger nu. Jeg håbede, det ville gå over, for jeg er begyndt at blive urolig for, hvad der er årsagen til den her tomhed. Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med i næsten to år nu. Hvis jeg ikke tæller Chris’ anfald af intens teenageumodenhed (hovedsa1

Content_9788711982570.indd 1

07/04/21 2:00 PM

geligt fremkaldt af alkohol) med, er han alt, jeg kunne ønske mig i en kæreste. Sjov, lækker, elsker sin mor, er målrettet. Jeg kan ikke se, hvordan han kan være årsag til den her følelse. Og så er der Jenny. Min lillesøster – min bedste ven. Men jeg ved, at hun ikke er kilden til min tomhed. Hun er den største kilde til min lykke, selvom vi er hinandens diametrale modsætninger. Hun er udadvendt, impulsiv og højrøstet, og hun har en latter, jeg ville dø for. Jeg er mere stille, end hun er, og min latter er alt for ofte forceret. Det er en stående joke imellem os, at vi er så forskellige, at hvis ikke vi var søstre, ville vi hade hinanden. Hun ville synes, jeg er kedelig, og jeg ville synes, hun er irriterende, men fordi vi er søstre, og der kun er tolv måneder imellem os, fungerer vores forskelligheder på en eller anden måde. Der kan godt være anspændte øjeblikke imellem os, men vi lader aldrig et skænderi slutte uden en afklaring. Og jo ældre vi bliver, jo mindre skændes vi, og jo mere hænger vi ud sammen. Især nu, hvor hun er blevet kærester med Chris’ bedste ven, Jonah. Vi fire har tilbragt stort set al vores tid sammen som en gruppe, siden Chris og Jonah blev færdige med high school sidste måned. Min mor kunne være årsagen til mit humør den seneste tid, men det ville ikke give nogen mening. Hendes fravær er ikke noget nyt. Faktisk har jeg vænnet mig mere til det nu, end jeg havde før i tiden, så om noget er jeg blevet bedre til at acceptere, at Jenny og jeg har trukket det korteste strå, når det kommer til forældre. Hun har været passiv i vores liv, siden vores far døde for fem år siden. Jeg var mere bitter over at skulle optræde som forælder over for Jenny, end jeg 2

Content_9788711982570.indd 2

07/04/21 2:00 PM

er nu. Og jo ældre jeg bliver, jo mindre generer det mig, at hun ikke er sådan en mor, som blander sig i vores liv eller giver os stuearrest eller … overhovedet tager sig af os. Det er faktisk lidt sjovt at være sytten år og have den frihed, som de fleste på min alder kun kan drømme om. Der har ikke været nogen ændringer i mit liv på det seneste, som kan forklare den her dybe tomhed, jeg har følt. Eller måske har der, og jeg er bare for bange til at lægge mærke til det. ”Gæt engang,” siger Jenny. Hun sidder på passagersædet. Jonah kører, og Chris og jeg sidder på bagsædet. Jeg har stirret ud ad vinduet under mit anfald af selvransagelse, så jeg bremser mine tanker og ser på hende. Hun har vendt sig om i sædet, og hendes øjne bevæger sig begejstret mellem mig og Chris. Hun ser rigtig godt ud i aften. Hun har lånt en af mine maxikjoler og holdt sig til en enkel stil med meget lidt makeup. Det er utroligt, hvor stor forskel der er på femtenårige Jenny og sekstenårige Jenny. ”Hank sagde, at han kan skaffe os noget i aften.” Chris løfter en hånd og highfiver Jenny. Jeg kigger igen ud ad vinduet. Jeg er ikke sikker på, jeg synes om, at hun kan lide at blive skæv. Jeg har selv været det en håndfuld gange – det er en af følgerne af at have den mor, vi har. Men Jenny er kun seksten år, og hun griber ud efter alt, hun kan få fingre i til hver eneste fest, vi tager til. Hvilket i høj grad er årsagen til, at jeg ikke gør det, for jeg har altid følt mig ansvarlig for hende, eftersom jeg er ældre, og vores mor ikke sætter nogen grænser for, hvad vi foretager os. Nogle gange har jeg det, som om jeg også er Chris’ babysitter. Den eneste her i bilen, som jeg ikke behøver babysitte, 3

Content_9788711982570.indd 3

07/04/21 2:00 PM

er Jonah, men det er ikke, fordi han ikke bliver stiv eller skæv. Han lader bare altid til at bevare et vist niveau af modenhed, uanset hvilke rusmidler der kører rundt i kroppen på ham. Han har en af de mest konsekvente personligheder, jeg nogensinde har mødt. Han er stille, når han er fuld. Stille, når han er skæv. Stille, når han er glad, og på en eller anden måde endnu mere stille, når han er vred. Han har været Chris’ bedste ven, siden de var små, og de er som de mandlige udgaver af Jenny og mig, bare modsat. Chris og Jenny er det naturlige midtpunkt for alle fester. Jonah og jeg er de usynlige sidekicks. Det passer mig fint. Jeg vil hellere gå i ét med tapetet og ubemærket nyde at se på folk end være den, som står på et bord midt i et lokale med alle øjne rettet mod sig. ”Hvor langt væk ligger det her sted?” spørger Jonah. ”Der er omkring otte kilometer mere,” svarer Chris. ”Ikke så langt.” ”Måske ikke langt herfra, men langt væk hjemmefra. Hvem kører hjem i aften?” spørger Jonah. ”Ikke mig!” siger Jenny og Chris i munden på hinanden. Jonah skæver til mig i bakspejlet. Han holder mit blik et øjeblik, og så nikker jeg. Han nikker også. Uden at sige et ord, er vi enige om, at vi begge to holder os ædru i aften. Jeg ved ikke, hvordan vi gør det – kommunikerer uden at kommunikere – men det har altid været en naturlig ting imellem os. Måske er det, fordi vi minder meget om hinanden, så vores bevidstheder er i sync meget af tiden. Jenny og Chris bemærker det ikke. De har ikke brug for at kommunikere tavst med nogen, for alt, der falder dem 4

Content_9788711982570.indd 4

07/04/21 2:00 PM

ind, kommer bare ud af munden på dem, uanset om det burde eller ej. Chris tager min hånd for at få min opmærksomhed. Da jeg ser på ham, kysser han mig. ”Du ser godt ud i aften,” hvisker han. Jeg smiler til ham. ”Tak. Du ser heller ikke så værst ud.” ”Har du lyst til at sove hjemme hos mig i nat?” Jeg overvejer det et øjeblik, men Jenny vender sig hurtigt om i sædet igen og svarer for mig. ”Hun kan ikke lade mig være alene i aften. Jeg er en mindreårig, som har tænkt sig at bruge de næste fire timer på at indtage en masse alkohol og måske et ulovligt stof af en art. Hvem skal holde mit hår, når jeg brækker mig i morgen, hvis hun sover hos dig?” Chris trækker på skuldrene. ”Jonah?” Jenny ler. ”Jonah har normale forældre, som bestemmer, han skal være hjemme før midnat. Det ved du godt.” ”Jonah er lige blevet færdig med high school,” svarer Chris og taler om Jonah, som om han ikke sidder på forsædet og hører hvert et ord. ”Han burde tage sig sammen og blive ude hele natten for en gangs skyld.” Jonah holder ind ved en benzintank, mens Chris siger det. ”Nogen, der har brug for noget?” spørger Jonah og ignorerer den igangværende samtale om sig selv. ”Ja, jeg vil prøve at købe nogle øl,” svarer Chris og klikker sin sikkerhedssele op. Det får mig rent faktisk til at grine. ”Du ser ikke ud til at være en dag over atten. De kommer ikke til at sælge dig nogen øl.” Chris smiler bredt til mig og tager den bemærkning som en udfordring. Han stiger ud af bilen for at gå ind, og Jo5

Content_9788711982570.indd 5

07/04/21 2:00 PM

nah stiger ud for at tanke benzin. Jeg stikker hånden ned i Jonahs midterkonsol og tager et af de Jolly Rancher-bolsjer med vandmelonsmag, han altid lader ligge. Vandmelon er den bedste smag. Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan hade vandmelonsmag, men det gør han åbenbart. Jenny klikker sin sikkerhedssele op og kravler over på bagsædet til mig. Hun trækker benene op under sig og sætter sig, så hun ser lige på mig. Hun har et dristigt glimt i øjet, da hun siger: ”Jeg tror, jeg går i seng med Jonah i aften.” For første gang i en evighed, føles mit bryst fyldt, men ikke på en god måde. Det føles, som om det bliver oversvømmet med tykt vand. Måske endda mudder. ”Du er lige blevet seksten.” ”Den samme alder, du havde, da du gik i seng med Chris for første gang.” ”Ja, men vi havde været kærester længere end to måneder. Og jeg fortryder det stadig. Det gjorde pisseondt, varede måske et minut, og han lugtede af tequila.” Jeg holder inde, for det lyder, som om jeg lige har fornærmet min kærestes evner. ”Han blev bedre.” Jenny ler, men falder så tilbage mod sædet med et suk. ”Jeg synes selv, det er imponerende, at jeg har holdt ud i to måneder.” Jeg har lyst til at grine, for to måneder er ingenting. Jeg ville foretrække, at hun ventede et helt år. Eller fem. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har så meget imod det her. Hun har ret – jeg var yngre end hende, da jeg begyndte at have sex. Og hvis hun skal miste sin mødom til nogen, så er det i det mindste til en, jeg ved, er et godt menneske. Jonah har aldrig udnyttet hende. Faktisk har han kendt Jenny et helt 6

Content_9788711982570.indd 6

07/04/21 2:00 PM

år og aldrig lagt an på hende, før hun blev seksten. Det var frustrerende for hende, men det fik mig til at respektere ham. Jeg sukker. ”Du mister kun din mødom én gang, Jenny. Jeg synes ikke, at det skal være, mens du er fuld hjemme hos en, du ikke kender, og i en andens seng.” Jenny vugger hovedet fra side til side, som om hun rent faktisk overvejer, hvad jeg har sagt. ”Så kunne vi måske gøre det i hans bil.” Jeg ler, men ikke fordi det er sjovt. Jeg ler, fordi hun gør grin med mig. Det er præcis sådan, jeg mistede min mødom til Chris. Krøllet sammen på bagsædet af hans fars Audi. Det var absolut ikke noget at skrive hjem om og fuldstændig akavet, og selvom vi blev bedre, ville det have været rarere, hvis vores første gang havde været noget, vi kunne se tilbage på i mere nænsom erindring. Jeg har ikke engang lyst til at tænke på det. Eller tale om det. Lige netop det her er årsagen til, at det er svært at være bedste venner med min lillesøster – jeg vil gerne være begejstret på hendes vegne og høre alt om det, men samtidig vil jeg beskytte hende mod at lave de samme fejl, som jeg har lavet. Jeg ønsker altid, det skal være bedre for hende. Jeg ser oprigtigt på hende og gør mit bedste for ikke at virke moderlig. ”Hvis det skal være i aften, så hold dig i det mindste ædru.” Jenny himler med øjnene ad mit råd og kravler tilbage på forsædet, netop som Jonah åbner døren til førersædet. Chris er også tilbage. Uden øl. Han smækker døren og lægger armene over kors. ”Det er virkelig ikke fedt at have et babyfjæs.” 7

Content_9788711982570.indd 7

07/04/21 2:00 PM

Jeg ler og stryger en hånd over hans kind, så han ser på mig. ”Jeg kan godt lide dit babyfjæs.” Det får ham til at smile. Han bøjer sig til siden og kysser mig, men trækker sig væk, så snart hans læber møder mine. Han prikker til Jonahs sæde. ”Prøv, om du kan.” Chris tager kontanter op af lommen, rækker om foran og smider dem på konsollen. ”Er der ikke masser af alkohol til festen?” spørger Jonah. ”Det er årets største dimissionsfest. Alle, vi gik på årgang med, vil være der, og ingen af os er myndige. Vi har brug for alle de forstærkninger, vi kan få.” Jonah tager modvilligt pengene og stiger ud af bilen. Chris kysser mig igen, den her gang med tunge. Han trækker sig dog hurtigt tilbage. ”Hvad er det, du har i munden?” Jeg sætter kindtænderne om bolsjet for at knase det. ”Slik.” ”Giv mig noget,” siger han og sætter igen munden mod min. Jenny stønner fra forsædet. ”Hold op. Jeg kan høre jer slubre.” Chris trækker sig tilbage med et stort smil, men også med et stykke bolsje i munden. Han knaser det, mens han spænder sin sikkerhedssele. ”Der er gået seks uger, siden vi gik ud af high school. Hvem holder dimissionsfest seks uger efter, vi gik ud? Ikke at jeg klager. Det virker bare, som om vi skulle være færdige med at fejre det nu.” ”Der er ikke gået seks uger. Der er kun gået fire,” svarer jeg. ”Seks,” retter han. ”Det er den 11. juli.” Seks? 8

Content_9788711982570.indd 8

07/04/21 2:00 PM

Jeg forsøger at holde den pludselige spænding i hver eneste muskel i min krop usynlig for Chris, men jeg kan ikke lade være med at reagere på det, han lige har sagt. Alt i mig stivner. Der er ikke gået seks uger. Er der? Hvis der er gået seks uger … vil det sige, at min menstruation er to uger forsinket. Shit. Shit, shit, shit. Bagsmækken på Jonahs bil går op. Chris og jeg vender os begge om, netop som han lukker den igen og går om til døren ind til førersædet. Da han sætter sig ind i bilen, har han et selvtilfreds smil om læberne. ”Røvhul,” mumler Chris og ryster på hovedet. ”Bad hun ikke engang om at se ID?” Jonah sætter bilen i gear og kører ud fra tanken. ”Man skal bare have selvtillid nok, min ven.” Jonah rækker over sædet og tager Jennys hånd. Jeg ser ud ad vinduet. Min mave er helt snøret sammen, mine hænder er svedige, mit hjerte slår hårdt, og mine fingre tæller stille dagene siden min sidste menstruation. Jeg har overhovedet ikke tænkt over det. Jeg ved, at det var ved high school-dimissionen, for Chris var skuffet over, at vi ikke kunne have sex. Men jeg har bare regnet med, at den ville komme hvert øjeblik, og jeg har tænkt, at det kun er en måned siden, de dimitterede. Vi har alle fire haft så travlt med at lave ingenting i sommerferien, at jeg slet ikke har skænket det en tanke. Tolv dage. Jeg er gået tolv dage over tid.

Content_9788711982570.indd 9

07/04/21 2:00 PM

Det er det eneste, jeg har tænkt på hele aftenen til den her dimissionsfest. Jeg har lyst til at låne Jonahs bilnøgler, køre til døgnapoteket og købe en graviditetstest, men det ville bare få ham til at stille spørgsmål. Og Jenny og Chris ville lægge mærke til, at jeg var væk. I stedet må jeg tilbringe hele aftenen omgivet af musik, der er så højt, at jeg kan mærke det knage i mine knogler. Der er svedige kroppe overalt i det her hus, så der er ingen steder, jeg kan flygte hen. Jeg er for bange til at drikke nu, for hvis jeg er gravid, aner jeg ikke, hvad det kunne gøre. Jeg har aldrig tænkt særlig meget over graviditet, så jeg ved ikke præcis hvor meget alkohol, der kan skade et foster. Jeg vil ikke engang tage chancen. Det sker bare ikke, det her. ”Morgan!” råber Chris fra den anden ende af rummet. Han står på et bord. En anden fyr står på et bord ved siden af ham. De spiller et spil, hvor de skal stå på et ben og skiftes til at bunde shots, indtil en af dem vælter. Det er Chris’ yndlingsdrukspil og det tidspunkt, hvor jeg synes mindst om at være i nærheden af ham, men han vinker mig hen til sig. Før jeg når igennem rummet, vælter fyren på det andet bord, og Chris stikker triumferende en knytnæve i vejret. Derefter springer han ned, netop som jeg når hen til ham. Han slår en arm om mig og trækker mig ind til sig. ”Du er kedelig,” siger han. Han holder sit bæger op til min mund. ”Drik. Vær glad.” Jeg skubber bægeret væk. ”Jeg skal køre os alle sammen hjem i aften. Jeg vil ikke have noget at drikke.”

Content_9788711982570.indd 10

07/04/21 2:00 PM

”Nej, Jonah kører i aften. Det er okay.” Chris forsøger igen at få mig til at drikke, men jeg skubber endnu engang bægeret væk. ”Jonah ville gerne drikke, så jeg sagde til ham, at jeg kører,” lyver jeg. Chris kigger sig omkring og får øje på en i nærheden. Jeg følger hans blik og ser Jonah sidde på sofaen ved siden af Jenny, hvis ben ligger hen over hans skød. ”Vi har en aftale om, at du kører i aften, ikke?” Jonah ser kort på mig, før han svarer Chris. Det er en to-sekunders tavs samtale, men Jonah kan se på min bønfaldende mine, at jeg vil have ham til at sige til Chris, at han ikke kører. Jonah lægger hovedet på skrå i en lille nysgerrig bevægelse, men ser så på Chris. ”Niks. Jeg skal være stiv.” Chris synker sammen i skuldrene og ser tilbage på mig. ”Okay. Så bliver jeg vel bare nødt til at have det sjovt helt alene.” Jeg forsøger ikke at blive fornærmet over hans ord, men det er svært. ”Siger du, at jeg ikke er sjov, når jeg er ædru?” ”Du er sjov, men stive Morgan er min yndlings-Morgan.” Wow. Det gør mig faktisk lidt ked af det. Men han er fuld, så jeg vil undskylde hans fornærmelser lige nu, også selvom det bare er for at undgå et skænderi. Jeg orker det ikke. Jeg har vigtigere ting at tænke på. Jeg klapper Chris på brystet med begge hænder. ”Okay, men stive Morgan kommer ikke til at være her i aften, så gå ud og find nogen, du kan have det sjovt med.”

Content_9788711982570.indd 11

07/04/21 2:00 PM

Allerede mens jeg siger det, tager en eller anden fat i Chris’ arm og trækker ham tilbage til bordene. ”Omkamp!” siger fyren. Det alene er nok til at få Chris til at glemme alt om, at jeg ikke drikker, så jeg benytter lejligheden til at flygte fra ham, larmen og de her mennesker. Jeg går ud ad bagdøren og bliver mødt af en mere dæmpet udgave af festen og et pust af frisk luft. Der står en ledig stol ved siden af poolen, og selvom der er et par i vandet, som jeg er næsten sikker på foretager sig ting, der må formodes at være uhygiejniske i en swimmingpool, er det på en eller anden måde mindre generende end at være inde i huset. Jeg anbringer min stol, så jeg ikke kan se dem, og jeg læner mig tilbage og lukker øjnene. Jeg bruger de næste par minutter på at forsøge at lade være med at gå i selvsving over tegn, som jeg muligvis/muligvis ikke har registreret den seneste måned. Jeg er ikke engang nået til at begynde at overveje, hvad alt det her kan komme til at betyde for min fremtid, da jeg hører en stol blive slæbt over cementen bag mig. Jeg har ikke engang lyst til at åbne øjnene og se, hvem det er. Jeg kan ikke klare Chris og hans fuldskab lige nu. Jeg kan ikke engang klare Jenny og hendes kombi af sprutsodavand, pot og at være seksten år. ”Er du okay?” Jeg sukker af lettelse, da jeg hører Jonahs stemme. Jeg lægger hovedet på skrå, åbner øjnene og smiler til ham. ”Ja, jeg har det fint.” Jeg kan se på hans ansigtsudtryk, at han ikke tror på mig, men det er lige meget. Jeg har under ingen omstændigheder 12

Content_9788711982570.indd 12

07/04/21 2:00 PM

tænkt mig at fortælle Jonah, at jeg er gået over tid, fordi (a) det kommer ikke ham ved, og (b) jeg ved ikke engang, om jeg er gravid, og (c) Chris er den første, jeg vil fortælle det til, hvis jeg er. ”Tak for, at du løj for Chris,” siger jeg. ”Jeg har bare virkelig ikke lyst til at drikke i aften.” Jonah nikker forstående og tilbyder mig et plasticbæger. Jeg bemærker, at han står med to i hænderne, så jeg tager det ene fra ham. ”Det er sodavand,” siger han. ”Jeg fandt en vildfaren dåse begravet i en af istønderne.” Jeg tager en tår og læner hovedet tilbage. Sodavand smager under alle omstændigheder bedre end alkohol. ”Hvor er Jenny?” Jonah peger med hovedet mod huset. ”Hun drikker shots på bordet. Jeg gad ikke se på det.” Jeg stønner. ”Jeg hader det spil så meget.” Jonah ler. ”Hvordan er vi begge endt med folk, som er fuldstændig forskellige fra os selv?” ”Du ved, hvad man siger. Modsætninger mødes.” Jonah trækker på skuldrene. Det er mærkeligt, at han trækker på skuldrene ad det. Han ser på mig et øjeblik og kigger så væk. ”Jeg hørte, hvad Chris sagde til dig,” siger han. ”Jeg ved ikke, om det er derfor, du er herude, men jeg håber, du ved, at han ikke mente det. Han er fuld. Du ved, hvordan han bliver til de her fester.” Jeg kan godt lide, at Jonah forsvarer Chris lige nu. Selvom Chris nogle gange kan være lidt tankeløs, ved både Jonah og jeg, at hans hjerte er større end begge vores tilsammen. ”Jeg ville måske nok blive vred, hvis han gjorde det hele tiden, men 13

Content_9788711982570.indd 13

07/04/21 2:00 PM

det her er en dimissionsfest. Jeg forstår det godt – han har det sjovt, og han vil have, at jeg skal have det sjovt sammen med ham. På en måde har han ret. Stive Morgan er langt bedre end ædru Morgan.” Jonah ser sigende på mig. ”Det er jeg absolut et hundrede procent uenig i.” Så snart han har sagt det, trækker jeg blikket til mig og ser ned på min drink. Det gør jeg, fordi jeg er bange for, hvad der sker lige nu. Mit bryst begynder at føles fyldt igen, men på en god måde den her gang. Tomheden bliver erstattet af varme og sommerfugle og hjerteslag, og jeg hader det, fordi det føles, som om jeg lige har sat fingeren på, hvad der har fået mig til at føle mig så tom i de seneste uger. Jonah. Nogle gange, når vi er alene, ser han på mig på en måde, som får mig til at føle mig tom, når han kigger væk. Det er en følelse, jeg aldrig har fået, når Chris ser på mig. Den erkendelse skræmmer livet af mig. Det lader til, at jeg indtil for nylig har gået hele livet uden at forvente den her følelse, men nu hvor jeg har den, er det, som om en del af mig forsvinder, når følelsen forsvinder. Jeg lægger hænderne over ansigtet. Det er fucked up at erkende, at ud af alle folk i hele verden, som jeg gerne vil være sammen med, er Jonah Sullivan begyndt at rykke op i toppen af den liste. Det er, som om mit bryst har været på en konstant søgen efter den brik, der mangler, og Jonah står med den i hånden. Jeg rejser mig. Jeg må væk fra ham. Jeg er forelsket i Chris, så det gør mig ubehageligt til mode og nervøs, når jeg er 14

Content_9788711982570.indd 14

07/04/21 2:00 PM

alene med hans bedste ven og har de her følelser. Måske er det sodavanden, som får mig til at føle sådan her. Eller frygten for, at jeg måske er gravid. Måske har det ikke noget med Jonah at gøre. Jeg har stået her i hele fem sekunder, da Chris dukker op ud af det blå. Hans arme lukker sig om mig, lige før han kaster os begge to ud i poolen. Jeg er både rasende og lettet, for jeg måtte væk fra Jonah, men nu synker jeg ned i den dybe ende af en pool, som jeg ikke havde nogen intentioner om at skulle i med alt tøjet på. Jeg kommer op til overfladen samtidig med Chris, men før jeg kan nå at råbe ad ham, trækker han mig ind til sig og kysser mig. Jeg kysser ham tilbage, fordi det er en utrolig velkommen distraktion. ”Hvor er Jenny?” Chris og jeg kigger begge op, og Jonah står over os og ser vredt ned på Chris. ”Det ved jeg ikke,” svarer Chris. Jonah himler med øjnene. ”Jeg bad dig om at holde øje med hende. Hun er fuld.” Jonah går hen mod huset for at finde Jenny. ”Det er jeg også,” siger Chris. ”Man skal aldrig bede en, der er fuld, om at babysitte en, der er fuld!” Chris bevæger sig en lille meter, indtil han får fat i kanten, og derefter trækker han mig med sig. Han hviler ryggen mod siden af poolen og anbringer mig, så jeg holder fast om hans hals med ansigtet vendt mod ham. ”Jeg er ked af det, jeg sagde før. Jeg synes ikke, at nogen version af dig er kedelig.” Jeg spidser munden, lettet over, at han selv bemærkede, at han var et røvhul. 15

Content_9788711982570.indd 15

07/04/21 2:00 PM

”Jeg ville bare gerne have, at du skulle have det sjovt i aften. Jeg tror ikke, du har det sjovt.” ”Det har jeg nu.” Jeg tvinger et smil frem, for jeg vil ikke have, at han skal bemærke den kværnende uro inde i mig. Men jeg kan ikke lade være med at være nervøs, uanset hvor meget jeg prøver at skubbe det til side, indtil jeg ved noget med sikkerhed. Jeg er nervøs for mig selv, for ham, for os, for barnet, vi måske sætter i verden, længe før nogen af os er klar. Vi har ikke råd til det her. Vi er ikke parate. Jeg ved ikke engang, at Chris er den, som jeg vil tilbringe resten af livet sammen med. Det er afgjort noget, man burde være sikker på, før man skaber et nyt liv sammen. ”Vil du vide, hvad min yndlingsting ved dig er?” spørger Chris. Min bluse bliver ved med at stige op til overfladen, og han stikker det forreste af den ned i mine jeans. ”Du er en ofrer. Jeg ved ikke engang, om det er et rigtigt ord, men det er du. Du gør ting, du ikke har lyst til, for at gøre livet bedre for folk omkring dig. Som at melde dig til at køre hjem. Det gør dig ikke kedelig. Det gør dig til en helt.” Jeg ler. Chris bliver altid rosende, når han bliver fuld. Nogle gange driller jeg ham med det, men inderst inde elsker jeg det. ”Det er meningen, du skal sige noget, du elsker ved mig nu,” siger han. Jeg kigger skråt op til venstre, som om jeg virkelig må tænke efter. Han giver mig et legesygt nap i siden. ”Jeg elsker, at du er så sjov,” svarer jeg ”Du får mig til at grine, selv når jeg er irriteret på dig.”

Content_9788711982570.indd 16

07/04/21 2:00 PM

Chris smiler, og et smilehul dukker op midt på hans hage. Han har sådan et dejligt smil. Hvis jeg er gravid, og vi ender med at få et barn sammen, håber jeg, at barnet i det mindste får Chris’ smil. Det er det eneste positive, jeg kan komme i tanke om, der kan komme ud af den her situation. ”Hvad mere?” spørger han. Jeg rækker op og rører hans smilehul, fuldstændig parat til at fortælle ham, at jeg elsker hans smil, men i stedet siger jeg: ”Jeg tror, du bliver en fantastisk far en dag.” Jeg ved ikke, hvorfor jeg siger det. Måske lægger jeg bare en føler ud. For at se, hvordan han vil reagere. Han ler. ”Fuck ja, det bliver jeg. Clara kommer til at elske mig.” Jeg lægger hovedet på skrå. ”Clara?” ”Min kommende datter. Jeg har allerede navngivet hende. Men jeg arbejder stadig på et drengenavn.” Jeg himler med øjnene. ”Hvad hvis din kommende kone hader det navn?” Han lader hænderne glide op ad min hals og lægger dem om mine kinder. ”Det gør du ikke.” Så kysser han mig. Og selvom hans kys ikke fylder mit bryst, sådan som Jonahs blikke nogle gange gør, mærker jeg en trøstende beroligelse i det her øjeblik. I hans ord. I hans kærlighed til mig. Uanset hvad der sker, når jeg endelig tager den graviditets test i morgen … er jeg sikker på, at han vil støtte mig. Det er bare sådan, Chris er. ”Hey, venner, vi må hellere komme afsted,” siger Jonah.

Content_9788711982570.indd 17

07/04/21 2:00 PM

Chris og jeg trækker os fra hinanden og ser op på Jonah. Han holder Jenny. Hendes arme er slået om hans hals, og hendes ansigt er presset mod hans bryst. Hun stønner. ”Jeg sagde til hende, at hun ikke skulle gå op på det bord,” brummer Chris og kravler op fra poolen. Han hjælper mig op, og vi vrider så meget vand, som vi kan, ud af vores tøj, før vi går hen til Jonahs bil. Heldigvis er sæderne af læder. Jeg sætter mig på førersædet, eftersom Chris tror, at Jonah har drukket. Jonah sætter sig på bagsædet med Jenny. Chris kører igennem forskellige numre på radioen, da vi kører væk fra festen. ”Bohemian Rhapsody” er lige gået i gang på en af statio nerne, så Chris skruer op for den og begynder at synge. Få sekunder efter synger Jonah med. Til min egen overraskelse falder jeg dæmpet ind. Det er fuldstændig utænkeligt, at nogen kan høre den her sang, mens man kører, og ikke synge med. Selv hvis man er bange for at være gravid som syttenårig og har følelser for en person på bagsædet af en bil, som man kun burde have for den, der sidder på passagersædet.

Content_9788711982570.indd 18

07/04/21 2:00 PM

Content_9788711982570.indd 6

07/04/21 2:00 PM

23 0

25 03

06 0

Goodreads brugere om DET VAR ALTID DIG

02 03 07 09 10

”Skrivehåndværket er så stærkt.”

”Det var en smuk rejse, som var hjerteskærende og hjertevarm på en og samme tid.”

”En vidunderlig bog fra dronningen af romance.”

12 13

”Fremragende – med fejlfrit tempo fra allerførste side.”

14 15 16 17 18

Læs mere om Colleen Hoover på www.colleenhoover.com lindhardtogringhof.dk

ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF

omslag: eyelab.dk

”Det er en historie om forskellige former for kærlighed og jeg er vild med det.”

”Colleen Hoover gør det igen. Hun har en umådelig evne til at gøre sine karakterer levende.”

Det var altid dig er en rørende roman om familie, den første kærlighed, sorg og skæbnens luner.

På dansk er udkommet: FORBANDEDE KÆRLIGHED MÅSKE EN DAG DET ENDER MED OS 9. NOVEMBER UDEN HÅB ALTID HÅB TILSTÅ MØRKT BEDRAG

Morgan finder trøst hos den sidste person, hun havde forestillet sig, og Clara opsøger den fyr, hun er blevet forment at se. Afstanden mellem mor og datter vokser – kommer de nogensinde til at nå hinanden igen?

− Goodreads

Det var altid

en lang række romaner, hvoraf flere har ligget på New York Times’ bestsellerliste. Desuden har hun tre år i træk vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Hun bor i Texas med sin mand og deres tre sønner.

Morgan Grant og hendes sekstenårige datter, Clara, er som nat og dag. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv har gjort. For hun måtte udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og dødkedelig. Med modstridende personligheder og mål finder Morgan og Clara det svært at leve under samme tag, og den eneste, som kan skabe fred, er Chris – Morgans mand, Claras far og familiens anker. Men da Chris kommer ud for en tragisk ulykke, må de kæmpe for at genopbygge deres liv, selvom hjertesorgen og de langtrækkende konsekvenser rammer dem hårdt.

COLLEEN HOOVER

COLLEEN HOOVER har skrevet

INTERNATIONAL BES TSELLER

#1 N E W Y O R K T I M E S B E S T S E L L E R F O R F A T T E R "Ingen ord kan beskrive, hvor meget jeg elskede denne bog."

Det var altid dig 132x197 OMS.indd 6-10

09/04/2021 15.10 2

ISBN: 9788711982570