Flora danica læseprøve

HENNING KNUDSEN Fortællingen om Flora Danica er historien om Danmarks mest omfattende og ambitiøse udgivelse nogensinde Fra midten af 1700-tallet var oplysningstiden på sit højeste. Filosofien og naturvidenskaben fik gunstige vilkår under Frederik 5., der besluttede, at alle kongerigets planter og deres anvendelsesmuligheder skulle beskrives i en samlet flora: Flora Danica. Målet var, at man gennem kendskab til de vildtvoksende planter kunne udnytte de lokale ressourcer optimalt til gavn for rigets økonomi.

Det var en både ambitiøs og dyr idé. Kongeriget var enormt. Der skulle samles ind fra hertugdømmerne Slesvig og Holsten i syd over dobbeltmonarkiet DanmarkNorge til Færøerne, Island og Grønland i nord. Første hæfte udkom i 1761, men projektet forløb mildest talt ikke uden forhindringer. Det kom til at tage over 120 år, og hele seks kongers tålmodighed måtte på alvorlig prøve, før man i 1883 kunne sende det sidste hæfte til tryk.

Med 3240 håndkolorerede tavler er Flora Danica verdens største farveflora. Henning Knudsen fra Statens Naturhistoriske Museum (KU) fortæller her levende om de videnskabsfolk, tegnere og kobberstikkere, der skabte værket, om dramaer i samtiden – og naturligvis om den fantastiske danske flora.

Lindhardt og Ringhof

Flora_Danica_16sider.indd Flora_Danica_16sider_omslag-udskudt.indd 16 1

26/09/14 13.43

Flora_Danica_16sider.indd 1

25/09/14 26/09/14 14.24 14.16

Flora_Danica_16sider.indd Flora_Danica_16sider_omslag-udskudt.indd 2 2

25/09/14 14.24

Flora_Danica_16sider.indd 15

25/09/14 26/09/14 14.24 14.16

Indhold 7 Forord

41 Om brugen af bogens tavler

Fortællingen om Flora Danica

Plancher fra Flora Danica

9 Forhistorien 13 Peder Kylling – vores første feltbotaniker 15 Carl von Linné – naturen sættes i system 17 Georg Christian Oeder – Flora Danica sættes i gang 23 Otto Friedrich Müller – den største danske naturhistoriker 26 Martin Vahl – den afholdte lærer 30 Jens Wilken Hornemann – den største bidragsyder 31 Joachim Frederik Schouw – samfundsreformatoren 35 Drejer, Vahl og Liebmann – udgivelsen forsinkes 36 Johan Lange – værkets afslutning 38 Flora Danica – en naturhistorisk milepæl 39 Flora Danica – det kongelige porcelænsstel

45 103 153 239 347 371 399 419 451

Den smukke flora Fra alle vore riger Den dynamiske flora Nytteplanter Snapseplanter Lægeplanter Giftplanter Ukrudt Den varierede flora

589 Bibliografiske og andre data 597 Udvalgt litteratur 600

Register

Flora_Danica_16sider.indd 3

25/09/14 14.24

Forord De fleste forbinder Flora Danica med det fine porcelæns­ stel, der dækkes op med ved særlige lejligheder i konge­ huset. Udgivelsen bag stellets flora-motiver er betydeligt mindre kendt. Denne bog handler om det ikoniske værk bag stellet. Den fortæller om baggrunden for at skabe værket, om botanikerne, der samlede planterne, om kon­ gerne, der betalte for værket og om værket i sig selv.

Flora Danica er verdens største floraværk. Ingen andre floraer indeholder så mange farvetavler, som oven i­ købet er håndkolorerede. Det er resultatet af seks kongers rundhåndethed og seks udgiveres om­fattende viden i kombination med kunstnernes fremragende håndværk.

Oplysningstiden udvidede markant vores viden om v­ erden. Filosofien og naturvidenskaben fik gunstige vilkår, og nysgerrige videnskabsmænd bragte sig selv i livsfare under deres arbejde med at indsamle ny viden.

Den ambitiøse danske kong Frederik 5. og ikke mindst hans fremsynede regering ønskede ikke at stå ­tilbage for nogen. Han satte gang i e­ kspeditioner til udlandet, ­hentede kompetente ­mennesker til ­Danmark og ­besluttede, at alle konge­rigets planter og deres anvendel­ sesmuligheder skulle beskrives i ét værk: Flora Danica.

Målet var, at man gennem kendskab til de vildtvoksende planter kunne udnytte de lokale r­ essourcer optimalt til gavn for kongerigets ­økonomi.

Flora Danica udkom i perioden 1761-1883. Værket består af 18 bind fordelt i 54 hæfter med i alt 3.240 ­tavler – og blev altså udarbejdet over en periode på 122 år. Det er det værk, der har taget længst tid at færdiggøre i Danmarks­ historien. Værket udkom med støtte fra seks konger på rad, overlevede Struensees regering og fald i 1771, ­Københavns Bombardement i 1807, Statsbankerotten i 1813, af­­givelsen af Norge i 1814, De Slesvigske Krige i 1848-51, ene­vældens afskaffelse i 1849 og afgivelsen af Slesvig-­Holsten i 1864. De fleste af de mere end 3.000 uerstattelige kobbertavler blev tilmed reddet ud af det brændende ­Christiansborg­­ i 1884.

Som nutidsmenneske er det vanskeligt at forstå den afhængighed, man tidligere havde af planterne. For

befolkningen i 1700-tallet gik det meste af tiden med at skaffe føde nok og med at få fat i medicin, der ofte ikke virkede. Flora Danica tager os på en rejse tilbage til ­dengang, hvor livet var enkelt, men på samme tid også ­vældig besværligt.

Jeg har udvalgt 253 tavler, som tilsammen viser vigtige aspekter af floraen. ”Den smukke flora” viser nogle af Flora ­Danicas flotteste tavler. I ”Den varierede flora” findes eksempler fra alle hjørner af det, der dengang gik under samlebetegnelsen ’planteriget’, men som man nu inddeler i mindst fire riger. ”Fra alle vore riger” viser eksempler på arter, der blev fundet på ekspeditioner i Danmark og r­ ejser til rigets fjerneste egne i Grønland, Island, Færøerne, Norge og Slesvig-Holsten. Nytteplan­ terne var ­særlig vigtige i Flora Danica, og jeg har udvalgt ­eksempler på både spise­lige planter, gift­planter, lægeurter, snapse­urter, farve­planter, vedplanter og honningurter.

I ”Den dynamiske flora” vises eksempler på sjældne arter fra en natur, som nu ikke findes mere eller i hvert fald er tæt på at være udryddet. Andre er indplantet eller ind­ slæbt og er nu almindeligt udbredt.

Min fascination af Flora Danica går tilbage til min studie­tid, hvor jeg erhvervede et par af svampetavlerne til pynt og inspiration. Som bestyrer for Botanisk Museum havde jeg også i en periode ansvaret for Botanisk Central­ bibliotek, der blev grundlagt i 1752 for at opbygge en samling litteratur til brug for arbejdet med Flora Danica.

Det er for nylig slået sammen med Zoologisk Museums og Geologisk Museums biblioteker til Statens Natur­ historiske Museums bibliotek. Her har jeg nu min daglige gang i samlingen af smukke gamle værker, der dækker botanik, zoologi og geologi – og her findes naturligvis også et eksemplar af Flora Danica.

Lektor emeritus Peter Wagner takkes hjerteligt for vel­ villigt at øse af sin uudtømmelige viden om Flora Danica og lektor emeritus Hans Tybjerg for sin inspiration i den historiske botanik. Skulle der på trods deraf optræde generende fejl, påtager jeg mig her det fulde ansvar.

Henning Knudsen

4

Flora_Danica_16sider.indd 4

25/09/14 14.24

Om brugen af bogens tavler Det udvalg på godt 250 tavler, der følger på de næste sider er inddelt i en række afsnit. Hvert afsnit begyndes med et opslag, der fortæller lidt om baggrunden for, at de følgende planter er anbragt sammen. Det kan være lægeplanter, snapseurter, planter fra de forskellige geo­ grafiske egne Flora Danica skulle dække, ukrudt, planter, der har ændret hyppighed gennem tiderne, nytteplanter, giftplanter, ­planternes slægtskab eller bare flotte planter.

På hvert opslag findes tavlen afbildet fra mønsterarket.

Det er lavet ud fra en akvarel, som værkets tegnere frem­ stillede, hvorefter den blev stukket i kobber. Herefter blev der lavet et sort-hvidt aftryk af tavlen, hvorefter tegneren lavede en gouache. Udgiveren godkendte gouachen, og derved blev den til mønsterarket, for det var ud fra det, alle de andre håndmalede kopier blev lavet. Næsten alle mønsterarkene eksisterer endnu, og hvis der er gået nogle til i tidens løb, er der lavet nye. På nogle af dem er der skrevet til af udgiveren, som har ønsket en ændret farve, ligesom der kan findes kaffepletter og farveprøver på nogle af dem. Derimod eksisterer der desværre kun nogle få af de originale akvareller, se et eksempel på side 22.

Over for tavlen er der en tekst, der især tager udgangspunkt i det emne, planten er grupperet under, f.eks. omtales den medicinske virkning og brug under lægeplanterne osv.

Efter det danske navn følger det det videnskabelige, ofte latinske, navn. Det er det nugældende navn, der anføres, og der anføres ikke latinske synonymer, men nogle af planterne har folkelige navne, som anføres sammen med botanikernes. Det er skik og brug, at man kursiverer det videnskabelige navn, så det er tydeligt, at det er et sådant, der er tale om.

Det næste navn er det navn planten opførtes under oprin­ deligt i Flora Danica. I nogle få tilfælde er det en hel sæt­ ning, et frasenavn. Det anvendte man, før Linnés t­ anker om toleddede navne slog igennem, lige omkring den tid de første Flora Danica-hæfter begyndte at udkomme. Så følger tavlens nummer, og det årstal hvor det pågældende hæfte blev trykt. Næste linje er u­ dgiverens navn. Efter det følger den højere gruppe, oftest familie, som p ­ lanten hører til, men hos mosser, alger, laver og svampe kan det være en endnu højere og ofte mere løs gruppering, fordi deres indbyrdes slægtskab i mange tilfælde stadig er ­dårligt kendt. Antallet af danske arter i slægten anføres, og i nogle tilfælde er arten også kategoriseret inden for den gruppe, den her hører til, f.eks. med rødlistestatus eller andet.

Overskriften er plantens eller svampens navn på dansk, således som botanikerne selv bruger det. For planterne er fulgt navnene i ”Dansk flora” fra 2012, for mosser, alger, laver og svampe følges navnebrugen i gængse værker.

Vi har valgt at skrive både slægtsnavnet og artsnavnet med stort, f.eks. Langstilket Filt-Rose. Det betyder, at slægten, som er navnet, der står sidst eller som her efter bindestregen, er Rose, og det er den art som hedder Langstilket Filt-, fordi der er andre, der er filtede. Skov­ lilje er derfor heller ikke en lilje, for så ville der have været en bindestreg foran lilje, men derimod slægten Skovlilje, som hører til orkideerne.

5

Flora_Danica_16sider.indd 5

25/09/14 14.24

Flora_Danica_16sider.indd 6

25/09/14 14.24

Flora Danica kort fortalt Et værk, der udkommer over 122 år, kan være vanskeligt at overskue. De vigtigste aktører i værket er udgiverne, som også kan kaldes redaktører, ligesom de også var forfattere.

Desuden er illustratorerne, trykkerne, kongerne, og ikke mindst de mange floristiske m ­ edarbejdere omtalt. Især i værkets sene bind blev det nødvendigt at inddrage botanikere med en særlig viden, eller nogle, der havde samlet ind i fjerne områder, som udgiverne ikke selv besøgte.

Flora Danica er den daglige korttitel på værket. Den korrekte titel på hhv. dansk, tysk og latin er: Aftegninger paa de Planter, som voxe vildt i Kongerigerne Danmark og Norge, i Hertugdommene Slesvig og Holsteen, og i Grevskaberne Oldenbourg og Delmenhorst Abbildungen der Pflanzen, welche in den Königreichen Dännemark und Norwegen, in den Herzogthümern Schleßwig und Holstein, und in den Grafschaften Oldenburg und Delmenhorst wild wachsen Icones plantarum sponte nascentium in regnis daniae et norvegiae: in ducatibus slesvici et holsatiae, et in comitatibus Oldenburgi et Delmenhorstiae Titlen blev rettet til, da Danmark mistede Oldenburg og Delmenhorst og igen i 1814, da Danmark mistede Norge.

Vi ved meget om fremstillingen af Flora Danica, men der er også åbenlyse huller i vores viden. Værket blev sat i gang af kongen, som forlods bestilte et antal eksemplarer til uddeling. Samtidig var det også et privat foretagende, hvor udgiveren også kunne sælge til andre, der ønskede at købe. Den del af historien ved vi meget lidt om, og vi ved derfor heller ikke, i hvor mange eksemplarer Flora Danica er trykt. Der findes heldigvis nogle få indikationer. Müller skulle aflevere 55 eksemplarer til kongen, hvoraf de 15 skulle uddeles i Norge og de 40 i resten af Danmark og hertugdømmerne. De uddeltes til biskopperne og stiftamtmændene, hvor andre, der ønskede det, kunne se dem. Hvert af kongens eksemplarer var mærket af ­ud­­giveren med et nummer og en side, hvorpå der stod, hvem eksemplaret skulle tilfalde, og Particulærkassens laksegl.

Biskopperne og stiftamtmændene skulle selv afhente eksemplarerne i København, når de havde ærinder i

byen, men der kunne gå år imellem, at det skete, og en del lå permanent uafhentede. Hornemann antyder i en bemærkning i 1837, at han fremstillede omkring 100 farvelagte eksemplarer af værket, da han var udgiver.

Det var kongen, der bestilte værket, og det blev betalt af kongens kasse, Partikulærkassen, indtil ­enevældens afskaffelse i 1849, hvor den blev nedlagt. Herefter blev værket betalt af statens årlige ydelse til afholdelse af kongens udgifter, den såkaldte Civilliste. Kongen betalte udgifterne til udgiverens løn, indsamlings­rejserne, tegneren og kobberstikkeren (hvis det ikke var samme person).

Udgiveren skrev teksten og betalte for ­trykningen, papiret og illuminister, der håndkolorerede tavlerne. Kongen fik som modydelse 50 sort-hvide eksemplarer til stiftamtmændene og 30 farvelagte til foræringer. Fremstillingen og salget af yderligere eksemplarer var for udgiverens regning, og han fik derfor også indtægterne fra salget.

Kongen brugte Flora Danica som en gave til særligt udvalgte videnskabelige institutioner og personer, det være sig berømte forskere eller adelige. Det var ikke noget, der blev strøet omkring med løs hånd, men kun givet til nogle få udvalgte, og antallet af komplette e­ ksemplarer i nutiden er meget beskedent. Uden for Danmark kendes Flora Danica i 13 eksemplarer i USA, seks i UK, tre i Østrig, desuden på biblioteker i Helsinki, Haarlem, Firenze, Genève, Skt. Petersborg, Madrid og Paris. Af prominente personlige modtagere kan nævnes Carl von Linné (Uppsala), Joseph Banks (London), Albert Haller (Göttingen), Bernard de Jussieu (Paris) og Kurt Sprengel (Halle). Værket kunne også bruges diplomatisk, hvilket et sæt foræret til Royal Horticultural Society i London giver os indtryk af. Det blev foræret til selskabet i 1808 – altså året efter, at englænderne havde bombarderet København, måske som en slags ”vi bærer ikke nag-gave”. Det blev også medbragt som gave til Wienerkongressen i 1814.

7

Flora_Danica_16sider.indd 7

26/09/14 11.54

Den smukke flora

8

Flora_Danica_16sider.indd 8

25/09/14 14.24

Den smukke flora I dette kapitel er der samlet forskellige, karakteristiske og sjove eller flotte planter. Det er planter, som kun spora­ disk eller slet ikke udnyttes af mennesker, men som er så almindelige eller markante, at de naturligt hører med i denne sammenstilling af den danske flora.

Der findes et sted mellem 250.000 og 300.000 forskellige planter, hvoraf færre end 10.000 udnyttes af mennesket.

Det betyder ikke, at resten er unyttige. De spises af (andre) dyr og er også det fysiske levested for masser af dyr og svampe.

De danske planter fordeles i 109 familier, som hver består af en eller flere slægter, som igen hver består af en eller flere arter. Til trods for landets beskedne størrelse har vi repræsentanter for langt de fleste familier, men mangler naturligvis de familier, som kun findes i troperne.

Antallet af planter, der opgives for landet, varierer noget alt efter hvilke grupper, der tælles med. En række slæg­ ter som Mælkebøtte, Høgeskæg og Brombær danner det, som botanikerne kalder småarter, frembragt uden befrugtning og derfor ofte med små forskelle mellem arterne. Det er den ene store årsag til forskellige op-­ gørelser. Den anden afgørende forskel opstår, når man skal tælle antallet af indslæbte arter med. Der foregår en konstant indvandring og uddøen af planter, men hvis en art lykkes med at naturalisere sig og indgå i naturlige dan­ ske økosystemer, vil den efterhånden blive optaget i flo­ raen. Afhængigt af hvor strikt man sætter skellet mellem naturaliseret og ikke-naturaliseret, kan man få forskellige tal for floraen. I Dansk flora fra 2012 medtages tæt på 1.400 arter, som er et godt bud på den samlede danske flora med undtagelse af de nævnte små­artsgrupper.

De smukke planter, træer og blomster udgør naturens plantetæppe. Det frembringer en følelse af oprindelig­ hed hos os, for når vi ikke kan se menneskeskabte ting, får det os til at føle, at vi også kun er en af de mange organismer, der befolker naturen. En følelse af, at der har været noget før os (naturen), og at der sikkert også vil være noget efter os (naturen). Denne uendelighedsfølelse, som man også opnår ved at kigge på stjerner eller havet, virker berolig­ende på mange og er vel også ofte drivkraf­ ten for en tur i skoven. Vel kan naturen stikke og brænde og være giftig, men den har ingen bagtanker. Den er et helle i menneske­livet, et neutralt sted, hvor man kan nul­ stille tankerne og vende tilbage til menneskelivet med ny kraft. En tur i naturen virker helbredende for sjælen, og naturen har i århundreder udgjort et centrum for digteres lovprisning og besyngelse, selv om der i moderne tid er blevet længere imellem dem.

De flotte planter blev altid bragt først i Flora Danica-­ hæfterne. Dengang – ligesom nu – gjaldt det om hurtigt at fange læserens interesse, og det gjorde man via de smukke planters umiddelbare appel. Efter de indbydende og flotte planter kom græsserne, og herefter de små og dårligt kendte alger, mosser, laver og svampe som det sidste i hæfterne.

9

Flora_Danica_16sider.indd 9

25/09/14 14.24

Hunde-Rose (Rosa canina)

Rosa canina.

Tavle 1695, 1821.

J. W. Hornemann.

Rosenfamilien. 12 danske arter.

De vilde danske roser er svære at kende fra hinanden. Hunde-­ Rose har et rundt hyben, stærkt krummede torne og 5-7 småblade. Der er andre, der ligner, men ingen anden der er lige så almindelig.

Rosen er vel den mest brugte plantemetafor i dansk digtning, for noget skønt, for den elskede og for Frelseren. Kingo ”så en rose skyde”, Ambrosius Stub så ”du dejlig rosenknop”, og for Grundtvig var den – sammen med vinranken – den mest anvendte plante i hans versdigtning. Det blev undersøgt i detaljer af Chresten Raunkiær (1860-1938), der var professor i botanik ved Københavns Universitet.

Han blev i første omgang verdensberømt for den måde, hvorpå han lavede en sociologisk beskrivelse af et plante­ samfund. Ved hjælp af en vinkelbøjet strikkepind, kastet tilfældigt i det plantesamfund, der skulle undersøges, kunne han afgrænse et cirkelformet areal på 0,1 m², hvis strikke­pindens frie arm var 17,8 cm lang. Den anden arm blev stukket ned i jorden. Alle arter i cirklen blev registre­ ret, uanset om der var meget eller lidt af planten. Herefter kunne han begynde at udregne dominanter, subdominanter og andre begreber, som han blev berømt for. Han blev også berømt for inddeling af planter efter deres livsform, og ved at demonstrere, at der i forskellige områder præget af forskel­ ligt klima, var forskellige dominerende livsformer. Hvis en plante vokser på en steppe, hvor det kun regner om foråret, er løg og andre former for over­vintringsorganer en fordel, fordi planten hurtigt kan skyde op og udnytte vandet, mens planter i en sump med konstant tilgang til vand har andre tilpasninger.

Efter at være gået på pension begyndte Raunkiær at studere danske digtere og deres forhold til planterne. Han overførte sine botanik-begreber til digtningen og opererede med domi­ nanter, subdominanter og plantetæthed i versdigtningen hos vores fire store salmedigtere, Kingo, Brorson, I­ ngemann og Grundtvig. Han undersøgte også, hvilken digter der inklu­ derede flest plantearter i sin digtning, og her blev Aakjær en klar vinder med 172 forskellige. Det var ikke så overraskende, når man tænker på Aakjærs daglige omgang med naturen.

Blandt salmedigterne var det Grundtvig, der inkluderede flest planter.

10

Flora_Danica_16sider.indd 10

25/09/14 14.24

Flora_Danica_16sider.indd 11

25/09/14 14.24

Horndrager

(Anacamptis pyramidalis) Orchis pyramidalis.

Tavle 2113, 1834.

J. W. Hornemann.

Orkidefamilien. To danske arter. Fredet. Sårbar.

Horndrager kendes fra de andre gøgeurtagtige orkideer ved, at blomsterstanden er kort og næsten trekantet, ikke valse­ formet som hos mange gøgeurter, og ved, at blomsterne har en lang spore. Desuden er grundbladene ofte allerede ­visnede, når den står i fuld blomst. Horndrager bestøves af sommer­ fugle, som stikker snablen ned i sporen uden dog at finde noget: Orkideen laver ikke honning, men ved efter­søgningen bliver støvknapperne sat af på snablen og båret videre til den næste blomst. Den bliver bestøvet, fordi støvknappernes stilk hurtigt bøjer sig fremad, så de rammer støvfanget på den næste blomst.

Tavlens eksemplar er fundet af botanikeren Kamphövener i 1831 i Allindelille Fredskov, hvorfra den forsvandt i 1958.

Den findes nu i en levedygtig bestand på et overdrev på Møn, reddet på kanten af uddøen af skovvæsenet, der iværksatte et plejeprogram. Desuden er den for få år siden fundet i en grusgrav på Sjælland. Forhåbentlig vil den også klare sig der, så den får to chancer for overlevelse.

Bernhard Casper Kamphövener (1813-1846) var fra sin tidlige ungdom interesseret i botanik, men kom i apoteker­ lære i fødebyen Køge og derfra til et apotek i Viborg, hvorfra han flyttede til København for at læse botanik. Efter uddan­ nelsen blev han docent i forstbotanik og rejste i de følgende år rundt i Danmark og Skandinavien for at samle planter.

Efter at have fået tuberkulose fik han offentligt tilskud til en rejse til Sydeuropa, dels for at få det bedre og dels for at samle planter ind. Begge dele lykkedes, i hvert fald for en stund.

Han vendte tilbage og blev i 1845 ansat som botaniker ved den første Galathea-ekspedition og fulgte den til Pulau Penang (Georgetown), hvor han afmønstrede i utilfreds­ hed med forholdene om bord og pga. tiltagende sygdom.

Koustrup har i sin bog om dagliglivet på Galathea givet en livlig skildring af Kamphöveners utilfredshed. Efter at have udvekslet et par ørenfigner endte det med en duel mellem Kamphövener og tegneren Thornam, der senere i­llustrerede dele af Flora Danica. Duellen fandt sted sent på efter­mid­ dagen den 5. februar 1846, hvor ”Kamphövener, løjtnant Ravn og Dr. Matthiessen med forbindingsapparatur” ­sejlede i land i et fartøj, og”løjtnant Bruun og jeg (Thornam) i et andet”. ”Vi udsøgte os først et passende sted i skoven” (på Pulo Milu). ”Det blev bestemt, at vi skulle stå med ryggen mod hinanden i 25 skridts afstand og gå hver fem skridt frem efter tælling. Ved ”fem” skulle vi vende os om og skyde med det samme, altså på én gang og så godt som uden sigte.

Endelig kom øjeblikket. Jeg tænkte, det var bedre at blive skudt ned end at skyde en anden; det forekom mig som noget af det frygteligste, man kan tænke sig. Derfor skød jeg så godt som uden sigte i samme øjeblik, jeg vendte mig. Men Kamphövener tænkte ikke således. Da jeg havde skudt, så jeg hen på ham og blev ikke så lidt forundret over at se ham sigte. Jeg kunne se lige ind i pistolløbet. Det var i g­ runden et afskyeligt øjeblik. Jeg tog i tankerne afsked med jer alle og ventede aldrig at se jer mere. Endelig trykkede han af, og hvor blev jeg let om hjertet, da jeg kun hørte kobberhætten.

Kamphövener blev rasende, kastede pistolen hen ad jorden og sagde den arme løjtnant Ravn, som havde ladet hans pistol, en mængde grovheder, hvilket han dog straks måtte tilbagekalde og gøre undskyldninger for”. Kort efter rejste den sygdomssvækkede og måske derfor meget irritable Kamphövener tilbage til Danmark, hvor han ankom til sin fødeby, Køge, den 26. juni, for at dø kun tre uger senere.

12

Flora_Danica_16sider.indd 12

25/09/14 14.24

Flora_Danica_16sider.indd 13

25/09/14 14.24

Violet Hekseringshat (Lepista nuda)

Agaricus violaceus.

Tavle 1133, 1794.

Champignonordenen. Otte danske arter.

Ja, du, som maa slide de støvede Sten Og slaa dig tiltaals med Kontoret, søg ud for at rette de sovende Ben, hvor Skovbunden dækker dig Bordet!

Thi aldrig er Danmark saa daarende skjøn, Som naar bag den bærfyldte rødnende Røn den Ridderhat blaaner i Duggen.

Jeppe Aakjær (1916)

Violet Hekseringshat vokser almindeligt i både løv- og nåleskov, ofte i hekseringe eller større grupper. Det er en rådsvamp, der lever af at nedbryde døde blade og nåle. Man finder den primært i oktober, hvor det er en af denne måneds gode spisesvampetilbud. De andre danske hekseringshatte ligner ikke, bortset fra Spinkel Hekseringshat (L. sordida), der til gengæld ligner fuldstændigt – bortset fra, at den er mindre, og hatranden er fint stribet. Den er også spiselig. Der findes nogle sjældne blå slørhatte, der kan ligne, men de har en knold ved basis. De får brune lameller ved modenhed, de har et slør som unge, nogle af dem har en grim lugt (af ged), og de vokser ikke i ringe.

Tavlen her ligner temmelig dårligt, og det gælder for mange af de svampe, der er afbildet i Flora Danica. I 1700-tallet var svampene meget dårligt kendt. Man vidste ikke, hvor mange der var, og hvordan de skulle adskilles. Man kunne derfor heller ikke ved afbildninger lægge vægt på at afbilde de vigtige karakterer, sådan som man kunne for planterne, som var langt bedre kendt.

I digtet af Jeppe Aakjær omtales Violet Hekseringshat som en ridderhat. De to slægter er for længst adskilt. Hekse­ rings­h attene har vortede, rosa sporer og er rådsvampe.

Ridder­hattene har hvide, glatte sporer og samliv med træer (mykorrhiza).

14

Flora_Danica_16sider.indd 14

25/09/14 14.24

Flora_Danica_16sider.indd Flora_Danica_16sider_omslag-udskudt.indd 2 2

25/09/14 14.24

Flora_Danica_16sider.indd 15

25/09/14 26/09/14 14.24 14.16

HENNING KNUDSEN Fortællingen om Flora Danica er historien om Danmarks mest omfattende og ambitiøse udgivelse nogensinde Fra midten af 1700-tallet var oplysningstiden på sit højeste. Filosofien og naturvidenskaben fik gunstige vilkår under Frederik 5., der besluttede, at alle kongerigets planter og deres anvendelsesmuligheder skulle beskrives i en samlet flora: Flora Danica. Målet var, at man gennem kendskab til de vildtvoksende planter kunne udnytte de lokale ressourcer optimalt til gavn for rigets økonomi.

Det var en både ambitiøs og dyr idé. Kongeriget var enormt. Der skulle samles ind fra hertugdømmerne Slesvig og Holsten i syd over dobbeltmonarkiet DanmarkNorge til Færøerne, Island og Grønland i nord. Første hæfte udkom i 1761, men projektet forløb mildest talt ikke uden forhindringer. Det kom til at tage over 120 år, og hele seks kongers tålmodighed måtte på alvorlig prøve, før man i 1883 kunne sende det sidste hæfte til tryk.

Med 3240 håndkolorerede tavler er Flora Danica verdens største farveflora. Henning Knudsen fra Statens Naturhistoriske Museum (KU) fortæller her levende om de videnskabsfolk, tegnere og kobberstikkere, der skabte værket, om dramaer i samtiden – og naturligvis om den fantastiske danske flora.

Lindhardt og Ringhof

Flora_Danica_16sider.indd Flora_Danica_16sider_omslag-udskudt.indd 16 1

26/09/14 13.43

Flora_Danica_16sider.indd 1

25/09/14 26/09/14 14.24 14.16