For evigt og altid læseprøve

137mm

© BRIGITTE LACOMBE

216 mm

90mm

Danielle Steel er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.

OMSLAG – IMPERIET

137mm CMYK

1975: I New York finder den unge, lovende advokat Bill sit livs kærlighed, da han første gang ser den smukke modestylist Jenny på en fotooptagelse foran Plaza Hotel. De er sikre på, at det er skæbnebestemt, at de skal være sammen, og selv om de oplever meget modgang i løbet af deres ægteskab, er de uadskillelige.

for evigt og altid

2013: I en lille by i Pennsylvania sidder en ung kvinde, Lillibet, og skriver en roman i stearinlysets skær. Hun er født og opvokset i amish-samfundet, og hendes strenge far må ikke opdage det, så hun får hjælp til at sende manuskriptet ind til et forlag. Robert arbejder som selvstændig forlægger på Manhattan og leder efter den næste store bestseller.

Da manuskriptet ender i hans hænder, forelsker han sig først i bogen og dernæst i kvinden, som har skrevet den.

Danielle Steel har endnu engang skrevet en hjerteskærende roman om håb, mod og den store grænseløse kærlighed.

for evigt og altid

Læs mere på Danielle Steels hjemmeside www.daniellesteel.com

29 mm

ROMAN LINDHARDT OG RINGHOF

90mm

Danielle Steel

FOR EVIGT OG ALTID P책 dansk ved Annemette Goldberg

LINDHARDT OG RINGHOF

For evigt og altid.indd 3

26/08/13 15.43

Bill og Jenny 1975

For evigt og altid.indd 7

26/08/13 15.43

For evigt og altid.indd 8

26/08/13 15.43

Kapitel 1 Stemningen i det rum, der stødte op til balsalen på Hotel ­Pierre i New Yorks centrum, var ladet med spænding, mens 45 høje, radmagre, topløse modeller fik sat hår og lagt makeup, samtidig med at de prøvede sko og kjoler, som blev tilrettet i sidste øjeblik. David Fieldston overvågede dem omhyggeligt, mens han blev filmet til en dokumentar om modeugen og forklarede, hvorfra han havde fået sin inspiration til vinterkollektionen. Han var en velklædt mand sidst i 40’erne med gråt hår, og han havde været et vigtigt navn i modebranchen igennem 20 år. For to år siden havde han været tæt på konkurs, og modepressen skrev, at hans design manglede energi, at alt hans arbejde var en gentagelse af tidligere kollektioner, og at han havde mistet gnisten.

Men nu var David Fieldston tilbage på banen takket være en dynamo ved navn Jenny Arden. Hans sidste sæson havde været hans bedste nogen sinde. Han havde pustet nyt liv i sit design og sin karriere. Hver eneste kollektion, han havde skabt, siden Jenny Arden var begyndt at rådgive ham, var sprudlende, levende og fuld af nye, friske idéer. Han var på vej mod stjernerne og var bedre end nogen sinde, og rent privat gav han hende hele æren og fortalte sine nærmeste venner og kolleger, at hun var et geni. Jenny havde et mere beskedent syn på sig selv, fordi det ikke var hende, som skab9

For evigt og altid.indd 9

26/08/13 15.43

te tøjet, men hun lavede research for David og gav ham nye, inspirerende idéer, som gjorde kollektionerne spændende og fik dem til at fungere. Hun mødtes med ham flere gange om ugen mellem hver sæson og var altid til stede og holdt øje med alting, når han præsenterede en ny kollektion. Og han betalte hende et flot honorar for arbejdet. Han var ikke Jennys eneste klient, men indtil videre var han hendes mest imponerende succes.

Jenny elskede modebranchen af et ærligt hjerte og havde fulgt den, siden hun var et lille barn. Hendes franske mormor havde arbejdet med haute couture i de parisiske modesaloner, og hendes mor var en dygtig syerske. De havde haft en lille, men velanset systue i Philadelphia, hvor Jenny var vokset op. Her havde de flittigt kopieret de smukkeste mønstre og kjoler fra de parisiske modehuse. Efter at Jenny havde set dem sy hele sit liv, var hun som 18-årig begyndt på Parsons designskole i New York i håb om at blive modeskaber. Men hun havde syntes, at undervisningen var kedsommelig og nærmest pinefuld, og havde opdaget, at hun ikke havde noget talent for at drapere og bakse med kjolestoffer, og at hun manglede den nødvendige tålmodighed. Hun var langt mere interesseret i modeverdenens nyeste trends og udvikling.

Hendes klienter sagde tit om hende, at hun havde en sjette sans for at opsnuse en ny trend, før den dukkede op. Jenny fik den til at dukke op og vidste præcis, hvad hun skulle gøre, når det skete. Hun var stylist og muse for de designere, hun havde som klienter, og hun var opmærksom på den mindste detalje. Hun insisterede på, at accessories og den måde, tøjet blev vist frem på, var altafgørende. Det var ikke nok at skabe en kjole, en frakke eller en hat – man skulle forvandle den til et levende stykke tøj med sin egen udstråling, så det ikke bare var en genstand. Hun gik lidenskabeligt op i sit arbej10

For evigt og altid.indd 10

26/08/13 15.43

de og overførte sine visioner og sin energi til klienterne, og det sås tydeligt, når de viste deres tøj frem på podiet, sådan som det ville ske i dag, når David Fieldston fremviste sin nye kollektion for modepressen og indkøberne under New Yorks modeuge. Publikum ventede åndeløse af spænding på, at opvisningen skulle begynde. Mens David blev interviewet, passede Jenny sit arbejde, snoede sig rundt mellem modellerne, vurderede deres hår og makeup med et skarpt blik, trak lidt ned i en kjole, løftede kraven på en jakke, lukkede et armbånd om et håndled og udskiftede et par sko i sidste øjeblik.

“Nej, nej, nej!” sagde hun med rynkede bryn, da assistenterne hængte tøj på en model, som om hun var en dukke.

“Halskæden skal sidde omvendt, og bæltet er vendt på hovedet.” Hun ændrede hurtigt på det, nikkede og susede videre til en model, som blev syet ind i en gennemsigtig kniplingskjole. De havde ikke haft tid til at sy en lynlås i kjolen før opvisningen. Den slags skete konstant. Jenny vidste, at kjolen ville vække opsigt. Man kunne se modellens nøgne bryster og det meste af hendes krop, bortset fra den del, der var dækket af en hudfarvet G-streng, så hun så relativt anstændig ud.

David havde været nervøs over kjolen, men Jenny havde forsikret ham om, at de levede i 1975, og at folk var parat til at se bryster, om ikke andet så på catwalken. Designeren Rudi Gernreich var nået til samme konklusion, og hans dristige design havde vakt sensation og var blevet godt modtaget.

Magasinet Vogue havde vist bare bryster i mere end ti år, siden Diana Vreeland introducerede de første billeder, da hun var chefredaktør i 1963.

Diana Vreeland var Jennys rollemodel og modegudinde.

Efter at Jenny var blevet klar over, at hun ikke havde lyst til at arbejde på Seventh Avenue som modedesigner, var hun blevet ansat som piccoline på Vogue, da hun havde taget af11

For evigt og altid.indd 11

26/08/13 15.43

gangseksamen på Parsons for 11 år siden. Hun var avanceret til at få ansvaret for “Klædeskabet”, mens Diana Vreeland var chefredaktør. Diana var begyndt på Vogue fire år før Jenny.

Klædeskabet var opbevaringssted for alt det fantastiske tøj, og det var et paradis for en ung pige, som var besat af mode og havde elsket den siden sine første barneår. Hun elskede at se på og røre ved alt det smukke tøj, som blev leveret og afhentet, og at opleve, hvordan det blev sat sammen til hver modeoptagelse. Den berømte Diana Vreeland fik hurtigt øje på Jenny, som tilbad hende og blev hendes personlige assistent.

Efter fem år bestemte Jenny sig for at forlade magasinet.

Alle sagde, at hun var vanvittig, og at arbejdet var perfekt for hende. Men hun ville starte sit eget modekonsulentfirma, så hun personligt kunne rådgive designere og style fotooptagelser. Den eneste støtte, hun fik til projektet, kom bemærkel­ ses­værdigt nok fra Diana Vreeland, som i al hemmelighed sagde til Jenny, at hun gjorde det rigtige. Til Jennys store forbløffelse forlod Diana Vreeland Vogue på nogenlunde samme tidspunkt. Hun var blevet rådgiver for kostumeinstituttet på Metropolitan Museum of Art, og i dag sad hun på Hotel Pierre og ventede på at se David Fieldstons opvisning.

Hun havde været utrolig sød mod Jenny, som til gengæld var usvi­geligt loyal over for Diana. Dengang Jenny arbejdede for hende, havde hun straks indset, at Diana var en genial redaktør, og hun havde lært meget af hende, selv om hun havde sin egen karakteristiske stil.

Som en erfaren dukkefører var Jenny klædt i sort fra top til tå, så ingen ville få øje på hende, når hun dirigerede modellerne rundt fra kulissen. Jennys blanke mørke hår var skåret skarpt af og fejede hen over hendes skuldre, og hun bar kun en smule makeup. Hun iagttog hele sceneriet med sine store 12

For evigt og altid.indd 12

26/08/13 15.43

blå øjne. Modellerne var næsten klædt på nu, og hun over­ vågede dem stadig med et falkeblik, mens hun udelukkede alt andet. Få sekunder senere hørte hun, at der blev stille i balsalen, og at musikken gik i gang. De indledte opvisningen med en Beatlessang for at anslå en munter stemning. Det tøj, de viste, var til efterårssæsonen, som lå syv måneder ude i tiden, så indkøberne kunne bestille det allerede nu. Ingen i salen bekymrede sig om, at det var begyndelsen af februar med sne i gaderne. De skulle afgive deres ordrer mange måneder i forvejen.

Jenny holdt fortsat øje med modellerne, mens de stillede op på række og gjorde sig klar til at gå hen ad catwalken. Hun var næsten så høj som dem, minus de høje hæle. Jenny var selv meget slank og smuk, men hun elskede at være usynlig i den blændende modeverden og arbejdede altid i kulisserne, hvor hun fik ting til at ske. Produceren nikkede til hende, og hun sendte den første pige et signal.

“Af sted!” sagde hun, og deres smukkeste model trådte frem fra de sorte fløjlsgardiner for at gå hen ad podiet, der strakte sig i hele salens længde. Det havde taget to dage at opstille catwalken, som var lavet af kobber, og Jenny havde mindet pigerne om at passe på med ikke at snuble – lidt af en bedrift i stiletter med 12-15 centimeter høje hæle. Skoene var prøveeksemplarer, der som regel kun blev fremstillet i én størrelse, og de var tit for store eller små. Men modellerne skulle slentre ubesværet hen ad catwalken med den ene fod foran den anden. Hvis en af dem gled på den glatte overflade i de ubekvemme sko, ville det ikke være første gang. Men lige meget hvad der skete, skulle de holde sig i gang.

“Af sted!” sagde Jenny til hver pige og foretog bittesmå justeringer, før de gik ud på podiet, samtidig med at de første modeller kom tilbage til påklædningsrummet, og assisten13

For evigt og altid.indd 13

26/08/13 15.43

terne tog tøjet af dem og gav dem nyt tøj på. David Fieldston iagttog det hele lidt på afstand og så nervøs ud, som han altid gjorde, men Jenny kunne høre på bifaldet i salen, at opvisningen gik godt. Og David havde skabt en spektakulær efterårskollektion med hjælp fra Jenny. Hun havde nedlagt forbud mod adskillige af de ting, han var vild med, og foreslået andre, og det havde heldigvis fungeret. Han tilgav hende altid hendes indblanding og indimellem alternative forslag. Det var det, han betalte hende for, og indtil videre havde hendes råd været ufejlbarlige.

Jenny trådte tilbage med et smil, da David ilede forbi hende og kyssede hende på kinden, før han trådte frem for at modtage publikums bifald sammen med den sidste model i en strålende grøn aftenkjole af fløjl.

“Du har gjort det igen!” hviskede han med et kæmpe smil, før han skyndte sig ud på catwalken sammen med alle modellerne. Bifaldet var øredøvende. Jenny havde gjort ham til et ikon på to korte år og sat hans karriere på skinner igen.

Og han var inderligt taknemlig. Han tog intet af det, hun gjorde, for givet, og for Jenny var det bedste af alt, at hun elskede sit arbejde. Det var det, hun altid havde drømt om at gøre – at få moden til at virke. Ikke bare at designe kønne kjoler, men rent faktisk at skabe modetrends og få tøjet til at give mening, blive uforglemmeligt og noget, enhver kvinde ønskede sig.

Mode havde været hendes lidenskab, så længe hun kunne huske, og nu fik hun lov til at skabe den hver dag. Hun kunne ikke forestille sig noget bedre liv, mens hun lagde små poser med sikkerhedsnåle og dobbeltklæbende tape i sin håndtaske, tog frakke på og bogstavelig talt løb ud ad døren.

Hendes næste opvisning var for en helt ny klient. Den skulle løbe af stablen om to timer i et teater i centrum. Modeugen 14

For evigt og altid.indd 14

26/08/13 15.43

var et vanvittigt ræs, og hun elskede hvert minut. Hun havde haft en opvisning dagen før og skulle have to næste dag.

Designerne lejede restauranter, atelierer og teatre over hele byen eller balsale, som David Fieldston havde gjort på Hotel ­Pierre, for at vise deres nyeste tøj til næste sæson. Og en pige som Jenny måtte styrte rundt for at nå det hele. Hendes nye unge designer, Pablo Charles, ventede uden tvivl nervøst på hende i det teater et stykke fra Broadway, som han havde lejet til opvisningen.

Jenny hastede gennem lobbyen på Hotel Pierre med sin tunge taske i hånden, og en høj, flot mand løb bag hende og prøvede at indhente hende. Han var højere end hende og snuppede tasken fra hende, mens hun drejede hovedet for at smile til ham. Det var hendes mand, Bill, der var kommet for at se opvisningen. Han forsøgte at nå dem alle sammen og var altid meget stolt af hende.

“Hvad har du i tasken? Sten, du kan smide i hovedet på pressefolkene?” sagde han drillende, før han gik efter hende ud af hoteldøren og ud på gaden. Bill var lige så lys, som hun var mørk, han så aristokratisk ud og havde elsket hende, fra den første dag de mødte hinanden. Han sagde altid, at det var skæbnebestemt, og efterhånden var hun blevet overbevist om det samme. Det føltes sådan for hende nu. Ved kantstenen holdt en bil med chauffør for at køre hende til den næste opvisning, og Bill satte sig ind ved siden af hende. Han havde taget fri hele eftermiddagen, så han kunne se begge opvisninger. Han var hendes største fan. “Det var en flot opvisning, Jenny. Jeg var vild med de sidste kjoler, og det var resten af publikum også. Suzy Menkes var ved at flække af begejstring.” Hun var den vigtigste modejournalist af dem alle sammen. Bill havde også set, at Diana Vreeland var kommet for at vise sin støtte til Jenny. Det gjorde hun altid.

15

For evigt og altid.indd 15

26/08/13 15.43

Jenny smilede over sin mands ros, da han lænede sig frem for at kysse hende. Da hun mødte ham første gang, havde han ikke kendt en eneste designer, men hun havde forvandlet ham til en fanatisk beundrer af den nyeste mode, og han var vild med alt det, hun gjorde, og al spændingen omkring det.

Selv om det var en vanvittig hektisk tid for hende, elskede han al den hysteriske hype og kaosset omkring modeugen.

For ham var det som et karneval, hvor cirkus kom til byen, og han havde lært at værdsætte hendes ekspertise og talent. Han havde stor respekt for Jenny, især fordi han vidste, hvor hårdt hun havde slidt i det for at gøre karriere, og at hun havde gennemført det hele selv. Ingen havde nogen sinde gjort livet nemt for hende, før han dukkede op. Det var det eneste, han ønskede at gøre for hende, og hun havde været lige så god mod ham. De havde været gift i fem år, og deres fælles bånd blev stærkere, for hvert år der gik.

Jenny kom fra en ydmyg baggrund, og det havde han også stor respekt for og især for hendes mor, som ikke havde haft det nemt. Jennys mor, Helene, var rejst til Staterne for at forsøge at skabe sig muligheder, som var uopnåelige i Frankrig i den turbulente periode før Anden Verdenskrig. Hun var ankommet til New York i foråret 1939, en fattig syerske, som håbede at finde arbejde, men det viste sig at være mere vanskeligt, end hun havde troet. Hun var 19 år, talte ikke engelsk og endte med at få arbejde på en fabrik i New Yorks Lower East Side-kvarter, hvor hun syede perler på bluser for en ussel løn, som knap nok dækkede udgifterne til mad og husleje.

Hendes egen mor var uddannet syerske hos Chanel og havde arbejdet med haute couture efter en læretid på 12 år. Helene sagde altid, at hendes mor var kunstner, og indrømmede lige så villigt, at hun ikke havde arvet hendes talent.

Livet i New York var vanskeligere, end hun havde forestil16

For evigt og altid.indd 16

26/08/13 15.43

let sig. Hun havde været tæt på at give op og rejse hjem, da krigen brød ud i Europa i september, men hendes mor skrev til hende, at hun skulle blive, hvor hun var. Tilværelsen var endnu hårdere i Frankrig på det tidspunkt, så Helene holdt ud på fabrikken i tre år, indtil en veninde tog hende med til en fest, og hun mødte en flot ung soldat, som var på orlov. De var unge, lidenskabeligt forelskede og vidste, at han snart skulle udstationeres, så de giftede sig en uge senere, og Helene tilbragte resten af krigen med at vente på hans hjemkomst. Jenny blev født på et køkkenbord på Lower East Side i 1943. Hendes far kom hjem to år senere og tog sit barn og sin krigsbrud med til Pennsylvania. Han havde flere gange sagt til Helene, at hun kunne bo hos hans mor i Pennsylvania, mens hun ventede på ham, men Helene havde ikke haft lyst til at rejse uden ham for at bo blandt fremmede. Desuden havde hun også sine venner i New York.

Intet havde forberedt Helene på tilværelsen i Jack Ardens hjemby, Pittston. Hans familie havde arbejdet i kulminerne i generationer, og det havde han fortalt hende, men med sin opvækst i Paris hos middelklasseforældre havde hun ingen anelse om, hvad det indebar. Hendes far havde været konservator og arbejdet på Louvre, og hendes mor syede for Chanel. Jack var en venlig og kærlig mand, som tilbad Helene og behandlede hende som en dyrebar skat. Men de havde ingen penge, og hans liv var hårdt. Han vendte tilbage til kulminerne, hvor han havde arbejdet før krigen sammen med sine fire brødre og adskillige fætre. Både hans onkel og far var døde ved mineulykker flere år tidligere, og hans mor var en tynd, trist kvinde, der var bekymret for sine sønner og græd konstant. Hver gang der var strejker i minen, havde Jack og Helene ingen penge. Klimaet var barsk, og somme tider fik de ikke andet end brød og mayonnaise til aftens17

For evigt og altid.indd 17

26/08/13 15.43

mad. Han havde ikke sagt et ord for at advare hende om alle disse trængsler, men hun beklagede sig aldrig. Hun elskede ham for højt. Når hun senere talte om de år, huskede hun især, at de aldrig havde mad nok, og at de altid frøs. Hendes svigermor døde, samme år de flyttede til byen, og Helene kunne ikke gå på arbejde og efterlade Jenny alene derhjemme.

Helene brugte al sin tid på at passe sin datter og vente på, at Jack skulle komme hjem fra minen om aftenen. De var stadig unge begge to. De ville gerne have et barn til, men hun aborterede flere gange, og desuden havde de ikke råd til flere børn. Hun savnede Frankrig og længtes efter at se sine forældre, men de havde ikke penge til at betale for hendes rejse.

Det var et elendigt liv, og de eneste lyspunkter var hendes kærlighed til Jack, hans ømhed over for hende og den glæde, Jenny gav dem. Jenny kunne huske, at hendes far var en stor mand, som legede med hende, bar hende på skuldrene og fortalte godnathistorier. At dømme ud fra ungdomsbillederne af Jack lignede hun ham meget. Hendes mor var lille og lys og så meget fransk ud.

De havde boet i Pittston i tre år efter krigen, da der var en eksplosion i den antracitkulmine, hvor Jack arbejdede, og han var en af de fem mænd, som blev dræbt den dag. Han havde været højt respekteret og populær blandt sine kolleger, og direktøren fra mineselskabet kom personligt for at fortælle det til Helene. De gav hende en beskeden sum penge, men den var tilstrækkelig til at ændre hendes situation, sammen med en overraskende stor livsforsikring, Jack havde tegnet, i tilfælde af at der skulle ske ham noget. Det var mere, end de fleste af minearbejderne efterlod deres koner. Det samlede beløb gjorde det muligt for Helene at flytte til Philadelphia sammen med Jenny.

18

For evigt og altid.indd 18

26/08/13 15.43

Helenes far var død to måneder tidligere i Paris, og hendes mor var alene og tynget af sorg. Hun prøvede at få Helene til at vende tilbage til Paris, men det var svært at få arbejde efter krigen, og på det tidspunkt havde Helene boet i Staterne i ni år og havde ikke lyst til at rejse hjem. I stedet overtalte hun sin mor til at komme til Philadelphia. Jenny var kun fem år, men hun kunne huske, at hun flyttede fra Pittston sammen med sin mor, og at hendes mormor kom til USA for at bo sammen med dem.

De to kvinder åbnede en skrædderbutik i Philadelphia, efter at Thérèse, Helenes mor, var ankommet fra Paris. Jenny kaldte hende “Mamie”, og hun lærte Jenny at tale fransk.

Butikken blomstrede, og efter at en af damerne fra det bedre selskab havde opdaget dem, blev de alle societykvindernes “bedste lille hemmelighed”, og de begyndte at kopiere parisiske kjoler til dem. Thérèse var en fremragende syerske, og Helene udførte enklere opgaver, fordi hun ikke havde sin mors langvarige uddannelse. De skabte smukke kjoler og tjente gode penge, så de med tiden kunne lade Jenny studere på Parsons.

Jenny fik sin første læreplads en sommer, mens hun stadig studerede. Hun arbejdede for Oleg Cassini, mens han syede kjoler til præsidentfruen, Jackie Kennedy, og Jenny så hende et par gange, da hun skulle vælge kjoler til vigtige begivenheder. Hendes mor og mormor blev begejstrede over at høre om det og var stolte, da Jenny tog sin afgangseksamen og blev ansat hos Vogue.

De to kvinder elskede at høre om, hvad Jenny lavede, og de abonnerede på Women’s Wear Daily, så de kunne læse om hende. Deres lille couturebutik og de penge, Jennys far havde efterladt dem, havde givet dem et godt liv. Bill var blevet meget imponeret over Jenny, da han mødte hende, og hans 19

For evigt og altid.indd 19

26/08/13 15.43

beundring voksede, da han hørte om hendes baggrund og mødte hendes mor og mormor. Han syntes, de alle tre var bemærkelsesværdige kvinder, og at Jenny var noget helt for sig. Årene i deres fem år lange ægteskab var fløjet forbi, og han elskede hende højere end nogen sinde. Hun havde givet ham et langt bedre liv, og hun insisterede på, at han havde gjort det samme for hende. Han støttede hende i alt, hvad hun gjorde. Hun arbejdede stadig for Vogue, da han mødte hende første gang en dag i New York, hvor det sneede. Hun ledede en fotooptagelse uden for Plaza, og på trods af vejret var han standset op for at se på hende.

Jenny havde styrtet rundt mellem modellerne som en hyrdehund og gennet dem på plads, mens sneen stadig faldt.

Hun havde en kæmpestor pelshue på, og senere fortalte hun ham, at det var en politihue, hun havde købt på det sorte marked i Moskva, hvor hun havde været ovre på en anden optagelse. Derudover var hun klædt i jeans, støvler og en stor mandefrakke. Alle havde set stivfrosne ud, men Jenny bevægede sig for hurtigt rundt til at bekymre sig om kulden, mens hun holdt øje med fotograferne og modellerne og konstant rettede på deres tøj eller hår. Bill havde fået øje på pigerne, da han var på vej til et møde, og et eller andet havde fået ham til at standse op. Han sagde altid, at det var skæbnen.

Han kiggede på Jenny og stod så længe og iagttog hende i den faldende sne, at hun til sidst vendte sig om for at se på ham, og han smilede til hende. Hun gengældte smilet, mens snefnuggene dalede ned på hendes russiske pelshue og øjenvipper. Han stod bare der og var fortryllet af hende, mens han følte sig som et fjols. Han havde afsluttet sit jurastudium året før og arbejdede sammen med sin far og sine brødre i familiens advokatfirma, men arbejdet kedede ham, og alt ved Jenny udstrålede livsglæde.

20

For evigt og altid.indd 20

26/08/13 15.43

Han overværede fotooptagelsen foran Plaza, indtil han var gennemblødt af sne, og i en pause gik han hen til hende. Bagefter kunne han have sparket sig selv for det, han sagde. Han følte sig som en idiot, men vidste ikke, hvad han ellers skulle sige. Han nærmede sig, rakte sit visitkort frem, og så røg det ud af ham.

“Hvis du nogen sinde får brug for en advokat ...” sagde han, og hun lo højt.

“Det håber jeg da ikke,” svarede hun høfligt og stak hans kort i lommen, men han havde på fornemmelsen, at hun ville smide det væk, så snart han var gået. Hvad skulle hun også med en advokat? Han turde ikke fortælle hende, hvor smuk hun var, og hvor betaget han var af hende. Visitkortet var det eneste, han kunne finde på, så hun fik at vide, hvad han hed, og hvordan hun kunne kontakte ham – ikke fordi han troede, at hun nogen sinde ville gøre det. Hun holdt øje med fotografen ud af øjenkrogen, mens hun sludrede et øjeblik med Bill, og så nikkede hun og sagde til ham, at hun måtte tilbage til arbejdet. Mens han gik derfra og følte sig trist til mode, kunne han høre hende tale med fotografen på fransk.

Han var sikker på, han aldrig ville få hende at se igen. Og hun havde ikke fortalt ham sit navn, eller hvor han kunne få fat på hende. Hun var så fokuseret på optagelsen, og Bill var overbevist om, at hun tænkte, han var et fjols på grund af hans tåbelige bemærkning, da han gav hende visitkortet.

Hun hjemsøgte hans tanker i dagevis, og han syntes, hun var den smukkeste kvinde, han nogen sinde havde set. Hun var så fuld af liv, og da han havde set ind i hendes øjne, var det, som om han havde set ind i hendes sjæl.

Han bad sin sekretær om at ringe til en række modemagasiner for at høre, om nogen af dem havde bestilt fotooptagelser foran Plaza den dag, og til sidst fandt han ud af, at det 21

For evigt og altid.indd 21

26/08/13 15.43

var Vogue. En meget uvenlig stemme på bladet sagde, at han kunne efterlade en besked til den pågældende, men de ville ikke opgive hendes navn. Han følte sig endnu dummere og mere klodset end under deres første møde, da han bad kvinden om at sige, at “Bill Sweet har ringet for at tale med dig”, og opgav sit telefonnummer. Han var sikker på, han aldrig ville høre fra hende. Bagefter skubbede han alle tanker om Jenny til side og kastede sig over arbejdet. Han administrerede en ejendom for en klient, og tanken om, at han ville komme til at arbejde med den slags resten af sit liv, var ikke opmuntrende. Men alle mændene i hans familie havde det samme arbejde. Ingen af dem syntes at have noget imod det, og hans to storebrødre var faktisk glade for at være partnere i firmaet. Det var et af New Yorks mest respekterede advokatfirmaer, og det var grundlagt af hans oldefar. De var en familie fra det bedre borgerskab, som servicerede andre familier fra det bedre borgerskab, og det havde de gjort i generationer. Det var aldrig faldet Bill ind at bryde med traditionerne.

En uge senere var han på vej til Boston for at holde møde med en af sine klienter, som ville lave opsparinger til sine børnebørn. Midt under køreturen standsede han ved en tankstation. Det var marts måned, vinteren havde været lang og iskold, og nu sneede det igen. Han steg ud af bilen, mens tankpasseren fyldte benzin på, og i samme nu kom en lejet varevogn skumplende, og en kvinde sprang ud for at vente utålmodigt på at få benzin. Han kiggede nærmere på hende, og da hun vendte sig om med sammenknebne øjne på grund af snefnuggene, genkendte han den russiske pelshue.

Denne gang var han helt sikker på, at deres møde var skæbnebestemt. Hvorfor skulle han ellers støde på den samme kvinde to gange? Han havde troet, han aldrig ville få hende at se igen. Han smilede, da han gik hen mod hende, og hun 22

For evigt og altid.indd 22

26/08/13 15.43

så overrasket op på ham. Han opførte sig, som om de havde mødtes tidligere.

“Jeg lagde en besked til dig,” sagde han med et forsigtigt blik. “Men jeg tror ikke, du fik den.” Han smilede til hende som et barn juleaften og følte sig igen som en idiot. Han opførte sig som en 14-årig, mens hun var cool og behersket.

“Det gjorde jeg vist.” Hun smilede op til ham. “Du er advokat, ikke? Men jeg har stadig ikke rodet mig ud i problemer.” Hun havde stadig hans visitkort et eller andet sted, i frakkelommen eller på sit skrivebord. Hun kunne huske, at han hed Bill Sweet. Af en eller anden grund var hans navn blevet hængende.

“Hvad skal du med en varevogn?” spurgte han drillende.

“Er du på flugt efter et bankrøveri eller ved at flytte møbler for en ven?”

“Jeg er på vej til en fotooptagelse i Massachusetts.” Det var til en artikel om en kendt person, der skulle fotograferes af en berømt fransk fotograf. “Til Vogue,” tilføjede hun for en god ordens skyld.

“Jeg har forsøgt at komme i kontakt med dig, efter at jeg så dig ved Plaza. De ville ikke opgive dit navn, hvilket er fornuftigt nok. Jeg lød sikkert som en stalker.” Bemærkningen og hans oprigtige blik fik hende til at le. Han så ud til at være en flink fyr, og hun var rørt over, at han virkede nervøs over at tale med hende. De fleste af de mænd, hun mødte, var så sofistikerede og blaserte.

“Vi er vant til stalkere i min branche. Det meste af tiden er de ude efter modellerne, ikke assistenterne,” sagde hun tørt.

Pelshuen var dækket af sne ligesom første gang. Han kunne ikke fatte, at han rent faktisk var stødt på hende igen. Han havde ikke været så heldig i årevis eller måske aldrig nogen sinde.

23

For evigt og altid.indd 23

26/08/13 15.43

“Det er deres fejl,” bemærkede han, mens tankpasseren fyldte benzin på hendes bil. “Hvornår kommer du tilbage til New York?” spurgte han åndeløst. Hvad nu hvis hun svarede, at det ikke kom ham ved? Han var trods alt en vildfremmed mand. Det var torsdag eftermiddag, og han ville vende tilbage til byen næste aften for at holde weekend dér. Han havde en date lørdag aften med en pige, han havde kendt i en måned, intet havde til fælles med og faktisk ikke brød sig om, men hun var hans svigerindes lillesøster, og han havde ikke andet at lave. Han kendte tusind piger som hende, men ingen som Jenny. Det kunne han allerede se. Alt ved Jenny var spændende og anderledes.

“Det afhænger af, hvornår vi bliver færdige med optagelserne,” svarede hun vagt. “Lørdag eller søndag. Jeg transporterer alle rekvisitterne til settet. Jeg er den sidste, som tager af sted.” Han var ked af, at han ikke kunne tilbyde at køre med hende. Han havde på fornemmelsen, at han ville have nydt det. Hun så ud, som om hun lo meget. Der var et muntert glimt i hendes blik.

“Kunne du tænke dig at mødes engang i næste uge?” spurg­ te han tappert.

“Ja, men jeg har tre optagelser lige efter hinanden. Det er mit arbejde. Jeg er stylist for magasinet, og det betyder, at jeg er ansvarlig for mange af deres fotooptagelser til modesiderne.” Han nikkede og forsøgte at foregive, at han vidste, hvad hun talte om, men det gjorde han ikke. Og det var svært for ham at koncentrere sig, når han så på hende. Han så bare hendes store, smukke, blå øjne, hendes smil og sensuelle læber. Han kunne heller ikke høre, om hun afviste ham eller faktisk havde så travlt, som hun hævdede.

“Har du aldrig fri?” spurgte han håbefuldt.

24

For evigt og altid.indd 24

26/08/13 15.43

“En gang imellem. Ikke ret tit. Jeg er nærmest gift med mit job.” Hun så ikke ud, som om hun havde noget imod det, og det gjorde ham nysgerrig.

“Kan du godt lide dit arbejde?”

“Jeg elsker det.” Hun så lykkelig ud, da hun sagde det. “Det er det, jeg altid har drømt om at lave.”

“At køre med varevogn og levere møbler?” jokede han, og hun lo.

“Nå ja, noget i den retning. Du kan komme med til en af optagelserne, hvis du har lyst. Vi har to studieoptagelser i næste uge og en on location i Harlem, i en natklub, der hedder Small’s Paradise. Jeg har sikkert en spisepause ved titiden om aftenen. Vi kan mødes der, og så kan vi gå på KFC eller en sjov kinesisk restaurant, hvor vi somme tider spiser, når vi arbejder i centrum. Det er et hul, men maden er fantastisk.

Jeg kan bare ikke holde pause ret længe. Jeg har fire kendte modeller den aften, og de kommer flyvende fra London og Milano.” Han syntes, det lød spændende. Og han ville have sagt ja til at mødes med hende på en undergrundsstation, med eller uden mad.

“Det lyder godt,” sagde han, og hun fortalte, hvor han kun­ ne møde hende torsdag aften, og sagde, hun ville ringe, hvis planerne blev ændret. Så kom han i tanke om noget, han måt­ te vide med det samme. “Hvad hedder du?”

“Jenny Arden. Du kan ringe til mig på Vogue, hvis du ikke kan komme. Jeg har en personsøger, men den bruger jeg kun på jobbet.” Hun udleverede aldrig det nummer.

“Jeg ringer ikke, Jenny Arden. Vi ses torsdag aften. Held og lykke med din fotooptagelse.”

De betalte for benzinen, og hun åbnede døren til varevognen. “Det er ret så underligt, at vi skulle mødes igen på den

25

For evigt og altid.indd 25

26/08/13 15.43

her måde,” sagde hun tankefuldt, mens hun så på ham, og han var lige ved at sige, at det var en historie, de kunne fortælle deres børnebørn, men han turde ikke.

“Det er ikke noget tilfælde. Jeg har stalket dig i to måneder,” sagde han med et drenget smil, og hun lo.

“Vi ses torsdag,” sagde hun og vinkede til ham, før hun kør­te væk i sneen. Bill smilede hele vejen til Boston, og han kunne ikke vente med at se hende igen. Han følte, at skæbnen havde været meget, meget venlig imod ham.

Deres date den følgende uge var typisk for Jennys liv, da hun arbejdede for Vogue. Optagelsen slæbte sig af sted. En af modellerne var syg, og fotografen havde fået et hysterisk anfald.

Hun kunne ikke holde fri for at spise før efter midnat, og på det tidspunkt var den kinesiske restaurant lukket. Bill ventede tålmodigt, og de endte med at tilbringe 20 minutter hos Burger King i stedet for. Han var fascineret af hendes arbejde og blev endnu en time på settet. Han var imponeret over hendes effektivitet. Hun havde styr på det hele. Han gik hjem klokken halv to om natten, og da han ringede til hende næste dag for at høre, hvordan det var gået, sagde hun, at de havde arbejdet videre til klokken fire. Hun fortalte, at de somme tider arbejdede hele natten, og efterhånden som hun og Bill lærte hinanden bedre at kende, forklarede hun, at det blandt andet var derfor, hun ikke havde noget liv ud over sit arbejde, men hun så ikke ud til at have noget imod det.

De datede med jævne mellemrum i løbet af de næste måneder og havde det dejligt sammen. Alle andre kvinder blegnede sammenlignet med Jenny, og han lærte efterhånden alt, hvad han aldrig havde haft brug for at vide om modebranchen. Hun gjorde det interessant for ham. Med tiden indrømmede han, hvor dårligt han havde det med sit eget arbejde.

26

For evigt og altid.indd 26

26/08/13 15.43

“Er der ikke noget, du kunne arbejde med som advokat, som ville være sjovere?” spurgte hun medfølende.

“Ikke i min fars firma. De er New Yorks bedste skatteadvokater. Jeg kunne godt tænke mig at blive forsvarer på et tidspunkt eller arbejde med kriminalret, men far ville aldrig tilgive mig det, hvis jeg forlod firmaet. Og det må være mig, der er noget i vejen med, for mine brødre elsker deres arbejde. Jeg laver så meget frivilligt arbejde, jeg kan, for de fattige og borgerretsorganisationen, ACLU, men det er min far heller ikke alt for begejstret for.” Bill var to år ældre end Jenny, men hun virkede så sikker på, hvad hun ville, og var godt på vej mod sine mål. Det meste af tiden følte han, at han havde forvildet sig ud på en forkert livsbane. Han var flov over, at han var langt mere usikker end Jenny. Hun elskede alle sider af sit arbejde, selv de lange arbejdsdage og vanvittige problemer, hun måtte løse ustandselig. Det plagede hende ikke, og hun nød udfordringen.

De havde datet i to måneder, da han bestemte sig for at melde sig til et teologikursus på Columbia. Det var noget, han altid havde ønsket at gøre. Han nævnte det ikke for sin far eller sine brødre, men fortalte det til Jenny, og hun syntes, det var alle tiders idé. Hun var altid støttende og åben over for nye idéer, og det beundrede han. Faktisk var han vild med hende, og et halvt år efter deres første date var han dybt forelsket, og hun indrømmede, at hun havde det på samme måde.

De planlagde ikke fremtiden – de var bare lykkelige over at være sammen. Da han havde afsluttet teologikurset, meldte han sig til tre til. Han studerede om aftenen, så det ikke forstyrrede hans arbejde. Men han havde det meget sjovere på universitetet end i sin fars firma. Han var kommet til at hade alt ved sit arbejde. Han havde prøvet at vende det med sine brødre flere gange, men de insisterede begge på, at de var 27

For evigt og altid.indd 27

26/08/13 15.43

tilfredse og lykkelige. De var gift, og deres koner lignede alle de piger, de var vokset op med – blonde, blåøjede piger fra samfundets øverste lag, og deres familier havde kendt hinanden i årevis. Hans storebror Toms svigermor havde læst på Vassar sammen med deres mor. Ingen af Bills svigerinder gik på arbejde, og de havde hver to børn. Bill syntes, de levede et stereotypt liv, som kunne forudsiges fra vugge til grav.

Jenny var langt mere interessant og kom fra en helt anden verden. Hendes opvækst i en mineby med en far, som var kulminearbejder, gjorde hende bare mere spændende, og Bill var imponeret over hendes succes. Hun var nået langt siden Pittston, Pennsylvania, og han syntes, hendes mor og mormor var nogle dejlige kvinder, både respektable og modige.

Han var taget til Philadelphia med Jenny for at møde dem, og de havde været varme og venlige over for ham i modsætning til hans egen familie, som ikke kunne have opført sig værre, da de mødte Jenny. Han havde været ekstremt nervøs, da han tog Jenny med for at møde sine forældre i deres sommerhus i Connecticut, et halvt år efter at han og Jenny var begyndt at komme sammen.

I begyndelsen havde hans far været jovial over for hende, men Bill kendte ham for godt og så noget koldt i hans blik.

Hans mor havde udsat Jenny for et strengt forhør om, hvor hun var vokset op, hvor hun havde studeret, og om hun havde gået på privatskole. Jenny var åben og ærlig og ligefrem. Hun fortalte dem om sin far og om flytningen til Philadelphia.

Hun fortalte, at hun havde gået på en offentlig skole dér og senere havde studeret på Parsons og var ansat hos Vogue. Alle andre ville have betragtet det som en succeshistorie og være blevet imponerede. Men hans forældre betragtede nærmest hele hendes livshistorie som kriminel, og det gjorde det endnu værre, at hun datede deres søn. Hans brødre så fjendt28

For evigt og altid.indd 28

26/08/13 15.43

ligt på hende, og deres koner havde været utrolig uhøflige og ignoreret hende fuldstændig. De mente ikke, at en kulminearbejders datter hørte hjemme i deres familie. Budskabet kunne ikke have været tydeligere, hvis de havde stenet hende.

Bill var rasende og ydmyget, da de kørte efter aftensmaden, og han undskyldte gentagne gange over for Jenny på vej tilbage til New York.

“Vær nu ikke så fjollet. De vidste formentlig ikke, hvad der ventede dem, og de møder sjældent mennesker med en anden social baggrund end deres egen. Jeg er sammen med den slags mennesker hele tiden.” Nogle af de kendte mennesker, de fotograferede til Vogue, var rigtig modbydelige over for hende og behandlede hende som en slave. Hun var lidt såret denne gang, men Bill var så ulykkelig, at hun fik ondt af ham. Hun var tydeligvis ikke velkommen hos hans familie – det havde de ikke lagt skjul på – og det var pinligt for ham.

“Det skal du ikke tænke på,” beroligede hun ham, da de kørte hjem. “De var sikkert rædselsslagne for, at du ville sige, at du vil gifte dig med mig,” sagde hun leende. Bill trak ind til siden og drejede hovedet for at se på hende.

“Det er præcis, hvad jeg har forestillet mig, Jenny,” sagde han kærligt. “Jeg fortjener dig ikke, og det gør min familie fandeme heller ikke. Jeg er ligeglad med, hvad de tænker. Jeg vil gerne tilbringe resten af livet sammen med dig. Jeg elsker dig. Vil du gifte dig med mig?” Jenny stirrede på ham med store øjne. Hun vidste, de elskede hinanden, men havde ikke haft nogen anelse om, at han tænkte på ægteskab. Hun kendte den verden, han kom fra, og hun kunne umuligt passe ind i den. Hans familie ville aldrig acceptere hende, og hun var bange for, at de ville straffe Bill, hvis han giftede sig med hende.

“Hvad med dine forældre? De ville blive sønderknust, hvis 29

For evigt og altid.indd 29

26/08/13 15.43

du giftede dig med mig,” sagde hun oprigtigt og så bedrøvet ud.

“Jeg vil blive sønderknust, hvis du ikke gifter dig med mig.”

Han var ærlig. Han havde tænkt sig at fri til hende sidst på året, måske til jul. Men han elskede hende så inderligt og ville vise hende, at han mente det alvorligt. Hans families ringeagtende holdning til hende gav ham lyst til at sige det nu. Han kyssede hende, før hun svarede, og hun så højtideligt på ham.

“Mener du det?” hviskede hun.

“Ja.” Hans blik veg ikke fra hendes ansigt. “Jenny Arden, vil du gifte dig med mig? Hvis du siger ja, vil jeg elske dig for evigt.” Hun smilede, da han sagde det. Han var så seriøs og så godt et menneske. Hun havde vidst lige fra begyndelsen, at han var den eneste ene. Og han havde omsider overbevist hende om, at det var skæbnens vilje, at de havde mødt hinanden.

De passede perfekt sammen, de enedes om alt, og det faktum, at de to gange var stødt på hinanden, fik det til at ligne mere end en tilfældighed eller et sammentræf. Lige meget hvad hans forældre mente, følte de, at de var skabt for hinanden.

“Ja,” svarede hun med en lille stemme og tårer i øjnene.

“Men dine forældre slår dig ihjel. Jeg gik ikke på privatskole eller Vassar. Jeg har aldrig været debutant, og jeg er ikke blond.” Hun drillede ham lidt, men hun havde ramt hovedet på sømmet.

“Det vil jeg blæse på,” sagde han og smilede, mens han kys­ sede hende igen. Han var jublende lykkelig, og hun smilede lige så begejstret. De var forlovet! “Jeg er 29 år, og de får ikke lov til at forhindre mig i at gifte mig med den kvinde, jeg elsker. De var ganske vist ubehøvlede i dag, men de har ingen ret til at blande sig i vores liv.”

Det viste sig, at han havde undervurderet dem. Hans far blev rasende og drøftede det med Bill med en iskold stemme.

30

For evigt og altid.indd 30

26/08/13 15.43

Hans mor var lige ved at besvime, da han sagde det. “Er du gået fra forstanden? En kulminearbejders datter! Er du på stoffer?” Hans brødre havde bønfaldet ham om ikke at knuse deres forældres hjerter. De sagde, at Jenny så ud til at være en sød pige, men at hun ikke var én, han burde gifte sig med.

De hævdede, han ville komme over det, og da han forsikrede dem om, at han mente det alvorligt, var Peter stormet ud af stuen og havde smækket med døren, efter at han havde sagt til Bill, at han havde været en særling hele sit liv, og at han tydeligvis var blevet sindssyg. Tom var mere behersket, men følte det samme. De opførte sig, som om Bill havde sagt, at han ville gå i kloster eller skære hovedet af. Ingen i familien havde nogen sinde giftet sig med en person, hvis familie ikke stod i Den Blå Bog og havde gjort det i talløse generationer.

Bill fortalte ikke Jenny, hvor slemt det havde været, eller hvor grove de var, og deres rystende opførsel overbeviste ham mere end nogen sinde om, at han havde ret. Han ville ikke vente længere.

Til Thanksgiving fortalte han sin familie, at han og Jenny ville holde et stille bryllup til januar. De havde bestemt sig for at blive gift i New York i en lille kirke, de elskede. Hendes mormor og mor ville komme til vielsen, og der ville blive serveret frokost bagefter. Bills mor begyndte at græde, og Bill var taknemlig for, at Jenny ikke var der og hørte det. Hun var rejst til Philadelphia, og han overbragte nyheden på egen hånd.

Det var en pinagtig weekend for Bill. Hans familie fik ikke talt ham fra det, men de gjorde det så svært for ham, som de kunne. Om søndagen sagde hans forældre, at de ville holde en frokost for dem i deres hjem efter vielsen, hvis der ikke blev inviteret for mange gæster. De ville ikke miste ham ved at boykotte brylluppet, men Bill havde på fornemmelsen, at de ville have planlagt hans begravelse med mindre fortvivlelse.

31

For evigt og altid.indd 31

26/08/13 15.43

De behandlede hans ægteskab med Jenny som en tragedie.

Han var udmattet, da han kom hjem den aften, og han skånede Jenny for detaljer om weekenden. Han fortalte hende bare om den frokost, hans forældre ville afholde. Hun havde brugt weekenden på at designe sin brudekjole sammen med sin mor og mormor. Hun ville have noget meget enkelt, men rigtig smukt til den store dag. Det ville blive en udsøgt kjole, dækket med de fineste broderier og småbitte perler, broderet på antikke kniplinger. Kjolen ville have kostet en formue i Paris, og Jenny ville komme til at se pragtfuld ud.

Brylluppet gik som ventet. Bill og Jenny mødte s­trålende lykkelige op i den lille kirke sammen med nogle få gæster. Jennys mor og mormor var glade på hendes vegne, men bekymrede over hendes uvenlige svigerfamilie. Bills familie var så kølig som muligt over for Jenny og hendes familie, og under frokosten holdt de beherskede skåltaler, som tydeligt demonstrerede deres misbilligelse. Bill og Jenny var lettede, da det var overstået, og de rejste en uge til Bahamas, hvor de havde det pragtfuldt, men da Bill vendte tilbage til arbejdet, var stemningen på advokatkontoret anspændt. De andre behandlede ham som en paria og nævnte aldrig hans kone, som om hun ikke eksisterede. Og de ville ønske, at det forholdt sig sådan.

Det gjorde det nemmere for Bill at træffe sin næste beslutning, efter at han havde afsluttet de tre teologikurser.

Ligesom i alle andre situationer var Jenny den første, han fortalte det til. Han ville have hendes godkendelse, før han tog så stort et skridt. Han håbede på at komme ind på et præstesemina­rium for at studere religion og blive præst, når han havde taget sin afgangseksamen. Han havde allerede undersøgt mulighederne, og han kunne gennemføre uddannelsen på Columbia. Den ville tage tre år eller mere, hvis han fordybede sig ekstra meget i studierne. Han ville forlade 32

For evigt og altid.indd 32

26/08/13 15.43

sin fars advokatfirma og studere på fuld tid. Det var en stor beslutning, som ville vende op og ned på alting. Han anede ikke, hvad Jenny ville sige til det, men han var sikker på, at det var det rigtige for ham.

“Jeg tror, jeg har et kald,” sagde han og så flov ud. “Det lyder så helligt. Men jeg har elsket alt ved mine kurser det sidste år. Jeg har tænkt meget over det, og det føles så rigtigt. Jeg ved bare ikke, om du vil synes om at være gift med en præst.”

Han så bekymret ud, men hun smilede kærligt til ham.

“Vil du stadig elske mig, når du er blevet præst?” spurgte hun stille.

“Mere end nogen sinde,” svarede han og kyssede hende.

“Vil du have noget imod, at jeg arbejder med noget så overfladisk som mode?” Hun så nervøs ud, og Bill blev overrasket over spørgsmålet.

“Selvfølgelig vil jeg ikke det, dit lille fjols. Jeg er stolt over dit arbejde. Jeg har ikke tænkt mig at blive en selvretfærdig snob, hvis jeg bliver præst. Jeg vil bare gøre noget godt for verden, og jeg tror, det er den rette vej for mig.”

“Det tror jeg også,” sagde hun kærligt, “og jeg er også stolt af dig. Det er en vidunderlig idé, hvis det er det, du gerne vil, og det gør dig glad. Jeg støtter dig tusind procent.” Det gjorde hun altid, og det betød alverden for ham. Da han havde fortalt, at han havde tænkt sig at forlade familiens advokatfirma, blev hun bekymret over den eksplosion, det sikkert ville udløse, og risikoen for et eventuelt brud med hans far og brødre.

“Jeg er parat til det,” sagde han roligt og så både klog og moden ud. At træffe beslutningen om, hvad han gerne ville, havde givet ham fast grund under fødderne. Han så mere afklaret og selvsikker ud, end hun nogen sinde havde oplevet.

Det var tydeligt for dem begge, at han gjorde det rigtige.

33

For evigt og altid.indd 33

26/08/13 15.43

Raseriudbruddet, der fulgte, da han fortalte om sin beslutning til sin far og brødre, var helt igennem forudsigeligt. Han sagde til dem, at han mente, han havde et kald, og de affejede det som umodent og uansvarligt. Ingen mænd i familien Sweet havde nogen sinde uddannet sig til andet end advokat eller arbejdet andre steder end i advokatfirmaet. Peter sagde, han var psykotisk, og Tom så bare forpint ud. Og for god ordens skyld gav de alle sammen Jenny skylden.

Bill forlod firmaet i februar og begyndte at studere religion på Columbia i marts, og efter den dag så han sig aldrig tilbage eller fortrød sin beslutning, selv om hans familie stadig opførte sig, som om han var i gang med en fuldkommen vanvittig og ligefrem umoralsk plan. Bill holdt sig på rette kurs med støtte fra Jenny og brugte fem år på sine studier.

Da de var på vej ind til centrum til hendes anden modeopvisning den aften, var der fem måneder til hans afgangs­ eksamen. Han ville snart blive præst. Jenny havde støttet ham hele vejen, ligesom han havde været der for hende, da hun forlod Vogue og oprettede sit eget konsulentfirma. Om noget var han blevet endnu mere tolerant og forstående i de senere år. Han havde opdaget, at hans styrke lå inden for religiøs rådgivning kombineret med psykologi. Han havde et talent for at arbejde med mennesker, snarere end for at forske i mere tørre emner som teologi, kirkehistorie eller bibeltekster, selv om han også holdt af det. Hans virkelige styrke var, at han kunne skabe kontakt med folk og bringe dem trøst.

Jenny var stolt over, hvor meget han havde udviklet sig i løbet af de sidste fem år, og deres ægteskab havde aldrig været bedre. Alt var godt i deres verden.

Jennys mormor var død, to år efter at de var blevet gift.

Det havde været en stor sorg for Jenny, og hun savnede hende stadig. Hun tænkte på sin mormor, da hun planlagde en fro34

For evigt og altid.indd 34

26/08/13 15.43

kost for Bill til hans afgangseksamen fra Columbia i juni, og hun ville ønske, at Thérèse kunne have været med. Hendes mor ville komme fra Philadelphia. Helene syede stadig kjoler til sine kunder, selv om de var enklere end Thérèses kjoler.

Men hun tjente godt og havde et komfortabelt liv.

De ville invitere hans forældre til eksamensfrokosten, og Jenny var fast besluttet på, at de ikke skulle få lov til at øde­ lægge festen denne gang, sådan som de havde forsøgt at sabo­ tere deres bryllup. Det var Bills store dag, og hun ville have, at den skulle være perfekt for ham. Hun havde planlagt den i månedsvis.

Da de nåede frem til det teater, Pablo Charles havde lejet til opvisningen, steg Bill ud af bilen sammen med Jenny. Aftenen før havde hun arbejdet på teatret sammen med Pablo til klokken to om natten for at planlægge opvisningen, og alt var under kontrol. Der var system i kaosset, da Bill fulgte efter hende til det rum bag scenen, hvor modellerne var ved at tage tøj på. Halvdelen af dem var nøgne, men det bemærkede Bill ikke længere. Han var vant til det, og modellerne var så magre og de fleste af dem så unge, at han ikke syntes, de lignede kvinder. De fleste af dem var kun mellem 15 og 17 år.

Pablo havde travlt med at sy en høj, broderet krave på en kjole, og han så panikslagen på Jenny, da de kom gående.

“Den skide krave blev leveret fra syersken for ti minutter siden. Hvordan forventer de, at jeg skal nå at få den klar til opvisningen?” Han var så desperat, at Jenny sagde, hun ville tage sig af det. Hun fik fat i en af assistenterne og viste hende, hvordan kraven skulle sys på. Hun forlod kvinden, mens hun kæmpede for at få kraven til at sidde rigtigt på modellen, før hun hurtigt og erfarent syede den på. Jenny gik videre for at tjekke resten af modellerne. Alt var i orden, og selv om Pablo 35

For evigt og altid.indd 35

26/08/13 15.43

var et nervevrag, kunne hun se, at hans opvisning ville blive en succes. Han var en ung puertoricaner med et kolossalt talent, og i løbet af de sidste to år var han blevet en stjerne, til dels på grund af Jennys gode råd.

“Hold ud,” sagde hun til ham. “Det hele er næsten klart, og opvisningen bliver fantastisk. Stol på mig.”

Bill iagttog hende, mens hun styrtede rundt for at løse alle problemer, og han var som altid betaget over hendes arbejde. Hun var en tryllekunstner, som trak kaniner op af hatten hver gang.

Bill kyssede hende, før han gik ned til sin plads i teatersalen. Han var glad for at være sammen med hende, så han kunne give hende samme støtte, som hun gav ham. “Vi ses efter opvisningen. Slå benene væk under dem!” hviskede han, før han satte sig mellem moderedaktører, opkøbere og pres­ sefolk. Han kendte efterhånden mange af dem og nød at tale med dem. Det var en interessant verden, og han elskede at se, hvor højt respekteret Jenny var. Det fortjente hun virkelig.

Hun var en talentfuld kvinde, og hun sled i det. Hun havde besteget bjerget helt alene. Kulminearbejderens datter fra Pittston, Pennsylvania, var blevet en stjerne i modebranchen.

Det havde taget hende 11 år at nå hertil og før det tre år på Parsons. Det havde været en lang, hård, engageret opstigning mod succes.

Mens han sad i salen, tænkte han på Jenny og smilede ved sig selv. Han var en lykkelig mand, inderligt forelsket i sin kone, og de arbejdede begge inden for fag, de elskede. Mere kunne man ikke bede om, bortset fra at de en dag ville få deres egen familie. De talte meget om at få børn. Men indtil videre virkede det, som om de druknede i velsignelser.

For evigt og altid.indd 36

26/08/13 15.43

For evigt og altid er oversat fra engelsk efter Until the End of Time Copyright © 2013 by Danielle Steel All rights reserved Dansk copyright © 2013 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Forfatterfoto: Brigitte Lacombe Omslagsfoto: Getty Images Omslag: Imperiet Bogen er sat med Minion hos Lymi DTP-Service og trykt hos UAB Print it, 2013 ISBN 978-87-11-35235-9 1. udgave, 1. oplag

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

For evigt og altid.indd 4

26/08/13 15.43

137mm

© BRIGITTE LACOMBE

216 mm

90mm

Danielle Steel er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.

OMSLAG – IMPERIET

137mm CMYK

1975: I New York finder den unge, lovende advokat Bill sit livs kærlighed, da han første gang ser den smukke modestylist Jenny på en fotooptagelse foran Plaza Hotel. De er sikre på, at det er skæbnebestemt, at de skal være sammen, og selv om de oplever meget modgang i løbet af deres ægteskab, er de uadskillelige.

for evigt og altid

2013: I en lille by i Pennsylvania sidder en ung kvinde, Lillibet, og skriver en roman i stearinlysets skær. Hun er født og opvokset i amish-samfundet, og hendes strenge far må ikke opdage det, så hun får hjælp til at sende manuskriptet ind til et forlag. Robert arbejder som selvstændig forlægger på Manhattan og leder efter den næste store bestseller.

Da manuskriptet ender i hans hænder, forelsker han sig først i bogen og dernæst i kvinden, som har skrevet den.

Danielle Steel har endnu engang skrevet en hjerteskærende roman om håb, mod og den store grænseløse kærlighed.

for evigt og altid

Læs mere på Danielle Steels hjemmeside www.daniellesteel.com

29 mm

ROMAN LINDHARDT OG RINGHOF

90mm