Fra græsplæne til grøntsagsmark - Indledning

Fra græsplæne til grøntsagsmark

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 1

11/06/2021 14:22

Vejen tilbage til naturen ”Det, der er så dejligt ved livet, det er, at man kan bruge det til at gøre alt det, man drømmer om.”

– TROELS KLØVEDAL

DEN DRESSEREDE HAVE

”Der er et eller andet galt med haven, i hvert fald med mit forhold til den,” tænkte jeg, kort tid efter at jeg var flyttet sammen med Morten i hans hus i Hvidovre i 2011. Jeg var flyttet fra min lejlighed på Frederiksberg og havde glædet mig til at lave yoga i græsset om morgenen. At være ude under himlen i sin egen have ville blive skønt, forestillede jeg mig. Men efter flere forsøg måtte jeg droppe idéen. Jeg kunne slet ikke mærke naturen derude. Jeg var skuffet, og jeg forstod det ikke. Hvorfor kunne jeg ikke mærke solens morgenenergi og naturens storslåethed?

Jeg var udenfor, og det var jo den samme sol, som jeg havde været sammen med om morgenen, når jeg på en vandretur lynede teltdugen ned, eller når jeg havde sovet på en strand i Ægypten og blev vækket af solens stråler. Men dér i haven kunne jeg ikke mærke naturen. Jeg fandt ingen glæde ved at plante fødderne i græsset. Det var nedslående. Frustrerende.

V e j en tilbage til naturen

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 11

11

11/06/2021 14:22

Dér på græsplænen i parcelhushaven var der noget, som skabte distance mellem naturen og mig. Noget, jeg ikke genkendte, da jeg boede inde på Frederiksberg, i centrum af Kairo, på Nørrebro, i Nairobi, i Aarhus og i Odense. Jeg havde forestillet mig, at vores have i Hvidovre ville blive vores naturplet. Men det, jeg i stedet oplevede at stå i, var et sted, som havde fordrevet naturen på så mange måder. Naturlandskabet var for længst fortrængt af et kulturlandskab med plane, firkantede grunde og vinkelrette veje.

Og det grønne, som voksede rundtomkring, var behørig beplantning. Det var stemningen af forstad, der havde kilet sig ind mellem mig og naturen.

Haven har i generationer ikke hørt under naturens domæne, men under boligområdets domæne – et fossil af menneskets haveidealer og normer de sidste 100 år. Normer fra 1930’erne, hvor haverne blev opdelt i forhaver, som skulle være præsentable prydhaver, og baghaver, som skulle være til privat afslapning.

Og normer fra parcelhushavernes udbredelse i 60’erne og 70’erne, hvor de fleste parcelhushaver blev anlagt, så to udearbejdende voksne fik så nem en have som muligt. Den have blev formgivet som en forlængelse af de indendørs rum, med græsplænen som det flade gulv og hækken som vægge. Baghaverne havde oftest en stor nyslået græsplæne og stedsegrønne beplantninger i siderne.

Parcelhuskvarterets kultur er, at beplantning skal være ordnet og tæmmet, ikke vild og naturlig. Så snart naturen viser sig og breder sig, bør grundejeren holde den nede. Spirende vilde blomster sprøjtes med gift, brændes eller hives op med rod. Hækken klippes, træer fældes, og buske beskæres. Græsplænen bliver slået og signalerer, at her har mennesket styr på tingene. Mens naturens føde, det organiske materiale, fjernes – som affald.

At sysle med parcelhushavens gøremål – slå græs, luge fliser, klippe hæk – forbandt mig ikke med naturen. Det gav mig mere følelsen af at pleje en have, så den levede op til andres forventninger om status quo.

Som familie brugte vi heller ikke haven særlig meget. Vi var mest indenfor. De tre store børn, mine bonusbørn, Mathias, Maya og Luca, havde brugt haven rigtig meget til at lege i, da de

12

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 12

11/06/2021 14:22

var yngre. De havde klatret i træer, leget ved havedammen, lavet bål, bygget huler om sommeren og snehuler om vinteren. Men da jeg flyttede ind, var de to ældstes interesser blevet nogle andre end at lege i haven, og de foregik oftest indenfor. Luca syntes stadig, det var sjovt at fange frøer i dammen og spise alt, hvad der kunne spises derude, og det var for det meste det, som trak ham og os voksne ud i haven. Men når jeg for eksempel havde spillet fodbold med Luca ude på græsplænen, gik jeg direkte ind bagefter. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle lave i haven.

Alle de sjove ting var indenfor. I den periode var det pligter, der kaldte os voksne ud i haven. Slå græs. Klippe hæk.

VILD NATUR – LIGE VED HAVEDØREN

I stedet for at bruge haven opsøgte vi naturoplevelserne i ferierne. Morten og jeg tog fx op og vandrede i den uspolerede vildmark nord for polarcirklen i Sverige. Vi gik i en levende skovbund, som vrimlede med lemminger, et rensdyr gik roligt forbi, mens vi sad i græsset og spiste, og inde i skoven svævede ugler lydløst hen over vores hoveder. I vildmarken mellem bjergkæderne fik vi genskabt følelsen af at være ét med naturens elementer, alle levende væsener og de enorme naturkræfter. Samme sommer tog jeg på den årlige wild-camping med min veninde Anna. På et satellitkort udpegede vi en ”øde ø” ud for Sveriges kyst, kørte ud til kysten, pustede hendes kajak op, fyldte den med mad og vand og padlede ud til øen. Det viste sig at være en fugleyngle-ø med et violet blomsterhav af gederams med hundredvis af summende brumbasser.

I de ferier, hvor jeg mærkede naturen, oplevede jeg, hvor små og heldige vi er i dette store univers. Og ferierne opfyldte i nogen grad længslen efter et mere simpelt liv. Jeg pines som mange andre, hvis jeg oplever, at tempoet i dagligdagen og samfundet er hektisk, at mængden af daglig information er for stor og kompleks, og at der er for meget at gøre og tage stilling til. Det er de privilegeredes problemer, ja, men stadig livsforringende. Det var svært for mig at overføre de fælles oplevelser ude i naturen til livet hjemme i haven i Hvidovre. Så vi drømte videre. Drømte videre om at leve et mere simpelt liv i pagt med naturen. Der

V e j en tilbage til naturen

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 13

13

11/06/2021 14:22

skulle bare lige nogle erkendelser til – og en masse hårdt arbejde. Det er det, som denne bog handler om, nemlig vores vej til at leve i pagt med naturen, hvor den er allernærmest – i haven.

Men først lige et andet afsnit i forhistorien: Efter at Morten og jeg fik vores datter, Sophia, i 2016, havde tanken strejfet mig: ”Hvordan skal hun få lyst til at gå på opdagelse og lege i haven, når vi ikke selv bruger den?” Som mange andre forældre ønskede jeg, at vores datter voksede op med en glæde ved at være udenfor i naturen og at hun fik en sans for, hvad der er naturligt.

Det glædede mig at se min mor gå med Sophia på armen og snakke med hende om blomsterne i haven. Men jeg havde stadig ikke selv den store fidus til haven og arrangerede i stedet besøg på bondegårde og rejser ud i den vilde natur. Da Sophia var halvandet år, gik min far og jeg 110 km på Caminoen med Sophia i en løbevogn. Da hun var to år, arrangerede jeg, at hele vores familie tog en forlænget weekend i vildmarken og en uges ferie for at opleve junglen i Cambodia. Da hun var to og et halvt, tog min veninde Anna og jeg vores børn med på wild-camping i en skov i Sverige.

Og sådan kunne vi være fortsat. Men det lavede Søren Ryge heldigvis om på. Dagen efter at jeg kom hjem fra skoven, faldt jeg over en avisartikel om hans programserie ”Far, Mor og Børn”, som portrætterer en familie på Sydfyn, hvor forældrene dyrker jorden sammen med deres børn i stedet for at sende dem i vuggestue og børnehave. Jeg fandt programmerne på nettet og så små børn på Sophias alder, der nød at være sammen med deres forældre om at dyrke jorden. De hyggede sig med at passe geder, hjalp hinanden med at så ude på marken, slog med le, fodrede dyr, kravlede i træer, lavede most til alle og havde det sjovt med at presse halmballer. Den ene leg afløste den anden udenfor.

Da jeg havde set den moderne bondefamilies sunde, kreative, koncentrerede og samarbejdende børn, var der ingen vej tilbage. Jeg måtte finde ud af, om det også kunne få vores familie mere udenfor. Morten og jeg genså programmerne sammen, aflyste vores telttur i en skov med Sophia og indtog i stedet vores egen have som nybyggere. Det skulle være lige her på vores egen jordlod, vi var udenfor sammen – og ikke kun i ferien et par uger om året.

14

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 14

11/06/2021 14:22

KALDET BLEV TIL 108 SPISELIGE SORTER OG HAVEGLÆDE

Da jeg begyndte at anlægge marken, var det som et kald. Jeg kunne ikke lade være og ville ikke stoppe, før der stod en mark.

Nogle kalder deres dyrkningsareal for en køkkenhave, andre kalder det en nyttehave. For mig er det en mark, vi dyrker – vores grøntsagsmark. Jeg var inspireret i hjertet. Tænk, hvis vores familie kunne samles om at dyrke jorden og få husdyr i haven! Det ville også indfri mit ønske om, at alle i familien fik et åndehul helt tæt på – hver dag hele året rundt. En fredfyldt oase i en vild verden. Og Sophia kunne vokse op på en mark fra barnsben, så hun oplevede udelivet som en naturlighed.

Mit ego protesterede godt nok i begyndelsen. Jeg havde andre forestillinger om, hvordan jeg levede op til mine egne forventninger, blandt andet som mor og kvinde: Jeg burde tjene penge og høste anerkendelse for mit arbejde. Men når jeg gik i haven og skabte noget til glæde for familien, mærkede jeg glæden komme indefra. Hjertet vandt. Og hverken Morten eller jeg har fortrudt, at vi prioriterede et lavere forbrug for til gengæld at kunne bygge et frodigt fristed.

Efter to år som forstadsfarmere går vi nu ud i en have, som emmer af natur, liv og vækstkraft. Vores jord er ikke udpint længere, men frugtbar. 100 m2 af græsplænen, som før var en biologisk ørken, er blevet til en vild eng med et stigende antal nye og fantastiske insekter, som vi studerer helt tæt på. Andre 100 m2 græsplæne er blevet til en mark, hvor vi ser frø spire, stængler vokse, planter blomstre og blive bestøvet for derefter at udvikle bær, frugter og grøntsager. Vi høster friske økologiske og bio­ dynamiske grøntsager, frugter, bær, krydderurter og spiselige blomster. I alt 108 spiselige sorter, som inspirerer os til at bruge årstidens grøntsager i køkkenet. Drivhuset bugner med alverdens grønne snacks. Sophia dyrker en mark med grønt til dyrene: en hønseflok, moskusænder og udekaniner. Luca har gjort flere af hønsene tamme, og vi glædes over at få frisklagte æg.

Hver dag nyder vi vores kæleænder, som hele familien er faldet for. Og i den bagerste del af haven hopper kaninerne op af deres kaninhul, når de hører, man kommer. Morten har skabt et bob-

V e j en tilbage til naturen

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 15

15

11/06/2021 14:22

Haven, 2013.

Haven med to marker i 2020.

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 16

11/06/2021 14:22

Haven, set fra terrassen, maj 2013.

1. dag der graves. Aften, juli 2018.

Marken set fra terrassen, august 2020.

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 17

11/06/2021 14:22

lende biologisk renseanlæg med dammuslinger, som filtrerer havedammen. Lydtæppet er en rislende havedam, fuglefløjt og kaglende høns. Egernunger leger på grenene over vores hoveder, luften summer af insekter, og frøer springer rundt i det høje græs. Der er legeredskaber i træerne og altid noget at gøre sammen. Naturresurser og materialer såsom jord, træ, sand etc. ligger tilgængeligt, og gør det nemt at lege og begynde at skabe noget. Vi nyder en hel weekenddag sammen ude i haven med bålet tændt. Om morgenen, på vej ned til dyrene, oplever vi, at natten har renset haven, som ligger badet i glimtende dug, når de første solstråler kommer gennem trækronerne. Om aftenerne nyder vi at spise udenfor og bare være vidner til vores paradi­ siske planet og dens eventyrlige vilde liv.

Jeg er lidt nørdet og kan godt lide at gøre tingene gennemført og mærke resultatet af, at jeg gav den hundrede procent. En god ven sagde en dag, at han havde tænkt på mig, da han læste om en high sensation seeker – jeg er typen, der bedst kan lide, at livet kan mærkes maksimalt. Jeg ved også, at lykken ligger der, hvor ens virkelighed stemmer overens med ens forventninger. I forhold til haven var min forventning, at vores have var frodig og fuld af liv, som naturen er i børneeventyr. Jeg har derfor haft mange drømme og ønsker til haven. Heldigvis nyder jeg at skabe noget gennem hårdt arbejde. Det er en større glæde for mig at overkomme noget besværligt end at ligge og slappe af.

Og mit held er, at Morten har været lige så passioneret for at realisere alle vores drømme og ønsker til haven. Han har bygget en hønsegård, en kaningård, et drivhus, en dyrkningsbænk, et værksted, et cykelskur, et rensningsanlæg til havedammen, en andegård og et glashus til afslapning.

Men du behøver slet ikke at gå så intenst til værks, som vi har gjort. Vi synes bare, det er sjovt at skabe forandringerne i haven sammen, og først gå ind, når det er blevet for mørkt ude.

At så afgrøderne og se dem vokse op hver især var en fornøjelse for mig som nybegynder. Men jeg kan sagtens forestille mig at købe alle planterne og plante dem ud. Gør det, du har mest lyst til og vil få mest glæde af! Bogen her angiver derfor både vejledninger i forspiring og tidspunktet for udplantning.

18

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 18

11/06/2021 14:22

SMÅ SKRIDT I EN GRØNNERE RETNING

For nogle år siden hørte jeg Anders Morgenthaler i radioen. Hans stemme var indigneret og agiterende. ”Om 10 år vil dit barn spørge dig: Hvilken side var du på i klimakampen? Var du grøn – en der aktivt og hurtigt ændrede sine belastende vaner? Eller var du sort – blev du bare ved med at være en del af problemet?” Ordene talte til min samvittighed. Jeg vidste på det tidspunkt, at jeg måtte svare: ”Det sorte hold”. Jeg havde grønne holdninger, men mine handlinger placerede mig på det sorte hold. Lige dér besluttede jeg mig for, at jeg 10 år senere ville kunne svare, at jeg gjorde mit bedste for at omstille fra sorte til grønne vaner. Samme aften tog jeg nogle små skridt for at omstille os til en lidt grønnere livsstil og bestilte biologisk nedbrydelige og økologiske rengøringsmidler. Jeg er dog slet ikke kommet i mål. Vi flyver stadig på en sommerferie, tager et langt varmt bad og har en bil. Men nu hvor haven er blevet et paradis for os, kan vi nyde at være hjemme i mange af ferierne. Og samarbejdet med naturen får vores øjne op for en masse om økosystemer og naturresurser, som vi får lyst til at passe bedre på. Det er en begyndelse.

I økologiens spæde begyndelse var det faktisk børnefamilierne, som efterspurgte hovedparten af de økologiske varer og banede vejen for økologiens gennembrud. Fremskridt og forandringer kan sagtens opstå og sprede sig fra livet i hjemmet til hele samfundet. Hvor kunne det være dejligt, hvis vi blev en generation af forældre, som også insisterer på at give vores børn en sundere planet at bo på. Og hvorfor ikke? Det er faktisk let og sjovt at begynde at regenerere jorden og recirkulere resurser på ens egen parcelhusgrund. Fænomenet urban gardening, hvor byboerne bruger storbyens ubebyggede arealer, baggårde, tage og altaner til at dyrke grøntsager, er efterhånden udbredt verden over. Men at opdyrke forstadshaverne og lade naturen få plads der, er ikke slået igennem endnu. Jeg er overbevist om, det kommer.

VÆR DEN FORANDRING, DU ØNSKER AT SE I VERDEN

I 2019 kom Søren Ryge på besøg og lavede et program om vores have – ”Drømmehave i Hvidovre”. Efter at programmet var blevet vist i fjernsynet, skrev en kvinde til mig, at hun nåede at blive

V e j en tilbage til naturen

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 19

19

11/06/2021 14:22

misundelig over, at vi havde det så kompakt i vores have. Hun og familien var selv flyttet på landet, men nu lå deres køkkenhave så langt væk, at de ofte glemte af se til den, og al pladsen var til tider svær at overskue. Småt er godt – det er ikke, som der står i en havehåndbog tilbage fra 1865: ”At dyrke Kjøkkenurter i Smaahauger ved større Byer kan aldrig betale sig, man kan der kjøbe bedre Urter billigere end dem, man selv kan producere.”

Spørgsmålet er ikke kun, om noget kan betale sig, men også hvem vi vil være. Vil vi bruge sparepengene på en uge i et ferieparadis i udlandet? Eller på at skabe et paradis, hvor vi er resten af året?

Vi befinder os i denne tid i et hav af kriser, som er relateret til vores levevis: miljø-krisen, klima-krisen, biodiversitets-krisen, hvad-kan-vi-dog-lave-sammen-derhjemme-krisen, corona-krisen, informationsbombardements- og stress-krisen, skærm­afhængig­ heds-krisen, angst-krisen, ensomheds-krisen og manglen-pålokale-fællesskaber-krisen, skilsmisse-krisen, uduelighed-medhænderne-krisen og ukoncentrerede-børn-krisen. Onderne er utallige, og vi må leve anderledes, hvis vi ikke vil forværre dem.

Jeg tror, det bliver den nye normal at leve bæredygtigt og ikke i fortrængning af konsekvenserne ved at vende det blinde øje til.

Jeg forstår godt, hvis du på forhånd har mest lyst til at droppe idéen om at finde kuren mod det moderne livs sorger ude i din parcelhushave. Du har jo for travlt. Men prøv at aflyse en sommerferie og udplant et par grøntsager eller blomster til bierne.

Haven kan sagtens erstatte ferien i Frankrig og give dig den samme mulighed for afslapning og energi.

HVORDAN FINDER VI TIDEN?

En mor spurgte mig om vores tidsforbrug og prioriteringer – hvad vælger vi til og fra? Hun forestillede sig, at den energi og tid, vi bruger sammen i haven, må gå fra noget andet. Det har hun helt ret i. Hun fortalte, at hun kunne få lidt præstationsangst ved tanken om, at hendes familie også skulle kunne nå at være ude i haven, samtidig med alt det andet, de var glade for – børn, der går til flere sportsgrene; to forældre, som bruger meget tid på deres jobs; venindeture på caféer; at være på sociale medier; shoppeture; at se yndlings tv-serier osv. Det kan jeg godt forstå.

20

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 20

11/06/2021 14:22

Det ville ikke have været muligt for mig at gøre det, jeg gjorde i haven det første år, hvis jeg samtidig havde dyrket en masse andre interesser. Etableringen af haven med mark og husdyr tog tid, blandt andet fordi jeg skulle prøve mig frem. Jeg syntes bare, det var så sjovt, at jeg endte med at tage orlov det første år. Det var ikke meningen til at begynde med, det skete bare, fordi det var dejligt at være i haven. Hurtigt blev én grøntsag til mange grøntsager. Men man behøver ikke at gøre det hele på en gang.

Begynd stille og roligt, om aftenen, i weekender eller i ferier. Og så er jeg overbevist om, at du kan få samme glæde ved at så én grøntsag eller lave ét bed på én kvadratmeter med udplantede krydderurter eller spiselige blomster. Det er ikke kvantiteten, der er vigtig! Det er processen – den stund, der opstår.

Andet år, hvor marken og husdyrene var etableret, har jeg arbejdet fuld tid. Det kan sagtens lade sig gøre at så, høste og holde husdyr og passe et arbejde ved siden af, hvis man altså har lyst til at være i haven i noget af sin fritid.

I forhold til vores fritid har vi rigtignok valgt til og fra. Vi har valgt ting fra ved at simplificere og leve mere minimalistisk. Vi har valgt tid til. Vi har ikke tv og streaming-abonnementer. Jeg hører nyheder, mens jeg ordner de huslige ting. De sidste par år har sport heller ikke fyldt så meget, hverken for Morten eller mig.

Vi har fået rigelig med bevægelse i haven og på cykel. Tiden er heller ikke gået med at være på sociale medier. Vi tager kun ind til byen for at shoppe tøj og ting, når det er praktisk nødvendigt.

Vi har ikke dyrket vores indretning eller garderobe og har været meget tilfredse med, at det ikke tog vores tid. Vi har investeret tid i at lære at kommunikere med hinanden, også når noget er svært, hvilket gør, at det er vidunderligt at være sammen, lige meget hvad der sker i og omkring os. Vi er ikke på café med veninder og venner så ofte, men foretrækker at være hjemme i det meste af vores fritid. Og så sker det tit, at vi begynder at skabe noget hyggeligt sammen. Vi nyder at udvikle os, mens vi skaber nye spændende projekter sammen som par og familie. Dér er begejstringen stor.

V e j en tilbage til naturen

Book_Fra græsplæne til grøntsagsmark.indb 21

21

11/06/2021 14:22