Haglgeværet – læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

204

28,5

204

Thorkild Ellerbæk

278

Haglgeværet

H ag lgeværet er fyldt med gode råd

og praktisk viden. Thorkild Ellerbæk gennemgår og vurderer 42 af de mest solgte og kendte haglgeværer på markedet. Læs desuden om haglgeværets anatomi, om fordele og ulemper ved de forskellige typer haglgevær, om klargøring og vedligeholdelse, skydeteknik og sikkerhed. Her er masser af oplysning og inspiration både for nyjægeren, sportsskytten og den den erfarne jæger.

Thorkild Ellerbæk

Hagl geværet Teknik, teori og test Lindhardt og Ringhof

lindhardtogringhof.dk

HC_OMSLHaglgeværet_204x278_PRODUKTION.indd 1

23/02/2021 10.41

Book_Haglgev.indb 4

26/02/2021 10.11

Haglgeværet

Book_Haglgev.indb 1

26/02/2021 10.11

Book_Haglgev.indb 2

26/02/2021 10.11

Thorkild Ellerbæk

Hagl geværet Teknik, teori og test L indh a r d t o g Ringhof

Book_Haglgev.indb 3

26/02/2021 10.11

Book_Haglgev.indb 4

26/02/2021 10.11

I n d ho ld

Forord �� 6 Hvad er et haglgevær? �� 10 Før du køber haglgevær �� 14 Kaliber 12 eller 20? �� 24 Over/under eller side-by-side? ��36 Korte eller lange løb? ��46 Specielle geværer til kvinder? �� 52 Geværet skal passe ��58 Rekyle – matematik, følelse og psykologi ��68 Haglgeværets anatomi �� 78 Krudt og kugler/hagl ��96 Pas på de kraftige patroner ��106 Sikkerhed er en del af pakken �� 116 Sådan gør du haglgeværet klar �� 122 Skydning med haglgevær �� 132 42 haglgeværer ��144 Register ��326 Litteratur ��328

Book_Haglgev.indb 5

26/02/2021 10.11

Book_Haglgev.indb 6

26/02/2021 10.11

Forord

På en skydebane i Gardone Val Trompia i den norditalienske provins Brescia stod jeg sammen med den engelske våbenekspert Michael Yardley, der har skrevet bøger og artikler i massevis om skydning og virker som skydeinstruktør. Vores job er at teste haglvåben. Vi talte om, at folk som os i tidens løb har haft masser af haglgeværer i hænderne og skudt med dem allesammen. Jeg sagde, at der ikke fandtes en moderne bog om haglgeværet eller for den sags skyld en samlet gennemgang af haglgeværer på dansk. ”You can do that, Thorkild,” sagde Michael, og det satte gang i denne bog. Jeg har skrevet mange tusinde ord i JAGT, Vildt & Våben og i JÆGER om haglgeværer og om de geværer, jeg har testet. Grundlaget for denne bog skal naturligvis findes i dette arbejde, og det har været en lang tur tilbage i tid, artikler og tusindvis af haglskud for at få det hele passet ind i en moderne bog om haglgeværet. Det var fra starten min tanke, at så mange som muligt af de mere end 100 geværer, jeg har testet, skulle med i bogen. Men mange geværer er variationer af grundmodellen og mest egnede til den journalistiske artikels begrænsede levetid. Derfor endte jeg med 42, som repræsenterer de forskellige mærker.

Jagt med haglgevær er for det meste en social aktivitet. Vi går på jagt med andre i modsætning til megen jagt med riffel, som er individualistens jagt. Vi bruger meget forskellige haglvåben - fra de billigste til de dyreste, men det er sjældent geværets navn eller pris, der er afgørende for, om det bliver en god dag på jagt.

Forord

Book_Haglgev.indb 7

26/02/2021 10.11

Jeg fortæller også om den tekniske del af haglgeværet. Det har været min hensigt at skrive om de forskellige ting, som følger med det at eje og skyde med et haglgevær på jagt og på skydebanen. Ikke en lærebog i våbenteknik eller skydeteknik, men en indføring og gode råd. Og jeg vil gerne sætte mine erfaringer med geværerne ind i en teoretisk og praktisk sammenhæng. I tidens løb har haglgeværer fyldt meget i mit våbenskab og i mit liv. Mange tusinde skud på skydebanen har efterhånden helt overhalet skud på jagt. Men jeg skyder stadig fugle med haglgevær, og jeg har oplevet at udvikle mig fra inkarneret sideby-side-jæger til over/under-skytte. For mig har den konstante vekslen mellem de to geværtyper været en stor del af arbejdet og en konstant udfordring. Jeg har i tidens løb besøgt Gardone Val Trompia, som er centrum for den italienske våbenproduktion. Jeg har set, hvordan håndværkerne i Liège filer og graverer på de dyreste Brownings, jeg har besøgt Berettas samlebåndsfabrik, hvor der alligevel er plads til håndværket, og fulgt engelske og danske haglgeværeksperter købe våben på auktion i London samt kigget over skulderen på mestergravører i Italien og Danmark. Alt sammen en del af denne bog tillige med de mange timer, jeg har snakket våben med ligesindede haglgeværnørder og ikke mindst bøssemagere. Jeg skylder tak til mange danske bøssemagere. Især Per Langvad har været en stor hjælp undervejs i alle årene. Hans enestående viden og lyst til at dele den kan jeg ikke vurdere højt nok. At det i tidens løb har været muligt at få fat i geværerne og skyde med dem, har jeg først og fremmest Kurt B. Andersen fra Jagthuset Kr. O. Skov i Bording at takke for. Med stor tillid fra Kurts side samt vores fælles passion for haglgeværer har jeg haft mulighed for at skyde med våben i alle prisklasser fra hylderne i denne butik, som nok har det største udvalg i Danmark. Andre forretninger, forhandlere og importører har også hjulpet undervejs – tak til alle, som har gjort det muligt.

Book_Haglgev.indb 8

26/02/2021 10.11

Undervejs i dette lange forløb fra den første geværtest i 2009 til de lidt svære forhold her i 2020-21 har mange venner også været inde over og deltaget i diskussioner. Jeg har snakket meget om haglgeværer under frokoster på jagt eller på skydebanerne. Også min familie har måttet finde sig i, at mit liv i perioder har været ret ensporet. Jeg takker for forståelsen. Jeg har ikke skrevet den eneste rigtige bog om haglgeværet. Undervejs har jeg mødt ligesindede med en enorm viden og kendskab til haglgeværer, som har imponeret mig. Jeg ved også, at der ude i jagthytterne og på banerne findes utrolig mange eksperter, som måske har andre opfattelser og meninger end mine. Bogen er ment som en samling af viden, erfaring og vurderinger til både nyjægeren og sportsskytten og den mere erfarne. For dem, der virkelig vil gå i dybden, vil jeg anbefale min kollega Tobias Hassels svenske bog ”En liten bok om hagelvapnet v2.0” – den er langt fra at være liten og er den bedste og mest grundige bog om haglgeværer, jeg har kendskab til. Tak til Tobias for, at jeg undervejs har hentet viden og inspiration til min egen ”liten” bog om haglgeværet. Der er mange sportsgeværer i bogens oversigt. Jeg tror, at vi i de kommende år vil se endnu flere på flugtskydningsbanerne rundtomkring. Endnu flere jægere vil se det sjove, det fornuftige og det udfordrende i at skyde efter lerduer. Thorkild Ellerbæk Skovlyst, december 2020

Forord

Book_Haglgev.indb 9

26/02/2021 10.11

Book_Haglgev.indb 10

26/02/2021 10.11

Hvad er et haglgevær? Bøsse, skydevåben, oprindelig tillige kanoner ... I dag betegner bøsse et glatløbet gevær til jagtbrug; det må i Danmark kun anvendes til skydning med hagl. ( D e n S to r e D a n ske )

Oprindelsen til ordet bøsse er ikke entydig, men det er nærliggende at antage, at det kommer fra det tyske ord büchsen, som betyder ”forsyne en hulhed med en udforing”. Vores norske naboer taler om en hagle. Svenskerne siger hagelvapnet eller hagel bössa. På engelsk er det en shotgun – altså et gevær, som skyder med shots (her i betydningen hagl). Disse betegnelser dækker over glatløbede geværer, som skyder med hagl, og som bruges til jagt – og i dag i høj grad også til sportsskydning. Er der riffelgange i denne type geværer, er det ifølge dansk lovgivning ikke et gevær, men en riffel, som kræver tilladelse.

Et glatløbet haglgevær adskiller sig fra riflede våben ved, at der skydes med patroner med flere hundrede hagl. Haglgeværet i dag er for det meste en såkaldt over/under, som er lige så velegnet til jagt som til sportsskydning på flugtskydningsbaner.

H va d e r

Book_Haglgev.indb 11

e t h ag lg e væ r ?

26/02/2021 10.11

De kan købes i kaliber 12 og bruges til jagt i udlandet med de såkaldte slugs/brennekekugler. De har tidligere været tilladt i Danmark. I England havde man i 1800-tallet en overgang nogle let riflede geværer i kaliber 12. Bl.a. lavede Holland & Holland den såkaldte Paradox. Den var ment som et allround-våben specielt til udstationerede folk i Østen. Det var rart at have mulighed for at putte en blykugle i kammeret i stedet for hagl, hvis man løb på en tiger i junglen. Man kan vælge at kalde det et haglgevær eller en bøsse. Begge udtryk bruges den dag i dag af jægere, og i litteraturen er der mange eksempler på, at ”han tog bøssen af krogen og gik ud med hunden ...” Det er ikke forkert at bruge betegnelsen ”bøsse”, selvom det nok er en smule gammeldags og en betegnelse, som især har overlevet i jagtens særlige sprogbrug. Der er en række typer/betegnelser, som hører til haglgeværet:

• S ide-by-side er et gevær med plads til to patroner i løb/pi-

ber, som ligger ved siden af hinanden. Det er arketypen af knæklåsgeværer til jagt. Altså hvor løbsdelen er separat fra lås og skæfte og knækkes ved ladning og afladning.

• Over/under er et knæklåsgevær med løbene placeret oven på hinanden.

• S portsgevær (sporter) bruges ved flugtskydning/sportsskydning.

• Juniorgevær er ofte et gevær med kortere skæfte og løb. • Damegevær (ladygun) er geværer bygget specielt til kvinder.

Book_Haglgev.indb 12

26/02/2021 10.11

• Pumpgun er et gevær med enkeltløb og rørmagasin, som lades ved hjælp af et forskydeligt forskæfte (pumpe).

• Halvauto er enkeltløbet og med enten bundmagasin eller rørmagasin. Lader sig selv ved hjælp af gastryk eller rekyle.

• Enkeltskudsgevær kan, som navnet antyder, rumme én patron i kammeret og er et knæklåsgevær.

• Hanegevær har hanerne til aktivering af slagstifterne udvendig på låsen. For det meste ældre/vintage-geværer, men produceres stadig i Italien og Tyrkiet.

• Parbøsser er betegnelsen for to geværer, som er identiske. Helt almindelige haglgeværer, som enten er ”ført sammen” og tilpasset ejeren eller er købt som et sæt med fortløbende serienumre.

• Sortkrudtsgeværer findes stadig og må bruges til jagt. Men mest bruges de for sjov.

• Drilling er et gevær med to haglløb og et riffelløb. • Büchsflinte er et gevær med et haglløb og et riffelløb. Her beskæftiger jeg mig udelukkende med haglgeværet i den form, hvor det handler om et gevær med mulighed for at affyre to haglpatroner. Men da over/under-typen i dag udgør over 90 % af de geværer, der er i brug i Danmark, er det denne type, der oftest omtales.

H va d e r

Book_Haglgev.indb 13

e t h ag lg e væ r ?

26/02/2021 10.11

Book_Haglgev.indb 14

26/02/2021 10.11

Før du køber haglgevær

Haglgeværet er den første investering, inden jagten kan begynde. Det allerførste gevær er for mange et gevær, der vil følge dem gennem det meste af jægerlivet. For andre er det en investering, som måske starter i den billige ende og så kan udvikle sig til køb af adskillige geværer i løbet af jægerkarrieren. I dag er haglgeværet måske ikke alle nye jægeres første prioritet. Jagtriflen trækker somme tider mere, og i mange tilfælde trækker den også mere på kontoen. Årsagen er bl.a., at der tales og skrives meget om jagt med riffel overalt. Ikke blot i Danmark, men i de fleste lande verden over er riffeljagten blevet meget populær. Det har mange årsager, men en væsentlig forklaring er, at det er nemmere og ofte billigere at komme på jagt med riffel end med haglgevær. Den klassiske hagljæger bruger en del penge på medlemskab af et konsortium, leje af egen jagt eller udgifter til dagjagter, som for det meste ikke er i den billige ende. En jagt med riffel kan være en god bekendt, som ”sælger” en buk i sommertiden, vildsvin i Sverige eller en billig ”safari” i en afrikansk indhegning. For en rimelig pris får jægere en eller to store oplevelser i en sæson og for det meste med sikkerhed for udbytte.

Jægere og sportsskytter tilbringer gerne mange timer i jagtforretningerne over hele landet. Nogle kører simpelthen en runde til udvalgte butikker for ”lige at tjekke udvalget” – og de kan stå lang tid foran en række geværer.

Fø r d u k ø b e r h ag lg e væ r

Book_Haglgev.indb 15

26/02/2021 10.11

I dag ejer de fleste danske jægere begge våbentyper, og der er ikke nogen oversigt over, hvilken jagtform der er den mest populære. Men haglgeværet er stadig det, vi i daglig tale kalder jagtgeværet. Der står mange gode haglgeværer rundtomkring i danske jægeres våbenskabe. Nogle samler på dem, mens andre gerne vil have noget at vælge imellem. Men lige så mange har blot et enkelt våben, som de bruger til al slags jagt – eller rettere til den slags jagt, de nu engang dyrker. Her prøver jeg at dele jægerne ind i fem kategorier i relation til køb af haglgevær:

Allround-jægeren er den jægertype, der er flest af, og som kommer på det, vi kan kalde helt almindelig jagt sammen med vennerne eller i konsortiet. Trækjagts-jægeren elsker alt fra gåsejagt til duer og krager. Det er den jæger, som mest er alene af sted med hunden og indimellem skyder mange skud. Jægeren med hunden, som allerhelst vil arbejde med sin hund og dermed tit går igennem såterne eller markerne og får ganske gode skudchancer til både råvildt og fuglevildt. Havjagts-jægeren er på vandet i pram eller skjul, så snart der er en chance for det, er vant til det barske liv og kræver derfor også meget af sit våben. Fuglejægeren foretrækker klapjagt eller rough shooting. Det kan være på særdeles højt niveau, men også nede på jorden uden de helt store vildtparader.

Book_Haglgev.indb 16

26/02/2021 10.11

Først skal du afgøre, om der skal købes nyt eller brugt. Begge dele findes i næsten alle prisklasser, og derfor er der noget for enhver – uanset hvilken type jæger man er. Meget taler for at købe nyt. Der er ny-garanti på geværet, og det kommer lige fra fabrikken uden fejl og mangler (som regel). Og i dag finder man rigtig gode nye geværer i alle prisklasser. Men der er altid en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og så er der lige det med navnet. Ligesom med biler har mange det sådan, at de gerne vil have det, man kan kalde ”et godt navn”. Det dækker over både et gevær af afprøvet kvalitet og styrke, men i lige så høj grad over det, som naboen eller jagtkammeraterne også har. Man er med i en slags gruppe, hvor geværnavnet er samlingspunktet. Det er helt sikkert en af grundene til, at gode velkendte navne som Browning, Beretta og Miroku er blandt manges favoritter. Det skal ikke udelukkes, at der for mange er en grad af snobberi i valget af haglgevær. Det er ikke bare snobberi på grund af geværets eksklusivitet og høje pris, men også en mere omvendt form, hvor det vigtige er ikke at afvige. Jeg har hørt flere sige, at man skal have et gevær, der er passende til de evner, man har til at ramme. Altså skal du ikke købe en meget dyr Browning, hvis du ikke kan skyde/ramme. Så kan man godt have en billig tyrkisk bøsse. Det er noget vrøvl. Valget af gevær styres af nogle helt andre ting og først og fremmest af, hvor mange penge man er parat til at lægge i kassen i forretningen. Der er ikke nogen grund til at købe billigt, hvis man har råd og lyst til et dyrt gevær. Der er efter min opfattelse også flere, som køber lidt dyrere, end de egentlig har råd til – og har stor glæde af at eje og bruge et dyrt og godt gevær. Hvis glæden står mål med investeringen, er det jo perfekt. At man skal være en fantastisk skytte for at eje et gevær til 300.000 kr., er blot endnu et eksempel på Janteloven. Det er jo

Fø r d u k ø b e r h ag lg e væ r

Book_Haglgev.indb 17

26/02/2021 10.11

ikke sådan, at det dyre geværs potentiale bliver ”misrøgtet” af en middelmådig skytte. Og jeg har set mange velhavende og meget dygtige skytter med billige geværer. Uanset hvilken gruppe man tilhører, kan nogle godt have lyst til at være bare en lille smule anderledes og vælge noget helt andet. Og så er der for alvor frit valg på hylderne i jagtforretningerne. Lige fra de billige, men ofte gode, tyrkiske mærker til en række rigtig gode haglgeværer fra italienske, spanske og tyske producenter. Alt sammen i den prisklasse, de fleste kan være med i. Der er også mindre kendte mærker, som har deres fans, men som ikke rigtig er slået igennem endnu. I den gruppe finder vi i den billige ende som nævnt en række tyrkiske våben, der i de senere år er blevet accepteret herhjemme. Og det er fortjent, for de fleste har virkelig høj kvalitet i forhold til de rimelige priser. Men der er også italienske mærker som Cæsar Guerini, F.A.I.R., Bettinsoli og Zoli. Skal der tysk stempel i bunden af løbet, er det Haenel, som er i den billige ende, mens Merkel og Blasers haglvåben er i den dyre ende. Det er også her, overvejelsen om at købe brugt kan komme ind. Et brugt gevær af topkvalitet koster ofte ikke mere end et mainstream-gevær, og er det velholdt, er der meget mere for pengene. Brugte geværer fylder meget på hylderne, og der kan findes perler i næsten alle jagtforretninger, som måske ikke lige har kunnet sælge netop det gevær, der giver mest for pengene.

Øverst: Nye geværer trækker mange blikke i butikken. Der er virkelig mange at vælge imellem, og de enkelte producenter udvider hele tiden sortimentet. Nederst: Sikkerheden er i top i danske jagtforretninger. Våben og andet udstyr er skarpt adskilt, der er sikre lukkemekanismer til våbenafdelingen, og der er efterhånden også tyverisikring på selv den mindste del. Og skal man aflevere et våben, er der regler for det!

Book_Haglgev.indb 18

26/02/2021 10.11

Book_Haglgev.indb 19

26/02/2021 10.11

Det har naturligvis også betydning, om man er den type, der er ligeglad med, hvordan geværet ser ud – eller om man hører til dem, som gerne vil have pæne graveringer og skæftetræ. Her det sådan, at man ofte kan gøre en god handel ved at købe et brugt gevær, som ellers ville ligge i en prisklasse langt over, hvad man har råd til. Det er jo oplagt – for det meste – at jo dyrere geværet er, jo mere er der gjort ud af graveringer, finish og skæftetræ. På hylderne med brugte våben er der mange mærker at finde, som måske ikke er så kendte. Selvfølgelig står der også brugte udgaver af de kendte, men kig efter nogle af de mindre kendte. Der kan være en rigtig god handel. Køb af brugt våben er en tillidssag. Det er våben, som for det meste er kommet ind i butikken i bytte for noget nyt. Så sælgeren har haft en grund til at skille sig af med det. Det kan bare være lysten til noget nyt, men slid kan også være årsagen. Kig nøje på et brugt våben, og tjek det for slør og rust. Langt de fleste danske forretninger skjuler ikke noget på deres brugte våben. De er som regel gennemgået (og forhåbentlig repareret) af en bøssemager, så hvis man kan lide geværet, og prisen passer – og man i øvrigt ikke hører til dem, der absolut skal have nyt – er der meget godt brugt at vælge imellem. Der er en lille, mærkbart stigende interesse for side-by-sidehaglgeværer rundt omkring. Men det er stadigvæk mest over/ undere, som står på ønskesedlen. Hvis man vil have en side-byside, er den begrænsede efterspørgsel ofte med til at sætte en meget lav pris for meget høj kvalitet. Det kan være ældre tyske våben i høj kvalitet og tit også fine eksemplarer af AYA’s gode modeller. Det er våben, der som nye i dag koster fra 50.000 kr. og opefter. Det skal siges, at der også er kommet nye side-by-sides på det danske marked. Flere forretninger har taget nogle få tyrkiske udgaver hjem, og så har Beretta også en ny side-by-side, som dog ikke er billig. Mange steder kan man også finde nye sideby-sides fra f.eks. Arietta, Grulla og Rizzini. Men de ligger heller ikke i den billige ende af prisskalaen.

Book_Haglgev.indb 20

26/02/2021 10.11

Der er også den mulighed at kigge efter geværet i andet end kaliber 12. Helt oplagt kaliber 20, som er blevet populære. De er ikke nødvendigvis billigere, og udvalget er mindre. Men en kaliber 20 kan det samme som en 12’er, så der er ikke grund til at tro, at det ikke kan bruges som allround-gevær. For de fleste, der ønsker at bytte et brugt gevær for et nyt, er det afgørende, hvad bytteprisen for det gamle gevær kan løbe op i – eller rettere ned i. Man skal ikke være optimistisk, hvis man står med et godt brugt gevær fra en kendt producent. Dem er der mange (rigtig mange) af, og de holder altså ikke prisen. Det er det samme som med biler. Helt ny ud af butikken, og prisen er straks dumpet ganske meget. Forhandlerne rundtomkring i landet fortæller den samme historie om folk, som kommer med deres ”gamle” gevær og virkelig forventer, at de kan få en høj pris for det. ”Det var jo dyrt nok for fem år siden, ikke?” Jo, men prisen falder, og den falder meget, hvis udbuddet af netop det gevær er stort. Og er det ikke vedligeholdt ordentligt, skal man afskrive endnu mere. Jeg mener, at mange af de nye tyrkiske mærker, vi ser i butikkerne nu, giver rigtig meget for pengene. Deres kvalitet er for det meste meget god, og finish er ofte bedre end de dyrere mærker. Der kan være en lille risiko forbundet med at købe et af disse geværer, og det er brugtprisen. Mange frygter at tabe for meget på et gevær, som ikke er så kendt. Det kan være tilfældet, men enhver kan jo se, at der findes tusindvis af brugte Berettaer og Brownings, som også skal sælges brugte eller byttes. Og de er heller ikke kendt for at have en god gensalgsværdi. Forhandlerens problem er jo bl.a., at et brugt gevær skal en tur omkring bøssemageren og måske have lavet småreparationer (udskiftning af slagfjedre, ejektor og oppudsning af skæfte). Det koster, og samtidig skal forhandleren give en eller anden form for garanti – også på brugte våben. Derfor er den tilbudte byttepris ofte en skuffelse. Men enhver, som har prøvet at handle bil, kender det.

Fø r d u k ø b e r h ag lg e væ r

Book_Haglgev.indb 21

26/02/2021 10.11

Det handler simpelthen om at afpatruljere hylderne hos flere forskellige forhandlere efter netop det gevær, man er på jagt efter. Der er forskel på priserne både på nye og brugte geværer fra butik til butik. Nogle gange er der tilbud, som virkelig er attraktive, og derfor er det vigtigt at følge med og holde sig ajour med udvalget. Skal det gamle gevær indgå i handlen, er det en god idé at gøre det grundig rent og sørge for, at det ser pænt ud. Det er ikke en god idé, at de chokes, som sidder i løbene, ikke kan løsnes, eller at der er ridser og skrammer overalt på geværet. Tænk realistisk på, hvad du selv ville give for dit brugte gevær, hvis du skulle købe det. Jeg har mødt mange, som er chokerede over at høre bytteprisen for netop deres gamle gevær i en jagtforretning. Det er meget nemt at overvurdere sit gevær, som trods alt blev købt nyt for ”kun” fem år siden og dog kostede noget. Derfor: Tjek lige prisniveauet på et tilsvarende gevær, inden du handler, så undgår du at blive synligt chokeret i butikken. Derefter er det op til udbud og efterspørgsel – og ikke mindst handelsevnerne – om man får lavet en god handel. Heldigvis er det en kendt sag, at danske jagtforretninger over en bred kam er parate til at handle. Man behøver ikke at opføre sig som en grov markedskræmmer, når man går i autoriserede jagtforretninger. Det er en dansk tradition, at der handles respektfuldt, og for køberne er det en god ting. Vi bliver jo altid glade, når vi får afslag i prisen eller lidt ekstra med i handlen. Allround-jægeren vil i 99 % af tilfældene gå efter en over/ under i kaliber 12. Det er det, danske jægere har, og det er det, de vil have, når de køber nyt. Der er et voldsomt stort udvalg i denne kategori, fordi det er den hyldevare, forretningerne har mest af. Så det er også her, der kommer gode tilbud på nye våben, og i denne kategori, at udvalget af brugte, gode våben er størst.

Book_Haglgev.indb 22

26/02/2021 10.11

Trækjagts-jægeren stiller de samme krav, men for mange med hang til denne jagtform begynder geværvalget at blive noget mere avanceret. Det er her, de langløbede over/undere kommer ind billedet, og det er også til denne kategori, halvautomaterne henvender sig. Der er kommet mange halvautomater på markedet i de senere år. Fra billige, gode tyrkiske mærker til de kendte europæiske. Jægeren med hunden er ofte ret interesseret i løbslængde og vægt. Det betyder, at de gerne kigger på geværer med måske 63,5 cm- eller 66-68 cm-løb. Og samtidig går de ofte efter letvægtsgeværerne, som de fleste producenter efterhånden byder sig til med. Det er også i denne gruppe, at der er begyndt at være interesse for side-by-sides. De skyder ofte korte og hurtige skud, så en kortløbet, let side-by-side passer fint, når man først og fremmest går på jagt med hunden og ofte er inde i krattet eller buskadset. Havjagts-jægeren er til halvautomater af den rå type. De er tit med kunststofskæfter og løb, som kan tåle saltvand og en tur i bunden af prammen. Det kan selvfølgelig også være over/under-geværer af samme grove tilsnit, mens det kun sjældent er side-by-sides, som ligger i skydeprammene. Der er masser at vælge imellem og til rimelige priser. Fuglejægeren, som måske mest står på post eller i hvert fald ikke vader rundt i de grovere dele af landskabet, vil typisk også gerne have noget i den lidt ”finere” ende. Ikke på grund af snobberi, men fordi fuglejægere ofte er folk, hvis våben kun sjældent udsættes for hårde belastninger. Det er 90 % over/under og 10 % side-by-side. Og det behøver som nævnt heller ikke at være dyrt eller oversmart. En gedigen europæisk side-by-side kan være lige så god som en håndbygget englænder.

Fø r d u k ø b e r h ag lg e væ r

Book_Haglgev.indb 23

26/02/2021 10.11

Book_Haglgev.indb 332

26/02/2021 10.23

Haglgeværet Teknik, teori og test

Trykkeri: Livonia Print

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2021

Udgivet af:

Printed in Latvia 2021

1. udgave, 1. oplag

Lindhardt og Ringhof

ISBN: 978-87-11-98639-4

Vognmagergade 11 1148 København K

Forfatter: Thorkild Ellerbæk

Telefon 36 15 66 00

Forlagsredaktør: Stig Nielsen

www.lindhardtogringhof.dk

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lene Perez Bogen er sat med Baskerville, Barlow og Carrol Fotos: Thorkild Ellerbæk (hvis der ikke er angivet © ved foto) Forsidefoto og foto side 4: @ Maria Baliko

Lindhardt og Ringhof – et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof.

Thorkild Ellerbæk positivskydning.dk

Book_Haglgev.indb 329

26/02/2021 10.23

204

28,5

204

Thorkild Ellerbæk

278

Haglgeværet

H ag lgeværet er fyldt med gode råd

Thorkild Ellerbæk

Hagl geværet Teknik, teori og test Lindhardt og Ringhof

lindhardtogringhof.dk

HC_OMSLHaglgeværet_204x278_PRODUKTION.indd 1

23/02/2021 10.41